Forskningsgruppen for Bølgeenergi ved Aalborg Universitet og udviklingsvirksomheden Weptos er gået sammen om at udvikle et bølgekraftanlæg, der er formet som en stor passer.

Og det er en vindende formel, mener civilingeniør Kim Nielsen fra Rambøll. Han har været med til at udvikle bølgekraftanlæg siden 1985, og ifølge ham er der to ting, som er interessante ved det danske bølgekraftanlæg.

»At det kan ændre indfangsvinkel for bølgerne alt efter, om det er stormvejr eller stille vejr, er da en interessant detalje. Og at den mekanisk overfører kræfterne fra alle de mange rotorer til én central generator, synes jeg også virker som en interessant løsning, som måske er mere effektiv,« siger Kim Nielsen til Videnskab.dk og fortsætter:

»Det ser meget lovende ud. Det er der ingen tvivl om. Men som med alle andre projekter så gør man sig nogle erfaringer undervejs, så det er endnu for tidligt at sige, hvor det bærer hen.«

Formet som en passer
Layoutet af Weptos bølgekraftanlæg er to ben, som sidder sammen i den ene ende, og det minder derfor mest om en stor passer. Det giver en stor fordel, fordi man kan justere præsentationsbredden med et ankertræk efter vejret.

I små bølger kan bredden være stor, så man kan få en stor energiproduktion. Omvendt kan vinklen gøres smal i kraftige bølger, så anlægget undgår unødig belastning.

Netop muligheden for at justere vinklen og graduere anlægget efter vejret er Weptos vigtigste egenskab.

»I og med at du har mulighed for at justere på vinklen, kan du dels justere den energimængde, der kommer ind til generatoren, men det er også med til at gøre, at de belastninger, der er på konstruktionen i hverdagssituationen og i ekstremsituationen, faktisk ikke afviger ret meget fra hinanden,« forklarer Jens Peter Kofoed, lektor ved Institut for Byggeri og Anlæg ved Aalborg Universitet.

Langs hvert ben er der placeret 20 rotorer, formet efter et 37 år gammelt princip fra anlægget 'Salters Duck'. De 20 rotorer bliver sat i bevægelse af bølgerne, og via en skraldemekanisme bevæger de den aksel, de er monteret på.

For enden af akslen sidder der en generator, som omdanner rotationen til strøm. Fordi alle rotorerne bevæger samme aksel, får man en jævn rotation, og derfor behøver generatoren ikke være så stor som på andre bølgeenergianlæg.

Foreløbig har projektpartnerne netop overstået en meget vellykket test i op til en meter høje bølger i et bassin i Santander, Spanien.

Planen er, at der skal en version til test i Kattegat om et par år. Alt efter hvordan disse test forløber, vil et fuldskalaanlæg være klar til at hente strøm ud af de danske og internationale farvande om endnu et par år.