Storstrømsbroen kraftigt svækket: har 11 revner
Selv når samtlige broens revner er repareret, vil den være betydeligt svækket – fra en metervægt på 7,2 til 3,6 ton, afslører områdechef Søren Boysen.
Den store kraft fra togene, der passerer på Storstrømsbroen, koncentreres på et lille punkt i svævefaget, og det er netop her, der er risiko for, at man støder på flere revner.
Læs også
-
Endelig! Dobbeltdækkertogene listes over Storstrømsbroen i aften
-
Vejdirektoratet: 613 mio. kr. rækker ikke til ny køreplade på Storstrømsbroen
-
30 mulige revner i Storstrømsbroen skal tjekkes med ultralyd
Læs mere om
Nu er de minutiøse undersøgelser af Storstrømsbroen slut. I alt afslørede teknikernes røntgenundersøgelser af broens anker- og svævefag 11 revner.
»De kan repareres, så lette tog som MR-togene kan køre over broen. Tunge tog som dobbeltdækkere og lokomotiver må imidlertid vente, til samtlige revner er repareret,« oplyser Søren Boysen, områdechef i Banedanmark.
Den største af de fundne revner er, ifølge Søren Boysen, 55 centimeter, den mindste 17. Ni af broens revner blev fundet på jernbanesiden af broen og to på vejsiden.
»Revnerne har alle en karakter, så vi kan reparere dem,« fastslår han.
»Vi kan bringe broen i tilstrækkelig god stand til, at den kan klare den aktuelle trafikmængde. Derfor er vi i tæt dialog med DSB om at åbne for togtrafikken med lette tog i slutningen af uge 46,« fortæller Søren Boysen.
Hvilken styrke opnår broen, når alle reparationer er udført?
»Den styrke, som broen havde, før revnerne opstod.«
Hvilken styrke er det i forhold til broens godkendte styrke?
»Den er godkendt til en metervægt på 7,2 ton. Med reparationerne opnår den en styrke på 3,6 ton.«
Er det den styrke, den skulle have i forhold til alder og levetid?
»Det, der kommer til at stå i den redegørelse, som vi kommer med til foråret, er forskellige scenarier for at bringe broen op til den oprindelige metervægt på 7,2 ton.«
Indtil da vil dens styrke altså være under det halve, men stadig tilstrækkeligt til, at lokomotiver, dobbeltdækkere og biler kan køre på den?
»Ja, ligesom situationen var før, hvor der kunne køre ME-lokomotiver og dobbeltdækkere,« siger Søren Boysen på vej ned til Storstrømsbroen.
Reparerer mens togene kører
Siden den første revne for to en halv uge siden blev fundet i et af svævefagene tæt på en af broens konsoller, har omfattende undersøgelser afsløret tre revner på jernbanesiden på henholdsvis 30, 43 og 55 cm og seks revner på 17 cm, mens der blev fundet en revne på 30 cm og en på 17 cm på vejsiden.
De fire største revner bliver udbedret ved aflastende reparationer i form af to åg. Så snart de reparationer er færdige, regner Banedanmark med, at togtrafikken kan genoptages med lette tog.
Så kan arbejdet med at reparere de syv mindre revner foregå i de kommende uger sideløbende med, at der kører tog, og sådan at det påvirker trafikken mindst muligt.
Broen bliver dog samtidig efterkontrolleret med ultralyd, lover Søren Boysen.
Dødelig diagnose
»Det vigtigste er, at passagerne igen kan tage toget. Vi kommer til at stoppe togtrafikken i korte tidsrum af en halv times tid for teknisk at kunne lave de sidste reparationer, men det vil selvfølgelig ske uden for myldretiden,« siger Søren Boysen.
De nu afsluttede røntgenundersøgelser vil indgå i det igangværende arbejde med en analyse af Storstrømsbroens samlede tilstand.
Broen fik for en uge siden en alvorlig diagnose af landets førende broprofessor, Niels Jørgen Gimsing, der i Jyllands-Posten sagde:
»Det er tydeligt, at dens dage er talte. Hvis der begynder at optræde flere revner med jævne mellemrum, så skal man nok tænke på noget mere tidssvarende i det øjeblik, Femernforbindelsen åbner. Det er under alle omstændigheder utænkeligt, at Storstrømsbroen vil holde Femernforbindelsens tid ud,« sagde Gimsing, der maksimalt lovede Storstrømsbroen yderligere 20 år.
