De mange nye billeder og data fra den europæiske rumsonde Rosettas forbiflyvning af asteroiden Lutetia tyder på, at den måske har haft en varm og smeltet kerne. Dette kan betyde at asteroiden i virkeligheden er en rest fra den tidlige planetdannelse i solsystemet.

De nye data om Lutetia er indsamlet under forbiflyvningen af Rosetta 10. juli sidste år. Her passerede rumsonden asteroiden i en afstand af 3.170 kilometer og med en hastighed på 54.000 kilometer i timen. Under passagen blev den 130 kilometer lange asteroide undersøgt i detaljer.

Lutetia er anderledes
Tidligere forbiflyvninger af andre asteroider har vist, at de var fragmenter af andre større legemer. Men dataene fra Rosetta tyder på, at Lutetia nærmere er en gammel primitiv mini-planet, som aldrig er blevet voksen. Billeder fra Osiris-kameraet på Rosetta viser, at dele af asteroidens overflade er omkring 3,6 milliarder år gammel. Andre områder er meget yngre – blot 50 til 80 millioner år.

Astronomerne bestemmer alderen på legemer uden en atmosfære ved at tælle antallet af kratere. Jo ældre overfladen er, des flere nedslag. Nogle områder på Lutetia har ekstremt mange kratere, mens andre er meget yngre med ‘jordskred’. Disse skred er formodentlig startet af vibrationer fra nærliggende nedslag.

En usædvanlig form
Materialet fra de mange nedslag dækker nu overfladen i et næsten kilometertykt lag, nogle af de største klippestykker er 300 til 400 meter i diameter. Andre nedslag har været så store, at de har brækket store stykker af Lutetia, hvilket har ændret asteroiden til den form, vi ser i dag.

Ifølge astronomen Holger Sierks fra Max-Planck-instituttet for solsystemsforskning i Lindau, Tyskland, er Lutetia ikke blevet dannet med den nuværende form. Asteroiden har formodentlig engang været rund. Spektrometerdata viser at Lutetia er overraskende ens i alle områder. Det forbavser forskerne, at asteroiden kan være mærket så kraftigt af forskellige nedslag, men alligevel ikke viser de store variationer i sammensætningen af overfladen.

En ufærdig metalkerne
Under Rosettas forbiflyvning viste det sig meget overraskende, at Lutetia trak i rumsonden, hvilket kunne måles på de modtagne radiosignaler på Jorden.

Dataene viser, at Lutetia har en masse på 1,7 millioner milliarder ton. Dette var lavere, end data fra jordbaserede observationer havde anslået. Til trods for dette har Lutetia en af de største massetætheder af de kendte asteroider; 3.400 kg pr. kubikmeter. Dette tyder på, at asteroiden har en betydelig, men ikke en fuldt udviklet jernkerne.

For at danne en jernkerne ville Lutetia være smeltet på grund af den varme, der frigives fra radioaktive isotoper i klipperne. Det tungere jern vil synke ind mod midten og det lettere klippemateriale flyde ovenpå.

Dataene viser dog at Lutetias overflade er oprindelig og ikke indeholder det forventede klippemateriale. Den eneste forklaring er, at Lutetia kun var været udsat for den interne opvarmning i sin tidlige historie, men ikke er smeltet helt og derfor ikke er endt med en klart veldefineret jernkerne.