blogs kategori-billede

Godt, at vi har strøm med hjemmefra

Af Bjørn Godske,  fredag 04. nov 2011 kl. 13:44

På mandag skal Motorbloggen ud og køre Opel Ampera.

Det glæder jeg mig til – temmelig meget. For Amperaen har jo netop det jeg har brug for: Elbil når jeg skal ud på korte ture og ekstra motor, som kan forlænge rækkevidden med op til 500 km.

Men er det nu så slemt kun at have el ombord? For kan man ikke bare oplade den lidt hen af vejen?

Prøv at tjek antallet af offentlige ladestationer i henhold til denne oversigt. I Danmark kan jeg tælle to (der er vist nok nogle flere inde i København, men de er ikke med på kortet)!



Og det står ikke bedre til i de fleste andre europæiske lande. Eneste undtagelser er Schweiz, Tyskland og Holland, hvor man kan være heldig at finde et ladestik, hvis man altså tør bevæge sig ud på en længere tur.

Når man så har fundet et sted at oplade bilen, så tager det laaaaang tid før man kan køre videre.

Jeg ved jo godt, at det er de problem Better Place gerne vil løse. Men jeg har altså svært ved at forestille mig et fintmasket net af skiftestationer fordelt over hele Europa, som kan gøre mig tryg.
Derfor holder jeg stadig på, at opladningshybriden er den bil vi kommer til at skifte til om 5-10 år. Selv Volvo har lanceret en model.



04. nov 2011 kl 16:47

Troels Jessen

Ladestik

Der er i høj grad brug for en samlet, let tilgængelig database, som bilen selv kan hjælpe dig hen til.
Et andet godt bud i DK er http://ladestik.dk/ hvor der lige nu er op til 144 stik til rådighed, lidt afhængigt af om du selv har et stik til rådighed. Godt 50 stik er stillet til rådighed af det offentlige eller firmaer.


04. nov 2011 kl 17:37

Svend Ferdinandsen

Re: Ladestik

Hvis man forestillede sig at det meste af bilparken blev elektrisk, hvor mange ladestik skulle der så være?
Man kunne jo ekstrapolere fra antallet af tankstationer. El-biler kan kun køre omkring 100km mod 500km for almindelige biler, så en faktor 5 ligger lige for.
Når man så tænker på at bilerne skal være der væsentligt længere, timer relativt til minutter, så bliver det en uhyrlig faktor. Også selvom der måske er rigeligt med tankstationer i øjeblikket, og nogle kan tanke hjemme, så bliver det en voldsom tæthed af tanksteder.


04. nov 2011 kl 18:57

avatar

Jon Bendtsen

Re: Ladestik

Hvis man forestillede sig at det meste af bilparken blev elektrisk, hvor mange ladestik skulle der så være?
Man kunne jo ekstrapolere fra antallet af tankstationer. El-biler kan kun køre omkring 100km mod 500km for almindelige biler, så en faktor 5 ligger lige for.
Når man så tænker på at bilerne skal være der væsentligt længere, timer relativt til minutter, så bliver det en uhyrlig faktor. Også selvom der måske er rigeligt med tankstationer i øjeblikket, og nogle kan tanke hjemme, så bliver det en voldsom tæthed af tanksteder.

Formodentlig vil de fleste tanke op der hjemme og på arbejde, det giver så 2 pr. bil. Derudover kommer der resten. Fx imens du handler ind, naturligvis på hver parkeringsplads.


04. nov 2011 kl 19:02

Nikolai Beier

Lækkert at kunne tanke hjemme

Det fikse er jo når man ikke behøves tage andre steder hen end sine primære destinationer såsom arbejdspladsen og hjemmet, for at lade bilen op med energi fra el-nettet. Man kan altså spare turene til tankstationen mod at sætte sin bil til ladning en gang i døgnet.

Det kan lade sig gøre når man dagligt kører kortere end den el-bil man har købt, kan køre på el. Og at man får opsat et lille ladestik ved hjemmet og evt. ved arbejdspladsen.

De offentlige ladestandere er naturligvis rare at have som reserve og back-up. Ja og for de eventyrlystne, der gerne vil køre længere på el end deres biler kan rumme energi til.

En ladestander behøves ikke at være mere end en pæl ved siden af en parkerings-bås, så tætheden er da ikke uhyggelig på den måde.

Det vil jo være praktisk om der er mindst lige så mange ladestandere som der er el-biler. Det er også rart med offentlige toiletter, men der kan man jo nøjes med ret få sammenlignet med antallet af forbipasserende, fordi folk klarer sig med det "private udbud" ;-)

Hvorfor kan optankning ved bopælen ikke være den primære måder at oplade el-biler?


05. nov 2011 kl 09:44

avatar

Rasmus Rosenquist

Re: Lækkert at kunne tanke hjemme

Det fikse er jo når man ikke behøves tage andre steder hen end sine primære destinationer såsom arbejdspladsen og hjemmet, for at lade bilen op med energi fra el-nettet. Man kan altså spare turene til tankstationen mod at sætte sin bil til ladning en gang i døgnet.

Nemlig... Og ikke mindst glæder jeg mig til at slippe for prisærgrelserne. Som når man kører rundt på dampene i dagevis, uden at kunne finde benzin til under 12 kroner literen, hvor man så til sidst fylder på til den høje pris, og så lige... lige rundt om hjørnet kører forbi en tank, hvor benzinen kun koster lidt over en ti'er... Grrr!

:-)

/Rasmus


06. nov 2011 kl 00:37

Baldur Norddahl

Jeg tror på elbilen

Derfor holder jeg stadig på, at opladningshybriden er den bil vi kommer til at skifte til om 5-10 år.

Jeg tror på den rene elbil. Jo det er muligt at vi til at starte med ikke kan bruge elbilen til langture. Men dem har jeg også kun ganske få på årsbasis og da kan jeg sagtens leje en bil. Faktisk foretrækker jeg at tage toget eller at flyve når jeg skal langt. Så kan man leje en bil ved destinationen.

Jeg regner med at min kommende elbil kun skal lades ét sted: derhjemme. Jeg er pænt ligeglad med offentlige ladestationer.

Jeg regner med at man hurtigt lærer bilens begrænsninger. Da man altid starter med fuldt batteri er der ikke nogen overraskelser. Man vil på forhånd vide om de typiske destinationer er inden for rækkevidde eller ej.

Selvfølgelig er der andre med større behov, men jeg tror på der er mange som mig.

Ud over private, så er der rigtig meget erhvervskørsel som er 100% forudsigeligt. Hjemmeplejen, pizzabud og alle andre former for rutekørsel.

Københavns Taxa har i øvrigt tænkt sig at blive elektriske.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.