Den 3. juni 2010 kravlede seks mand ombord på et rumskib i Moskva. Målet for skibet og besætningen var planeten Mars, og i dag, 520 efter rejsen begyndte, er de seks mand vendt 'hjem' igen.

Skibet har i løbet af de 520 dage ikke bevæget sig en tomme, men missionen bliver alligevel beskrevet som en stor succes af den europæiske rumfartsorganisation ESA, som sammen med det russiske institut for biomedicinske problemer står bag den virtuelle mission til den røde planet.

»Vi har vist, at besætningen kan overleve den uundgåelige isolation, som sådan en mission vil byde på. Vi har bevist, at vi psykologisk set kan overleve rejsen til Mars og hjem igen,« siger Patrik Sundblad, specialist i humanvidenskab hos ESA.

Han har været overrasket over, hvor smertefri turen har været for besætningen.

»De har haft gode og dårlige perioder undervejs, men det havde vi også regnet med. Vi havde faktisk regnet med, at der ville være opstået langt flere problemer,« fortæller han.

Tun trækker ned – sprogkurser op
Patrik Sundblad fortæller, at august måned i år var den hårdeste tid for besætningen. De nærmede sig afslutningen på missionen, samtidig havde de meget lidt kontakt med familie og venner, der var på ferie, og variationen i kosten var meget begrænset.

Føde havde også været et problem tidligt i missionens forløb, da man løb tør for tun i olie, der var blevet lidt af en favorit for besætningen.

For at bekæmpe kedsomheden undervejs har besætningen blandt andet underholdt hinanden ved at lave sprogkurser. De seks mand stammer fra Frankrig, Rusland, Italien og Kina.

Mars i en sandkasse
For at simulere en ægte mission til Mars gjorde man det et par uger inde i missionen umuligt for besætningen at kommunikere direkte med kontrolcenteret.

Da man nåede halvvejs i de 520 dage, blev besætningen delt i to for at simulere, at den ene halvdel tog ned til Mars' overflade.

Besætningen, der var blevet send ned til 'overfladen', iklædte sig rumdragter og bevægede sig ud på planetens overflade.

Det skabte en del moro, da der var tale om en gåtur i en sandkasse i overstørrelse.

Forskerne bag slog dog fast, at det var en nødvendig del af eksperimentet.

»Den høje grad af realisme har været en meget vigtig del af missionens succes,« fortæller Patrik Sundblad.

Han slår fast, at samarbejdet mellem astronauterne og kontrolcenteret også har givet en masse vigtigste information om, hvordan en mission til Mars skal afvikles for at blive en succes.

Tre dage til friheden
Astronauterne blev, da lugen gik op kl. 11 her fredag formiddag, mødt af deres familier og diverse politiske pinger. De får dog i første omgang ikke lov til at nyde friheden og familien særlig længe.

Turen går nemlig fra 'rumskibet' til et medicinsk center, hvor deres fysiske tilstand gennem de kommende tre dage skal undersøges.

ESA regner med, at man vil holde en pressekonference i løbet af den kommende uge, hvor astronauterne vil stå frem og fortælle om deres oplevelser.

Fakta: Marsmissionens målsætning

• Målet har været at indsamle viden og erfaring forud for en mission til Mars.
• For at afdække det har man undersøgt de psykologiske og fysiske effekter af langvarig isolation.
• Projektet har simuleret udrejsen, en landing på Mars og hjemrejsen.
• Der har været gennemført omkring 100 eksperimenter i forbindelse med de 520 dages isolation.
• Besætningen har selv haft ansvaret for at administrere den beholdning af føde, de blev udleveret inden afrejse.
• Forsinkelsen i kommunikationen har været på op til 25 minutter, for at simulere de afstande, astronauterne ville befinde sig fra Jorden.