Forsker bruger laserpind som usynligt malariamyggenet
Om nogle år får Afrikas børn måske laserbeskyttelse mod malariamyg. Et simpelt forsøg viser, at malariamyg er overfølsomme over for intens infrarød bestråling, og at en laserpind derfor kan udrulle en slags myggenet.
Sådan forestiller Szabolcs Márka sig, at afrikanske børn kan blive beskyttet mod malaria-myg, mens de sover. En usynlig kegle af infrarødt laserlys holder myggene væk, og en svag, grøn laserdiode viser med synligt lys børnene, hvor beskyttelseszonen slutter. (Foto: Columbia University)
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Mens verdens luftfartsmyndigheder kæmper mod personer, som finder det sjovt at blænde piloter med laserpegepinde, har Bill Gates og hans hustru doneret en million dollar til netop blændende laserpinde.
Det er dog ikke piloter, men malariamyg, som Bil Gates vil have ram på. Cirka en million mennesker dør hvert år af parasitsygdommen malaria, især den mest aggressive variant, plasmodium falciparum, og der findes p.t. ingen godkendte vacciner. De fleste malariatilfælde forekommer i Afrika, hvor børnedødeligheden er stor, og cirka 20 procent af børnedødsfaldene sker på grund af malaria.
Modtageren af Bill Gates' projektpenge er den ungarske astrofysiker Szabolcs Márka, som til daglig forsker i gravitationsbølger ved Columbia University i New York. Til det formål bruger han laserinstrumenter.
En dag fik han så ideen til at bruge laservåben mod den globale myggeplage, og nu har han demonstreret, at et usynligt 'gardin' af laserstråler virker lige så godt som et myggenet.
»Jeg ønskede at gøre noget nyttigt, der gør menneskers liv bedre, og som er vigtigt for menneskeheden. Grundlæggende videnskab, såsom astrofysik, relativitet og tyngde, er mere en slags kunst. Er det smukt? Ja. Er det nyttigt? Ja, men sjældent på en direkte måde,« siger han i en pressemeddelelse på University of Columbias hjemmeside.
Myggenes sanser overbelastes
Ideen kom, fordi han lagde to og to sammen: Myg har et netværk af sensorer, der er ekstremt følsomme over for varme og lys, og nogle lasere udsender usynligt, infrarødt lys, dvs. varmestråling. Voilà.
Han udførte derfor et praktisk eksperiment, først med bananfluer, senere med myg. De blev holdt i en specialbygget kasse med videoovervågning og en styrbar laser.
Når laseren blev tændt, dannede den en slags lysgardin, som bremsede myggene. De vendte simpelthen om og fløj den anden vej, når de blev ramt af strålerne. Hvorfor de opfører sig sådan, ved han imidlertid ikke. En teori er, at deres nervesystem bliver overbelastet.
»Myggene bliver formentlig bange. De kunne flyve lige igennem lystæppet uden at komme til skade, men det gør de ikke. Det er det smukke ved det. Man behøver ikke at slå dem ihjel,« siger han.
Næste skridt i projektet er at undersøge virkningen, hvis man ændrer laserlysets form, intensitet og farve. Og da alle insekter har højt udviklede sanser, kan metoden måske også bruges over for fluer, hvepse og væggelus. Der kan godt gå et par år, mener han, før en egentlig prototype på et blændende malaria-gardin står klar.
Andre forskere og ingeniører udviklede sidste år et mere dødeligt myggevåben – et selvskydende lasergevær, som rummer intelligens nok til at skelne de blodsugende hun-myg fra både han-myg og fra sommerfugle og mariehøns (se videolink til venstre). Men den løsning er nok ikke så prisvenlig som Szabolcs Márkas infrarøde lysgardin.






