Eksperter: Bioethanol har ingen fremtid i Danmark
Storstilet forskningsprojekt, der viser vejen til et system for 100 procent vedvarende energi i Danmark, diskvalificerer bioethanol. Teknologien er ikke effektiv og fleksibel nok, mener eksperterne.
Læs også
-
Energinet.dk: Gem overskydende vindmøllestrøm i et grønt gassystem
Læs mere om
Dokumentation
Fly, skibe og lastbiler skal ikke drives af bioethanol i fremtidens energisystem med 100 procent vedvarende energi (VE). De skal i stedet køre på methanol eller DME, der produceres ud fra forgasning af biomasse.
Det fremgår af anbefalingen til energipolitikerne fra eksperterne i et meget stort, tværfagligt forskningsprojekt, Ceesa.
Her har 24 forskere over fire år arbejdet med energiscenarier og analyser af vores energifremtid, og onsdag fremlagde de vejen til 100 procent VE-forsyning af Danmark for energi- klima- og bygningsminister Martin Lidegaard (R).
Med en satsning på methanol som det primære supplement til en udbredt elektrificering af transportsektoren lægger Ceesa-projektgruppen op til noget af et teknologiskift.
Udvikling af andengenerations bioethanol er nemlig ellers officielt stemplet som et dansk styrkeområde, der blandt andet har fået en særbevilling på 200 millioner kroner til udvikling af denne teknologi.
Fleksibilitet tæller
Lektor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet forklarer, hvorfor bioethanol er dømt ude:
»Både biomasse og dyrkningsarealer til biomasse i Danmark er en begrænset ressource, og derfor har vi valgt den teknologi, som gav mest energiudbytte og størst fleksibilitet set i forhold til det samlede energisystem, som transportsektoren skal indgå i,« siger han.
Han forklarer, at fremstilling af biomethanol skal ske ved at forgasse biomasse (træ) og derpå tilsætte brint, der er skabt ved elektrolyse, hvor processen drives af vindmøllestrøm. Ved denne proces kan man enten lagre bioforgasnings-gassen i det eksisterende gassystem, eller man kan lagre det færdige biobrændstof.
Når brinten er produceret på vindkraftdrevne elektrolyseanlæg, får man yderligere en mulighed for at 'skrue på knapperne' i et energisystem, som skal kunne nyttiggøre så meget af vindkraften som muligt.
På et senere tidspunkt forestiller eksperterne sig så, at man skal fremstille methanol 'syntetisk' ved at hive kulstof ud af røgen fra termiske industrianlæg, der fyrer med halm. Kulstoffet kombineres derpå med brint fra højtemperatur-elektrolyse.
»Ved at gå denne methanolvej mindsker vi behovet for biomasse mest muligt og øger samtidig muligheden for at få mere vindkraft ind i elsystemet,« siger han.
Mere energieffektivt
En sammenligning af energiregnskaberne for de to teknologier er kompliceret, forklarer Brian Vad Mathiesen, men i runde tal taber man 50 procent af energien ved omdannelse til bioethanol.
Omdannelse af biomasse til biomethanol giver et tab på i alt 25 procent, når det er forudsat, at man anvender 43 procent el og 57 procent biomasse. Tabet sættes til 33 procent for fremtidens elektrolyseproces og 17-20 procent for forgasningprocessen. Regnestykket forudsætter endvidere brug af vindmøllestrøm og nedre brændværdi.
Netop at opgøre den indenlandske biomasse-ressource har været et af kernepunkterne i Ceesa-gruppens arbejde.
I dette arbejde har deltaget både forskere fra KU Life og fra DTU og Syddansk Universitet, som – i hvert fald tidligere - har repræsenteret holdninger, som har stået stejlt over for hinanden. Fra 'vi skal bare brænde biomassen' til 'bioethanol er den intelligente måde at anvende halmen på'.
Gruppen er nu kommet frem til, at halvdelen af Danmarks fremtidige – meget lavere – energiforbrug kan komme fra biomasse.
Energiforbruget halveres
Gruppen analyserer sig frem til et biomassepotentiale på 180 PJ pr. år i et business-as-usual-scenarie, hvor der er taget hensyn til behovet for arealer til dyrkning af fødevarer og biomasse til andre formål.
Men man vurderer også, at det er muligt at nå op på 240 PJ, hvis man inddrager endnu mere landbrugsareal eller øger produktionen pr. hektar. Alternativt kan man reducere energiforbruget, der skal opfyldes af biomasse.
Ceesa-gruppen konkluderer videre, at det er muligt – med en passende buket af nye energiafgifter, afgiftsrabatter på energieffektive biler og ejendomme, fordelagtige energilån og direkte tilskud til energieffektivisering – at få skåret det samlede danske energiforbrug ned fra dagens 850 PJ til ca. 490 PJ i 2050.
Det vil gøre det muligt at basere omkring halvdelen af den danske energiforsyning på vindmøller, solenergi, geotermi, bølgekraft m.v. (250 PJ), mens 50 pct. (240 PJ) er baseret på forskellige former for biomasse (træ, halm, energiafgrøder, affald, husdyrgylle m.v.).






