/energi

Dansk Energi: Forslag ser godt ud, men vi skal have energiforlig på plads inden jul

Regeringens forslag om at bruge 6,7 milliarder kroner på mere vindkraft og omstilling af kraftværker til biomasse er sød musik i energiselskabernes ører, men uden et energiforlig sker der ingenting, advarer Dansk Energi.

Af Ulrik Andersen, torsdag 03. nov 2011 kl. 15:41

Menukortet ser lovende ud, men nu vil Dansk Energi gerne have maden serveret. Sådan er reaktionen på regeringens netop fremlagte finanslovsforlag fra direktøren for Dansk Energi, Lars Aagaard.

»Regeringens forslag indeholder en masse fornuftige klumper, som også indgår i vores tanker, men hvis energiselskabernes investeringer skal kunne mærkes på samfundsøkonomien og jobskabelsen i 2012, kræver det at politikerne indgår en energiaftale inden nytår.«

I finanslovsforslaget, der blev fremlagt i dag, tager regeringen forskud på forhandlingerne om en ny energiaftale, som klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) har lovet går i gang her i november.

For at sætte gang i samfundsøkonomien foreslår regeringen blandt andet at bruge 6,7 milliarder kroner på forbedrede støttevilkår til kystnære vindmøller og biogas samt mere fleksible vilkår for anvendelse af biomasse for de centrale kraftværker.

Desuden skal energispareindsatsen i både husholdninger og virksomheder styrkes og støttes. De mange milliarder skal dog ikke hentes vis skattebilletten men vis afgifter på energiselskabernes kunder.

Men forudsætningen for, at energiselskaberne vil investere i en grøn omstilling er ifølge Lars Aagaard, at politikerne bliver enige om at ændre varmeforsyningsloven og få lagt afgiftsniveauet fast.

»Lige nu kan vi ikke få en pris for varmen, som kan retfærdiggøre, at vi bygger værkerne om. Der er en højere driftsomkostning ved biomasse, og brændslet er også dyrere end kul. Derfor skal varmeforsyningsloven laves om. Desuden arbejdede den tidligere regering med en forsyningssikkerhedsafgift, der stillede kul bedre i konkurrencen med biomassen. Det skal vi også have ændret.«

De store knaster i de kommende energiforhandlinger ser ifølge Lars Aagaard ud til at blive spørgsmål om, hvor stor støtte landvindmøller skal have og hvor store elregningerne må blive for forbrugerne. Venstre har nemlig foreslået af støtten til landvindmøller skal udfases i løbet af fem år. Om det er en god ide, vil Lars Aagaard dog ikke vurdere.

»Målet er, at landvindmøller skal kunne klare sig i konkurrencen med andre energiformer, men om man lige kan klare det på fem år, kan jeg ikke sige.«



04. nov 2011 kl 03:17

Jens Rasmussen

Landbaserede vindmøller dur ikke mere

Hvis regeringen vil hurtigst og billigst frem til at få 50% af EL-forsyningen dækket med vindenergi, bør strategien og planerne for udbygning med vindmøller ændres markant, hurtigst muligt.

Landbaserede vindmøller er det værste man kan satse på. Deres virkningsgrad bliver så lav (helt nede omkring 20 til 25%), at de vil forhindre at man kan nå målet. De vil også bruge alle pengene før målet er nået. Alt sammen til skade for klimaet.

Den installerede effekt i MW er meget mere værdifuld på vindmøller med en høj virkningsgrad. Det som virkelig betyder noget for at nå målet er, at man bruger pengene til at installere MW, der producerer mest muligt pr. MW. De installerede MW, som producerer 50% effektivt EL (0,5MW produktion pr 1MW) er jo dobbelt så værdifulde som de MW, der kun kan fremstille 20 til 25% effektivt (0,20MW pr 1MW installeret effekt), både for at nå målet hurtigst muligt og rent økonomisk.

Hvor meget er en MW installeret effekt så værd på landjorden. Det kan vi se, ved at se på vindmøllebranchens allerbedste plan for en ny vindmøllepark. Lad os se på en sådan bedste case for fremtidens landbaserede vindenergi. Ved Tim i Vestjylland har man planlagt en vindmøllepark med 12 stk 6MW landmøller af den allernyeste type. Vindplaceringen ud til Vesterhavet er en af de allerbedste på landjorden. Vi må derfor regne med, at den produktion, som man forventer fra denne vindmøllepark pr. installeret effekt viser den ypperste præstation man kan forvente ved landbaserede vindmølleparker. Andre steder blæser det typisk noget mindre osv. Det er de nyeste og mest avancerede teknologier, som Siemens kan præstere osv. Man forventer, at disse 12 stk. 6MW møller tilsammen kan fremstille den samme årsproduktion, som 14 stk. 2,3MW møller kan fremstille ved Horns Rev (en vindmøllepark på havet). Det betyder at de ypperste planer, som man kan udtænke for landbaserede vindmølleparker, giver ikke nær så meget EL produktion pr. installeret MW effkekt, som man kan opnå med 1MW installeret effekt på havet på lidt ældre teknologi og lidt mindre møller.

Faktisk er det en meget markant forskel: På landjorden kan man nu, med de allerypperste mølleteknologier på de allerbedste vindplaceringer nå en virkningsgrad på 20% måske 22%. På havet kan man imidlertid udnytte en MW installeret med næsten 50%. Således kan man installere 72 MW effekt ved Tim i Vestyjylland og på den måde opnå lige så høj produktion fra vinden, som man kan med 32 MW installeret effekt på havet. Når selv ikke den allernyeste og bedste vindmølle på landjorden kan hive mere energi ud af vinden pr. installeret effekt end 20 til 22%, så skal man forvente at virkningsgraden bliver endnu ringere på de fleste andre steder på landjorden. Man skal således forvente, at det kommer til at tage meget lang tid og rigtigt mange installerede MW effekt før man overhovedet får ret meget EL fra vinden ind i systemet, hvis man udbygger på landjorden.

Man opnår resultater mere end dobbelt så hurtigt ved kun at satse på flere havmøller. Både ved Horns Rev og ved Rød sand, står de effektive installerede MW, som man kan efterligne. Man ved også at de var rimeligt billige at installere i sammenligning med Anholt. Man kan med fordel satse på at efterligne sådanne parker med 2,3MW havmøller. De bliver billigere i anlægsinvestering at anlægge pr. produceret kWh end landmøllerne, for der skal under det halve antal installerede MW til at skabe produktionen. Selvom en installeret MW på havet er mere end dobbelt så dyr at installere vil den alligevel være mere end det dobbelte værd end på landjorden. Det skyldes ikke bare at den producerer mere end det dobbelte. For den er også noget billigere at installere backup kapacitet til. Desuden vil hver MW installeret på havet bidrage til, at man når klimamålet mere end dobbelt så hurtigt. Men det kan gå endnu hurtigere ved kun at satse på havmøller.

Det er nemlig sådan, at når man opstiller nye store vindmøller på landjorden, så giver man penge (skrotpræmier) til at få fjernet de lidt mindre vindmøller lang tid før de er udtjent. Men det sker for at få sat nogle nye installerede MW op. Men så fjerner man altså lige så mange installerede MW, som man stiller op. Desuden skaber man en større miljøproblem, for det er svært at genbruge glasfiberen i møllevinger etc. Man kan altså opnå store fordele for at nå klimamålet (50% vindenergi) hurtigere, hvis man i stedet genbruger vingerne ved at lade dem side på de lidt ældre møller og renoverer generatoren mv. Så kan de møller sikkert sagtens holde i midste 20 år mere. Husk, man skrotter dem kun for at man kan stille andre installerede MW effekter op på landjorden. Så i stedet for at rive gode installerede MW ned samtidigt med at man stiller rigtigt mange nye MW op på landjorden, som heller ikke kan få nogen høj virkningsgrad, så kan man faktisk få en dobbelt effekt på målet, ved at lade være med at opstille mere ny installeret effekt på landjorden, endda meget billigere.

Hvis man gennem de nærmest 4 til 5 år, ikke skrotter nogen landmøller, så giver det stort set den samme effekt på landjorden, som man får ved at stille helt nye møller op på landjorden. Men man slipper helt for modstanden fra de mange naboer etc. Den "gen vundne" effekt på landjorden er ligefrem en sparet udgift.

Hvis man samtidigt bruger investeringskronerne udelukkende til havvindmøller, hvor den installerede effekt gerne må koste mere end det dobbelte af, hvad den koster på land, for den er også langt mere end det dobbelte værd, så batter det rigtigt meget for at nå målet. Hver investerede krone giver mere produktion fra vinden og en lidt lavere EL-regning, mest fordi:

(1) Der skal ikke installeres mere end højst det halve baskup kapacitet. Man skal ikke vente på teknologier, som endnu ikke virker osv. Man kan billigere, nemmere og hurtigere komme langt med at indføre 50%

(2) Man sparer udskiftningen af installeret effekt på landjorden, som faktisk er meget dyr pr produceret kWh, fordi man næsten fjerner lige så mange installerede MW, som man når at installere, men man betaler for begge dele

EL-forbrugerne vil altså ikke skulle betale mere for kWh der produceres på MW installeret på havet, for der kommer relativt mere strøm end den koster i ekstra anlægsinvestering. EL-forbrugerne vil derimod få en billigere EL-regning mens man kommer billigere frem til målet hurtigere. De slipper for en stor regning til meget stor backup kapacitet og ekstra dyre MW på land fordi man faktisk ikke installerer ret mange nye MW på landjorden.

Nu håber jeg, at regeringen snart ser pointerne. Det er ikke prisen pr. installeret effekt i anlæg der er afgørende. Det afgørende er, hvor man kan installere en MW, der er mest værd økonomisk og for at nå målet hurtigst. Det er så afgjort ikke på landjorden at de er noget værd.


04. nov 2011 kl 10:53

Rolf Czeskleba-dupont

Spørg Putin:biomasse-forsyningsikkerhed

Det lyder som om man fra interesseret side vil have givet bedre point til biomasse alias træpiller for højere forsyningssikkerhed. Jo - Putin har reserveret over 1/3 af Ruslands skove til handel 'under bordet', idet han holdt dem uden for registrering i forbindelse med Kyoto Protokollen.

Altså: Fine udsigter for sikker handel - til forskel fra gassen vil han jo ikke kunne afpresse nogen med det!

Så rydder vi nemlig bare skovene i vores allesammens oversøiske 'besiddelser'.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk