/transport

Regeringen vil alligevel betale motorvej mellem Holstebro og Herning

Den tidligere regerings motorvejsprojekt mellem Holstebro og Herning bliver alligevel til noget, selvom der siden regeringsskiftet har været tvivl om finansieringen.

Af Ulrik Andersen, torsdag 03. nov 2011 kl. 13:48

Regeringen vil videreføre arbejdet med etableringen af ny motorvej mellem Holstebro Nord og Herning. Det kan man læse i det oplæg til finansloven, som finansminister Bjarne Corydon netop har offentliggjort.

Dermed er tvivlen om, hvorvidt motorvejen ville blive til noget, udryddet.

Tvivlen opstod, da den nye regering efter valget lige pludselig ikke var så sikker på, at den kunne finde de 2,5 milliarder kroner, en ny motorvej ville koste, selvom Socialdemokraternes daværende trafikordfører Magnus Heunicke i valgkampen var meget skråsikker i sin opbakning til den nye motorvej.

13. september 2011 sagde Magnus Heunicke til Dagbladet Holstebro:

»Vi bygger gerne til Nord. Det er ikke os, der har været tilbageholdende på den front.«

Men efter valget kritiserede den nye finansminister, Bjarne Corydon (S), sin forgænger for ikke at have anvist, hvor milliarderne skulle komme fra. Nu vil regeringen imidlertid finde pengene i sin nye 2020-plan, uden at specificere finansieringskilden nærmere.

Forundersøgelsen af motorvejen forventes færdig i 2013.

Læs side 11-12 i planen Ansvar og Handling



03. nov 2011 kl 16:54

Jørgen Rasmussen

Fejl investering

Hvis de skulle bruge de 2.5 milliard fornuftigt og til gavn for flere, ville det være bedre med elektrificering fra Fredericia til Århus for de penge. Når verdensøkonomien så er fredelig igen, og vi dermed forhåbentligt har flere penge at gøre med kan vi lave motorvejen til Holstebro.


04. nov 2011 kl 09:03

Karsten Fick

Spild af penge som vi ikke har.

Der kører 10.000 biler om dagen på den vej.

Der er masser af andre to-sporede veje i Kongeriget der har væsentligt højere trafik.

Og der er 96 mia i underskud i statskassen.


04. nov 2011 kl 11:28

Jan Damgaard

Re: Spild af penge som vi ikke har.

Eksistende vej er en landevej der nemt kunne opgraderes til motortrafikvej, derved spare nogle milliarder. Men denne regering vil ikke spare. Så hellere lade jernbanebroerne falde sammen af ælde,
men mange af dem blev jo også bygget under Stauning.


04. nov 2011 kl 17:43

avatar

Per A. Hansen

Re: Spild af penge som vi ikke har.

@Karsten,

Der kører 10.000 biler om dagen på den vej.

Der er masser af andre to-sporede veje i Kongeriget der har væsentligt højere trafik.

Og der er 96 mia i underskud i statskassen.

- der kører to rækker af biler i en lang kø mellem herning og Holstebro. Problemet er, at et nyt sygehus tæt ved Herning vil tage uacceptabelt lang tid at man må forvente en række dødsfald. Der er simpelthen ikke plads nok til at ambulancen kan køre hurtigt nok.
Siden 2002 er underskuddet på ca. 400 mia. kr. tilbagebetalt - a.h.t. den økonomiske situation og manglende beskæftigelse blev der pumpet penge ud i omløb. Derfor det nævnte underskud. At det problem skulle være større end da Nyrup afleverede landet i et 3-cifret milliargæld kan jeg ikke rigtig se skulle være et større problem.
Man kan f.eks. sætte lønnen ned på samme niveau som i Tyskland, så behøver vi ikke at sende så mange dyr til slagtning i udlandet.
Stop i stedet for den unødvendige Femernforbindelse, selv om dfet bliver lettere af få slagtet grise i Tyskland.

Mvh. Per A. Hansen


04. nov 2011 kl 18:27

Hans Henrik Hansen

Var der ikke noget om...


Men efter valget kritiserede den nye finansminister, Bjarne Corydon (S), sin forgænger for ikke at have anvist, hvor milliarderne skulle komme fra

...at ånden (den røde) var redebon (ift. valgløfterne), men at pengene li...ige skulle være i kassen først? Et princip, som dog åbenbart allerede er skrottet igen(??)


04. nov 2011 kl 22:21

Ole Kofod

Billigere og bedre

Drop motorvejen og lav i stedet motortrafikvej kombineret med nærbane Holstebro - Herning (som Ålborg Nærbane). Sidstnævnte vil koste <50 mio. kr. i anlæg (5 stationer inkl. Gødstrup) og <3 mio i drift/år.

Men nu elsker vi jo asfalt.....


09. nov 2011 kl 19:12

Jørgen Rasmussen

Nej Til motorvej

Regeringen skulle hellere vente med motorvejen og bruge pengene på at skrotte IC4 (MG) og købe nye hyldevare. Eller elektrificere jernbanerne i Danmark. For hvor længe skal vi undvære tog her i landet pågrund af manglende beslutsomhed fra regereingens side?? Det er ovenikøbet denne regerings partier, der er årsagen til at DSB var nød til at købe dieselsæt og ikke elektrificerede tog. Så regerings partierne kunne rydde op i eget rod nu de er kommet til magten igen.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.