Selv om vi ikke har bilindustri med masser af dansende robotter, kan vi sagtens øge vores produktivitet. Faktisk kan der komme helt op til 35 mia. mere ind på nationalregnskabet, hvis avancerede robotter og automation udnyttes bedre end i dag. Samtidig kan det føre til 14.000 flere beskæftigede i industrien.

I en analyse fra CBS, som blev offentliggjort i sidste uge, viste forskerne, at hvis man sammenligner Danmark på tværs af brancher med andre lande, så ligger der et enormt potentiale for automatisering og venter på at blive udnyttet. Her peger lektor og specialist i robottenik Ole Ravn fra DTU på de små robotters indtog som en af løsningerne:

»Vi kan jo ikke sammenligne os direkte med Tyskland, hvor masser af store virksomheder har ressourcer til både at indkøbe og idriftsætte store mængder af robotter. Men udviklingen af små fleksible robotter understøtter den udvikling, analysen peger på,« siger han og nævner som eksempel robotterne fra Universal Robots:

»Den type teknologi er jo ikke bare noget, vi kan bruge herhjemme. Der ligger også et stort eksportpotentiale,« siger Ole Ravn.

Optimistisk professor
I analysen forholder forskerne sig ikke direkte til, hvilken type af automation der er tale om, men professor Jan Rose Skaksen fra CBS forklarer:

»Med analysen har vi vist, hvor tæt vi i Danmark er på de bedste inden for forskellige brancher. For eksempel har det til vores store overraskelse vist sig, at metal- og maskinindustrien hører til de allerbedste i verden, når der ses på automationsniveauet. Næste skridt bliver at kigge på de enkelte virksomheder for vi ved jo godt at der hersker forskellige forhold for de enkelte brancher og virksomheder,« siger han.

Konkret har analysen taget en række brancher og vist, hvor højt det danske automationsniveau ligger i forhold til de lande i verden, som er bedst netop inden for den branche. Her viser det sig, at Danmark inden for ’tekstiler, lædervarer m.m.’ og ’træ, trævarer m.m.’ ligger helt i top sammenlignet med lande som Japan, Tyskland, UK og Sverige. Men analysen viser altså ikke noget om, hvad det virkelige potentiale er:

»Inden for metal- og maskinindustrien ligger vi også helt i top, men det er bare sammenlignet med et minimumsniveau. Det gælder jo også for de andre brancher, som ligger længere nede,« siger Jan Rose Skaksen, som er optimistisk, når det gælder muligheden for at bevare den mere traditionelle industri i Danmark.

De steder, hvor analysen peger på, at der er mest at hente, når det gælder automation, er inden for den ’kemiske industri’ (potentiale på 20,7 procent produktivitetforbedring sammenlignet med de bedste) og 'elektronisk udstyr’ (potentiale på 16,8 procent produktivitetforbedring sammenlignet med de bedste).

Inden for transportmiddelindustri ligger Danmark godt nok helt i bund, men det skyldes primært, at vi praktisk talt ikke har nogen produktion af transportmidler.

Hos DI er man også overbevist om, at der er et stort potentiale, når det gælder automation i Danmark. Chefkonsulent Henrik Valentin Jensen bakker fuldt op om konklusionerne:

»Der er masser at komme efter, når det gælder automation, også for et lille land som Danmark. Mere automation er et af de hovedspor, vi skal forfølge for at sikre den danske industri,« siger han og nævner teknologiudvikling og bedre udnyttelse af universiteternes forskning i industrien som nogle andre vigtige satsningsområder.

Færre ansatte på kort sigt – flere på langt sigt
I analysen fra CBS bliver det beregnet, at en bedre udnyttelse af automation på kort sigt vil give et fald i beskæftigelsen på fem procent, men det opvejes af en stigning på syv procent på længere sigt. Henrik Valentin Jensen er slet ikke i tvivl om, at vi skal acceptere det kortsigtede tab for at kunne høste den langsigtede gevinst:

»Mange tror, at automation er farligt for beskæftigelsen. Men i virkeligheden åbner det for, at vi kan arbejde med ny innovation , produkt- og markedsudvikling,« siger han.

Det er Ole Ravn enig i, men fremhæver, at hvis det skal være de samme folk, der bliver afskediget på kort sigt, som også vil blive genansat på længere sigt, så vil det kræve efteruddannelse.

Analysen fra CBS er udarbejdet i forbindelse med AIM-projektet (avanceret Automations Investeringsmodel), som er støttet af Industriens Fond med deltagelse af Aalborg Universitet, CBS, Eltronic A/S, Syddansk Universitet ogTeknologisk Institut.

Automation Og Arbejdsproduktivitet