Sådan fungerer ammoniakmotoren

Ammoniakmotoren fungerer ved, at ammoniak ved hjælp af varme trækkes ud af en tank, hvor det opbevares i salt. Herefter sendes 90 procent af ammoniakken direkte til motoren, mens en fraktion konverteres til brint. Selve ammoniaktanken varmes op med kølevand fra motoren, men for at kunne starte, er der en lille separat ammoniaktank, som opvarmes elektrisk fra bilens batteri. Tilsvarende er der en lille brinttank til start af motoren. Når motoren kører, udnyttes varmen fra udstødningen til at reformere ammoniak til brint i en katalytisk konverter.

Af Martin Kirchgässner, onsdag 02. nov 2011 kl. 13:20