Vel hjemme fra US er det skønt at arbejde videre med projekterne i HAB.
Von Bengton kører på alle cylindre og med turboen på - og han får også tid til at blogge på udenlandsk:
http://www.wired.com/wiredscience/rocketshop
Turen gav rig lejlighed til at tænke over, hvad vi laver og hvor, vi er på vej hen. Til prisuddelingen kunne man også vende CS med andre med forstand på alt det, vi prøver at lære.
I FN bygningen mødte vi bl.a. tre amerikanere, der havde brugt det meste af deres liv i Los Alamos atombombe laboratorier - og som nu forsøger at indføre kernekraft i raketfremdrift. Det var to herrer og en meget venlig ung dame, - og det var virkelig specielt at møde virkelighedens Dr. Strangelove
Jeg kan sige at Doktoren var exceptionelt velorienteret også om hybridraketters fordele og ulemper.
Beskrivelsen af de tekniske aspekter af vores projekt over for disse
amerikanere fik ikke ét kritisk ord med på vejen. De forstod, hvad vi laver, og de forstod planen, og de kunne sagtens se det fornuftige i valget af hybridmotoren og et kapselbaseret, suborbitalt bemandet rumprojekt. Dybden af deres indsigt i designdetaljer var imponerende.
-Men en ting fattede de ikke en brik af -
Non-profit, open source - ingen hemmeligheder og ingen patenter.
Åbenbart fuldkommen sort i deres øjne. Tanken om at gøre det, fordi det er for spændende til, at man skulle kunne lade være - og ikke drevet af kommercielle grunde - dét var virkeligt mystisk for atomraketbyggerne. Open Source har jo heller aldrig rigtigt slået igennem inden for "doom day devices"
Atomraket ? - ja, såden nogen laver man ved at bygge en temmelig hidsig reaktor. Dens "brændstof" er baseret på Pu238 ( altså ikke Pu239 isotopen som bruges i kernevåben ) Denne reaktor køler man så ved gennemstrømning af flydende hydrogen, som derved varmes op til ca. 3000 C. De kan lave en ISP på ca 900 sek, men indpakningen er ret tung, så fordelene sammenlignet med kemiske drivmidler, er ikke så store, som man måske skulle tro - men alligevel nok en faktor to. Smart er det også, at det arbejdende medie kan være alt muligt, man finder, fra vand til metan, eller hvad der ellers dukker op på ens vej gennem Solsystemet. Der er så lige dét, at stopper kølemiddeltilførslen på denne hyperhidsige reaktortype, skulle det vist nok blive lidt dårligt det hele. Men alt har ulemper.
Tilbage i HAB nøjes vi dog stadigvæk med polyuretan og LOX eller N20
Vi her netop fundet de elektromekaniske servomaskiner, der skal bruges til at styre både HEAT og den mindre HATV med. Genstøbningen af vores "old reliable" HATV er i fuld sving - og næste skridt vil være at opbygge en halesektion komplet med styremaskiner og stråleror.
Den styrede HATV er et sindssygt spændende projekt, hvis man forstår potentialet i, at CS i fremtiden vil kunne styre vores raketter. Det er - om ikke vejen til stjernerne - så i alle fald en helt afgørende ting at kunne på vejen til rumflyvning - bemandet eller ubemandet - suborbitalt eller orbitalt og hinsides.
Jeg er desværre sikker på, at medierne ikke kan se det, så vi må nok regne med at skulle være mere selvbårne f.eks. mht. TV fra opsendelsen end i 2011.
Med styring vil vores HATV kunne nå en 12 - 15 km´s højde - og det er da meget spændende. Men værdien af det forsøg ligger i det potentiale, det giver CS at kunne styre.
Det er billigt at lave småraketter som HATVen. Vi brænder typisk for 1500 kr brændstof på en test, og arbejdet med at bygge en motor er meget overskueligt. At opsende én udrustet med en passende payload er tilsvarende "walk in the park", hvis først man har prøvet at bokse med en 1,7 tons cryogen HEAT raket.
Jeg regner derfor med, at vi skal opsende mindst to HATV raketter i 2012, plus von Bengtsons LES test med den nye ( ufatteligt dejlige ) kapsel.
Konceptet er, at så snart vi kan i foråret, forlægger Chef Sputnik og hans besætning vores startrampe til Nexø, og derefter holder vi opsendelser i det tempo, vi kan producere ammunition sommeren over.
Jeg kunne godt forestille mig en 3-4 weekender i 2012 - hvor vi forsøger os. Det er i alle fald det jeg drømmer om.
HATVere er operativt simple. De kan tankes, når det passer én og affyres med ned til 30 msek varsel herefter.
Så et lille lærerigt svinkeærinde...
Apropos - har nogen tænkt på HVOR meget, det har givet motorafdelingen at skulle supportere von Bengtsons Apolloide med en LES motor? Tja - vi har fjernet så meget kompleksitet ved at køre ventilløst, at det næsten giver mig tårer i øjnene.
Svinkeærindet!
Et af vores helt centrale problemer ligger i at opretholde sikker telemetri over afstande, som med tiden kan blive op til 150 km. Det vil vi godt afprøve lidt forsigtigt med en mindre raket end HEAT.
I mandags støbtes derfor første omgang gummi til en lyn hurtig HATV. Men kun 3,5 sek brændtid vil denne kunne accelerere mere end 15 g. Det betyder, at denne meget hurtige HATV ikke behøver aktiv styring. Det er ikke måske eller nærved; - professionelle og amatører skyder sonderaketter med høj startacceleration og passiv stabilitet - evt supleret med spin - og det går så godt som altid fint.
Okay.
Nu har vi også fem fine tests af en ø 102 mm motor kaldet BABY LES. Det viser sig, at stacker vi den ovenpå en HATV på 220 mm kaliber, får vi en 2-trinsraket, der er ganske lille, men som kan nå 50 - 75 km højde.
Det er "hyldevarer" i CS, vi derved benytter, og det kan give os en fremragende chance for - på et budget, der er mindre end bare servoerne til den styrede HEAT - at få erfaringer med at flyve højt.
Så det er vi i fuld gang med.
Det er faktisk et årti gammelt koncept, vi derved har støvet af og nu kan implementere. I november 2000 havde vi faktisk en raket af det design bygget i raketklubben Aurora Project Group; men vi så os ikke i stand til at løfte opgaven med at opsende den, og motorerne var da heller ikke på det tidspunkt afprøvet nok. APGs medlemmer fra dengang er for manges vedkommende i dag aktive i CS og har medbragt en solid erfaringsbase, som vi selvfølgelig trækker hårdt på.
Raketten Aurora II fra november 2000.
Foto: Aurora Project Group APG
Meget er sket siden 2000. Vi har gennemført fire tests af HATV designet, som er et fortrinligt 1. trin, og vi har fem tests af den ø102 motor, som skal udgøre 2. trin. Vi har Sputnik og hele infrastrukturen til at løfte den opgave uden, det behøver at være særligt svært. Så det skal vi da prøve.
Der må ikke gro mos på os. Operationelt vil vi helt sikkert lære rigtigt meget af at bruge sæsonen 2012 intenst. Vi har også et par dygtige nye folk som vil kunne få meget ud af at gøre sig operationelle erfaringer derude i ES D 139.
Weibel har indikeret, at de vil forsøge at frigøre ressourcer til at spore vores raketter også i 2012. Dog med base på landjorden og ikke til havs som i juni 2011.
Skulle vi endelig flyve højt, vil det jo være rart at kunne bevise det og studere banen bagefter.
Peter Madsen
Peter,
Super spændende 2012 i vente - et rent skydetelt :) Glæder mig allerede. Og så gør det ikke så meget at TV2 News sandsynligvis ikke dækker det. Er sikker på at CSS får stablet et eller andet på benene.
Der er et par steder i bloggen du får skrevet 2011 i stedet for 2012. Det skal måske rettes ved lejlighed.
/Nikolaj
02. nov 2011 kl 00:57
2-trins raket lyder spændende - jeres seperation lykkedes så det skal nok komme til at virke knas-frit.
Jeg kan næsten ikke vente på video fra 50 til 75 kms højde. Det må der kunne komme en rigtig spændende video ud af.
Ved at sætte et 2. trin på har i også alle tiders undskyldning for også at teste seperation ved de 2 HATV opsendelser.
... og så er der også LES opsendelse med en raket med en acceleration der sparker røv som en giraf. Jeg er sikker på at der kommer noget flot video af en rumkapsel der hænger fint under faldskærmene.
Velkommen tilbage fra USA. Ja, de Amerikanere er søde, men de kan sgu godt være en smule pengefikserede en gang imellem (læs: en hel del af tiden). Og fedt at se din nye Wired blog VonB. Den er nu i min feed-reader :-)
Bliver rigtigt spændende at se de nye HATV-LES flights.
Open Source har jo heller aldrig rigtigt slået igennem inden for "doom day devices"
Jeg er desværre sikker på at medierne ikke kan se det - så vi må nok regne med at skulle være mere selvbårne f.eks. mht. TV fra opsendelsen end i 2011.
Super spændende 2012 i vente - et rent skydetelt :) Glæder mig allerede. Og så gør det ikke så meget at TV2 News sandsynligvis ikke dækker det. Er sikker på at CSS får stablet et eller andet på benene.
02. nov 2011 kl 11:41
Jeg kan slet ikke vente til sommer. Glæder mig især til at se hvordan den aktive styring kommer til at gå. Det ville være rigtig fedt hvis vi kunne få noget livefeed selvom det nok ikke kan lade sig gøre til alt, hvis i skyder hele sommeren. Især LES vil jeg rigtig gerne se live.
God arbejdslyst
Erik
Er det andet og mere end at man skal etablere en eller anden form for ret hurtigt internetforbindelse fra skibet ? Det er noget Thrane og Thrane er ret dygtige til.
Så har vi en person på skibet som kan vægle mellem skibs cam, rocket cam, og sputnik cam - og et lydspor med noget snik snak.
Fra skibet ryger det på nettet - lige som alle verdens webcams, men med normal TV framerate og - hvis nettet på skibet er hurtigt nok - høj opløsning.
Indtil CSS fiksede vores net i HAB troede jeg at grænsen for mobil internet lå på 56 bit/ sek ( for såden var vores Telia dongle som sælges som 2 Mbit ) men nu har jeg lært verden har udviklet sig.
Jeg tror slet ikke det behøver at være så frygteligt komplekst.
Uanset metode skal vores telemetrifolk dog kunne teste det så vi ved det ikke interfererer med rakettens downlink.
Peter Madsen
Martin og Peter,
Det lyder som om vi skal tage en snak med Thrane & Thrane. De gav et betydeligt hardware sponsorat sidste år til opsendelsen. Hvis man spørger pænt, så er det bestemt muligt at de vil hjælpe med noget satellit-baseret internet til video.
mvh
Thomas
Det bliver et vildt år..
Jeg kan dårlig stå i rumskibs-afdelingen uden at der flyver raketter ud af HAB, hen over ørerne på mig... Peter du siger bare til, så dukker jeg mig.
kan ikke vente..
vonB
02. nov 2011 kl 13:53
Martin og Peter,
Det ville være fedt hvis Thrane & Thrane kunne hjælpe os med noget streaming (helst gratis, eller næsten gratis, selvfølgelig)
Ellers kan man måske lave nogle repeater bøjler der retransmitterer signaler imellem land og mission control skib, og måske også fra Sputnik - nu vi er i gang.
Spørgsmålet er så om det er lovligt at proppe sådan en bøjle i havet med en dipol antenne - men det kan måske løses ved at den kan bemandes med 1 person og formes som et skib, f.eks. kan ubådene Freya og Kraka måske bruges.
En anden ting er hvilke frekvenser man kan bruge til at transmittere signalerne på
Er det andet og mere end at man skal etablere en eller anden form for ret hurtigt internetforbindelse fra skibet ? Det er noget Thrane og Thrane er ret dygtige til.
Så har vi en person på skibet som kan vægle mellem skibs cam, rocket cam, og sputnik cam - og et lydspor med noget snik snak.
Jeg tror slet ikke det behøver at være så frygteligt komplekst.
Uanset metode skal vores telemetrifolk dog kunne teste det så vi ved det ikke interfererer med rakettens downlink.
02. nov 2011 kl 16:22
Dyrk den her video, det er nogle folk der tager gas på folk med en "nedfalden" sattelit:
http://www.wimp.com/nasasatell...ite/
Jeg har ikke grinet så godt i lang tid :)
02. nov 2011 kl 16:35
Ellers kan man måske lave nogle repeater bøjler der retransmitterer signaler imellem land og mission control skib, og måske også fra Sputnik - nu vi er i gang.Så er det man lige står og mangler Peters drømmeluftskib som relæstation :-)
Uanset metode skal vores telemetrifolk dog kunne teste det så vi ved det ikke interfererer med rakettens downlink.
I forhold til sidste sommer virker setup'et allerede nu væsentlig mere komplekst.
02. nov 2011 kl 16:57
Hmm... hvad med skydsl? (https://de.skydsl.eu/index.php...01). Vi har så lige et projekt med noget gyrostabilisering af parabolen...?
//Jens
02. nov 2011 kl 17:43
Det kan lade sig gøre at etablere en Wifi Bridge med den nødvendige rækkevidde enten med 2,4 GHz eller 5 GHz. Dette kan give ca. 10 Mbit på 40 km afstand.
http://www.cisco.com/en/US/pro....xls
Der er dog et par tekniske udfordringer:
På grund af jordens krumning og nødvendig fresnel zone kræves en antennehøjde på over 35 meter som gennemsnit af de to antenner. En højt placeret silo på Bornholm vil være en hjælp.
Antennerne skal pege mod hinanden med ca. 3° nødagtighed. Det er ikke en enkel opgave på et skib i søgang med skiftende kurs.
Man skal se stort på europæiske regler om max. sendestyrke
02. nov 2011 kl 18:56
skydsl dur ikke, så vidt jeg kan se. Det er kun til downlink, og det er uplink vi er ude efter primært.
Jeg tror også at en wifi bridge er vejen frem. Supermarkedskomponenter for sejren.
02. nov 2011 kl 18:58
2 stk Cantenna vil formodentlig være nok.
her er link til beregning af cantenne
http://www.turnpoint.net/wirel...html
Monter en modificeret USB Wifii dongle som dipol for at undgå kabel tab.
http://www.ab9il.net/wlan-proj...html
Denne side også har en masse forskellig Longdistance Wiifi antenner.
Hvad med at ofre lidt helium og lave en tøjret ballon så jordens krumning ikke længere giver problemer?
Martin.
Først og fremmest, så vil vi overtræde gældende lovgivning, hvis vi anvender antenner med gain i WLAN båndet. For det andet så giver en Cantenna ikke mere end 9dBi pr. stk, mod de ca. 30dBi pr. stk. man kunne opnå ved at bruge et på gamle parabol antenner fra dumperen. Det store problem er jo nok at holde antenne til søs i en nogelunde stabil position, så signalet kunen modtages på land, et sted hvor der er internetforbindelse.
Tror vi skal finde et par radioamatører, som har dyrket det lidt mere, f.eks på 70cm eller 1296MHz?
02. nov 2011 kl 20:55
Hvis min skolelærdom ikke slår meget fejl, så burde du kunne se land fra sputnik. Sputnik var 30km ude. Simpel trigonometri siger at det højeste punkt mellem nexø og sputnik er ca. 19 meter. Forlænger vi dette ind til land så når vi op 38 meter. Der er områder ikke langt fra kysten (2-3km) der er over 50m over havet. Disse områder burde kunne ses i direkte linie fra sputnik.
Et godt sted kunne være den radiosendemast der er på grunden Ibskervej 30. Den er i hvert fald høj nok.
Alt hvad der hedder kraftige retningsbestemte high gain antenner - som skal pointes nøjagtigt mod punkter på land - er det samme som TV2 gjorde.
Det virkede nogenlunde med ødelage vores kamera downlink.
Et væsentligt formål med 2 trin modellen er live TV fra 60 km højde.
Derfor ville jeg gerne noget andet end TV2 modellen.
Det jeg her hørt Trane og Trane laver er b.l.a. internet i forretningsfly. de giver vel ikke 40 doller i minuttet for at surfe HD porno mens de flyver - eller gør de ?
Peter Madsen
02. nov 2011 kl 21:26
Yep ved godt det med lovgivningen, men der kan dispenseres og gælder dansk lovgivning uden for 12 mil grænsen 8)). Spøg til side, det var mere for at rette focus mod mulighederne for low tech , low cost, longrange Wiifi siderne.
I Australien skyder de Cantenna til cantenna over 40 km uden problemer.Det samme i Canada og visse steder i USA. Teknologien findes og er billig.
Så vil jeg foreslå at vi er nogle stykker, der prøver at etablere forbindelse over Øresund i et stykke tid, og opnår god erfaring med konceptet. Og som jeg siger, så giver gamle parabol antenner et meget bedre resultat end ananasdåser fra Netto. Tror desværre ikke at det bliver nemt at lave sådan en gruppe, men stiller gerne op med en lokation på den danske side af Øresund.
02. nov 2011 kl 21:43
Jeg kommer i tanke om at måske kan bruge WRAN (IEEE 802.22):
96,5 Km (60 miles) rækkevidde (max) og 22 Mbit/s, så skal vi bare op på det sted på Bornholm med 50+ meters højde over havet som Anders Andersen nævner, og vi er kørende.
http://en.wikipedia.org/wiki/I...2.22
http://www.ieee802.org/22/
http://www.razorianfly.com/201..._tgl
Spørgsmålet er helt klart hvor meget "future standard" der er over WRAN.
02. nov 2011 kl 21:44
Jeg synes det er en rigtig spændende ide med en 2-trins HATV. Og en højde på omkring 75 km lyder som et ambitiøst mål. Men, hvor meget skal der til for at lægge 25-30 km på den tur, og derved opnå jeres første suborbitale rumflyvning? Det kunne da være meget cool at få slået det søm i.
//Tommy
Hvad er den forventede downrange ved at flyve omkring 60 km op? Er det planen at bjærge HATV/LES efterfølgende? Vind bliver da en temmelig stor faktor hvis I skal lande indenfor EDS138/139 eller?
02. nov 2011 kl 22:11
#Ruben Hansen
Jeg ved man kan ændre frekvensen på noget wifiudstyr ved at bruge openwrt således at man kan bruge 13cm båndet (2,32Ghz-2,4Ghz) og derved få mulighed for at tilføre antennen en større effekt.
Dog kan det at sende fra raketopsendelsen komme til at give problemer med de beføjelser en radioamatørlicens giver.
#Peter Madsen
Det at bruge high gain antenner behøver ikke at forstyrre jeres mission. Der vil kun komme forstyrrelser hvis jeres udstyr og det udstyr der bliver brugt til at sende tv-billeder ind til land bruger den samme frekvens eller hvis udstyret sender med en så stor effekt at det overstyre den interne forstærker i jeres modtagere.
Jeg tror næppe at i får problemer med effekten da et wifisignal kun behøver en sendeeffekt på 5w for at nå ind til land.
Mvh Elias
OZ6EH
Radiamatør med en A licens.
02. nov 2011 kl 22:13
Det bliver et vildt år..
Jeg kan dårlig stå i rumskibs-afdelingen uden at der flyver raketter ud af HAB, hen over ørerne på mig... Peter du siger bare til, så dukker jeg mig.
kan ikke vente..
vonB
02. nov 2011 kl 22:49
Kan man lave en stabil sende-platform med et lodretstående rør, som er næsten fyldt med vand?
Inspireret af denne blog : http://ing.dk/artikel/121296-f...aket
Bill Selmer...
De planer der ligger er ikke specielt ambitiøse hvis vi sammenligner med CS produktivitet som manifesteret bagud:
2010:
Bygning af Sputnik
Bygning af Tycho Brahe
Bygning af HEAT 1X , parafin test
Bygning af HATV - polyuretan test
Bygning af HEAT 1X test 2 polyuretan test
Bygning af ny LOX tank til 1X
Opsendelsesforsøg HEAT 1X
4 x statisk test med BABY HEAT
12 x statisk test med XLR-3A og XLR3B væskemotorer
I 2011:
Ombygning Sputnik til selvfremdreven.
Ombygning af HEAT 1X
Opsendelse af HEAT 1X
Bygning af lodret prøvestand VTC
Test af HATV med jetvanes #1
Test af HATV med jetvanes # 2
----------
Planlagt
Test af HATV med jetvanes # 3
Test af TM 2
Test af LES.
mellem februar 2012 og september 2012 har vi så planlagt:
Flyvning af TYCHO BRAHE DP på LES
Flyvning af styret HATV
Flyving af 2 trins HATV uden styring.
Der er ikke noget i dette jeg synes virker det mindste presset - vi har ingen enorme projekter til bygning af skibe eller motorisering af samme i gang - og i praksis vil der være et stort overskud af ressourcer i denne plan. Det vil gå til at vi i 2013 kan opsende HEAT 2X styret ud i rummet. Bygningen af denne - og de nødvendige test af dens store motor er allerede i fuld sving.
2X er sammen med TYCHO BRAHE DP vores store projekt - som alt andet skal understøtte.
CS er altså mange folk, mange timer om ugen - plus to fuldtids. Det er også et materialebudget på 20 -. 30 tusind pr. måned - det rykker altså.
Næ...jeg er bare lidt ked af at vi af rent økonomiske årsager ikke kan kaste os ud i at bygge efterfølgeren til Sputnik / HEAT systemet - men det er sundt nok at fortsætte i dette format ganske langt. Jeg er bare vant til at der er et eller andet kæmpe bygge projekt i gang. Fra 2012 kan vi istedet koncentere os 110 % om raketter - og benytte det allerede byggede jordudstyr. Derfor er det slet ikke overbelastende. Vi er i et sundt spor der fører os langt frem og et for et knækker de problemer vores mål kræver.
2. trins HATVen skal flyve indenfor ES D 138, hvilket vil sige downrange maks 14 km. Et skud til 60 km godt gennemføres i det volumen. Der er ikke taget stilling til spørgsmålet om recovery.
Byggede mand 2. trin i letmetal kunne den formentlig tage 100 km turen - men det er ikke hyldevare. Vi har de grove jernraketter - hvor kun 30 - 40 % er drivmiddel - og det er med dem vi flyver - og kan nå ret højt.
Lad mig understrege at denne 2 trins sag er et low profile projekt der bare genbruger dele der ligger ude i HAB lige nu.
Rumturen tager vi med HEAT 2X.
Peter Madsen
Vil det ikke - med CS elektroniknørdernes hjælp, være muligt at bikse et par servoer sammen med en GPS og et elektronisk gyrometer til at stabilisere en retningsbestemt antenne mod kysten?
Jeg er ret sikker på at en relæstation på bakkerne nord for Nexø både vil kunne have line-of-sight mod launchsite og en fastboende i Nexø med fornuftig internet forbindelse.
Som allerede nævnt kunne man måske også kigge lidt på Net-1's CDMA forbindelser som ligger i det gamle NMT frekvensområde (er det ikke 450Mhz?).
Den går nemt 10km+ over land.
Selv med T&T sponsoreret gear, koster det stadig ... (skulle til at skrive spidsen af en rumraket, men det er efterhånden ikke nødvendigvis så meget) at få sattelittid.
...Hvis de i ulande kan lave mesh-wi-fi internet forbindelser med hønsenet og Linksys routere, så kan det vel også lade sig gøre at lave Sputnik om til et WiFi hotspot :-P
Det jeg her hørt Trane og Trane laver er b.l.a. internet i forretningsfly. de giver vel ikke 40 doller i minuttet for at surfe HD porno mens de flyver - eller gør de ?
03. nov 2011 kl 09:37
Nikolaj Ravn Hansen:
Vind bliver da en temmelig stor faktor hvis I skal lande indenfor EDS138/139 eller?
03. nov 2011 kl 10:40
Et af vores helt centrale problemer ligger i at opretholde sikker telemetri over afstande, som med tiden kan blive op til 150 km. Det vil vi godt afprøve lidt forsigtigt med en mindre raket end HEAT.
Jeg har selv foreslået det samme i CS - der er bakker på Bornholm hvor man kan komme 86 meter op - og hvor der er line of sight til opsendelsespositionen.
Der er iøvrigt med held ført alm mobil samtaler fra opsendelsespositionen.
Til en start ville lydtransmission pr. VHF også være fint.
.
Peter Madsen
Amatører kan anvende frekvenser på mikrobølge til tv-transmission.
http://en.wikipedia.org/wiki/A...sion
Og modulation her:
http://en.wikipedia.org/wiki/P...adio
@ Carsten
Du er en postgang for sent ude :)
http://www.itst.dk/nyheder/nyh...gges
03. nov 2011 kl 14:20
Lydtransmission på VHF er jo ren standard for radioamatører; men faktisk tillades TV også, hvis bare billedet i størstedelen af tiden består af faste billeder eller mønstre til bedømmelse af kvaliteten, og med en flyvetid på få minutter skulle den vel ikke være så svær at overholde :-)
Der er så lige det med modulationen; men jeg kan ikke se nogen grund til at IT- og Telestyrelsen skulle stille sig modvilligt over for et projekt som dette, og så snakker vi jo mulige sendeeffekter på op til 1 kW - noget der måske kan være interessant ved fejlsikre abortsystemer, så de ikke risikerer at koble ud i utide.
Kan man så finde en position på Bornholm, hvor der både er line of sight til opsendelsespositionen og til Stevns, behøver man bare at dreje antennen, og der er helt giver mange Bornholmske radioamatører, som med glæde vil hjælpe med at opbygge stationen og bemande den lige så tit, som I ønsker at teste.
Faktisk tror jeg, at et projekt som dette kan blive et win-win for både CS og EDR (Eksperimenterende Danske Radioamatører). I får adgang til gode antenneanlæg, kraftige PA trin og formodentlig nye medlemmer i CSS, og EDR får en stærkt tiltrængt opmærksomhed og PR omkring amatørradio og muligvis også nye medlemmer. Desuden er EDR vandt til at forhandle med IT- og Telestyrelsen, og det hjælper jo altid med nogen, der kender nogen :-)
OZ5IT (også med A-licens).
03. nov 2011 kl 15:06
Sammenlignet med jeres tidligere hæsblæsende niveau, så ser næste år ganske rigtigt lidt "tynd" ud... Så jeg har et forslag hvis I vil undgå at sande helt til:
Der skal nogle flere tests af styresystemet. Masten og Amadillo afprøvede deres systemer mindst 50 gange før de fandt noget der rigtig virkede, så det er denh størrelsesorden jeg taler om. Jeg har tidligere foreslået at I lavede en serieproduktion af HATV'ere, for de 1500 kr pr. stk er da ikke et uoverstigeligt problem. Men så kom jeg jo til at tænke på elektronikken - hvis den går til hver gang kan det godt blive dyrt. Og hvis de kun kan affyres fra Bornholm, så er det jo besværligt.
Så hvad med at lave nogle "tethered" tests med en baby raket der kun lige kan bære sin egen vægt? Lav så en prøvestand hvor raketten let kan spændes op, så styregruppen kan prøve sig frem skridt for skridt. De kan så prøve på øen hele vinteren uden de store forberedelser.
Men det kræver selvfølgelig et specialdesign af en raket, men det har I jo styr på, ikke?
03. nov 2011 kl 20:27
Det vil sandsynligvis være ok at være f.eks. 10s bagud med video, og så kan man lægge en 5s pakkebuffer ind og stort set ignorere latency og jitter. Der er alligevel flere sekunders forsinkelse på almindeligt live-TV.
Det store problem er båndbredde; hvis det skal se nogenlunde ud skal det helst være Mbps. Især fordi der ikke kan bruges et par timer på at komprimere helt optimalt.
Radioamatører er foreslået og lyder som den bedste løsning hvis der ikke bliver problemer med reglerne. Alternativt har 2.5GHz båndbredden men jeg tvivler noget på at man kan holde en parabol stille på et skib uden at have noget i stil med Thrane & Thranes nye blærede antenner.
Er det muligt at bruge noget flyvende som relæ? Er det for farligt at have et privatfly eller en ballon hængende et sted i skydeområdet? En helikopter som sidste gang er optimalt, men de er desværre dyre i drift.
Aktiv styring er tirre inkognito for os endnu - og det kan godt ske at det skal koste 50 opsendelser - men det tror jeg langt fra er tilfældet.
Vi er nødt til at gå ud og lave en opsendelse før vi kan fortsætte sådan en debat om hvor svært det er. Vi er nødt til at indhente eksperimentel erfaring - for hvis jeg skriver om nogle fortilfælde vil det med det samme blive skudt ned med henvisning til at det ikke kan sammenlignes.
Men - det tog f.eks. tre V2 raketter at få en til at flyve ordentligt. De stod på bar bund - og havde problemer som vi slet ikke har.
Det tog tre - fire Falcon 1 at få den til at fungere - og kun to af deres mishaps kan henledes til styring.
Viking raketten - 1954 - som stort set svarer til HEAT i størrelse og koncept fejlede aldrig på grund af dens styresystem - på trods af at dens IMU, dens "computer" og dens servomaskineri var meget mere kluntet end dagens cots dele.
Jeg tror godt vi kan lykkes med det - også ret hurtigt.
Inden i nu vælter mig over med "det er ikke det samme" så vil jeg bare bede om at vi ser at få noget i luften så vi kan mærke tigeren på tænderne.
Vores styresystem skal trods alt ikke kunne de samme ting som diverse moon lander projekter ala Armadillo - vi flyver raketter der er aerodynamisk stabile - og vi skal bare holde dem på kursen. Armadillo flyver nogle raketskibe der er ustabile, og som deres reguleringssystem skal holde inden for ekstremt fine tolerancer. Tænk bare på throttle, hvis deres motor yder så meget som en newton for lidt eller meget vil de stige eller synke.
For os kan en HATV yde 4 kN eller 7 kN og det flyver lige godt. Det Armadillo prøver på er kost sagt meget vanskeligere end det vi prøver på.
Serieproduktion af HATVere er ikke noget problem - men styreelektronikken - servoer - imu ect. er alt for dyr til at vi kan skyde salver af.
Lad os tage den når vi har haft noget i luften.
Min plan vi være at vi sender op, analyserer, bygger ny, sender op, anyserer ect. så det vi lærer af hver skud kan implementeres i næste model. Det kan det ikke hvis der ligger 50 stk på lager som alle har den samme fejl.
Peter Madsen
03. nov 2011 kl 21:30
En gyro til stabilisering kan ikke være voldsomt dyr:
http://www.3drotor.com/dk/Spar....asp
Eller http://www.gadgets.dk/shop/gyr...html
og der får du en helikopter oveni.
Spøj til side, for det er nok servoerne der koster.
03. nov 2011 kl 21:41
Jeg har tilfældigvis et færdigbygget long range WiFi link liggende. Det opererer i 5,8 GHz-båndet, hvor man må sende med 1 W e.i.r.p., selvom det næppe er nok heller. Men der er nok også grænser for hvor mange man kan forstyrre derude.
Jeg har ikke fået det testet endnu, men det skulle have en rækkevidde på 20 miles med 6 Mbit/s, men kan nok strækkes mere. Radioen sender kun med 50 mW, men patch-antennerne har et gain på 23 dBi, så hvis man har store ambitioner er det både mulighed for at indkoble en ekstra PA eller brug en helt anden radio.
Jeg har også 2 (forhåbentlig) fungerende 48 V UPS'er, som skulle kunne drive linket i endda nogle timer.
/Morten Tychsen
CSS
03. nov 2011 kl 23:00
Hej med jer,
Hvis det har interesse kan jeg formidle udlån af wifi udstyr som måske kan løse opgaven. Jeg arbejder for ZyXEL Communications (og er glad CSS'er). ZyXEL laver bl.a. outdoor access punkter som med ekstern antenne med line-of-sight, rækker ca. 40km, under 802.11g (med vinden i ryggen og ned ad bakke :-)).
Hvis det ikke er nok, kan vi sætte et AP op på en båd i midten, som laver bridge til hver sin side, da AP’et har to radioer. Således kan der bruges 1 radio pr. bridge forbindelse.
Vil gerne hjælpe til, men vi skal nok lige teste i praksis om det virker... Ellers bliver jeg lynchet af rasende raketvenner til den tid.
Har det interesse så tag fat i mig (sge@zyxel.dk) og så kan vi snakke nærmere om det.
Steen Enevoldsen
04. nov 2011 kl 00:27
Hold da op hvor er det inspirerende med den vidensdeling der foregår.
Og tak for en lækker blogpost. Jeg er desuden vild med Kristians wired blog, det er god stil!
Jeg er desværre bare biomedicin studerende, så alt det tekniske kan jeg ikke hjælpe med. Jeg nøjes bare med at være CSS medlem og så taler jeg selvfølgelig godt for jer hvor jeg kommer frem.
Faktisk tror jeg, at et projekt som dette kan blive et win-win for både CS og EDR (Eksperimenterende Danske Radioamatører). I får adgang til gode antenneanlæg, kraftige PA trin og formodentlig nye medlemmer i CSS, og EDR får en stærkt tiltrængt opmærksomhed og PR omkring amatørradio og muligvis også nye medlemmer. Desuden er EDR vandt til at forhandle med IT- og Telestyrelsen, og det hjælper jo altid med nogen, der kender nogen :-)
04. nov 2011 kl 09:53
Jeg har tilfældigvis et færdigbygget long range WiFi link liggende. Det opererer i 5,8 GHz-båndet, hvor man må sende med 1 W e.i.r.p., selvom det næppe er nok heller. Men der er nok også grænser for hvor mange man kan forstyrre derude.
Jeg har ikke fået det testet endnu, men det skulle have en rækkevidde på 20 miles med 6 Mbit/s, men kan nok strækkes mere. Radioen sender kun med 50 mW, men patch-antennerne har et gain på 23 dBi, så hvis man har store ambitioner er det både mulighed for at indkoble en ekstra PA eller brug en helt anden radio.
04. nov 2011 kl 11:46
Ok, jeg overdrev - I kan sikkert klare jer med mindre end halvtreds tests, for som du siger, så er opgaven noget lettere end den Amadillo og Masten var i gang med. Men overdrivelse fremmer forståelsen, ikke? Det er vel også derfor du sammenligner CS med von Braun's team... :)
Jeg prøver bare på at skubbe jer i retning af noget I er rigtig gode til, altså "build a little, fly a little". Det gik jo hæsblæsende hurtigt at udvikle hybriden mens den havde en overskuelig størrelse. Og når der gælder servoer og computerstyringer, så er der en hel masse parametre der kun kan sættes når man ved hvordan skidtet flyver, og det koster altså en styring hver gang I dykker ned i Østersøen.
Man kunne måske lave en omvendt "tether", hvor en wire holder raketten fast til jorden i et kugleled, og der så måles hvor meget strålerorene rent faktisk får den til at ændre retning. Bare en tanke...
jeg sammenligner altså ikke med den anden von B - eller space X. Det MÅ DU simpelthen ikke skrive. Men jeg noterede at de to projekter løste samme opgave i meget større skala.
Peter Madsen
04. nov 2011 kl 13:51
5,8 Ghz er nok alt for højt. En antennes fangareal er groft taget proportionalt med antenneelementets længde i 2. potens. Det betyder, at når man hæver frekvensen til det dobbelte, falder energien til 1/4. For at øge fangarealet kan man så benytte retningsantenner som f.eks. yagiantenner eller paraboler, men den løsning duer jo ikke på en raket, så 50 mW på 5,8 GHz rækker nok ikke til noget som helst.
04. nov 2011 kl 14:47
5,8 Ghz er nok alt for højt. En antennes fangareal er groft taget proportionalt med antenneelementets længde i 2. potens. Det betyder, at når man hæver frekvensen til det dobbelte, falder energien til 1/4. For at øge fangarealet kan man så benytte retningsantenner som f.eks. yagiantenner eller paraboler, men den løsning duer jo ikke på en raket, så 50 mW på 5,8 GHz rækker nok ikke til noget som helst.
Er det ikke en noget enøjet betragtning?
Der er jo netop tale om at etablere et radiolink mellem f.eks. to paraboler, og gain for en parabol stiger med 2. potens af bølgelængden, så med to paraboler vinder du 2 i 2. potens, din betragtning gælder jo kun for en isoleret antenne hvor det effektive areal følger bølgelængden.
--Palle
04. nov 2011 kl 15:17
5,8 Ghz er nok alt for højt. En antennes fangareal er groft taget proportionalt med antenneelementets længde i 2. potens. Det betyder, at når man hæver frekvensen til det dobbelte, falder energien til 1/4. For at øge fangarealet kan man så benytte retningsantenner som f.eks. yagiantenner eller paraboler, men den løsning duer jo ikke på en raket, så 50 mW på 5,8 GHz rækker nok ikke til noget som helst.
Er det ikke en noget enøjet betragtning?
Der er jo netop tale om at etablere et radiolink mellem f.eks. to paraboler, og gain for en parabol stiger med 2. potens af bølgelængden, så med to paraboler vinder du 2 i 2. potens, din betragtning gælder jo kun for en isoleret antenne hvor det effektive areal følger bølgelængden.
--Palle
Hvor vil du anbringe en parabol på en raket, hvordan vil du få den til at pege mod et bestemt punkt, uanset om raketten drejer sig om sin akse, og hvordan vil du få den til at holde mekanisk ved hastigheder på flere gange lydens hastighed?
Det simpleste er nok 3-4 1/4-bølgeantenner rundt om raketten - nøjagtigt som det også blev benyttet på Tycho-Brahe, og så på modtagesiden vælge det signal, der er kraftigst (diversity modtager) og evt. bruge den information til at vælge sendeantenne (den samme), så effekten udnyttes bedst muligt. Det vil passe fint med tidsmultiplex, hvor f.eks. guardintervallet i OFDM bruges til at sende fra jorden.
På jorden kan man selvfølgelig vælge paraboler eller stakkede yagiantenner, som man vil, bare strålen ikke bliver så smal (så højt gain), at man ikke kan ramme raketten.
04. nov 2011 kl 15:39
Jeg vil ikke sætte en parabol på raketten! jeg har ikke indtryk af at det er telemetri signalet til/fra raketten som man ønsker at kunne modtage fra land, men derimod at man ønsker at kunne etablere en IP forbindelse til affyringsområdet, så man f.eks. kan streame live video m.m.
Jeg kan næsten ikke vente på video fra 50 til 75 kms højde. Det må der kunne komme en rigtig spændende video ud af.
På mikrobølge kan anvendes en såkaldt: Alford Slot Antenna (rundstråler).
Det er muligt, at jeg har misforstået noget; men var det ikke meningen med live TV inde fra raketten?
04. nov 2011 kl 20:26
jeg sammenligner altså ikke ... MÅ DU simpelthen ikke skrive.
Peter Madsen
04. nov 2011 kl 23:11
Det er min erfaring fra søværnet at radioamatører er et nørdet folkefærd, med det mener jeg, at de kan noget med de der radiobølger.
Hvis min hukomelse ikke helt svigter, så var det engelske radioamatører der først brød USSR's tidlige satelitkoder (de første foto-spion satelitter).
Jeg ved, at de vil kunne løfte og berige CS og CSS med deres viden. Og at de vil elske at komme tilbage til rummet og "radiovagten" ved opsendelser.
04. nov 2011 kl 23:37
Jeg kan næsten ikke vente på video fra 50 til 75 kms højde. Det må der kunne komme en rigtig spændende video ud af.
Hvis man "kun" vil have live TV fra følgefartøjet, bliver det hele noget nemmere, selvom der naturligvis stadig skal kunne kommunikeres med raketten, men med en væsentlig mindre båndbredde. Som jeg skrev tidligere, er det en dårlig idé at kommunikere mellem raketten og et fartøj tæt på Sputnik, fordi feltstyrken varierer alt for meget. Faktisk ville jeg designe en fast landantenne, som peger opad mod rakettens forventede toppunkt, og som har et udstrålingsdiagram, så feltstyrken hele vejen op er nogenlunde konstant. Derved slipper man for styrbare antenner og AGC kredsløb i modtageren.
5
