Togprogrammører: IC4-rapport til ministeren er meningsløs og udokumenteret
Det er meningsløst, selvmodsigende og dårligt dokumenteret, når Atkins i en rapport til transportministeren erklærer IC4-togets kørecomputer for 'grundlæggende sund'. Det siger tidligere IC4-teknikere, som kræver, at Atkins fremlægger dokumentation.
Tema
Læs også
-
Analyse: Atkins-rapport sender togpassagerer dybt ned i sølet
-
DSB-Boss: »Vi kommer til at kæmpe med IC4 i hele togets levetid«
-
Konsulenter frikender IC4-computere: De fungerer som forventet
Læs mere om
Rådgivervirksomheden Atkins leverer meningsløse, selvmodsigende og dårligt underbyggede påstande om IC4-togsættenes kørecomputer direkte til transportministeren. Det mener adskillige forhenværende IC4-teknikere, som Ingeniøren har talt med.
I sidste uge kom den længe ventede rapport om tilstanden med de skandaleramte IC4-tog. En rapport, der var bestilt af tidligere transportminister, venstremanden Hans Christian Schmidt, men nu modtaget af den ganske nye socialdemokratiske minister Henrik Dam Kristensen til hjælp for beslutningen om, hvorvidt de italienske IC4-tog efter års problemer skal skrottes eller ej.
Rapporten anbefaler, at de skal leve videre. Blandt andet fordi togets meget udskældte kørecomputer ifølge Atkins ikke er årsag til togtypens ringe driftspålidelighed. En vurdering, der hurtigt mødte kritik fra it-ekspert fra Københavns Universitet Erik Frøkjær.
Læs også: Konsulenter frikender IC4-computere: De fungerer som forventet
Erik Frøkjær tror ikke på, at IC4-togsættenes problemer med sammenkobling begrænser sig til rent fysiske ting med materiellet. Og hans mistillid til Atkins-analysen får nu fuld opbakning fra adskillige togprogrammører, som tidligere har arbejdet specifikt med IC4-togets software og hardware.
Ingen af disse fagfolk ønsker dog at få deres navn offentliggjort, da de i dag typisk arbejder i en virksomhed i banebranchen, som i et eller andet omfang er afhængig af gode relationer til enten DSB eller Transportministeriet.
Alle som én tager de sig til hovedet over Atkins-eksperternes frifindelse af togcomputeren som årsag til IC4-togsættenes elendige driftsstabilitet.
»De offentliggjorte udsagn om IC4-materiellets overordnede software- og hardwareproblematikker er useriøse, og det er underligt, at Atkins vil lægge navn til sådanne løse påstande,« siger en programmør, som tidligere har været involveret i processen med at analysere og opgradere IC4-togsættenes kørecomputer.
Ingen selvstændig undersøgelse
En anden kilde med tæt kendskab til IC4-togets softwareproblematikker, siger:
»Atkins dribler behændigt uden om problemerne med togcomputeren. Det er tydeligt, at de ikke har gennemført specifik, selvstændig undersøgelse af disse problematikker, men blot videreformidler dét, som de har fået at vide af DSB.«
Sidstnævnte kilde fremhæver det faktum, at softwarefejl tidligere gav anledning til langt over halvdelen af de fejl, som hæmmede – og fortsat hæmmer – IC4-togets driftsikkerhed.
Og selv om kilderne anerkender, at DSB og softwareunderleverandøren Ansaldobreda i de seneste måneder kan have haft held til at eliminere visse af de softwarebaserede problemer, er det umuligt at vide, hvordan de fremtidige software-opgraderinger vil forløbe. Adskillige fundamentale opgraderinger mangler nemlig fortsat at blive gennemført.
DSB er f.eks. end ikke begyndt på planlægningen af den softwareopgradering, der skal gøre det muligt engang i fremtiden at køre med fire sammenkoblede togsæt.
»Det helt store mysterium er, hvordan Atkins kan formulere en så klar frikendelse af togcomputeren, når det er en helt banal kendsgerning, at DSB mangler adskillige opgraderinger, før IC4 kan komme til at erstatte IC3-togene i fjerntrafikken. Når Atkins skriver, at IC4-togets computere har den ønskede funktionalitet – og at problemer vil blive løst under de kommende opgraderinger – må det derfor være, fordi Atkins er i stand til at kigge ind i fremtiden,« siger kilden.
Analyse er fuld at positive forventninger
Transportministeriets redigerede uddrag af pointerne fra Atkins-analysen bruger ikke meget krudt på de problemer, som er relateret til IC4-togets hardware- og software-systemer. Her er de centrale passager:
1) Offentlighedens opfattelse er, at TCMS (samlet betegnelse for computersystemerne i det enkelte togsæt, red.) er årsagen til koblings- og andre problemer, men vi finder ikke, at det er tilfældet. TCMS-designet har den ønskede funktionalitet.
2) De aktuelle problemer med TCMS svarer til erfaringerne hos andre togproducenter.
3) Problemer bliver løst under TCMS-opgraderingskontrakten (mellem DSB og Ansaldobreda, red.). Software-filter til installering i IDU (diagnoseenhed i hvert førerrum, red.), hvilket allerede er gennemført af Ansaldobreda i Norge. IC4-projektets arbejdsgruppe vedr. opgradering synes at forløbe godt.
Om Atkins har givet uddybende analyser af togcomputeren til Transportministeriet, vides ikke. Det såkaldte IC4 Review, som Transportministeriet har offentliggjort, er en powerpoint-præsentation af udvalgte pointer, og man må formode, at Atkins har afleveret en regulær rapport til Transportministeriet. En sådan uddybende analyse er imidlertid ikke offentligt tilgængelig.
Ifølge Ingeniørens kilder viser det ovenstående sammendrag tydeligt, at Atkins-eksperterne baserer deres vurdering af IC4-computeren på positive forventninger til fremtiden.
»Vi får at vide, at problemerne bliver løst i næste opgradering. Det lyder spændende, men hvad bygger Atkins denne forventning på, ud over at underleverandøren har nogle erfaringer fra Norge, og at DSB’s personale har fortalt konsulenterne, at 'arbejdet går godt og forløber planmæssigt'? Hvis vi skal tage det her seriøst, så må Atkins fremlægge den dokumentation, der får dem til at konkludere så skråsikkert, at problemerne vil blive løst i forbindelse med fremtidige opgraderinger. DSB har i tidens løb udstedt mange løfter om, at IC4-togets tekniske problemer stod over for en snarlig løsning,« lyder det.
Ansaldobreda opgav togcomputer
De eksperter, som Ingeniøren har talt med, henviser til DSB’s store forlig med Ansaldobreda i 2009, hvor DSB måtte erkende, at IC4-togets kørecomputer bestemt ikke havde den ønskede funktionalitet.
Ved forliget accepterede DSB at modtage IC4-togsættene med en defekt kørecomputer og overtog selv ansvaret for at gennemføre de nødvendige opgraderinger. Til gengæld fik DSB et nedslag i prisen på mere end to mia. kr.
Herefter gik DSB på jagt efter en underleverandør til at foretage software-opgraderingen. Togproducenten Bombardier undersøgte dengang IC4-togsættenes computersystemer.
Bombardier vurderede, at det ville kræve en næsten total udskiftning af hardware/software, hvis IC4-togets kørecomputer skulle gøres driftssikker.
Bombardiers tilbud indebar, at de første tre opgraderede togsæt kunne være i drift pr 1. maj 2011, hvorefter der ville ske en løbende indsættelse af nye togsæt. Samlet pris: mellem 500 og 750 mio. kr.
DSB afslog tilbuddet fra Bombardier, fordi man vurderede, at prisen var for høj.
Og ifølge daværende DSB-direktør, Søren Eriksen, ville det blive for dyrt at udskifte alle togsættenes computere. Og kun Ansaldobreda ville acceptere at arbejde videre med den eksisterende hardware-struktur i IC4-toget.
»Ingen vil bygge videre på den eksisterende hardware, så hvis vi havde valgt en ekstern leverandør, skulle hardwaren også skiftes. Det er en meget stor del af den højere pris,« sagde Søren Eriksen i november 2009 til Ingeniøren.
I det samme interview oplyste DSB-direktøren, at DSB’s egne konsulenter havde bekræftet, at softwaren i IC4 ikke var 'så slem som frygtet'.
Efterfølgende skrev DSB kontrakt med Ansaldobreda, der som underleverandør skulle sørge for opgraderingen af togcomputeren. Denne opgraderingsproces er fortsat i fuld gang.
Tre opdateringspakker
DSB og Ansaldobreda opererer med forskellige trin i opgraderingsprocessen. I øjeblikket foretager man software-opgraderinger på alle de IC4-togsæt, man modtager fra Italien. Denne opgradering hedder Pakke1, der – blandt øvrige forbedringer – gearer software-systemerne til kørsel med to sammenkoblede togsæt.
Længere ude i fremtiden følger opgraderingen med Pakke2 (kørsel med tre sammenkoblede togsæt) samt Pakke3 (kørsel med fire sammenkoblede togsæt). Men ifølge DSB’s egne oplysninger er man endnu ikke gået i gang med bare at planlægge indholdet i Pakke3.
IC4-toget har derfor endnu ikke et softwaredesign, som giver den ønskede funktionalitet, nemlig muligheden for at køre med tre og fire sammenkoblede togsæt.
Atkins-analysens påstand om, at IC4-togets problemer med togcomputeren svarer til det, som andre togproducenter oplever, blev for nylig tilbagevist af en tysk jernbaneekspert her i Ingeniøren.
»I mere almindelige tilfælde oplever vi måske forsinkede leverancer på enkelte fartøjer eller begrænsede tophastigheder på grund af manglende godkendelser. I forhold hertil har jeres problemer været massive. De har gjort, at en komplet togflåde basalt set er ubrugelig, og har på den måde forvoldt skade på hele jernbanesystemet i Danmark.« sagde professor, dr. ing. Markus Hecht fra Technische Universität i Berlin.
I foråret 2011 oplyste DSB til Ingeniøren, at problemerne med at køre i sammenkoblet drift med IC4-togene skyldtes de komplikationer, 'der opstår, når i alt 120 computere skal synkroniseres i et sammenkoblet togsæt', og bagefter gav anledning til så mange fejlmeldinger i togets førerrum, at det i vidt omfang fortsat er en opgave for værkstedseksperter at få togcomputeren nulstillet.
Vildledende konklusioner
En af de mest vedholdende kritikere af IC4-togets software-systemer og DSB’s håndtering af problemerne, lektor Erik Frøkjær fra Københavns Universitet, finder udsagnene fra de tidligere IC4-teknikere 'væsentlige' og 'urovækkende'.
»Jeg anser det fortsat for helt udelukket, at der nu er styr på opgraderingen af kørecomputeren og de tilgrænsende realtidssystemer for bremser, døre mv. Review-punkterne fra Atkins og Transportministeriet indeholder ikke den ringeste dokumentation for påstandene herom,« siger Erik Frøkjær.
Han finder mange af rapportens påstande 'selvmodsigende, overfladiske og egnede til vildledning af offentligheden og de politiske beslutningstagere'. Og han undrer sig over, at Folketingets politikere vil give grønt lys til at fortsætte IC4-processen på et så mangelfuldt beslutningsgrundlag.
Ingeniøren ville naturligvis gerne have svar på kritikken fra rådgivervirksomheden Atkins, men Transportministeriet tillader ikke, at eksperterne hos Atkins lader sig interviewe af Ingeniøren. Spørgsmål til Atkins kan derimod stilles til Transportministeriet. De spørgsmål, som Ingeniøren har sendt til Transportministeriet, er dog endnu ikke blevet besvaret onsdag morgen.
DSB er tilfreds med samarbejdet med Ansaldobreda
Da Ingeniøren i sidste uge interviewede den øverste ansvarlige for DSB’s IC4-projekt, koncernchef Frank Olesen, lød spørgsmålene og svarene således:
Kan man konkludere, at Atkins-rapporten frikender togcomputer og software som hovedproblemet på IC4?
»Togcomputeren er ikke kilden til de fleste fejl, det er korrekt. Men software kan altid være en stor fejlkilde på togmateriel. Vi fik lavet grundige undersøgelser af togcomputeren før forliget med Ansaldobreda i 2009, og dengang var konklusionen jo nøjagtig den samme: Togcomputer og software i IC4 er ikke nogen altoverskyggende fejlkilde. Men derfor vil jeg nu alligevel sige: Der kan altid være mange software-relaterede problemer i IC4-materiellet.«
I 2009 overtog DSB selv færdiggørelsen af de defekte IC4-tog fra Ansaldobreda og hyrede efterfølgende – til manges store overraskelse – på ny Ansadobreda til at foretage den efterfølgende softwareopgradering af IC4-togenes kørecomputer. Har Ansaldobreda løst denne opgave tilfredsstillende?
»Ja. Helt bestemt. De leverer et tilfredsstillende produkt i form af software-opgraderingspakker. Vi fortryder ikke, at vi hyrede dem. Vi har kontrakt om levering af nogle specifikke leverancer, som afsluttes ved udgangen af 2012. Men hvem vi vælger som leverandør, når disse opgave er afsluttet, har vi ikke afgjort.«
Hvornår kommer vi så til at se tre sammenkoblede IC4-togsæt?
»Det bliver i 2013 eller 2014. Det er helt sikket, at vi i hele næste år vil være travlt beskæftiget med at forbedre IC4-togsættenes driftsstabilitet.«
Og hvad med målet om at køre med fire sammenkoblede togsæt? Det er jo det endelige mål, og der er derfor, at man har ombygget og forlænget perroner over hele landet?
»Den opgraderingspakke, som skal åbne op for dette, er vi end ikke gået i gang med at planlægge endnu.«
