Forsker: Regnvand fra tage og veje er for giftigt til kloakken
Regnvandet indeholder giftige og miljøskadelige stoffer fra byernes tage, husmure og veje. Det giver samfundet en stor udfordring, selv om der findes rensningsanlæg.
Læs også
-
Alt for store mængder kviksølv og medicinrester ryger ud i Øresund
Læs mere om
Ekstremregn, der i de seneste år har sat store byområder under vand og f.eks. i København bliver ledt urenset ud i havnen, er stærkt forurenet. Det skyldes, at giftige og miljøskadelige stoffer løbende bliver ophobet på byens overflader så som tage og husmure.
Det dokumenterer en ny ph.d-afhandling fra Institut for Jordbrug og Økologi på Københavns Universitet.
»Mange opfatter regnvand som en uforurenet vandkilde, men når først vandet er faldet fra himlen og strømmet over byernes tage, husmure og veje, er det ofte blevet forurenet med en god blanding af miljøfremmede stoffer. Det kan derfor sjældent ledes direkte ud i vandmiljøet uden en forudgående rensning,« forklarer forskeren bag projektet, ph.d. Simon Toft Ingvertsen.
Slidtage på bremseklodser og dæk er betydelige kilder til tungmetalforureningen af regnvand, f.eks. kobber, zink og bly, mens PAH-forbindelser som fluoranthen og pyren kommer fra udstødningen og oliedryp, oplyser han.
Desuden havner sprøjtegifte, vaskemidler, plastblødgørere og andre kemikalier fra biler, vej- og bygningsmaterialer også i regnvandet.
Det er alt sammen stoffer, som i et omfang, der langt overstiger EU's grænseværdier, bliver ledt ud i bl.a. Øresund, hvilket en rapport fra DHI for nylig dokumenterede.
Tagmaterialer og nedløbsrør blandt synderne
Desuden viser internationale undersøgelser, at de fundne høje værdier for opløst kobber og zink typisk skyldes kobber- og zinkholdige tagmaterialer og nedløbsrør.
Det nye regeringsgrundlag, der lægger op til mere lokal håndtering af regnvand i byerne, skærper udfordringen til rensningen. For hvis bestemmelserne i EU's vandrammedirektiv skal overholdes, kræver det en høj kvalitet af det udledte vand, påpeger Simon Toft Ingvertsen, der mener, at det øger behovet for grønne og lavteknologiske regnvandsanlæg.
»Løsningen på den store udfordring med at rense regnvandet i byerne tilstrækkeligt kan være lokal afledning af regnvand i grønne anlæg, som tilbageholder, nedsiver eller fordamper vandet, men det kræver, at disse anlæg kan rense vandet tilstrækkeligt,« understreger han.
»Anlæggene eksisterer faktisk i dag. Men det er et problem, at deres rensningseffekt er dårligt dokumenteret og stærkt varierende. Det er med andre ord altafgørende, at vi finder frem til nogle veldokumenterede løsninger, som sikrer det rene vandmiljø,« konkluderer ph.d. Simon Toft Ingvertsen.
