Mangel på metaller truer europæisk udbygning af vind og sol
En ny EU-kommissionsrapport advarer om, at mangel på bestemte, sjældne metaller kan blokere Europas planer om grønne energiteknologier i de næste 20 år.
Ud af 14 sjældne jordarter er de 5 blevet kritiske for den europæiske udbygning af greentech-energi. Dels er der fare for voldsomme prisstigninger, fordi efterspørgslen forventes at overstige produktionen. Og dels er der fare for, at mangelsituationen kan blive brugt som politisk brækjern, som det er sket før. (Grafik: The Hague Center for Strategic Studies)
Læs også
-
Mineselskab melder klar til at udvinde sjældne jordmetaller i Grønland om fire år
Læs mere om
Filer
Europas udbygning af sol- og vindenergi i de kommende årtier er i fare for at blive bremset, fordi nogle få sjældne metaller, der er nødvendige, bliver en mangelvare i de kommende år. Det drejer sig især om grundstofferne neodym og dysprosium, som gør magnetlegeringer henholdsvis stærkt magnetiske og varmeholdbare.
Men leverancerne af 12 andre grundstoffer er også usikre, og det truer EU's energistrategi, skriver et hold analytikere i en ny, 164-siders rapport, som er bestilt af EU-Kommissionen.
Eksempelvis vil EU's behov for metallet tellurium i perioden 2020-2030 udgøre 50 procent af verdensproduktionen. Og det er endda kun behovet fra rapportens seks belyste industri-områder. Andre industrielle områder er ikke medregnet - og i øvrigt heller ikke resten af verdens behov, som også er stigende.
Rapporten tager udgangspunkt i EU's energistrategi for de kommende nitten år (SET-planen - Strategic Energy Technology Plan) og sammenligner planens afledte behov for 60 forskellige metaller med det forventede udbud i verden, så langt som krystalkuglen er i stand til at forudsige.
Genvinding er svært og dyrt
En af de foreslåede løsninger, der kan afbøde en mangelsituation lidt, er genvinding af de sjældne metaller fra skrot. I øjeblikket genvindes mindre end 1 procent af den europæiske industris forbrug af sjældne metaller.
Rapporten opfordrer industrien til at forberede sig på at genvinde metallerne, hvor de kan. Men genvinding er besværligt og dyrt. Og analytikerne erkender, at det kan blive svært at løbe et genbrugssystem i gang, så længe det er billigere at udvinde metallerne fra miner end fra Europas skrotbunker.
For eksempel har det vist sig at være meget vanskeligt at genvinde det magnetiske materiale fra store vindmøllers tonstunge perma-magneter. Langt lettere er det at pille neodym-magneter ud af kasserede harddiske, men det sker stort set ikke i dag.
Priserne på de sjældne metaller har været voldsomt stigende det seneste års tid, men er på det sidste faldet lidt igen. Kina har de facto-monopol på sjældne metaller med 97 procent af verdensproduktionen, og Kina udøver en stadigt strammere kontrol med eksporten, fordi Kina selv har brug for metallerne i industrien.
Kina udstikker eksportkvoter hvert år, og ingen ud over kineserne selv ved, om kvoterne bliver større eller mindre. Den næste offentliggørelse af kvoter sker i foråret 2012.
Størst problem for sol og vind
SET-planen omfatter strategier for blandt andet atomkraft, solenergi, vindkraft, bioenergi, CO2-fangst og udvikling af elnet. Den nye rapport rummer beregninger for, hvor mange kilo af de sjældne metaller, der skal bruges i hvert af de seks teknologiske hovedområder, hvis planerne skal følges.
Og disse beregninger viser, at der er stor risiko for flaskehalse, hvor udbudspriserne kan eksplodere, eller leverancerne kan standse helt.
Fem af de sjældne metaller er særligt i risikozonen: neodym, dysprosium, indium, tellurium og gallium. Det er stoffer, der især bruges til vind- og solenergi, som dermed er de mest truede teknologier.
Atomkraftindustrien skal bruge stoffet indium, som kan blive kritisk, men der er kun tale om en beskeden andel af verdensproduktionen, så her er problemet til at overse.
CO2-fangst skal bruge fire sjældne metaller, men ingen af dem er på flaskehals-listen. Biobrændsel-industri og elnet får ikke nogen problemer.
Rapportens forfattere gør opmærksom på, at analysen er begrænset til de direkte konsekvenser for EU's energistrategi. Der er altså ikke taget hensyn til det forventede forbrug af sjældne metaller til en kommende europæiske bilpark af elektriske biler og deres batterier, som kræver adskillige sjældne metaller. Der er heller ikke taget hensyn til udskiftning af Europas lyskilder til LED-lamper. Så på disse områder bør en ny analyse foretages, anbefaler de, da disse områder har indirekte betydning for Europas energiplaner. Analyserne bør gentages hver 5-10 år.
