30 mulige revner i Storstrømsbroen skal tjekkes med ultralyd
Stålkonstruktionen i Storstrømsbroen er så massiv nogle steder, at røntgenfotografi ikke kan afsløre alle revner. Derfor vil Banedanmark nu tjekke 30 mulige revner med ultralyd.
Multimedia
Galleri:
Se hvordan Storstrømsbroen bliver lappet
Læs også
-
Storstrømsbroens konstruktion gør den særlig udsat for revner
-
25 centimeter lang revne i brofag lukker Storstrømsbroen for tog
Læs mere om
»Herinde kan du se, at vi har skrabet malingen af, så vi kan se revnen.«
Banedanmarks områdechef for teknisk drift, Søren Boysen, står på et stillads under Storstrømsbroens brodæk og peger ind i en snæver revne mellem et af hovedragerne på et af svævefagene og den pendulsøjle, som hoveddrageren hviler på.
Da malingen var væk, kunne Banedanmarks teknikere ved selvsyn konstatere det, som røntgenfotografierne ikke kunne vise. Nemlig at revnen ikke var 25 cm, men nærmere 50 cm lang, og at den fortsatte hele vejen ud til kroppladens kant.
Revnen i kroppladen løber nemlig lige bag et vinkeljern, og trods forsøg med længere eksponeringstid har røntgenfotografiapparatet ikke kunnet vise, hvad der gemte sig bag vinkeljernenes 10-15 cm tykke stål. Derfor gik Rambøll og Force, der arbejder for Banedanmark, mandag i gang med at undersøge de tidligere fotograferede svævefag med ultralyd.
»Vi håber, at det vil kunne vise os revnerne. Foreløbigt har vi 30 steder, hvor der er indikationer på revner, som krakeleret maling og rust,« fortalte Søren Boysen søndag, da Ingeniøren var på inspektion med ham.
På det tidspunkt var der ikke dukket flere end de fire indtil videre kendte revner op. Derfor regnede Banedanmark stadig med, at planen om at genåbne broen for togtrafik 14. november holdt stik, fortalte Søren Boysen.
»Det, vi indtil videre har set, giver os ikke anledning til at tro, at den tidsplan vil skride. Men det er for tidligt at love noget. Nu skal vi se, hvad de nye undersøgelser viser.«
