Krise, hvilken krise ?

Af Poul-Henning Kamp,  søndag 30. okt 2011 kl. 20:55

Forskellige politiske sokkedukker taler nu åbenlyst om udsigten til "krise i mindst 10 år" men det holder simpelthen ikke.

Ordet krise underforstår at der er tale om en midlertidig kritisk tilstand, en tilstand som enten klares eller ej, men hvis den klares, fortsætter verden som vi kender den.

Hverken om 2, 5 eller 10 år kommer vi ud på den anden side af krisen og genser verden som vi kender den, for der er sket en revolution.

Ordet revolution betyder helt bogstaveligt omdrejning og bruges når ingenting bliver det samme igen. Revolutioner behøver ikke have noget med protesterende menneskemasser at gøre. Aviser var f.eks en fredelig, nærmest usynlig revolution, der førte direkte fra den guddommeligt nedavede envælde til demokratiske nationalstater som vi kender dem idag.

I bund og grund er revolutionen at jeg kan finde og handle et obskurt måleinstrument med en fyr i Adelaide eller Lyon uden at skulle indvolvere fire-fem led af mellemhandlere.

Alle de mennesker hvis job tidligere var at opretholde og overskride grænser er blevet arbejdesløse og de får ikke deres jobs tilbage igen. Heller ikke DFs toldere ved Kruså.

Internettet har skabt en hidtil uopnålig gennemtrængelighed der gør at idiotarbejde søger hen hvor idioterne er billigst og at de vellønnede tager deres jobs med hen hvor de velsbeslåede har det bedst.

Men samtidig har internettet gjort verden mindre gennemskuelig.

Tidligere kunne en driftig justitsminister have elimineret 95% af al økonomisk kriminalitet i landet ved at arrestere DIs generalforsamling.

Idag kan de transaktioner almindelige danskere opfatter som økonomisk kriminalitet fuldt ud lovligt udføres fra ethvert finanscentrum i verden man måtte finde mest bekvemt.

Ikke fordi reglerne er forandret, men fordi spillepladen er blevet større.

I gamle dage var der stor forskel på hvor attraktivt det var at drive landbrug forskellige steder i Danmark og en af de gulerødder kongen og adlen regelmæssigt svingede var en "business-class upgrade" til bedre og federe jord.

Idag er arenaen for det spil hele den civilizerede verden og unge talenter bliver headhuntet fra danske universiteter til alle mulige steder i verden, med løfter om alt muligt godt fra større biler, bedre klima til mere intelligent selskab.

Det sidste er i særlig grad et problem, for krager søger mager.

I yderste konsekvens er et land som Danmark bare et stykke geografi og hvis der ingen fremtid er dér flytter de unge bedre steder hen, på præcis samme måde som vi har set det fra Vestjylland og småøerne til storbyerne i tidligere tider.

Men Danmark kunne også blive netop det stykke geografi hvor talenterne søger hen, fordi der er højt til loftet, et velfungerende moderne samfund, fred på gaderne og intelligente mennesker i hobetal.

Vi er midt i de fantastiske nye muligheder skabt af en revolution.

Den eneste krise jeg kan få øje på, er at vi ikke indser der.

phk



31. okt 2011 kl 08:41

Jørgen Baltzer Thomsen

God pointe,

men et billede siger mere end 1000 ord.
http://2.bp.blogspot.com/_vna9....jpg

DK under parasollen - f.eks. Kina i baggrunden

/jørgen


31. okt 2011 kl 08:43

Rolf Østergaard

Hvad med World 3.0 ?

Pankaj Ghemawat kalder din tankegang for World 2.0 - og argumenterer for en mere sandsynlig og interessant mellemvej mellem absolut globalisering og "lokalisering", som han kalder World 3.0. Hvad mener du om hans tanker?


31. okt 2011 kl 08:58

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Hvad med World 3.0 ?

Hvad mener du om hans tanker?

Jeg er ikke bekendt med dem.


31. okt 2011 kl 09:06

Bjarke Mønnike

Ganske enig

Men der resterer kun et lillebitte problem.

For hvorledes får vi politkere der kan danne et sådant samfund, hvor de velbegavede har og får en let gang på jord, med lavt betalte servicearbejdere, til at passe deres børn, vaske deres tøj, købe ind og lave mad, slå græsset og reparere alting for dem, mens de udveksler store tanker med andre ligeså ligesindede, intilligente, kloge og vellønnede personer der bare er kommet tilløbende på grund af den høje løn.


31. okt 2011 kl 09:56

Mads Bendixen

Re: Ganske enig

Sender dem på studieture til emiraterne.


31. okt 2011 kl 10:03

Lars Pedersen

Krise...

Ja, det er vel en krise for politikernes klientsamfund fordi folk nu har mulighed for at undslippe systemet som du beskriver, og politikerne dermed kommer til at mangle penge.

Politikerne har så som modsvar oprettet 23 ministerstillinger, hver med tilhørende 2-3 spindoktorer, der alle får millionlønninger. Det kunne tyde på, at de har indset at festen snart er slut, og at det gælder om at få de sidste rester mens tid er.


31. okt 2011 kl 10:09

Jens Christensen

Re: Ganske enig

@ Bjarke:

Det virker ikke helt som om du har indset betydningen af de velbegavede og driftige personer i et samfund. Vi har brug for folk på alle niveauer, men arbejdspladserne skabes nu engang enten af driftige og dygtige private eller at det offentlige, finansieret af skatter og afgifter. Hvilket tror du har mest betydning for levestandarden i et land?


31. okt 2011 kl 10:24

Jørgen Hansen

Krise, hvor?

Alle de mennesker hvis job tidligere var at opretholde og overskride grænser er blevet arbejdesløse og de får ikke deres jobs tilbage igen. Heller ikke DFs toldere ved Kruså.

Dog er staten blevet globaliseret og gør sit bedste for at skabe velbetalte internationale arbejdspladser langt væk fra befolkningens daglige problemer.


31. okt 2011 kl 10:31

Max Kjeldgaard

Re: Ganske enig

Dette scenarie minder lidt om Indien.


31. okt 2011 kl 10:36

Hans Henrik Hansen

Alternativ karrière?


Alle de mennesker hvis job tidligere var at opretholde og overskride grænser er blevet arbejdesløse og de får ikke deres jobs tilbage igen. Heller ikke DFs toldere ved Kruså

- nogle af dem kunne dog måske være så heldige at opnå anden ansættelse ifm. onkel Mögers opgraderede indsats mod kapitalfonde usw.!? :)

Jf.:
http://www.dr.dk/Nyheder/Polit....htm


31. okt 2011 kl 14:54

Lasse Enevoldsen

lidt mere om "revolutonen"...

jahhh....revolution og revolution...Der er vel kun tale om at lovgivningen er blevet meget meget lempelig til fordel for globalisering og imod nationalstaten (det lokale). Der er jo egentlig bare tale om en ændring af lovgivningen rundt omkring. Sådan en lovgivning kunne man jo godt vælge at lave om, hvis man altså er mange nok og ikke umiddelbart får for mange økonomiske smæk for det.

Det revolutionerende element er vel sådan set mest selve IKT teknologierne. Men uden meget lempelige handelsregler og en lovgivning der i den grad favoriserer det international fremfor det nationale, kunne man jo ikke jonglere så voldsomt med eksempelvis skattekroner eller produktionsomkostninger, som tilfældet nu er. Der har altså været tale om et politisk valg. Indien har eksempelvis lavet en del lovgivning, som vil forhindre den værste udbytning af landet i globaliseringens navn. IKEA blev feks nægtet markedsadgang i Indien, fordi de ikke ville give afkald på 100% ejerskab af eventuelle butikker i landet (hvilket er et lovkrav). Vi kunne jo også her i Norden/DK vælge at beskytte vores økonomi/rettgiheder/arbejdspladser bedre. Det er et spørgsmål om intelligent lovgivning og politisk vilje. I den forstand kunne man jo godt afmontere "revolutionens" negative konsekvenser.




IKT = Informations og Kommunikations Teknologi


31. okt 2011 kl 15:34

Bjarke Mønnike

Re: Ganske enig

Kære Jens Christensen

En begavet dansk person skrev engang:

Den som kun tager spøg for spøg
og alvor kun alvorligt
Han eller hun har faktisk
fattet begge dele dårligt.

Thi det er således at de som ikke kan klare en nutidig studenter eksamen er dem der skal blive dygtige håndværkere. Man kan mene hvad man vil om studentereksamen men kan man ikke bestå den så er man ilde faren og for at blive en dygtig håndværker kræver det ikke bare fysiske muskler men også mentale ditto.

Men i den politiske optik skal alle være studenter og Cand For-lidter og dem der ikke magter dette, skulle så være istand til at blive dygtige håndværkere....tjah!

Der overhovedet ingen vilje til at finde de rigtigt dygtige på alle niveauer, og med søde og rare Christine Antorini som styrmand i skolevæsenet så skal niveauet nok få endnu en tak nedaf, uanset hvor gerne hun vil give indtryk af det modsatte......drengene vil komme til at kede sig ihjel i skolen og falde mentalt i en livsvarig " søvn", for alt det der kan pirre nysgerrigheden....er farligt ...usundt...uetisk ....og ganske forbudt.

Må man lave kanonslag. Må man skyde med buer, slangebøsser og luftgeværer. Må man stikke det frække svin som har piftet ens cykel et par flade uden at komme under forsorgen. Må man tune sin knallert.......nej vel...

Man kan ikke se skoven for bare trær. Tag bare den nuværende regering hvor ret så mange ikke har magtet at gøre deres studier færdige, skal til at hundse rundt med personer der ved hvad de taler om.

Det var de politikere jeg gerne så udskiftet, ikke med den nuværende opposition, for de er kun et hårsbred bedre, men med personer der kendte mere til livet og som havde landets ve og vel som mål og ikke de egotrip efter magt som de nuværende udstiller.





31. okt 2011 kl 15:37

avatar

Jon Bendtsen

Re: Ganske enig

Det var de politikere jeg gerne så udskiftet, ikke med den nuværende opposition, for de er kun et hårsbred bedre, men med personer der kendte mere til livet og som havde landets ve og vel som mål og ikke de egotrip efter magt som de nuværende udstiller.

Og derfor stiller du selvfølgelig selv op? (eller har gjort).


31. okt 2011 kl 16:14

torben gørtz

Re: Enig.

Den gang jeg startede i skolen var der i en højere klasse en ung elev der tydeligt var yngre og mindre end de andre elever i hans klasse. Det blev mig fotalt, at han havde sprunget et par klassetrin over. Det samme skete i sin tid også for min fader, der i Helsingør Grundskole blev flyttet fra 3die til 5 klasse. Det eneste problem jeg hørte fra ham herom var, at han havde det lidt vanskeligt når de spillede fodbold. Så vidt jeg kan se er man i skolerne siden holdt op med dette, så de meget begavede elever keder sig og bliver forsinket i skolen.


31. okt 2011 kl 17:01

avatar

Carsten Sonne

Faseovergang

Revolution lyder så dramatisk. Jeg ville foretrække at kalde det vi er vidne til, en faseovergang. Nogle snakke om finansielle kriser, andre om vejret og andre igen om terrorister, mangle på sjældne metaller, betalingsbalance, dræbersnegle og brudte menneskerettigheder.

Sidste "revolution" var i 70'erne. Det er 40 år siden nu. For endnu 40 år siden startede 2. verdenskrig og for endnu 40 år siden blev de første af det moderne samfunds teknologiske vidunder født.

Jeg har flere gange, bl.a. her på ing.dk, skrevet om hvordan livet på jorden står på grænsen til en ny æra. Jeg tror stadig vi inden for en ikke alt for uoverskuelig fremtid, vil opleve hvordan verden som vi kender den i dag vil ophøre med at eksistere - som det da også er sket så mange gange tidligere i historien.


31. okt 2011 kl 19:03

Thomas Jørgensen

Slaver

Jeg vil bare så gerne have slaver. Slaver der gør alt for mig så jeg kan ligge ned hele dagen og tænke store tanker om hvilket fantastisk menneske jeg er. De skal naturligvis kastreres for de skal kun leve for mig. Det er der da ikke noget galt i. Er der nogen der melder sig frivilligt?


31. okt 2011 kl 20:19

Bjarke Mønnike

Re: Ganske enig

Tak for tilliden Jon, men min alder tillader mig ikke at deltage i dette show.

Dernæst så skal man opstilles.

Hvilket kræver at man har meldt sig ind i et parti. De undersøgelser jeg har foretaget viser, at der er ingen af de nuværende partier der ville have mig som medlem i mere end 10 minutter, på grund af min håbløse usolidaritet mod religiøst troende patimedlemmers opfattelser af denne verdens fladhed.

I den erkendelse har jeg valgt at være ganske partiløs med hvad det medfører.

Partiløs men ikke poltisk holdningsløs, der ønsker at komme i tinget som Jacob Haugaard med gøglerløfter, der næsten ikke er til at skelne fra den nuværende regerings ankomst på tinge. Jacob havde ingen indsigt i hvad man skulle foretage sig derinde, hvilket er ganske sammenligneligt med det der er sket for den nuværende regering.

Men hvis jeg skulle blive så fjollet og stille op og mod forventning blive valgt, ville jeg tænke på admiralen i Pinafore og stemme som ham. Da man som Jacob kun ville være at betragte som stemmekvæg.

Endelig er jeg utroligt smigret over dit forslag Jon, så endnu en gang, tak for det :o)


31. okt 2011 kl 21:56

Jens Christensen

Re: Ganske enig

Hvor interessant. Jeg er ret enig i dit andet indlæg, i hvert fald den del, der giver mening. Det kan jeg ikke sige om det første, og det er fair nok. For os begge.
Når du så herligt antyder at jeg bare ikke har forstået det, var det måske en tanke værd, om du kommunikerer præcist nok. Det mestrer de fleste andre her på sitet.
Derudover forholder du dig ikke til min kommentar. Jeg tillader mig at være uimponeret.

'Thi det er således', at dit andet indlæg ikke hænger sammen med det første, og man kunne føle sig fristet til at antage, at det tredie fortæller hvorfor: At du har mere travlt med ordgøgl end substans formuleret tydeligt nok, til at du ikke kan omformulere dig, hvis nogen vil holde dig op på dine udsagn.
Du ville klare dig ganske fint som politiker.


31. okt 2011 kl 22:20

Bjarke Mønnike

Tak for kritikken Jens

Så skal jeg da gerne hjælpe.:o)

Mit første indlæg var en sakastisk komentar til PHK´s utopia

Det andet indlæg er således skrevet, fordi skrev jeg direkte hvad jeg mente, så ville den redaktionelle krabask ramme mig, med fjernelse af indlæg og en mail for manglende pli :o)

Og det tredie var et svar til Jons spørgende indlæg som jeg går udfra du har læst og har forstået, at det svar jeg gav ham, ikke er dit futtog:o)

Og det fjerde her er faktisk til dig Jens. Ren folkeoplysning. Er der mere jeg kan gøre for dig?


31. okt 2011 kl 22:28

Jens Christensen

Re: Tak for kritikken Jens

Det var også sådan jeg opfattede samtlige indlæg.

Jeg har det normalt ganske fint med sarkasme, men med mindre du mener det præcis modsatte af, hvad du skrev i dit første indlæg (og så taler vi ikke sarkasme længere), har jeg svært ved at se, at jeg misforstod det.

Men hul i det - jeg har bedre ting at bruge tiden på end at debattere tydeligheden af dine indlæg og min evne til at forstå dig. Jeg ville blot gøre opmærksom på, at inden man fortæller andre, at de er fattesvage, kan det være anvendeligt at overveje, hvor tydeligt man har udtrykt sig.


31. okt 2011 kl 22:31

Bjarke Mønnike

Re: Tak for kritikken Jens

Bestemt....det er en ting der gælder for alle....men ingen kan jo forpligtes ud over deres evner, vel:o)


31. okt 2011 kl 23:26

Povl E. Petersen

Helt enig

Komplet enig.

Da da vi som land kun er en flueklat på verdenskortet, gælder det om at tiltrække de 0,00002 % af verdens befolkning, der syntes at Danmark er paradis på jorden for dem.

Helst de der vil forstå at værdsætte de kvaliteter vi har i randområderne mht. natur m.v.

Vi skal se mulighederne, holde op med at brokke os, og bare komme igang med at skabe en ny udvikling.


01. nov 2011 kl 00:16

Jens Arne Hansen

Re: Tak for kritikken Jens

@Bjarke:
Nu hjælper et minimum af enighed mellem parterne vel også på forståelsen!
For tit fører disse debatter til ingenting fordi vi på trods af kendskab til hinandens holdninger simpelthen har så forskellige udgangspunkter at man aldrig kommer på bølgelængde. F. eks. globaliseringen, jeg tror at den ser meget forskellig for mig og for bloggeren her, også selv om vi er i kontakt med hele verden daglig indenfor hver vor branche.

Men med fare for at lyde kedelig så kunne jeg godt ønske mig noget mere selvkritik på denne blog:
For jeg synes at skabelonen for mange af disse indlæg er at bloggeren fokuserer på sit eget mikrounivers og forestiller sig at hele verden er indrettet ligesådan eller i det mindste burde være:-)
(Sådan i retning af at jeg sætter solceller på taget, så mangler vi bare at kineserne også gør det allesammen så er verden reddet igen!)
Men der er mange verdener derude og det gør billedet langt mere kompliceret end det kan rummes i en blog. F. eks. er tidskonstanterne nok lidt anderledes for udviklingen i cementindustrien end i IT-verdenen?

Det kan sikkert være både provokerende og underholdende med disse vilde opskaleringer, men måske ikke noget der er værd at bruge for meget krudt på?


01. nov 2011 kl 02:27

avatar

Carsten Sonne

Inspiration til revolution

Her er lidt til de gamle tørre hønisser, omend de sikker ikke forstår sproget:
http://www.youtube.com/watch?v...lEiI

Venligst


01. nov 2011 kl 20:55

Bjarke Mønnike

Nu har PHK jo klart tilkendegivet.....

....at det der sker her på denne blog er hvordan verden ser ud igennem hans personlige briller.

Man kan derfor ikke beklage navlepilleriet og holdningerne, for det bliver nok ikke anderledes. Og selvransagelsen ville jo medføre at han holdt op at skrive om sammenhænge han næppe har større indsigt i, på en måde der får enhedslisten til at fremstå som et liberalt parti ,til højre for Liberal Alliance.

Han holder jo af at provokere og få folk til at komme frem med de morsomste synsvinkler. Han viger jo heller ikke tilbage for en god og til tider meget hidsig diskussion, som den han stående har med Troels og hans rifbjergske kategorisering af pesoner, som mig, han gerne så som løvemad i Zoo kan nogle ikke tåle og fornærmes deraf.

Nej Jens Arne jeg har opgivet at tænke alt for dybt over over de problemer der postes her. Det er Georg Gearløs teknikken der er fremheskende her, og det man ikke kan klare på rygmarven, skal man ikke anstrenge sig med.

PHK har fundet en skabelon der giver indlæg og dermed visninger der igen er en god indtægt kilde for Nøren, så hvorfor ændre den.

At han hele tiden taler om hvor forfærdeligt alting og især amerikanske ting er og at de radikalt bør ændres, er jo bare et normalt dansk træk.

Og han har da ret, en krise er noget kortvarigt og det vi er i, er en tilstand.






02. nov 2011 kl 12:32

Hans Henrik Hansen

Re: Tak for kritikken Jens


Men der er mange verdener derude og det gør billedet langt mere kompliceret end det kan rummes i en blog

- som fx. livets barske realiteter, jf.:

Beacon Power Corp filed for bankruptcy on Sunday, just a year after the energy storage company received a $43 million loan guarantee from a controversial Department of Energy program.

The bankruptcy comes about two months after Solyndra -- a solar panel maker with a $535 million loan guarantee -- also filed for Chapter 11, creating a political embarrassment for the administration of President Barack Obama, which has championed the loans as a way to create "green energy" jobs
Kilde:

http://www.reuters.com/article...1031


02. nov 2011 kl 13:04

Lasse Enevoldsen

Re: Krise, hvor?

hahha...ja behøver jeg nævne Nato eller EU...? Det er som om det er finere og bedre jo længere væk man kommer fra Danmark...:-S Men vi skal jo allesammen bo et sted og det er vel blot et spørgsmål om tid førend man må erkende at vi ikke kan negligerer vores lokale omverden. Måske...


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.