Her: Rigtige penge, der vil noget

Af Rolf Ask Clausen,  søndag 30. okt 2011 kl. 12:57

Tilbragte noget af lørdagen i godt teknologisk/ingeniørmæssigt familiært selskab med at diskutere forskelle og ligheder mellem dk og Silicon Valley.

Det emne er langt fra udtømt - og det kunne være spændende at møde og diskutere, hvad vi (man) kan lære af Silicon Valleys og Singularitys udviklingsmetoder med nogle danske udviklingsafdelinger her i DK. Jeg ville gerne høre nogle flere vinkler på det. (Hvis det har interesse, mail mig).

En af de interessante vinkler handler om adgangen til penge. Der er konkurrence mellem venturefondene i Silicon Valley. Investorer rejser til fra andre området og har spejdere til stede. Typisk er en given spejder en uge pr. måned i dalen, hvor han er på besøg på div. virksomheder.

Jeg har mødt nogle af den slags og de ligner slet ikke noget, vi kender herhjemmefra. Der er ikke meget bank og blåt jakkesæt over dem. De taler helt normalt. De er vant til at afgørelser træffes hurtigt og klart. De forventer ikke forretningsplaner på 100 sider A4. Og... de forstår teknologi.

Typisk bliver hver fjerde investering rigtig god, siger de. Mens de tre andre går lige ud eller ligefrem er tabt.

Men selv om de er ganske fornuftige, så der er tilmed mange andre måder at funde sit projekt. Crowdfunding er på vej op.

Et af de bedste eksempler er Kickstarter.

8,8 mio dollar rejst alene i september. Det er ikke helt ligegyldige småpenge.

(Ud over raketvennerne...:) Hvorfor har vi så ikke sådan noget i Danmark/Norden/Nordeuropa?



30. okt 2011 kl 17:07

Thomas Pilgaard

Crowdfunding i DK

Så vidt jeg ved er http://www.booomerang.dk/ et af de første crowdfunding initiativer i Danmark der ikke udelukkende fokuserer på et bestemt interesseområde.

For mig at se er et af de største problemer for crowdfunding sites at de typisk er begrænsede af nationale grænser. Booomerang.dk er eksempelvis dansksproget og har derfor en begrænset målgruppe/projekt-type (danskere/projekter danskere føler er relevante), hvilket tydeligvis har gjort det noget svært at løbe i gang. Ligeledes har Kickstarter så vidt jeg ved længe været begrænset af kun at kunne udbetale til projekter med en bankkonto i USA (ved dog ikke om det er blevet ændret...). Inden for mit eget fagområde findes 8bitfunding som er crowdfunding for spiludviklere. Problemet med sådan en interesse-drevet portal er at den henvender sig til en meget snæver interesse-drevet gruppe af brugere og derfor har meget lidt eksponering blandt "u-indviede" som måske kunne finde et projekt interessant.

Mht crowdfunding er det dog vigtigt at notere sig at portalerne alene er formidlere - der ligger stadig meget arbejde for det enkelte projekt i at skabe omtale og profilere sig. Der hjælper etablerede sociale netværk som FB og Twitter meget. Det er dog stadig noget nært umuligt med sikkerhed at at kunne designe den bølge af viralitet der typisk kræves for at et projekt opnår success i den størrelsesorden som virksomheder i Silicon Valley tænker i.

Dermed kunne det se ud til at crowdfunding er bedst egnet for mindre grupper af skabende individer der er tilfredse med for en periode at kunne slippe for bekymringer om financiering af deres kreative proces og ikke kræver gigantiske årlige stigninger i omsætning og overskud.

Overordnet set findet jeg det meget interessant at se forskellige initiativer afprøve portal-typer, målgrupper, projekt-former og belønnings-sammensætninger for at få erfaringer med hvad der virker og hvordan crowdfunding kan blive mere udbredt.


31. okt 2011 kl 08:56

avatar

Rolf Ask Clausen

Re: Crowdfunding i DK

For mig at se er et af de største problemer for crowdfunding sites at de typisk er begrænsede af nationale grænser.

Helt klart. Det er ikke stærkt at være national, hvis markedet er globalt.

Dermed kunne det se ud til at crowdfunding er bedst egnet for mindre grupper af skabende individer der er tilfredse med for en periode at kunne slippe for bekymringer om financiering af deres kreative proces og ikke kræver gigantiske årlige stigninger i omsætning og overskud.

Overordnet set findet jeg det meget interessant at se forskellige initiativer afprøve portal-typer, målgrupper, projekt-former og belønnings-sammensætninger for at få erfaringer med hvad der virker og hvordan crowdfunding kan blive mere udbredt.

Enig. Der skal flere eksperimenter til.


31. okt 2011 kl 08:58

avatar

Rolf Ask Clausen

De historiske aner

Det slog mig lige, at motiverne her egentlig ligger ret tæt på noget, der var vidt udbredt for noget over 100 år siden, hvor der også var nogle gigantiske teknologiske gennembrud på tapetet.

Se selv: http://da.wikipedia.org/wiki/A...lsen


31. okt 2011 kl 09:25

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: De historiske aner

Det slog mig lige, at motiverne her egentlig ligger ret tæt på noget, der var vidt udbredt for noget over 100 år siden, [...]

Den tanke har også strejfet mig, men jeg er bagne for at bilen slog den ide ihjel.

Den helt afgørende forudsætning for at tanken kan virke, er at der er et sammenhold om at nå målet og en villighed til at handle solidarisk for at nå det. Begge ord har nærmest været skælsord siden Reagans tid.

Men derudover var en meget stor del af andelsbevægelsens success at der sad kompetencer ude i lokalsamfundene som ikke kunne migrere til grønnere græs og derfor lagde deres evner hvor de var. Idag skummes fløden konsekvent og systematisk ind til stadigt større metropoler og den kommer ikke tilbage, med mindre den får hjemve efter pensioneringen.


31. okt 2011 kl 09:38

Jan Damgaard

Re: De historiske aner

Den tanke har også strejfet mig, men jeg er bagne for at bilen slog den ide ihjel.

Hvad menes der? Hvad har biler med andelstanken at gøre? Der er da stadig gode resultater som det ses på:
http://www.dlf.dk/


31. okt 2011 kl 09:52

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: De historiske aner


Hvad menes der? Hvad har biler med andelstanken at gøre? Der er da stadig gode resultater som det ses på:
http://www.dlf.dk/

Det at nogle få andelsselskaber har overlevet er langt fra det samme som at nye vil blive oprettet. Tværtimod, jeg er sikker på at idag var det blevet et anpartsselskab med begrænset ansvar.


31. okt 2011 kl 10:15

Jan Damgaard

Re: De historiske aner

Det at nogle få andelsselskaber har overlevet er langt fra det samme som at nye vil blive oprettet. Tværtimod, jeg er sikker på at idag var det blevet et anpartsselskab med begrænset ansvar.

På nogle områder er det også tilfældet, men det fornægter ikke at producenter kan sikre en merpris og omsætning i et demokratisk fællesskab som det ses af:
http://www.arlafoods.dk/om-arl...ere/
Mens vejen fra anparts- til aktieselskab er kort og vil på sigt flytte omsætning og produktion. Hvilket er en kortsigtet strategi.

Crowdfunding er et positivt tiltag, hvis der skal investeres i risikobetonet teknologi. De få gode projekter skulle mere end rigeligt betale for de mange fejlslagne projekter, selv fejl kan der læres meget af til senere projekter. Det er svært at gøre op i anparter. Strategien bør derfor være et mix af kort- og langsigtet afkast.


31. okt 2011 kl 11:56

avatar

Knud Nielsen

Re: De historiske aner

Mens vejen fra anparts- til aktieselskab er kort og vil på sigt flytte omsætning og produktion. Hvilket er en kortsigtet strategi.

Jeg foretraekker at se tingene paa simpel fysisk grundlag.
Andelsselskaberne kom efter/istedet for meget store godser, der blev gjort mindre ved at (tvungent) saelge af til (hov)boender.

I metallurgien ses det samme: med alder faar metaller stoerre og stoerre 'grains', indtil revnerne er helt ustyrlige.

Ved anealing kan metallet igen goeres 'malleable' og fleksibelt osv.

Med andre ord, der behoeves ikke noedvendigvis at vaere banebrydende opfindelser, for at innovation og konkurrencedygtighed vil attestere sig. Ofte er det nok at bryde store enheder ned til mindre.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.