Pølsesnak
Meningsløs pølsesnak fra ende til anden.
Kære du, tillykke med fødselsdagen.
Lad mig indrømme med det samme, at jeg ikke kender dit navn endnu. FNs befolkningsfond vil offentliggøre det på mandag, den 31. oktober 2011, når du officielt fødes som menneske nummer 7.000.000.000 - cirka klokken to minutter over midnat et eller andet urohærget sted på kloden.
Du vil næppe blive født i Danmark eller Japan, for FN har en mission om at skabe opmærksomhed om befolkningsvæksten, og om at hjælpe udviklingslande med at løse deres befolkningsproblemer. Jeg ved ikke, om du vil blive født i Libyen, i Kirgisistan eller måske er så uheldig at poppe op i Somalia et sted. Men tro mig, der er mange, der elsker dig allerede, endda inden du er født. Din mor, din far og resten af din familie.
Desværre er der mange mennesker, som er bange for, at du bliver født. De er bange for overbefolkning og alle mulige katastrofer som følge deraf. FN er også lidt bange. Og de fleste danskere er bange. Men bare rolig. Når de tænker på overbefolkning, så tænker de ikke på dig, men på andre børn i andre lande. Frygtsomme mennesker projicerer altid deres angst over i det abstrakte, i døden, og derhen, hvor man ikke selv har nogen kontrol over tingene længere. Det er kun naturligt, og du skal ikke tage det personligt. Der er mange som elsker dig.
Jeg skal fortælle dig en hemmelighed. Problemerne med klimaforandringer, ressourcemangel, masseuddøen af arter og alle de andre menneskeskabte katastrofer er så omfattende, at de efterhånden kan klare sig selv - uden os. Vi mennesker er teknisk set ikke længere problemet. Faktisk er jeg ret sikker på, at vi er den eneste art på denne planet, der kan løse problemet! Du kommer derfor som kaldet.
Jeg vil bede dig om at gøre mig en tjeneste. Når du en dag er kommet dig over det faktum, at livet er hårdt, at vi alle skal dø, og alt det der, så vil du sikkert begynde at tænke over løsninger på de problemer, vi har.
Og med løsninger tænker jeg ikke på at udvælge, hvem der må leve, og hvem der ikke må leve, eller at begrænse menneskers ønske om at blive lykkelige på deres egen måde, hvad enten det er med materielle goder eller skøre religioner. Den slags ’løsninger’ er jo kun noget, som trætte mænd finder på, når de ikke længere har fantasi nok til at forestille sig en fremtid anderledes end den, de bliver afledt med i dårlige science-fiction film.
Med løsninger tænker jeg på smartere måder at gøre mennesker glade på. Jeg tænker på varige og bæredygtige ideer, og på en mere afkoblet verden, hvor der er plads til at fejle, uden resten lider under det. En verden, hvor mangfoldigheden er reel, og friheden til at vælge ligeså. Jeg er sikker på, at du vil finde på en hel masse løsninger, som vi gamle slet ikke har fantasi til at forestille os. Jeg har tillid til dig.
Du er ikke noget uheld. Igen, jeg kender dig ikke, men ser frem til at møde dig en dag. Som ven. Hvad du end forstår eller aner lige nu, som ufødt barn, så ved du endnu ikke, hvor skønt det er at være i live i kød og blod. At grine af dårlige jokes og kysse sin kæreste, for eksempel. Vi burde danse af glæde i stedet for at se fødsler som selvdestruktive handlinger, for vi er alle en del af solen, ligesom dine øjne er en del af os. Der er intet i os mennesker, som er alene og absolut, mindst af alt vores inderste tanker og følelser, som blot er solens refleksioner på vandet, der bæres videre, forstås, forvandles, og fødes på ny.
30. okt 2011 kl 20:50
Meningsløs pølsesnak fra ende til anden.
30. okt 2011 kl 23:47
Ja, jeg foretrækker sg. også Dorte Kollo hvis det endelig skal være :-)
31. okt 2011 kl 06:00
Tænk at romantisere klodens mest alvorlige problem *SUK* - og hvis kronikøren så bare havde været ironisk...
Mvh Rune
31. okt 2011 kl 07:59
Måske dette teaterstykke, burde eksporteres og vises i de underudviklede lande
http://gaffa.dk/anmeldelse/491...9182
Mvh Rune :-)
31. okt 2011 kl 11:49
Det er dog en fantastisk naiv og urealistisk anskuelse af verdens overbefolkning .
Kina er foregangsland med at begrænse overbefolkningen med et barn pr. familie . Det eksempel skulle alle lande der kan styre dette efterleve .
Jamen så bliver der da mangel på arbejdskraft påståes det ,men det er da også noget værre vrøvl, for automatikken har en eksplosiv udvikling der afløser flere og flere hænder .
Men fremtidens problem er langt mere at vi slider kloden op ,med udtømning af råstoffer ,fældning af urskoven, forurening af jord og vand .
For ca. 500 år siden var der stort set kun nogle få millioner indianere ,vi stort set har udryddet og nu er hele Amerika fyldt op med udefra kommende mennesker der har fyldt landet med byer, veje ,industrianlæg og landbrug . Det samme er gældende overalt i verden ,vi spreder os som en pest over hele kloden og ødelægger den efterhånden ganske hurtigt .
Hvis vi ikke havde oplevet pest,kolera og krige der udryddede masser af millioner ville jordens befolkning idag være formeret så stor at der næppe kunne blive plads og føde til alle.
I mange lande ser vi allerede idag hvordan mennesker fordriver hinanden på grund af pladsmangel og mangel på jord til fødevareproduktion .Visse lande på grund af klimaændringer , man mange andre steder er det etniske forhold i forbindelse med arealmangel der gør sig gældende.
Med andre ord rummede jorden kun den halve befolkning ville mange af disse problemer ikke findes . Alle kunne få nok at spise, alle kunne få god plads til at bo og dyrke et rigeligt stort jordareal , derfor ville ingen have grund til at slås om deres eksistensmulighed . Vi kunne bevare vore urskove ,få rent drikkevand og indånde en uforurenet luft i masser af naturområder der kan rumme og bevare den store mangfoldig af dyre og fugleliv der er så hårdt trængt af vore pladskrav .
31. okt 2011 kl 12:05
Jeg har lige tygget mig igennem en bog på 316 sider. Det drejer sig om hvordan vi kunne leve længere.
Men der var ikke et ord om, at hvorfor skulle vi!
Mvh
Janos
31. okt 2011 kl 12:48
Jeg er rundet de 77 år og har endnu ikke besluttet hvornår jeg kunne tænke mig at ende rejsen gennem livet , men det behøver jeg heller ikke bekymre mig om det klarer naturens gang .
At ville leve længere forudsætter appetit på livet og en stadig nysgerrighed efter hvad det kan byde på ,både personligt , men sandelig også udviklingsmæssigt .Så lad os håbe der bliver gjort plads til at mennesker fortsat kan få et godt liv på vor dejlige og universielt sjældne klode .
31. okt 2011 kl 13:39
Befolkningstilvæksten skyldes at vi alle bliver ældre, og at vi er blevet rigtigt dygtige til at bekæmpe sygdomme og epidemier. Prognoserne mener vi topper med ca. 10 milliarder på et tidspunkt, hvorefter kurven begynder at vende. Til den tid er der sansynligvis blevet forbedrede uddannelsesmuligheder og erhvervsmuligheder for kvinder i udviklingslandene, så de også nøjes med 1-3 børn. Det kræver naturligvis stabile politiske forhold, der gør at familier kan gøre sig fri af behovet for en direkte forsørgelse via børnene, når forældrene bliver gamle.
Der er landbrugsjord og mad nok. Vi udvikler bedre dyrkningsmetoder hele tiden. Problemet lige nu er fordelingen af maden og politisk ustabilitet og misregime i en række lande. Eksempelvis Zimbabwe der engang kunne levere korn nok til det sydlige afrika. Nu kan de ikke engang brødføde sig selv. Somalia er et andet eksempel.
Råstoffer har vi også nok af. Teknologisk udvikling gør at vi bruger mindre og mindre råmateriale i forbindelse med vores produktion. Se blot på alt det vi omgiver os med. En bil feks. vejer væsentligt mindre i dag end for 50 år siden. Meget mekanik er erstattet af elektronik osv.
Vores største problem er egoisme og berøringsangst når vi ser udviklingen foran os. Egoismen fordi vi ikke vil give afkald eller reducere i den rige del af verdenen. Berøringsangsten fordi vi frygter alt fremmedt der kommer til os. Kan vi komme ud over disse hindringer, og se fremefter efter løsninger på fordelingsproblematikken så vil vi komme langt.
Mvh.
Jan
31. okt 2011 kl 14:49
Jan, hvis du mener folk er egoister fordi de er bekymrede for et øget befolkningspres, så er du ude i nogen mærkelige argumenter. Du ævler om berøringsangst, frygt for det fremmede og fordelingsproblematik på samme vis som en gymnasielærer ser fallosser overalt.
Kommer til at tænke på Monthy Pyton sangen:
"Every sperm is sacred.
Every sperm is great.
If a sperm is wasted,
God gets quite irate.."
31. okt 2011 kl 15:02
MS:
Jeg ser ikke liv som noget helligt.
Derimod ser jeg at man puster et ikke eksisterende problem op.
Mvh.
Jan
I morgen tv- han er nu meget dejligt kontroversiel, på en måde så enhver burde kunne følge med: Vi er mange fordi, vi er dygtige til at finde på!
Så vores og andres børn overlever. Vi har været gode til at finde på måder, hvor vi strækker og forøger ressuserne. Det kan vi fortsat.
(At jeg så fandt pladder- jeg-kan-lide-at høre-mig-selv-værtinden meget irriterende! Derfor ser jeg næsten aldrig morgen (eller aften-tv): De sidder med nogen, der ved- men de skal altid lige pjævre selv. ( ARGH! "Your wife is a great hippo!")
Mvh
Tine
PS: Nej, fr morgenværtinde, hvis ALLE får træk-og-slip oversvømmes jorden ikke. Men, man drukner måske i bæ på andre måder.
02. nov 2011 kl 13:27
Kære Jan.
Hvis du ikke er total blind, så lukker du i hvert fald øjnene for de kendsgerninger jeg beskev som problemer med jorden uhyggeligt store og i fremtiden katastrofale store befolkning .
Overalt ses problemer . Urskove fældes i stadig større hast . Luften forpestes af os og skadelige luftarter . Vandene indeholder stadig større mængder tungmetaller og sprøjtemiddelgifte . Vi sviner havene til med flere og flere olieboringer til havs . Undergrunden er gennemboret af minegange efter råstoffer ,i Kina dræder der hundredvis af mennesker i minerne . Vi maser os frem overalt så de store skove og vidder skrumper ind til mindre reservater hvor resterne af vildtfaunaer må opholde sig . Havene overfiskes overalt på kloden ,så det mange steder undgraver lokales livsbetingelser .
Der kunne nævnes mange flere og meget mere graverende følger af den menneskelige flodbølge .
Luk nu øjnene op og se dig omkring .
13. nov 2011 kl 13:19
Før eller siden, så tror jeg at vi må acceptere end frivillig, eller tvungen børnebegrænsning. Spørgsmålet er så, hvordan en sådan skal foregå. Skal man begrænse det, så kun dem af rette overbevisning (kommunister, kapitalister, dem med tilstrækkelig penge og økonomi, eller af rette religiøse overbevisning), må få lov at få børn? Skal man tillade alle par, at få mindst et barn - eller skal vi indføre "kurser" der skal bestås, så vi sikrer os, at såvel fædre som mødre, er egnet til at få børn?
13. nov 2011 kl 20:40
Overbefolkning - bekymring.
Ingen grund til bekymring - kan vi ikke selv finde ud af en befolkningsbegrænsning, skal naturen nok klare problemet.