Kære du, tillykke med fødselsdagen.

Lad mig indrømme med det samme, at jeg ikke kender dit navn endnu. FNs befolkningsfond vil offentliggøre det på mandag, den 31. oktober 2011, når du officielt fødes som menneske nummer 7.000.000.000 - cirka klokken to minutter over midnat et eller andet urohærget sted på kloden.

Du vil næppe blive født i Danmark eller Japan, for FN har en mission om at skabe opmærksomhed om befolkningsvæksten, og om at hjælpe udviklingslande med at løse deres befolkningsproblemer. Jeg ved ikke, om du vil blive født i Libyen, i Kirgisistan eller måske er så uheldig at poppe op i Somalia et sted. Men tro mig, der er mange, der elsker dig allerede, endda inden du er født. Din mor, din far og resten af din familie.

Desværre er der mange mennesker, som er bange for, at du bliver født. De er bange for overbefolkning og alle mulige katastrofer som følge deraf. FN er også lidt bange. Og de fleste danskere er bange. Men bare rolig. Når de tænker på overbefolkning, så tænker de ikke på dig, men på andre børn i andre lande. Frygtsomme mennesker projicerer altid deres angst over i det abstrakte, i døden, og derhen, hvor man ikke selv har nogen kontrol over tingene længere. Det er kun naturligt, og du skal ikke tage det personligt. Der er mange som elsker dig.

Jeg skal fortælle dig en hemmelighed. Problemerne med klimaforandringer, ressourcemangel, masseuddøen af arter og alle de andre menneskeskabte katastrofer er så omfattende, at de efterhånden kan klare sig selv - uden os. Vi mennesker er teknisk set ikke længere problemet. Faktisk er jeg ret sikker på, at vi er den eneste art på denne planet, der kan løse problemet! Du kommer derfor som kaldet.

Jeg vil bede dig om at gøre mig en tjeneste. Når du en dag er kommet dig over det faktum, at livet er hårdt, at vi alle skal dø, og alt det der, så vil du sikkert begynde at tænke over løsninger på de problemer, vi har.

Og med løsninger tænker jeg ikke på at udvælge, hvem der må leve, og hvem der ikke må leve, eller at begrænse menneskers ønske om at blive lykkelige på deres egen måde, hvad enten det er med materielle goder eller skøre religioner. Den slags ’løsninger’ er jo kun noget, som trætte mænd finder på, når de ikke længere har fantasi nok til at forestille sig en fremtid anderledes end den, de bliver afledt med i dårlige science-fiction film.

Med løsninger tænker jeg på smartere måder at gøre mennesker glade på. Jeg tænker på varige og bæredygtige ideer, og på en mere afkoblet verden, hvor der er plads til at fejle, uden resten lider under det. En verden, hvor mangfoldigheden er reel, og friheden til at vælge ligeså. Jeg er sikker på, at du vil finde på en hel masse løsninger, som vi gamle slet ikke har fantasi til at forestille os. Jeg har tillid til dig.

Du er ikke noget uheld. Igen, jeg kender dig ikke, men ser frem til at møde dig en dag. Som ven. Hvad du end forstår eller aner lige nu, som ufødt barn, så ved du endnu ikke, hvor skønt det er at være i live i kød og blod. At grine af dårlige jokes og kysse sin kæreste, for eksempel. Vi burde danse af glæde i stedet for at se fødsler som selvdestruktive handlinger, for vi er alle en del af solen, ligesom dine øjne er en del af os. Der er intet i os mennesker, som er alene og absolut, mindst af alt vores inderste tanker og følelser, som blot er solens refleksioner på vandet, der bæres videre, forstås, forvandles, og fødes på ny.