/energi

Opposition angriber vindmøllestøtten

Jyllands-Posten: Venstre og Dansk Folkeparti vil have støtten til vindmøller på land stoppet hurtigst muligt.

Af Christian Østergaard, fredag 28. okt 2011 kl. 06:58

Venstres energiordfører, Lars Christian Lilleholt, foreslår nu, at støtten til vindmøller på land stoppes, så støtten helt er væk inden for fem år.

»Vi har støttet landvind i 20-30 år under meget forskellige støtteordninger. Nu må teknologiudviklingen være kommet dertil, at landvind kan stå på egne ben. Derfor ønsker Venstre en plan for afvikling af støtten til nye landmøller og gerne inden for en femårig periode,« siger venstremanden til Jyllands-Posten.

Dansk Folkeparti støtter en afvikling af støtteordningen med henvisning til de 1,1 milliarder kroner (2010), elkunderne betaler i såkaldt PSO-afgift til vindmølleejere hvert år.

»For os handler det om at beskytte forbrugere og erhvervsliv mod højere afgifter på deres energiforbrug,« siger Dansk Folkepartis energiordfører, Mikkel Dencker, til Jyllands-Posten.

Liberal Alliance har tidligere foreslået at opsætningen af nye vindmøller stoppes på grund af de store udgifter for virksomheder og private husholdninger.

Klimakommissær Connie Hedegaard (K) sagde for en uge siden, at hun gerne så vindmøllestøtte udfaset, men hun understregede, at det først kan ske når EU's klimamål i 2020 er opnået med henvisning til, at ændrede tilskudsordninger tidligere har haft store konsekvenser for vindmøllleindustrien i udlandet.

Af regeringens klimaplan fremgår det, at 50 pct. af landets elektricitet skal komme fra vindmøller i 2020.

Læs hele historien i Morgenavisen Jyllands-Posten, Erhverv



28. okt 2011 kl 13:17

Lars Klottrup

Landvindmøller er ren tilsætning

Det er på høje tid at få afviklet støtten til landvindmøller!

Det er en ren underskudsforretning for samfundet at opstille vindmøller på land. Det er meget billigere – og meget sundere for befolkningen – at opstille vindmøllerne til havs.

For det første producerer den samme vindmølle dobbelt så meget strøm til havs som på land. Da der, med undtagelse af Anholt, gives ca. samme støtte over elregningen til vindmøller til havs og på land, får samfundet kun det halve ud af at støtte landvindmøller i forhold til havvindmøller. Det svarer til en tabt strømproduktion på en 2 MW mølle om året på 1,5 mill. kroner, ved at den står på land i stedet for på havet. For en vindmøllepark med 3 stk 2 MW møller svarer det til et årligt samfundsmæssigt tab på 4,5 mill. kr. Antages mølleparken at kunne køre i 25 år, taler vi om et samlet samfundsmæssigt tab på 112 mill. kr.

Der er, for det andet, en reel samfundsmæssig nedgang i vindmøllepark-naboernes ejendomsværdi i størrelsesordenen 15 mill. kroner per vindmøllepark.

For det tredje er omkostningen til den nødvendige back-up kapacitet større for landvindmøller end havvindmøller, da der er færre vindstille dage til havs.

Hvis der foreligger skrotningsbeviser for nedtagning af gamle møller, som de nye landvindmøller skal erstatte, kommer der yderligere en samfundsmæssig omkostning for en vindmøllepark, der kan være af betragtelig størrelse. Dette er den fjerde ekstraomkostning ved landvindmøller.

Den femte ekstraomkostning ved landvindmøller er omkostninger til sundhedsvæsen og fraværsdage på grund af nabo-gener. Omfanget kendes ikke, da sundhedsstyrelsen tilsyneladende ikke er interesseret i at lave en empirisk lægefaglig undersøgelse af omfanget, men holder sig til litteraturstudier, udført af ikke-fagfolk.

Landvindmøller er sikkert rigtigt gode for vindmølleopstillernes pengepung. Men de er en rigtig skidt forretning for samfundet. Og en rigtig dårlig ting for naboernes sundhed.

Hvad der er godt for den ene procent er ikke altid godt for de andre 99 procent. Måske det var på tide, vi begyndte at indrette vores samfund efter de 99 procents behov, lod fornuften råde og udelukkende satsede på kæmpevindmøller til havs?


28. okt 2011 kl 22:35

Victor Eremita

RE: Landvindmøller er ren tilsætning

1a) Landmøller producerer typisk 2500 årlige fuldlasttimer, havmøller 38-4000, hvilket ikke er dobbet så meget...
1b) Landmøller får et pristillæg på 25 øre/kWh i de første 22.000 fuldlasttimer, siden 2,3 øre/kWh. Dette tillæg er væsentligt mindre end meromkostningen for f.eks. Anholt og sammenligneligt med tilskuddet/omkostningen for Horns Rev 2 og Rødsand 2.
Da havmøller er omtrent dobbelt så dyre som landmøller, er det svært at se argumenterne for at landmøller skulle være dyrere end havmøller. Det er nærmere omvendt. Nye landmøller ved f.eks. Vestkysten producerer strøm for 20-30 øre per kWh, inklusive afkast til investor ol. if. vindmølleforeningen. Det er da noget mindre end Anholts 105 øre/kWh.

3) Havmøllerparker medfører ikke mindre behov for back-up da de er få og dermed giver en relativt stor påvirkning af balancen ved skift i vindhastigheden.

5) Såfremt der hentydes til f.eks. infrastøj, så findes denne problemstilling også ved motorveje, jernbaner, tunge industrier etc. Skal disse også etableres på havet? ;)

Hvad der er dårligt er at betale f.eks. 105 øre/kWh for "Anholt-strøm", når strømmen kan produceres væsentligt billigere af landmøller eller andre VE kilder - f.eks. biomasse eller i en ikke alt for fjern fremtid solcellestrøm.

Mvh Victor

PS Jeg ville også være ked at at bo tæt på en vindmølle. Det ville måske kunne påvirke min objektivitet og syn på fakta...


28. okt 2011 kl 23:51

Søren Tafdrup

Re: Landvindmøller er ren tilsætning

Det er en ren underskudsforretning for samfundet at opstille vindmøller på land. Det er meget billigere – og meget sundere for befolkningen – at opstille vindmøllerne til havs.

For det første producerer den samme vindmølle dobbelt så meget strøm til havs som på land. Da der, med undtagelse af Anholt, gives ca. samme støtte over elregningen til vindmøller til havs og på land, får samfundet kun det halve ud af at støtte landvindmøller i forhold til havvindmøller.

Det er interessant, når havmøller kan etableres for samme støtte som landmøller (efter "åben dør" ordningen). Men det typiske er, at elproduktion fra havmøller er dyrere pr. kWh end produktion fra landmøller. Det gælder også, når den meget høje pris for Anholt-strømmen holdes udenfor sammenligning.


29. okt 2011 kl 07:01

Lars Klottrup

Re: RE: Landvindmøller er ren tilsætning

1b) Landmøller får et pristillæg på 25 øre/kWh i de første 22.000 fuldlasttimer, siden 2,3 øre/kWh. Dette tillæg er væsentligt mindre end meromkostningen for f.eks. Anholt og sammenligneligt med tilskuddet/omkostningen for Horns Rev 2 og Rødsand 2.

Da havmøller er omtrent dobbelt så dyre som landmøller, er det svært at se argumenterne for at landmøller skulle være dyrere end havmøller.

Landmøller får et balanceringstillæg i hele deres levetid på 2,3 øre/kWh, jvnf. §36, stk 3 i Lov om fremme af Vedvarende energi. Af samme lovs §37 fremgår det, at pristillægget på Horns Rev 2 er 7-17 øre/kWh, Rødsand 2 18-28 øre/kWh, afhængig af det aktuelle pris på elektricitet.

JP har for nogle måneder siden udførligt dokumenteret, at den reelle pris på Anholt-strøm bliver 65 øre/kWh. Men folketinget valgte at overføre en god slat ekstra penge fra elforbrugernes lommer til statsforetagendet DONG, så de har en fortjeneste på 50% på projektet. Det er da ikke andet end rimeligt, vel?
Reelt er havstrøm ikke dyrere end landstrøm.


30. okt 2011 kl 02:19

Jens Rasmussen

Re: RE: Landvindmøller er ren tilsætning

Man kan se i statistikkerne at de nyere landvindmøller typisk når en kapacitetsbelægning på fra 20 til 30%, mens nyere havmøller i samme størrelseskategorier typisk når en kapacitetsbelægning på 43 til 49%. Det giver et gennemgående billede af, at eksempelvis 3MW møller vil fremstille omkring den dobbelte mængde strøm på den sammen installerede effekt.

Man kan åbenbart ikke finde gode pladser på land i sammenligning med havet. I dag planlægger man for eksempel at opstille 12 stk. 6 MW store vindmøller ved Tim i Vestljylland, tæt på havet. Man planlægger med, at de aldrig vil opnå en større belægning end ca 20%

Gennemgående kan vi altså få omkring den dobbelte mængde EL produceret på den installerede effekt, fra møller opstillet på havet. I praksis tæller det åbenbart, at man ikke kan finde god nok vind inde på land.

Hver enkelt mølle må derfor gerne koste meget mere at installere på havet end på landjorden. For det første bliver indtægten fra hver mølle dobbelt så stor. For det andet skal vi ikke installere andet end den halve effekt for at opnå den samme EL-produktion. Det gør det meget billigere og mere enkelt at indpasse op til 50% vindenergi i vores EL-forsyning.

Hvis man fortsætter med at opstille vindmøller på land, vil man faktisk ødelægge muligheden for, at man nogensinde kan få balanceret op mod 50% vindenergi. Man kan aldrig finde plads til så stor en installeret effekt i forhold til den faktiske produktion.

Det er derfor mere klimarigtigt og mere økonomisk at ophøre med at opstille vindmøller på landjorden. Hvis man dropper landmøller i fremtiden, så sparer man tilskuddet til disse møller. Det tilskud kan man bruge til at opstille det halve antal havmøller i stedet. Eller flere. Men ved at spare to vindmøller i land, hver gang du skal bruge en på havet, kan vi alt andet lige også tillade os, at give dobbelt så stort tilskud til hver mølle på havet. Men det kan vi ikke tillade os, hvis vi bliver ved med at give tilskud til landmøller.

For klimaet skyld er vi nødsaget til at droppe landmøllerne omgående. Deres enorme installerede effekt i forhold til deres produktionsevne vil ødelægge muligheden for, at vi nogensinde kan få den store produktion af EL fra vind ude fra havet. Desuden sker der også bare det i mange tilfælde når man opstiller vindmøller på land at man fjerner lige så stor kapacitet ved at samfundet giver skrotpræmie til at fjerne mindre møller. Dem kan man i stedet lade blive. Så sparer man også de penge, som man kan bruge til at udbygge på havet - i stedet for bare at udskifte på land.

I denne sag har oppositionen altså fuldstændigt ret økonomisk set og deres forslag vil, hvis man netop sparer omgående og helt forbyder opstilling på landjorden, også batte meget mere for klimaet.


30. okt 2011 kl 08:51

Jan Damgaard

Re: RE: Landvindmøller er ren tilsætning

Man kan åbenbart ikke finde gode pladser på land i sammenligning med havet. I dag planlægger man for eksempel at opstille 12 stk. 6 MW store vindmøller ved Tim i Vestljylland, tæt på havet. Man planlægger med, at de aldrig vil opnå en større belægning end ca 20%

Gennemgående kan vi altså få omkring den dobbelte mængde EL produceret på den installerede effekt, fra møller opstillet på havet. I praksis tæller det åbenbart, at man ikke kan finde god nok vind inde på land.

Problemet med landvindmøllernes bedste placeringer, vindmæssigt, er at de kommer i konflikt med de landskablige værdier. Det ender derfor med at der udpeges placeringer der er ca. 30% under det optimale, desuden ofte med restriktioner på mølletårnhøjden. Foruden ruhedsfaktoren på de fleste landområder, så er havvindmøller at foretrække.


30. okt 2011 kl 09:23

avatar

Bent Kim Jepsen

Hvad med de kystnære vindmøller?

Jens Rasmussen skriver: Man kan se i statistikkerne at de nyere landvindmøller typisk når en kapacitetsbelægning på fra 20 til 30%, mens nyere havmøller i samme størrelseskategorier typisk når en kapacitetsbelægning på 43 til 49%.
Jeg går ud fra at denne sammenligning ikke gælder de kystnære havvindmøller. De skal vel også med i ligningen, da de er væsentligt billigere at etablere end vindmøller på åbent hav.
Hvad er kapaciteten på en velplaceret kystnær mølle?


30. okt 2011 kl 10:10

Søren Tafdrup

På kort og lang sigt

Foreløbig er det billigere at producere el med landmøller end med havmøller. Men med den nye generetion af store 6-7 MW havmøller, kan forskellen meget vel skrumpe ind. Vestas hævder, at de kan skære 40 % af omkostningerne med den nye 7 MW havmølle, men at offshore el dog stadig vil være dyrere.

På længere sigt kan det godt vise sig, at havmølle-el kommer prismæssigt på niveau med el fra landmøller. Under visse forudsætninger. På de landplaceringer, hvor der er de bedste vindforhold, vil økonomien jo nok blive ved med at være den bedste, især hvis man kan få lov til at bruge de rigtig store møller disse steder. Det kan man måske ikke i Danmark. Men det er der nok andre steder i verden, hvor man kan.


30. okt 2011 kl 10:17

Jan Damgaard

Re: På kort og lang sigt

Det kan man måske ikke i Danmark. Men det er der nok andre steder i verden, hvor man kan.

Helt enig, men der er tale om støtte til vindmøller opstillet i Danmark.


30. okt 2011 kl 11:10

avatar

Troels Halken

Re: RE: Landvindmøller er ren tilsætning

Reelt er havstrøm ikke dyrere end landstrøm.

Lars, det er ukorrekt. Den ekstra produktion fra offshore bringer ikke prisen tilstrækkeligt ned. Heller ikke selvom vi ser bort fra Anholt.

Vh Troels


01. nov 2011 kl 01:34

Jens Rasmussen

Re: Hvad med de kystnære vindmøller?

Det er vel et godt spørgsmål, for findes der nogen erfaringer med disse kystnære møller?

Erfaringerne taler imidlertid deres tydelige sprog, Man kan, sikkert af mange grunde, ikke finde placeringer til dem, der giver en ordentlig kapacitetsfaktor. De dyreste og nyeste planer med de nyeste teknologiske landvindinger på 6MW møller kan slet ikke. Tim er en nærmest kystnær placering, bare lige på den anden side, ved Vesterhavet. Man forventer kun 20% kapacitetsfaktor på en af landets dyreste og teknologisk set fremmeste vindmøllepark.

Men på havet kan vi jo se, at der kan de opnå helt tæt på 50% i de vindmølleparker, som rummer store vindmøller fra Siemens. Horns Rev og ved Rød Sand.

Jeg tror desværre, at de kystnære kommer til at afspejle vindforholdene på land mere end på havet. Men det er da interessant om man lidt ude i havet kunne opnå næsten det samme som længere ude på havet. Men har man erfaringer fra nogle steder? Det andet har man jo nu erfaring med.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk