Hvad med drivhusgassen metanol?

Spændende projekt, især hvis der kan laves effektive og billige brændselsceller til biler og hjemmekraftværker. Dog kunne det være godt at vide, hvor stor en del af metanolen, der forventes at blive spildt ud i atmosfæren! Jeg tænker på, hvor stor drivhuseffekten vil blive som følge af dette spild.

Ethanol virker også godt i brændselsceller, er ikke en drivhusgas og har et større energiindhold end metanol, - og ved ethanol fremstillingen kommer spildprodukter, hvor man kan opsamle fosfater, som jo bliver en mangelvare fremover.

I den forbindelse kunne det være på sin plads at få at vide, om forgasningen af flis og halm giver spildprodukter, som kan anvendes som gødning og med fosfaten bevaret, så den kan bruges på markerne.

Kan nogen gøre rede for energiregnskabet i artiklen, der favoriserer metanol i forhold til ethanol?

Artiklen fremhæver at metanol kan bruges direkte i stempelmotorer, men er det ikke energifråds at lave det meste af energien om til spildvarme? Jeg vil mene, at brændselsceller er vejen frem.

En hvaffor en drivhusgas?

Forveksles væsken methanol(træsprit) ikke med luftarten methan ?

Re: En hvaffor en drivhusgas?

Methanol betyder vel CH3OH også når det er fordampet .Så er spørgsmålet om Global Warming Potential lige så relevant som for undsluppen H2

Re: En hvaffor en drivhusgas?

Methan hedder CH4 Niels og er hovedbestanddelen i naturgas og er en 22 kraftigere drivhusgas end CO2.

Men for at aflede opmærksomheden fra denne egenskab, da naturgassen jo er vigtig men samtidigt er sluppet ud i store mængder inden for de sidste 40 år i forbindelse med olieproduktion, retter man bager for smed og hænger CO2 ud som årsagen for den gobale opvarmning alene, trods at tilstedværelsen af methan i atmosfæren er fordoblet fra .8 ppm til 1.7 ppminden for de sidste 200 år.

Om igen Bjarke

retter man bager for smed og hænger CO2 ud som årsagen for den gobale opvarmning alene

Kendte problemer

Jeg har interesseret mig en del for ombygninger af eksisterende benzinbiler til bioethanol - og er så vidt jeg ved, den første der har har fået myndighedsgodkendt en hjemmebygget Flexi-Fuel bil, til EU ECO, i DK.

I denne proces er jeg stødt på mange, der har forsøgt sig med diverse biobrændstoffer som bioethanol, methanol, butanol, hydroethanol, biogas etc. Men, alle jeg har stødt på der har arbejdet med methanol skriver at det ødelægger diverse komponenter i bilen, da det er agressivt over for de materialer der er brugt i eksisterende biler dvs. brændstofpumpe, brændstofslanger, ventiler, cylinder, stempler, manifold etc. og mange ombygningsprojekter er endt i fatal motorskade.

Jeg forstår derfor ikke hvordan Lars Thomsen mener, at man kan hælde methanol direkte på en alm. benzinbil - methanol har lige som alle andre alternative brændstoffer andre forbrændingsegenskaber - og derfor er man mindst nydt til at ændre bilens motorstyringssoftware og tændrør, som e.g. jeg har gjort.

Hvis Lars Thomsen vil ombygge eksisterende biler til methanol, så bliver dette en bekostelig affære, så vidt jeg kan se - men, til brug i e.g. nyudviklede brændselsceller er det en anden sag.

Jeg kunne derfor godt tænke mig, at se nogle rapporter det viser langtidstest af motorer på methanol, som det f.eks. er sket med bioethanol (E85).

Bio-Methanol - Fremtidens Motorbrændstof

Alkoholer er korrosive i brændstofsystemer. Det er der taget højde for i Flex Fuel Vehicles (FFV), der kan anvende benzin og alkohol i ethvert blandingsforhold. High Blends består oftest af 85 % alkohol og 15 % benzin. Uden benzin i blandingen kan der på vore breddegrader opstå startproblemer på kolde dage. Bilmotorer kan konstrueres med højere kompression til drift på ren alkohol og dermed opnå samme antal kørte kilometer (mileage) på alkohol som med benzin - den lavere brændværdi til trods. For Low Blends (under 25 % alkohol) opleves ingen nedgang i mileage grundet den gode forbrænding som alkohol bidrager med. For at beskytte bilmotorer på markedet i dag, er der lagt et loft over mængden af alkohol i den benzin, som sælges som ”regular”. Dette loft er i dag 10 % v/v for ethanol og 3 % v/v for methanol. Alle benzinkøretøjer kører på blandinger af benzin og alkohol i dag.
Senest 2020 skal der mindst tilblandes 10 % alkohol til benzin i EU. Det kræver øget import af ethanol fra Brasilien og USA samt øget produktion af ethanol i Europa. Der er stor politisk modvilje mod dette, idet fremstillingen af ethanol beslag landbrugsarealer. Methanol fremstilles af affald fra skovbruget og konkurrerer således ikke om landbrugsjorden. Af denne grund er bio-methanol lovgivningsmæssigt ligestillet med 2. generations ethanol.
14. september 2010 kunne Ingeniørens læsere erfare følgende:
Det koster 5,32 kroner at fremstille en liter bioethanol, baseret på halm eller andre planterester. Det viser en rapport fra nyhedsbureauet Bloombergs tænketank New Energy Finance, som Novozymes og det hollandske biotekselskab DSN har betalt for. Der er vel at mærke ikke tale om en teoretisk pris, der kræver yderligere udvikling af enzymer eller teknologier. En god femmer er prisen for benzinen, der vil komme ud af et halm-raffinaderi, der bliver opført i dag, fastslår rapporten. (Salgsprisen er i dag 5 kr. per liter)
Af et ton biomasse (halm) kan der fremstilles 147 liter anden generations ethanol. Af samme mængde biomasse kan der fremstilles godt 500 liter methanol med en traditionel proces og ca. 750 liter methanol, ved reduktion af den kultveilte, der frigøres ved forgasning af træ. Den aske, der fremkommer ved forgasning af træ er principielt ikke anderledes and den aske der fremkommer ved forbrænding af træ. I vore fjernvarmeværker afbrændes stigende mængder af træflis og importerede træpiller allerede i dag. Askens indhold er ens og kan føres tilbage til land- og skovbruget. Produktionen af methanol forventes et break even på ca. halvdelen af salgsprisen.
Anvendelsen for bio-methanol er i praksis kun til blanding med benzin for at opfylde EU-direktiver. Anvendelse til brændselsceller udgør et meget lille volumen og der er ingen prognoser for dette marked.
Energiøkonomisk er der ikke den store forskel på brændselsceller og alkoholmotorer. Begge er kendt teknologi.
TAURUS FFV A FAVORITE WITH FLEETS - ORIGINALLY PUBLISHED JULY 1993. Rapporter fra "flåde forsøg" med methanol er publiceret for mange år siden og i dag kører tusinder af biler på E85 i Sverige. Til racing er methanol et ”must”.
Ombygning af bilmotorer eller andre automobilteknologiske tiltag indgår ikke i planen for et bio-methanolraffinaderi i Grenaa. I planen indgår alene produktion af methanol til et stort og stigende marked for fuel grade biobrændstof – et marked, der fordobles i 2020 på grund af et EU-direktiv.

Må vi se et budget?

Dagens råoliepris i Rotterdam er 360 kr/MWh og benzinprisen er 416 kr/MWh.

Siden 1923 har man kunnet fremstille methanol i stor skala ved at reagere kulmonoxid med brint. Ikke for at fremstille brændstof, men fordi methanol er en af den kemiske industris vigtigste råvarer.

Kulmonoxiden kan man ganske rigtigt fremstille ud fra træflis. Både Lars Thomsen og undertegnede er gamle nok til at huske de gasgeneratorer man under krigen hægtede på lastbiler, så de kunne køre på træ.

Iflg. P. E. Raaschous udmærkede lærebog i kemiteknik kunne man opnå et teoretisk udbytte af kuldioxid på 50 -75 %. Jeg har nedenstående regnet med et udbytte på 65%. Der findes ikke nogen egentlig børsnotering på træflis, men jeg har fundet prisen 255 kr/MWh, hvilket ligger et sted mellem kul og olie, så det forekommer rimeligt.

Er man elskværdig og regner med at Anders Eldrup vil give lidt rabat på prisen for usælgelig møllestrøm fra Anholt tør man regne med en elpris på 1000 kr/MWh. Fremstillingen af brint er forbundet med et energitab, som jeg har sat til 25%. Det kan være lidt lavere eller lidt højere, men ikke meget.

Reaktionen mellem kulmonoxid og brint til dannelse af methanol udvikler varme, så den resulterende methanol vil ikke have en helt så høj brændværdi som de indgående råstoffer.

Tages der højde for dette kommer man til en råstofpris for den dannede methanol på 1221 kr/MWh.

Hertil kommer de ikke ubetydelige omkostninger til tab, fordi ingen proces forløber 100% iflg. formlerne, drift, vedligehold, afskrivning og forrentning. Så jeg gætter på, at man ikke vil kunne fremstille methanol ud fra træflis og vindmøllestrøm til under 3000 – 4000 kr/MWh. 8-10 gange dyrere end dagens benzinpris. Og jeg vil endda tro at tallet er lavt sat.

Kunsten er at anvende energikilderne som de forligger, og ikke at spilde energi, kapital og kræfter på at omdanne energi fra den ene form til den anden.

Og så i øvrigt at indse, at dyr energi koster arbejdspladser, idet den fordriver industriel aktivitet til områder med billigere energi.

Den koster for øvrigt også forøget energiforbrug, for energieffektiviteten vil typisk være en hel del lavere i Kina og Indien mv. end i Europa og USA. Og det koster også energi at transportere almindelige forbrugsgoder den halve verden rundt.

Nu har EU systemet med Euroen vist, hvad det dur til. Var det ikke en ide i det hele taget at begynde at blæse på dets fantasterier?

Dog skal jeg gerne ændre synspunkt, hvis Lars Thomsen kan fremlægge et budget, der viser, at mine priser er helt forkerte.

Tillad mig afslutningsvis at citere den engelske historiker Arnold Toynbee for udsagnet: "Et samfund i vanskeligheder har en tilbøjelighed til at anskaffe sig mere af det, det allerede har for meget af."
Vi har for meget absurd energipolitik!

Methanol ud fra brint og kuldioxid

Bruger man 3 mol brint til at reagere med et mol kuldioxid i stedet for at lade 2 mol brint reagere med et mol kulmonoxid til dannelse af methanol, ser det endnu værre ud. Selv hvis man antager at kuldioxiden vil være gratis bliver den teoretiske råstofudgift - brint under forudsætning af en elpris på 1000 kr/MWh og 75% effektivitet ved brintfremstillingen – 1599 kr/MWh methanol.

Det var alene elprisen til brintfremstilling. Der vil komme temmelig mange andre udgifter

Var det ikke mere rationelt at udvikle et sugerør til direkte og ubemærket indføring i folks tegnebøger?

Vinteralkohol?

Det er blevet mig fortalt, at der er forskel på sommer- og vinterbenzin, idet vinterbenzinen består af mere flygtige kulbrinter. Hvis ellers man kan løse problemet med, at metanol er aggressiv, kan den vel bruges som vinter- eller helårsbrændstof, idet jeg antager, at metanol er mere flygtig end ætanol. Desuden kan restproduktet, trækul, halmkul osv. bruges som jordforbedringsmiddel. Kulstoffet heri vil formodentlig være bundet i al overskuelig tid. I hvert fald har jeg set trækul, som har ligget i jorden siden yngre stenalder. Jeg må dog tage forbehold over for det faktum, at findelt kul i pløjelaget er mere udsat for kemiske og mekaniske angreb end et stort stykke trækul i en gravhøj.

Økonomi

Rettelse: I ovenstående "Af et ton biomasse (halm) kan der fremstilles 147 liter anden generations ethanol" læs: 147 kg.

Bio-ethanol er for olieselskaberne dyrere i indkøb end benzin. Når vi i dag alligevel blander ethanol og nogle steder methanol i benzinen, skyldes det alene lovgivning - ikke økonomi. Indregnes miljøomkostninger er methanol billigere end benzin.

Teoretisk medgår 3,5 kWh til elektrolyse af en Nm3 brint. I praksis kommer det til at koste 3,9 kWh med ny anden generations alkalisk elektrolyse. Ingeniørens læsere kunne 10. dec 2010 læse "Ny teknologi på DTU kan sikre en så billig fremstilling af brint, at det fossilfrie Danmark er kommet tættere på".

Erhvervsvirksomheder fratrækker moms og visse afgifter ved køb af el. Afhængig af prisen på markedsel og uden begunstigelser af nogen art - koster "grøn" certificeret strøm i følge EnergiDanmark i dag ca. 600 kr. per MWh. (I juli 2011 var den gennemsnitlige NordPool Systempris knap 300 kr./MWh). Sammen med brinten dannes 8 gange mere ilt, der finder lønsom anvendelse ved forgasning af træflis.

Elektrolyse i det format hører naturligt hjemme på skatteministeriets liste over "tung proces". Det kommende demonstrations-bioraffinaderi i Grenaa opstiller og vedligeholder selv det "lokale net" og tilsluttes direkte det "overordnede net". Disse forhold lægger op til forhandling.

De danske fjernvarmeværker betaler i dag i gennemsnit 166 kr. per MWh for træflis.

Det påtænkte demonstrationsanlæg i Grenaa står til en samlet "råstofudgift" på 2½-3 kr./kg methanol. På mange eksportmarkeder er elektrisk strøm ikke afgiftsbelagt og methanolen koster i "råstofudgift" stort set det samme uanset om energikilden er biomasse eller "grøn" elektricitet. På disse markeder kommer "råstofudgiften = biomasse + el" tæt på 2 kr./kg methanol. Den samlede produktionspris levner både i Danmark og udland plads til et atraktivt afkast.

Ingeniørens læsere kan i dag 07. nov 2011 erfare: "Fly, skibe og lastbiler skal ikke drives af bioethanol i fremtidens energisystem med 100 procent vedvarende energi (VE). De skal i stedet køre på methanol eller DME, der produceres ud fra forgasning af biomasse.

Det fremgår af anbefalingen til energipolitikerne fra eksperterne i et meget stort, tværfagligt forskningsprojekt, Ceesa"

Det er ikke for sent for Danmark at vinde med - men det skal altså også være nu! Ved at bygge på ny dansk "forkantsteknologi" kan vi fastholde en førerposition indenfor området "grøn" energi og tilføre et nyt element med "grønt" motorbrændstof. Både anlæg og slutprodukter indbyder til eksport.