/energi

Analyse: Tysk energiskifte er kommet dårligt fra start

Ambitionerne om et energiskifte i Tyskland er enorme. Men det er hurdlerne også, og tyskerne er ved at snuble over flere af dem. Startskuddet på den grønne revolution er alt andet end overbevisende, mener tyske fagfolk.

Af Michael Reiter , lørdag 29. okt 2011 kl. 15:00

Ud med atomkraft, ind med vedvarende energi.

Sådan lød Tysklands på én gang simple og storladne plan om en energirevolution, der i en bisætning også skulle gøre landet til verdens greentech-lokomotiv.

Som Merkel-regeringen formulerede planen, lød det som om, den grønne fremtid efter Fukushima ventede lige om hjørnet. Men målet om at gøre Tyskland atomfrit i 2022 og forsyne det med 80 procent vedvarende energi i 2050 er uhyggeligt ambitiøst. Det kræver en konsekvent politik, en stringent omsætning af energiprojekter og nytænkning i alle dele af samfundet.

På alle tre punkter er Tyskland kommet endda rigtigt dårligt fra start. Så få måneder efter det forkyndte energiskifte truer den grønne fremtid med at gå op i grå røg.

For nylig mødtes regeringen med eksperter, erhvervsfolk og miljøaktivister for at gøre status og udstikke energiskiftets videre forløb. Hvis den tyske offentlighed forventede en konkret handlingsplan, fik den i stedet et første vidnesbyrd om, at Merkel & co. handler uden energipolitisk kompas.

Politiske benspænd

Det politiske maskineri modarbejder sig selv og er ved at dræbe de vidtfavnende visioner i kimen.

I sommer omstødte Tysklands andetkammer, Bundesrat, en lov, der skulle have sikret bygningsejere tilskud til energioptimering af deres objekter - et substantielt tiltag i en sektor, der står for ca. 40 procent af det samlede energiforbrug.

I september fældede Bundesrat en lov, der skulle muliggøre CO2-lagring i den tyske undergrund, efter modstand fra magtfulde borgerbevægelser. Dermed får Tyskland sværere ved at tøjle et forøget CO2-udslip på godt 40 mio. ton, som kul- og gas-kraftværkerne kommer til at stå for, når a-kraften går på førtidspension.

»Det lover ikke godt for vores energisparemål,« advarede Jochen Flasbarth, chef for den tyske miljøstyrelse UBA, i nyhedsmagasinet Der Spiegel.

Næste benspænd fulgte, da landsskatteretten i Hamborg og München såede alvorlig tvivl om, hvorvidt den tyske stat må pålægge energikoncernerne en såkaldt atomskat, der blev indført i 2010. Får koncernerne ret, står staten til at miste 2,3 mia. euro om året - penge, som var øremærket til vedvarende energi-projekter.

Det skal retfærdigvis siges, at starten på energiskiftet ikke kun rummer tilbageslag. For nylig kunne tyskerne fejre to milepæle, da energigiganterne E.ON og EnBW satte verdens mest moderne gas- hhv. vandkraftværk i drift. Dermed signalerede koncernerne, at de slutter op om energiskiftet, selvom atomudfasningen koster dem penge og arbejdspladser.

Desværre blegner sådanne succeser, når man ser på, hvordan det går Tysklands øvrige energiprojekter.

Revnede kedler

Lukningen af 8 a-kraft-værker har ført til et 9 gigawatt stort hul i el-forsyningen.

Til alt held krones det tyske landkort af 10 nye kulkraftværker, som skal bistå tyskerne med i alt 10,5 GW ydelse. Eller rettere skulle.

For i 9 af dem er kedlerne lavet af moderne T24-stål, som har en grim tendens til at slå revner ved høj varme. Et værk er allerede kaput, og resten er truet af samme skæbne. Selvsagt koster undersøgelsen og udskiftningen af kedler ikke kun enorme summer, men også tid.

Og i mellemtiden sender værkerne ingen strøm ud i stikkontakterne.

»Det er en katastrofe, som rammer den tyske elforsyning på det værst tænkelige tidspunkt,« siger Stephan Kohler, chef for Tysklands energiagentur, Dena, i en officiel udmelding.

Genåbnede eller eksisterende kul- og gas-kraftværker med øget output skal eventuelt udgøre en nødløsning på problemet. De gamle anlæg vil imidlertid sode CO2-profilen godt og grundigt til.

Folkeprotester tager til

Hvad de vedvarende energier angår, så står Nord- og Østtyskland ganske vist for en stigende produktion. Men det tyske energiagentur anslår, at det vil kræve 3.600 km nye højspændingsforbindelser at føre strømmen til industricentrene i syd.

Etableringen af sådanne forbindelser bremses frem for alt af vrede borgere, der frygter for landskaber og baghaver med udsigt til grimme og potentielt sundhedsskadelige elmaster. De danner en voksende front, som også hæver protestbanneret mod nye vindmøller, kraftværker og CO2-lagre - mod rygraden i det tyske energiskifte.

Atomkraft fra naboerne

Så længe Tyskland ikke har løst sit forsyningsproblem, må landet tappe strøm fra nabolandene. Men importen rummer et problem, da de vigtigste leverandører er atomnationerne Frankrig og Tjekkiet.

Tyskerne står altså i den absurde situation, at de kan blive afhængige af strøm fra a-kraft trods atomudfasning - og af svinende gamle kul- og gas-kraftværker trods ønsket om vedvarende energi.

Energiskiftet er kommet dårligt fra start - det er de fleste fagfolk enige om.

»Men det hele er meget nyt, og mange tiltag skal have tid, før de fungerer,« siger en fortrøstningsfuld Jochen Flasbarth fra UBA i Der Spiegel.

»De politiske mål er udmærket definerede, men realiseringen er for slap,« fastslår Stephan Kohler fra Dena samme sted.

Han kritiserer kaos bag kulisserne og forlanger etablering af et energiministerium til at målrette landets bestræbelser - noget Tyskland aldrig har haft.

I den tyske offentlighed begynder erkendelsen af, at der skal mere til, imidlertid at spire. Hvis energiskiftet ikke skal dø i kimen, må det nødvendigvis ledsages af et holdningsskifte: Det bør ses som en chance og ikke som et åg.

Dele af industrien begynder at løfte projektet. Samtaler, Ingeniøren har ført med tyske topchefer, indikerer, at de udnytter skiftet til et forstærket og profitorienteret engagement i nye energiformer og grøn teknologi.

Hos borgerne er accepten af nye energiprojekter stadig begrænset, men bydende nødvendig. Her mangler regeringen at stille projektet i perspektiv og forklare konsekvenserne af tyskernes nej til atomkraft og ja til en fremtid bygget på vedvarende energi.



29. okt 2011 kl 18:14

avatar

Peder Wirstad

Statsbeordret teknologiudviking!

Jeg husker pludselig en udtalelse fra en svensk ingeniør i et debatprogram i midten af 70-erne. - Ikke fordi, jeg da var enig, men fordi han da stod for mig som indbegrebet af al udviklingsmæssig forstokkethed:

Thorbjörn Fälldin havde i begyndelsen af 70-erne revolutioneret det hensygnende gamle Lantmannapartiet, Centern, ved at modernisere det ved at springe på miljøpopulismebølgen.
Det rystede det kraftsocialistiske langvarige regeringsparti, Sosserne, så voldsomt, at de tabte regeringsmagten og Thorbjörn Fälldin fik vedtaget et stop for udbygningen af kernekraft, samt en afviklingsplan.

Næsten alle nordmænd jublede - ikke mindst os rødgrønne 68-ere kunne ikke få armene ned i en blanding af begejstring og skadefry overfor de stive svenskere, der ikke engang havde så meget modernisme i sig, at de havde haft et 68-oprør.
Da nævnte ingeniør i en debat om kernekraften sagde omtrent følgende - hvorefter han ikke sagde mere - var jeg ved at dø af grin:
"At argumentere imod tekniske vedtag taget af sekteriske ideologiske politikere vil bare gøre ondt værre. - Fornuften vil ikke nødvendigvis sejre i det lange løb, men det vil realiteterne."

Tyskernes problemer med med at få godkendt deres love af forfatningsdomstole viser, at de lærte noget af nazisternes kup. - DDR viste dem også, hvad en snæver statsstyret teknologiudvikling bevirker i form af mangel på udvikling.
- Eller - det troede jeg. Nu viser det sig, at de åbenbart har tolket det som en effekt af mangel på demokrati, for nu gør de samme fejl, som DDR og Thorbjörn Fälldin gjorde. - Deres kollektive hukommelse strækker sig åbenbart ikke så langt tilbage som til Weimarrepublikken, hvor mange små ideologiske enkeltinteresser uden vilje til at underordne sig demokratiske kompromisser og tekniske og økonomiske realiteter, satte Tyskland i stå.

- Så det klogeste er vel at gøre som den "latterlige", svenske ingeniør - som faktisk lærte mig meget i tidens fylde - og tie stille, så Merkel og hendes kolleger kan få lov at indse realiteterne uden at høre for mange sarkastiske kommentarer.

Mvh Peder Wirstad


29. okt 2011 kl 18:33

Niels Abildgaard

Re: Statsbeordret teknologiudviking!



Da nævnte ingeniør i en debat om kernekraften sagde omtrent følgende - hvorefter han ikke sagde mere - var jeg ved at dø af grin:
"At argumentere imod tekniske vedtag taget af sekteriske ideologiske politikere vil bare gøre ondt værre. - Fornuften vil ikke nødvendigvis sejre i det lange løb, men det vil realiteterne."

Mvh Peder Wirstad

Peder Kom hjem og prædik:Du lyser i mørket.


29. okt 2011 kl 19:16

Hans Henrik Hansen

De er hurtige, de tyskere:


For nylig kunne tyskerne fejre to milepæle, da energigiganterne E.ON og EnBW satte verdens mest moderne gas- hhv. vandkraftværk i drift. Dermed signalerede koncernerne, at de slutter op om energiskiftet, selvom atomudfasningen koster dem penge og arbejdspladser

- men er de mon hurtige, at nævnte værker er påbegyndt post-Fukushima??
Hvis NEJ, kan værkernes i brugtagning vel næppe 'signalere' nogen sådan opslutning!??


29. okt 2011 kl 22:39

Jens Arne Hansen

T24-stål?

Interessant artikel, blot en bemærkning til problemet med de nye kulkraftværker:

Stål til kedler skal naturligvis kunne tåle varme, det giver næsten sig selv!
Men moderne stål er højteknologi og alle faser undervejs i fremstillingen indtil de sidder i kedlen er kritiske. Stålet er formentlig udviklet og testet efter alle kunstens regler, men meget kan stadig gå galt når det tages i brug for alvor.
Tilsyneladende har den evindelige kamp med miljøorganisationer og politikere tæret så meget på den tyske kraftværksbranche at den nærmest kollapsede i slutningen af 90erne. Megen kompetence kan være gået tabt her og ved et ujævnt udbygningsforløb siden. Så hvad angår kraftværker kan man meget vel efterspørge noget som en presset industri i øjeblikket kun med nød og næppe magter at levere.
Jeg fandt dette resume af problemstillingen på nettet:
http://www.modernpowersystems....4377

Der nævnes værket Neurath i Ruhr-området som skulle være plaget af revner og hvis nybygninger vist højst har været i drift i et par år, Det er måske held i uheld at vi ikke har bygget værker her i landet de sidste 10 år ellers var det måske også sket for os. Faktisk er der nok god grund til ikke at lege for meget med biobrændsler i de nyeste af vore værker!
Vi har også tidligere kunnet sådan noget, men det meste er formentlig gået tabt selvom jeg dog vil tro at Dragon Power i Tønder stadig har styr på teknologien og sikkert også stadig leverer svejsearbejde til denne del af det tyske marked.



30. okt 2011 kl 01:08

avatar

Jesper Ørsted

Tyskerne er et sjovt folk

...de spænder ben for sig selv og deres CO2 frie ambitioner. Deres vind-og sol ambitioner er en gang luftsteg og vindfrikadeller, der vil koste væsentligt mere end genforeningen, og den har ellers været dyr nok! Tyskerne vil i 2020 være dybt afhængige af russisk gas eller egne kul samt import af kernekraftstrøm fra lande som Frankrig, Tjekkiet og Finland. Jo, som Peder Wirstad skriver, fornuften vil ikke sejre, men det vil realiteterne. Gad vide hvor mange GigaEuro tyskerne skal spendere før realiteterne går op for dem?


30. okt 2011 kl 09:21

Niels-Søren Bøgh

Re: Tyskerne er et sjovt folk

Det er de ikke ene om at være... jeg synes efterhånden, at listen er lang med politiske beslutninger udledt af meningsmålinger, spin, bureaukrati, lobbyisme og uvidenhed, som har resulteret i det omvendte af, hvad man i virkeligheden ønskede sig fra starten.

Det lader ikke til, at man har det store held med at vedtage nye naturlove i parlamenterne - og det er meget uforståeligt, at man derfor bliver indhentet af realiteterne.

Det er sørgeligt, at man i økonomiske- og miljømæssige krisetider nedlægger anlæg, der bidrager positivt til både miljø og økonomi - i stedet skal vi nu svine mere med CO2, partikler og giftstoffer - og virksomhederne, der skal trække os ud af krisen og konkurrencen mod kineserne, får i sidste ende regningen - som derefter går ud over vores velfærd i EU.

Og som prikken over i'et, så indeholder kul som bekendt også radioaktive isotoper som vi slipper løs i omgivelserne ved afbrænding. Dertil lever mange kulminearbejdere et kummerligt, sygt og dødeligt liv for, at vi kan få billige kul i vesten. Men, de tæller åbenbart ikke med i statistikken.


31. okt 2011 kl 03:20

Finn Christensen

Re: Tyskerne er et sjovt folk

...de spænder ben for sig selv og deres CO2 frie ambitioner. Deres vind-og sol ambitioner er en gang luftsteg og vindfrikadeller, der vil koste væsentligt mere end ....

Vi er vist på samme syge galaj, så mon ikke vi skal glemme folket syd for grænsen og må 'tie' som Peder.

Gaseventyret/-ledningsnettet, 'kommunal' udbygning af fjernvarme til enhver lille flække, Barmarksværkerne, og de nye kommunale vindmølleparker for Århus, Sønderborg og København, samt ikke mindst det de har i posen, og endnu ikke tør fortælle os :)

(+ dobbeltmoral Nej til A-kraft, men ja til import af A-kraft både fra Syd og fra Øst)

Preben Uglebjerg sang allerede om det i 1967 - Gyngerne og karrusellen, og jeg mener ikke befolkningen har råd til mere tivoli de næste 10 år.


31. okt 2011 kl 15:58

Steen Larsen

Hvem siger det? Vrede borgere

Efter en interessant gennemgang af Tysklands problemfyldte energipolitik står der følende i artiklen:


I den tyske offentlighed begynder erkendelsen af, at der skal mere til, imidlertid at spire. Hvis energiskiftet ikke skal dø i kimen, må det nødvendigvis ledsages af et holdningsskifte: Det bør ses som en chance og ikke som et åg.

Dele af industrien begynder at løfte projektet. Samtaler, Ingeniøren har ført med tyske topchefer, indikerer, at de udnytter skiftet til et forstærket og profitorienteret engagement i nye energiformer og grøn teknologi.

Hos borgerne er accepten af nye energiprojekter stadig begrænset, men bydende nødvendig. Her mangler regeringen at stille projektet i perspektiv og forklare konsekvenserne af tyskernes nej til atomkraft og ja til en fremtid bygget på vedvarende energi.


Hvem siger det? Er det forfatteren Michael Reiter? eller Jochen Flasbarth?

Personligt synes jeg ikke at borgerne bare skal acceptere disse nye energiprojekter - tværtimod skal de protestere mod den slags drømme luftkasteller og forlange at deres politikere kommer med realistiske løsninger der hænger sammen! Hvis de forventede flotte grønner møller og nu vågner op til beskidt kulkraft og mangel på energi kan jeg godt forstå hvis de er sure!

Mvh
Steen


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk