Konsulenter frikender IC4-computere: De fungerer som forventet
Det er ikke større problemer med softwaren i IC4 end i andre nye togsæt, og fejlene skal nok blive rettet, konkluderer konsulentfirmaet Atkins. It-lektor nægter at tro, at fejlene kun ligger på materiellet.
Tema
Læs også
-
Transportminister: Der skal hurtigt flere IC4-tog på skinnerne
Filer
Konsulentfirmaet Atkins skyder formodningen om, at togcomputerne er hovedårsagen til problemerne med IC4, ned.
»Offentlighedens opfattelse er, at TCMS (det samlede computersystemet på IC4, red.) er årsagen til koblings- og andre problemer, men vi finder ikke, at det er tilfældet. TCMS designet har den ønskede funktionalitet,« lyder det i den præsentation fra Atkins, som Transportministeriet har offentliggjort torsdag.
Ifølge Atkins oplever DSB ikke flere problemer med IC4, end andre togproducenter har med deres nye tog. Og de problemer, softwaren giver, skal nok blive løst med kommende opgraderingerne, vurderer konsulenterne.
Opgraderingen forløber godt
»Togcomputeren (TCMS) har det nødvendige funktionsniveau – opgraderingsprogrammet vil håndtere problemet med mange uønskede alarmer. (...) Arbejdsgruppen vedrørende opgradering synes at forløbe godt,« hedder det i præsentationen.
Læs side 22 i rapporten her.
Atkins lister en lang række forhold omkring blandt andet sammenkobling af tog, dørlukning og bremser som årsag til de mange aflyste IC4-tog.
Lektor chokeret over frikendelse
Lektor Erik Frøkjær fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet udpegede i 2008 IC4-togenes sammenkoblingsproblemerne og de efter hans mening 'mangelfulde og fejlbehæftede computersystemer' som hovedskurken bag den langstrakte IC4-fadæse.
Han vil ikke gå længere end til at betegne Atkins' rapport som 'en tilsyneladende frifindelse' af IC4, men det er efter hans mening også 'chokerende' og 'overfladisk'.
»Der er snarere tale om vildledning end vejledning, når præsentationen fra Atkins på visse steder giver offentligheden det indtryk, at problemerne med IC4 togenes til- og frakobling begrænser sig til rent fysiske ting med materiellet,« siger Erik Frøkjær.
»Så var de berørte komponenter blevet skiftet for længst. Det er jo ikke diamanter, vi taler om,« siger han med henvisning til de mellem 400 og 800 millioner kroner, som Atkins anslår, at ekstraregningen for at forbedre IC4-togene ender på.
Oser af udenomssnak
»Det oser langt væk af udenomssnak, og uden nøjere dokumentation må jeg betragte det som rent sludder og vrøvl,« siger Erik Frøkjær.
»Jeg er sikker på, at problemerne bunder i et nøje sammenspil mellem det materielmæssige og det softwaremæssige. Hardware og software er fuldstændig bundet sammen og kan ikke adskilles. Det er kernen i sådanne realtidssystemer,« tilføjer han.
Erik Frøkjær efterlyser fortsat dokumentation for, at togcomputerne fungerer efter hensigten. Tværtimod dokumenterer Atkins andre steder i sin rapport, at der er alvorlige fejl og mangler i systemerne, mener han.
Der er heller ikke offentliggjort en teknisk rapport fra Atkins, og den vil Erik Frøkjær se, før han køber frikendelsen af togcomputerne.
Kan DSB selv udbedre alle fejlene?
Erik Frøkjær er stadig yderst skeptisk over for, om DSB selv kan gennemføre den nødvendige fejlretning og opgradering af IC4-togene.
»Det hidtidige forløb med gigantiske budgetoverskridelser, forsinkelser og mangel på brugbare tog dokumenterer jo det modsatte,« siger han.
Atkins lægger ellers op til at styrke IC4-organisation, der skal have en halv gang flere medarbejdere for at klare opgaven.
Konsulentfirmaet har ifølge sin præsentation gennemført 55 møder og interviews med repræsentanter fra AnsaldoBreda, DSB og Trafikstyrelsen. Desuden har de været på fem besøg hos DSB og Ansaldobreda og gennemgået 282 dokumenter om IC4.
