IC4-dommen: IC4-tog er 'sunde' – IC2 skal skrottes
Sammenkoblingssystemet på IC4-togenes skal skrottes, men ellers skal de skandaleramte togsæt overleve på den danske jernbane. Lillebroderen, IC2, skal derimod skrottes. Sådan lyder konklusionen i den første uvildige ekspertanalyse af de skandaleramte tog.
Multimedia
Infografik:
Tidslinje: Følg IC4-købet fra 2000 til i dag
Tema
Læs også
Læs mere om
Filer
'Grundelementerne i IC4-toget vurderes at være sunde, og de tekniske problemer med IC4 kan løses'.
Sådan lyder den overordnede hovedkonklusion i den første uafhængige ekspertanalyse af teknikken i de skandaleramte IC4-tog.
Læs hele rapporten her.
Og eksperterne fra rådgivervirksomheden Atkins fortsætter:
'Der eksisterer ikke alternativer til IC4. Samtidig er IC4-toget – selv når der tages hensyn til omkostningerne med at færdiggøre toget – et billigt tog'.
Atkins-eksperterne peger dog også på de mange tekniske problemer, der plager IC4-togene, og som skal løses.
400-800 millioner kroner ekstra
'En tilfredsstillende driftsstabilitet vurderes at kræve, at IC4-budgettet hos DSB forøges med mindst 50 procent over de næste tre-fem år – svarende til totalt 400 til 800 millioner kroner ekstra'.
Atkins sætter fokus på de to hovedproblemer:
1) Der skal ske en grundlæggende ændring af konstruktionen af togets kobling for at sikre en løbende og gnidningsløs til- og frakobling af togdele i den daglige drift.
2) Der bør etableres en dedikeret enhed i DSB’s IC4-projekt, som sikrer den langsigtede forbedring af driftsstabiliteten gennem en systematisk analyse af og opfølgning på de grundlæggende årsager til den manglende driftsstabilitet.
Derudover er der alle de 'mindre' problemer, som Atkins påpeger: dårligt fungerende døre, dårligt fungerende aircondition, elendige koblinger og bremser, der sætter sig fast, når toget holder stille.
'Såfremt IC4 skal indsættes i landsdelstrafikken som oprindelig forudsat, kræver det, at IC4-toget kan til- og frakoble i løbende drift. Det er denne løbende til- og frakobling af togdele, som det nuværende trafikkoncept i høj grad er bygget på,' skriver Atkins i rapporten.
Det er Atkins’ vurdering, at DSB bør afsætte betydelige ressourcer til at udstyre IC4-toget med en forsimplet koblingsfunktion. Atkins vurderer, at en løsning bør kunne designes, godkendes og implementeres på omkring et år – om end denne tidsplan vil være ambitiøs.
Uacceptabelt med kun 2.000 km mellem nedbrud
Rapporten har også set på driftsstabiliteten på de IC4-tog, der trods alt er i drift, og det er langtfra tilfredsstillende. Mens IC3 i gennemsnit kører 25.000 kilometer mellem nedbrud, så kører IC4 kører blot 2.000 kilometer mellem nedbrud.
Derfor anbefaler Atkins nye organisatoriske tiltag hos DSB:
'Etableringen af en dedikeret enhed i DSB’s IC4-projekt til systematisk fejlopfølgning og -retning, bør ske omgående. Enhedens arbejde med at bringe driftsstabiliteten fra det nuværende niveau på omkring 2.000 km mellem nedbrud til en målsætning på i første omgang 15.000 km mellem nedbrud vil imidlertid kræve et langsigtet og fokuseret arbejde fra DSB'.
Atkins vurderer, at denne målsætning vil kunne nås i løbet af fire år – men en målsætning om 20.000 km mellem nedbrud vil forventes at tage yderligere to-tre år.
IC2 er en trussel mod projektet
Derimod udgør IC4-togets regionale lillebror, IC2, ifølge Atkins en trussel mod projektet.
Derfor vil DSB nu afsøge muligheden for i 'fornuftig økonomisk forståelse med Ansaldobreda at afslutte IC2-projektet', selv om der – ifølge DSB – ikke umiddelbart er juridisk grundlag for en ensidig opsigelse af IC2-kontrakten på nuværende tidspunkt.
(opdateres)
