/rumfart

Fodspor fra menneskets første besøg på Månen skal bevares for eftertiden, da Nasa mener, de er en vigtig del af menneskets kulturarv. (Foto: Nasa)

Fodspor fra menneskets første besøg på Månen skal bevares for eftertiden, da Nasa mener, de er en vigtig del af menneskets kulturarv. (Foto: Nasa)

Nasa vil frede USA’s fodspor på Månen

Private måneprojekter og specielt konkurrencen Google Lunar X Prize tvinger Nasa til hurtigst muligt at forsøge at få Apollo-11- og -17-landingsområderne erklæret for kulturarv.

Af Thomas A. E. Andersen, torsdag 27. okt 2011 kl. 09:32

Nasa er i gang med at definere og få accepteret retningslinjer til beskyttelse af historiske områder på Månen, som for eksempel Apollo-11- og -17-landingsområderne.

Nasas direktør for kommercielle måneaktiviteter på Johnson-rumcenteret i Texas, Robert Kelso, har iværksat undersøgelser om, hvordan man kan beskytte og bevare en række historiske steder på Månen og de efterladte ejendele fra den amerikanske stat for eftertiden.

Robert Kelso og hans kolleger har været i gang med at få godkendt retningslinjer, som skal dække op mod 36 områder på Månen og bevare dem for eftertiden. Retningslinjerne vil blandt andet erklære, at der er adgang forbudt i nogle områder, og at de ikke må overflyves, så der ikke bliver blæst udstødning eller støv på de efterladte genstande og udstyr.

For Robert Kelso er det afgørende spørgsmål, hvordan man kan forberede sig til kommende besøg, så de historiske områder forbliver uberørte og ikke beskadiget.

De nye retningslinjer er samlet i en rapport, der blev frigivet sidst på sommeren (se link nederst til venstre).

Problemet er blevet mere presserende
Siden er problemet blevet yderligere aktuelt med konkurrencen Google Lunar X Prize. Her er der udlovet en pris på 110 millioner kroner til dem, der kan lande en privat månebil på Månen, og yderligere 22 millioner, hvis der kan tages billeder af efterladenskaber fra et af de seks Apollo-landingsområder.

36 deltagende hold har tilmeldt sig konkurrencen og arbejder frem mod deres opsendelser.

Dækker amerikansk udstyr på Månen
De nye retningslinjer dækker den amerikanske stats udstyr efterladt på Månen og de tilhørende områder; Apollo-månelandingsmodulerne, månelandingsfartøjer som Surveyor og Ranger, nedslagssteder fra f.eks. Lacross-rumsonden, der ramte Månen i 2009, eksperimenter efterladt på Månens overflade, værktøj og specielt tegn på menneskets besøg såsom fod- og hjulspor.

Nasas retningslinjer vil skabe en række zoner med adgang forbudt omkring historiske efterladenskaber. Specielt Apollo-11 og -17 fra menneskets første og hidtil sidste besøg på Månen mener Nasa har stor historisk betydning. Her bliver alle besøg forbudt, og derudover kommer der specielle retningslinjer for overflyvninger, så områderne ikke forstyrres.



27. okt 2011 kl 10:21

avatar

Lars Worm Andersen

NASA må købe jordlodder på Månen.

NASA kan jo bare købe landområderne, måske med pensionerede astronauter som stråmænd.

Månejord koster kun 19,99$ per acre (ca. 0,4 hektar) + 1,51$ i "Lunar Tax".

http://www.lunarembassy.com/

Men det kan være at Dennis Hope allerede har solgt jordlodderne med Apollo-isenkrammet på. Måske får NASA en bøde for at fylde nogens jordlod med skrammel :-)

NASA har allerede fået en parkeringsbøde af "ejeren" af asteroiden Eros, fordi deres rumsonde NEAR Shoemaker er ulovligt parkeret der.

http://www.erosproject.com/leg...ject


27. okt 2011 kl 10:28

Malthe Høj-Sunesen

Joh, tjeh, tjah..

Er der ikke global enighed om at lovgivning fra Jorden ikke gælder i rummet, og at Månen især er allemandseje, dvs. ingen regering på Jorden kan erklære et areal på Månen for deres?


27. okt 2011 kl 10:32

Brian Nielsen

ny næring

Hermed giver NASA uforvarende næring til konspirationsteorien om, at USA aldrig har været på månen - at det hele blot var et bluff nummer. I øvrigt har USA vel ikke eneret til rummet - det er vel nykolonisering. - Blot fordi man har været et sted, får man vel ikke automatisk ret til at forbyde andre adgang - med mindre det er våben, man taler med. Men det er jo set før i historien. Eller er der nogen, der ved noget om dette emne - jeg kan meget let tage fejl... Men holdningsmæssigt synes jeg det lyder forkert, at man kan forbyde adgang og overflyvning af et område, der ikke er defineret som et specifikt anerkendt land. Og er der vel egentlig ikke tale om efterladt forurening, som man har en moralsk pligt til at rydde op efter sig? For på den måde kan et land jo oprette et område på en fjern planet, udnytte det til opbevaring af f.eks. atomaffald - og så lukke totalt af for moralsk kontrol fra andres nysgerrige øjne ? Selv om det vil være en ret dyr og besværlig løsning.


27. okt 2011 kl 11:04

avatar

Steen Jensen

Kys den bare (læs: numse) :-)

Der skal nok være nogle personer som "moon'er" ad dette !

:-)


27. okt 2011 kl 11:40

Michael Rangård

Re: ny næring

Hermed giver NASA uforvarende næring til konspirationsteorien om, at USA aldrig har været på månen - at det hele blot var et bluff nummer.

Ja, du har helt ret :D de vil skjule at der ikke er nogen fodspor og at deres billeder slet ikke er taget de pågældende steder... Måske fordi de ikke har været der eller også fordi de har en top hemmelig militærbase på stedet hvor de undersøger nedfaldende UFO'er og Elvis har sit sommerresident... Når turisterne begynder at komme der op vil man se fotografer med telelinser ligge i bjergene omkring og forsøge at få de bedste billeder...


27. okt 2011 kl 12:00

Dan von Donner

Turistattraktion

Der skal såmænd nok komme rumturister og besøge det museum der engang nødvendigvis må komme der :)


27. okt 2011 kl 14:02

M. Madsen

Hvad er ideen?

Jeg forstår ikke ideen med en fredning, for hvis man ikke må overflyve og bevæge sig ind i området, hvem er det så lige der skal se på de historiske effekter og fodspor, altså hvem skal have glæde af fredningen?

Ps. tanken om at de vil skjule et eller andet, kan jo ikke undgå at strejfe en, for ideen lyder absolut absurd.


27. okt 2011 kl 14:23

Søren Koch

Re: Hvad er ideen?

Jeg forstår ikke ideen med en fredning, for hvis man ikke må overflyve og bevæge sig ind i området, hvem er det så lige der skal se på de historiske effekter og fodspor, altså hvem skal have glæde af fredningen?

Ps. tanken om at de vil skjule et eller andet, kan jo ikke undgå at strejfe en, for ideen lyder absolut absurd.

Jeg tror såmend ikke de vil have noget i mod at man landede nogen km derfra og så gik/kørte hen til udkanten af områden og kikkede på det fra afstand.

Hvad angår flyveforbudet, så er det jo helt forståeligt, da der ingen atmosfære er til at bremse udstødningsgasserne hvorfor de vil 'sandblæse' ting (med støvpartikler fra måneoverfladen) meget længere væk en man normalt vil forstille sig.


27. okt 2011 kl 14:40

Mogens Kjær

Tjae

Det er vel fair nok at apollo 11 området fredes (moralsk, men ikke muligt lovgivningsmæssigt) og deres retroreflektors lades i fred. De bruges jo stadig.
USA må jo bare tage derop og hegne det ind.

Alt det andet, og da i særdeleshed Lacross nedslagsstedet, er da noget fis. Ellers kunne f.eks. Kina jo skynde sig at skyde med spredhagl over hele måneoverfladen og så råbe: "helle for de områder vi har ramt".


28. okt 2011 kl 01:46

Runi Sørensen

.

Tror nu at menneskeheden om 100 år (hvis vi stadig er her) vil sætte stor pris på at de første tegn på menneskets store udfoldelse og teknologiske evolution stadig eksistere, ved at frede de vigtigste steder fra fremtidig industriel/kommerciel udnyttelse eller lignende, så det er bevaret. I et større perspektiv er det jo enorm historisk begivenhed, som jeg mener at vi skal kunne mindes i mange mange år fremover.


28. okt 2011 kl 02:22

Richard Tøpholm

Lovgivnig

Spørgsmålet er hvilken lov de vil bruge til det?

Er der tale om forslag til en international traktat?

Eller regner de med at det til at starte med vil være amerikanske besøgende, og de derfor kan nøjes med en lovgivning for amerikanere?

Den nuværende konvention siger vist blot at stater ikke kan eje Månen, eller andet "ude i rummet". Det er meget lidt konkret - hvad med private? Og iøvrigt har Kina vist ikke skrevet under, og de er i fuld gang med at planlægge månebaser (men lad os nu se det først).

Under alle omstændigheder, så efterspørger mange vist en eller anden form for "jeg har retten til dér hvor jeg har mine ting stående på månen/mars/en asteroide", for at åbne for mulighed for komerciel udnyttelse.
Lige nu er behovet ikke større, end at man hverken ved hvad man ville beskytte, eller hvem fra. Men derfor efterspørges det alligevel.
Ellers bliver manglen på lov tolket på helt divergerende måder.

Nogle mener man bare kan få ejerskab ved at være den første der påkalder sig den. F.eks. de humoristiske der nævnes øverst, der påstår at eje hele månen og Eros.

Andre mener man blot skal have sat et flag. Måske lidt som på Svalbard for 100+ år siden, hvor folk satte skilte op med "jeg ejer denne jord, imellem de to fjorde". Og alle kom op at skændes - om ikke andet så over at de ikke kunne læse hinandens skilte, eller hvor store arealer man blot kunne kræve med et enkelt skilt. Det blev senere løst ved international konvention, vist ved at give Norge retten til at uddele og registrere land.

Og nogle mener man har ret til den jord ens udstyr står på, eller "indenfor teltpælene". Evt. kun hvis man "jævnligt" besøger det....

Andre igen mener man slet ikke kan eje jorden (men hvis man har dækket den til med udstyr, og andre ikke må flytte dte, så har man måske i praksis brugsretten).

Det er noget rod. Også selvom det endnu ikke har den store praktiske betydning, så viser også NASAs ønsker om fredning, at det får det snart.
Og erfaring viser at uklar lovgivning bliver misbrugt. Hver gang.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.