Selv om der nu er problemer med Storstrømsbroen, så betyder det ikke, at Danmarks andre stålbroer fra samme eller tidligere årgange er i fare. Storstrømsbroens konstruktion er nemlig unik sammenlignet med Danmarks andre store broer, forklarer Søren Boysen, områdechef i Banedanmark:

»Der er ikke nogen af de andre store broer, som Lillebælt eller Oddesund, som har samme konstruktion.«

Broen blev indviet i 1937 og er bygget efter australsk forbillede, med ankerfag oven på betonpiller. Ankerfag og brofag er forbundet af et svævefag, og det er her broen er unik.

Den unikke konstruktion betyder imidlertid, at en stor del af påvirkningen fra de tunge lokomotiver, der passerer broen, bliver koncentreret i et lille punkt i svævefaget, og det er i dette punkt, man har set de – indtil videre – to revner.

Selvom netop Storstrømsbroen er unik, har man løbende undersøgelser af de andre store broer også, forklarer Søren Boysen.

»Vi undersøger bestemt også de andre broer, og vi har også punkter, som vi holder øje med her, men konstruktionsmæssigt er der ikke tilsvarende sårbare elementer, som på Storstrømsbroen.«

Banedanmark har tidligere over for Ingeniøren afvist, at den aktuelle og afslørende røntgenfotografering af Storstrømsbroen giver anledning til tilsvarende fotografering af andre brokonstruktioner.

Bruddene skyldes ikke tungere tog
Der har været spekuleret en del over, om revnerne skyldes tungere tog over broen, men det mener Søren Boysen ikke er årsagen.

»Vi har set revneindikationer, som vi ikke ved, hvor meget der er i endnu, og de har fortrinsvis været på banesiden, men vi har også set dem på vejsiden.«

Så det er ikke udelukkende fordi man er begyndt at køre med større og tungere tog, der kører hurtigere?

»Nej, det mener jeg ikke.«