Det plejer ikke at skorte på topchefer med ’behov for udfordringer’. Men noget tyder på, at jobbet som koncernchef for DSB er for udfordrende selv for de tunge drenge. Eksperter peger på, at det derfor bliver meget svært at finde en ny topchef.
29. okt 2011 kl 01:04
Den er ramt rigtig godt.
Af og til overhales det, man troede var en joke, af virkeligheden.
Det er lige skræmmende hver gang, men det er absolut nødvendigt, for at holde os i rimelig kontakt med jorden.
I sådan et univers kan tyngdekraften ophæves uden du opdager det, før det er for sent.
29. okt 2011 kl 20:12
Hvem f.... gider rydde op i rodet efter IC4-skandalen og manglende elektrificering?
Det er slemt nok at være Transportminister:
http://ing.dk/artikel/122717-g...riet
Jeg vil gætte på at DSB skal køre med stort underskud det meste af et årti for at rette op på tingene, og kritikken er der i mellemtiden ingen der gider være skydeskive for. Direktører vil have succes-oplevelser, ikke trækkes i årevis med at rette op på forgængernes fejltagelser/inkompetence.
Kan godt forstå at den forhenværende takkede af igen efter kun 2½ måned; at være direktør for DSB må være den rene jammerdal.
30. okt 2011 kl 14:55
Der er en sammenhæng i alt. Da Israel blev oprettet i 1948, indbød premierminister Ben Gurion alle jøder til at komme til Moses forjættede land. I løbet af nul time var der kommet så mange jøder til Israel, at de begyndte, at bosætte sig på de områder, der vat tiltænkt Palæstinenserne. FN udstedte den ene resolutin i sikkerhedsrådet efter den anden, men da der fordres enstemmighed i rådet, nedlagde USA veto og der kunne ikke vedtages noget. I protest herimod gik de olieproducerende lande sammen om en en produkt styring af olieproduktionen. Det afstedkom den store olieblokade med skyhøje oliepriser i 1973, hvor vi ikke måtte køre bil om søndagene. Imidlertid begrænsede det indtjeningen for nogle af oliesheikerne og de begyndte, at sælge olien til lavere priser, der kulminerede med en dollarpris pr. gallon på 10 dollars i 1990. Idet DSB allerede havde besluttet at elektrificere hele banenettet i Danmar og fik en speciel rabat på leverancen af el-masterne, hvis de købte til hele Danmarks masteforbrug, og fik dem alle leveret; de må jo ligge et eller andet sted. Men det brede trafikforlig bestød bl. andet af socialdemokratiet og de sprang fra og ville udnytte de billige oliepriser og forlangte, at man skulle købe dieseltog, som ingen producerede og derfor blev der afgivet ordre til Italienerne. Derfor sidder vi i dag mange år efter med IC-4 skandalen. Der er en sammenhæng i alt. Bent Hammershøi.
Sidst jeg var med toget var det ingen siddepladser heller ikke på første, så jeg stod op sammen men mange andre fra København til Odense. (og kunne så sidde ned resten af vejen.) I dag har togføren bedt de stående om at gå frem i det foreste togsæt, for der står folk helt ikke så tæt.
Der mangler togsæt, togvogne eller hvad som helst så man kan sidde ned undervejs eller bare stå med lidt afstand. Om det er flere IC3, IC4, ET eller noget helt andet er sådan set lige meget. Hellere skifte i Fredericia end at stå op, hellere en stå plads end at blive efterladt på perronen som sidste jul.
30. okt 2011 kl 22:30
Det ville være en god udfording at blive spurgt om jeg ville være direktør for DSB.
Got nok skal politikerne kun stille det krav at togene skal kører og så sætte en deadline deroverholdes, for hvornår den sidste strækning er elektrificeret og har fået nyt signal.
For der er mange ting der kunne rettes op på og ryddes lidt op i.
Servicenivauet kunne godt blive bedre og de ansattes arbejdstid kan også blive bedre koordineret. Måske ved at lade der kører flere tog!
Hvis jeg skulle overtage IC4 skulle der også være en enighed hos politikerne om at der så skal være en deadline for hvornår togene skal virke og efter samme specifikationer som MF, ER skulle leve op til tilbage i 1989.
Men hvad jeg har ikke en fin uddannelse som cand. polit, eller en et fint skolepapir fra et amerikansk universitet eller engelsk ditto. Så jeg ville aldrig få chancen og det tror jeg er det største problem i Danmark. For dem der har arbejdet sig op fra arbejder, får sjældent større poster, uden de har taget en fin uddannelse i udlandet!
Derudover burde der være et loft for hvor mange bestyrelsesposter et bestyrelsesmedlem må have. For nogle har så mange bestyrelsesposttitler, at de ikke kan være til gavn for alle de virksomheder og bestyrelser de sidder i!
Forrige
Tilfældig
