Harddiske får seks gange så meget plads til data
Et drys med saltbøssen i en fremkaldervæske har vist sig at kunne seksdoble datakapaciteten i de kommende harddiske. Det kræver dog også, at den magnetiske litografi på disken udføres med en lidt tyndere elektronstråle.
Mikroskopiske scanningsbilleder af processen, der forbereder harddiskens magnetiske overfladestruktur. De øverste billeder er fra den eksisterende proces - bemærk, at de magnetiske prikker bliver uskarpe mod højre. De nederste er udført med den nye litografiske proces, der giver større skarphed og bedre definition af hver enkelt prik. (Foto: Singapore's Institute of Materials Research and Engineering)
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Harddiske får nu en omgang mere med kapacitetsskruen. Et forskerhold fra Institute of Materials Research end Engineering (IMRE) i Singapore har nemlig demonstreret, hvordan det lader sig gøre at seksdoble datakapaciteten per kvadrattomme af harddisk-overfladen. Og det er en stor trøst – i en verden, hvor den samlede mængde informationer på internettets harddiske stiger med vanvittig hast.
Opdagelsen betyder, at en fysisk harddisk, som i øjeblikket rummer 1 terabyte totalt med en tæthed på 0,5 terabyte per kvadrattomme, kan bringes til at oplagre 6 terabyte data, hvis man ændrer lidt på produktionsmetoden. Det svarer til en datatæthed på 3,3 terabyte per kvadrattomme.
Nutidens roterende harddiske har på den metalliske overflade nogle nanoskopiske 'gryn', som er magnetiske, og som er tilfældigt fordelt ud over fladen. Disse gryn er gennemsnitligt 7-8 nm brede, og der bruges normalt en lille klynge af sådanne gryn til at holde den magnetiske information, der svarer til en bit, skriver magasinet Physorg.
Der skulle lidt salt på
Det nye er at bruge lidt større gryn-størrelser, cirka 10 nm i bredden, og så nøjes med ét gryn per bit. Det kræver imidlertid en højere grad af skarptegning i den litografiske proces, der bruges til at pålægge de magnetiske nanostrukturer, som eksempelvis kan bestå af kobolt, krom og platin.
Og det var lige præcis der, forskningsleder dr. Joel Yang gjorde forskellen, da han tidligere studerede på MIT (Massachusetts Institute of Technology). Her opdagede han, at ved at tilsætte en lille smule bordsalt (natriumklorid) til fremkalder-opløsningen og bruge en tyndere elektronstråle blev det muligt at få betydeligt skarpere tegninger i litografi-processen. Den viden gør han brug af nu.
Det nye forskningsresultat er nu offentliggjort i magasinet Nanotechnology.
Verdens samlede datakapacitet var ifølge wikipedia 2,6 exabytes i 1986, stigende til 295 exabytes i 2007 (en exabyte er 10 i 18'ttende bytes). Hvis disse data skulle gemmes på cd-rom skiver, ville det i 2007 kræve 404 milliarder cd-rom'er – og hvis de lå oven på hinanden uden plasticetui, ville de nå et godt stykke ud forbi Månen. Dengang.
