/elektronik

Udvendige skeletben får lamme til at gå

Ved hjælp af sensorteknologi og udvendige skeletben kan lamme få mulighed for at gå selv.

Af Torben R. Simonsen, lørdag 29. okt 2011 kl. 14:00

Det amerikanske teknologiselskab Ekso Bionics har udviklet et sæt af robotben, der vil gøre lamme i stand til at gå selv.

Robotbenene, der spændes fast på den lamme, arbejder med en kombination af sensorer og motorer, der ved hjælp af kunstig intelligens er i stand til at vurdere bærerens intentioner og agere i overensstemmelse hermed.

Selskabet kalder selv deres teknologiske landvinding for et 'bærbart bionisk kunstig intelligens-redskab', og udstyret er først og fremmest tænkt at skulle hjælpe lamme på hospitaler, i genoptræning og i de lammes eget hjem.

Udviklingsarbejdet har stået på i flere år, og nu har de første personer fået mulighed for at afprøve teknologien uden for selskabets laboratorier.

Lamme kan gå med 3 km/h
Selskabet fremhæver blandt andet, at eLegs, som de bioniske ben kaldes, er meget fleksible i knæleddene og desuden er lydsvage. Under ideelle omstændigheder er apparatet i stand til at bevæge bæreren med op til 3 km/h.

Apparatet er fremstillet i stål og kulfiber, får strøm fra lithium-ion-batterier og vejer noget over 20 kg.

Ifølge Ekso Bionics kræver de nye robotben noget muskelkraft og bevægelighed i overkroppen for at kunne fungere hensigtsmæssigt, hvorfor de i første omgang har patienter i tankerne, der er blevet lammet i benene som eksempelvis efter en færdselsulykke.

Apparatet er i øjeblikket i klinisk test, men forventes på markedet i løbet af 2013.



29. okt 2011 kl 19:32

Lasse B

Om 15 - 20 år

Der vil ikke gå rivende udvikling i disse exoskelet ting, som komputere, skærme og især grafikkort, da salgspotentialet er moderat, men dog skulle der ske stor udvikling når det når et militært formål, der dog ikke ser ud til at være lige rundt om hjørnet.


30. okt 2011 kl 23:18

Boe Carslund-Sørensen

Er det ikke en gammel nyhed?



Robotskelet lader lammede gå igen
Af MAGNUS HARALD HASLEBO

Offentliggjort 27.08.08 kl. 09:06



En robotagtigt dragt lader folk, der er lammede fra livet og ned, gøre hvad der hidtil var umuligt - stå, gå og tage trapperne.

ReWalk hedder opfindelsen og brugeren bærer et apparat på ryggen, har skinner på benene og styrer ved hjælp af en fjernbetjening i armbåndet. Det skriver BBC News.

Når brugeren læner sig fremad aktiveres nogle sensorer, og de robotagtige ben begynder at gå.

Apparatet efterligner effektivt en krabbes ydre skelet.

At kunne se folk i øjnene
Den tidligere faldskærmssoldat, Radi Kaiof, har været lammet i benene de sidste 20 år.

Han siger til BBC News, at apparatet har ændret hans liv.

"Jeg havde ikke drømt om at komme til at gå igen. Siden jeg blev lammet, har jeg glemt, hvordan det er at gå. Kun når jeg står op, kan jeg føle, hvor høj jeg egentlig er og være på øjenhøjde, når jeg taler med folk," siger han.

ReWalk, der lige nu bliver testet på Tel Aviv's Sheba Hospital, er ingeniøren Amit Goffers opfindelse. Amit Goffer har grundlagt Argo Medical Technologies, som er et lille Israelsk firma, der arbejder med højteknologi.

Ifølge BBC News var det Goffers egen lammelse, som inspirerede ham til at lede efter et alternativ til livet i en kørestol.

En lang række følgevirkninger
Firmaet bag hævder, at apparatet - ved at holde brugere opretstående dagligt og træne lammede lemmer - kan afhjælpe en lang problemer, som ofte opleves, når brugere er bundet til en kørestol.

Kate Parkin, som er genoptræningsleder ved New York Universitetshospital, mener, at ReWalk kan hjælpe brugerne på to måder.

"Fysisk fungerer kroppen helt anderledes, når den er retstående. Det betyder, at man kan træne andre muskler og udnytte lungernes fulde kapacitet. Psykologisk set, lader den lammede leve oprejst og skabe øjenkontakt," siger hun til BBC News.

http://jp.dk/nyviden/article14....ece


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.