Hvor meget baserer vores videnskab sig på Aristoteles?
Spørg Scientariet
Nu kan du også udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!".
Klik for at deltage i quizzen og test dine venner.
Dokumentation
Jesper Bøgelund spørger:
"Et spørgsmål af historisk-videnskabsteoretisk karakter: Middelalderens store videnskabsmænd, som revolutionerede eller grundlagde vores naturvidenskabelige tradition i vesten, fremstilles ofte som værende meget inspirerede af Aristoteles' fire elementer (f.eks. i Dan Browns berømte romaner).
Er der belæg for det i virkeligheden? Findes der i manuskripterne fra folk som Kopernikus, Kepler, Galilei, Tycho Brahe og lignende tegn på at de stadig troede på det Aristoteliske verdensbillede – for var det ikke netop det, de gjorde op med qua deres arbejder?"
Anja Skaar Jacobsen, ph.d. i videnskabshistorie fra Aarhus Universitet, svarer:
"Det aristoteliske verdensbillede var meget omfattende i den forstand, at det gav forklaringer på fænomener indenfor mange videnskabelige områder såsom astronomi, kosmologi, mekanik, kemi og naturhistorie.
Selvom Nikolaus Kopernikus, Tycho Brahe, Johannes Kepler, Galileo Galilei og andre videnskabsmænd i renæssancen stillede sig kritiske overfor dele af det aristoteliske verdensbillede — typisk den geocentriske kosmologi og teorien for bevægelse — betød det ikke, at de nødvendigvis forkastede aristoteliske forklaringsmodeller indenfor alle videnskabelige områder.
Videnskabsteoretikeren Thomas Kuhn har yderligere pointeret, at videnskabsmænd ikke bare forkaster en teori eller et verdensbillede (Kuhn talte om paradigmer), selvom de stiller sig kritisk overfor dele af det, før de har et alternativ at sætte i stedet. Og det var først med det mekaniske verdensbillede, der blev formuleret af René Descartes og Isaac Newton og andre i løbet 1600-tallet, at man fik et nyt verdensbillede, der kunne erstatte det aristoteliske på rigtig mange områder.
Som eksempler kan nævnes, at selvom Kopernikus’ heliocentriske system kan ses som et afgørende brud med den geocentriske model for verden, var formålet for Kopernikus med det heliocentriske system faktisk at bibeholde et centralt dogme i det aristoteliske verdensbillede, nemlig det, at planeter og andre himmellegemer udfører jævne cirkelbevægelser.
Også Galilei, som ellers var yderst kritisk overfor den aristoteliske naturfilosofi, bibeholdt princippet om, at himmellegemer udfører jævne cirkelbevægelser. Det var først med bl.a. Descartes, at lineær initialbevægelse blev indført for himmellegemer.
En anden ide, der tilskrives den aristoteliske naturfilosofi, var det såkaldte horror vacui, det, at naturen har en skræk for det tomme rum. Galilei bibeholdt sin tro på eksistensen af horror vacui, men han mente samtidigt, at denne skræk kunne overvindes, hvorfor han ikke afviste eksistensen af det tomme rum.
Kepler var dybt inspireret af Platon og pytagorærerne og var som dem fascineret af de fem regulære polyedres mystiske rolle i naturbeskrivelsen. Platon havde forbundet fire af polyedrene med de fire elementer, mens det femte polyeder skulle symbolisere kosmos. I 1596 argumenterede Kepler for, at de fem regulære polyedre stod bag den geometriske struktur i det kopernikanske solsystem i sit værk Mysterium Cosmographicum eller Universets hemmelighed (se figur).
Kemien blev i modsætning til astronomien og mekanikken først for alvor reformeret i midten af 1700-tallet. Før det lod den sig ikke skelne afgørende fra alkymien, og alkymien lånte fra og byggede videre på Aristoteles' lære om de fire elementer i kombination med hermetisk filosofi. Både Brahe, Newton og Robert Boyle var ivrige dyrkede af alkymien.
Anja Skaar Jacobsen er uddannet i fysik og kemi på Aarhus Universitet, hvorfra hun også har en ph.d.-grad i videnskabshistorie. Hendes forskning kredser om krydsfeltet mellem naturvidenskab, filosofi og samfundskulturelle og politiske strømninger i Romantikken og det tyvende århundrede. Hun har bl.a. skrevet om H. C. Ørsteds kemi og fysik, metafysik og erkendelsesteori, samt hans syn på matematik, og senest om Léon Rosenfeld, hans forhold til Niels Bohr, kvantefilosofiens udvikling, marxistisk ideologi og udviklingen på venstrefløjen. Anja har undervist videnskabshistorie på RUC og Danish Institute for Study Abroad (DIS) og videnskabsteori på RUC og NBI. Hun er fysik- og kemilærer på Ordrup Gymnasium.
Endnu en SpaceX-succes: Dragon koblet på ISS
Er mørkt stof en negativ tyngdekraft?





