Forhold

Skægt forsøg men fysikken taler imod det.
Effekt i vinden er 3. potens af hastigheden, og arealet er 2. potens af vingelængden.
En halvering af vindstyrken skulle så gøre vingerne næsten 3 gange længere for at få samme effekt ud. Måske det var bedre med et teleskoptårn, så vingerne kunne komme op i bedre vind.

Vestas / Boeing

Mon ikke Vestas har pointe med at have etableret et samarbejde med Boeing, - det kendte system med slats/flaps fra flyvinger kunne måske finde indpas andre steder ?

Billigere end tilsvarende større rotor?

Jeg ser to fordele ved en sådan løsning.
1. man kan sænke lasterne ved vingeroden og dermed spare materiale for at gøre vingerne og møllen billigere end en tilsvarende med længere vinge.
2. Rotorhastigheden kan øges ved høje vindhastigheder og øge effektiviteten i forhold til en større rotor.

Hvis man læser referencen er det den første fordel man forsøger at opnå. Det med at rotoren ændrer hastighed er vist noget opspind, som må stå for Ingeniørens egen regning...

Re: Forhold

En halvering af vindstyrken skulle så gøre vingerne næsten 3 gange længere for at få samme effekt ud.

Re: Billigere end tilsvarende større rotor?

Mon ikke det er samme idé der ligger bag Vestas' eksisterende system, hvor vingerne roteres om deres længdeakse for at ændre angrebsvinklen mellem vinden og vingefladerne.

Ak ja!

Havde DK de forløbne 10 år haft videnskabsministre af større lødighed end Helge Sander, og et ditto mere fremsynet politisk flertal end det forgangne, havde DTU forlængst haft et "adequatly funded" Aerodynamisk Instititut, hvor forskere her i DK uden sammenligning ville have været på forkant inden for forskning i netop disse områder - i en win-win symbiose med de DK-placerede virksomheder inden for Wind Technology.

Sådan er det ikke gået.

Vi har mistet momentum og er ikke længere "cutting-edge" inden for området.

På grund af denne manglende fremsynethed, må danske ingeniørstuderende i dag lægge større og større vægt på også at tilegne sig fremmedsprog, så man fremover ikke er bundet af grænsebommene ved Krusaa.

Det holder ikke

Jeg ved hvordan det kan blæse op, og vingerne når ikke at blive trukke ind

Re: Det holder ikke

Jeg ved hvordan det kan blæse op, og vingerne når ikke at blive trukke ind

Gerald Boisen

Det ønskede institut som er verdenskendt hedder prøvestationen for mindre vindmøller på RISØ og Fluid Mekanik på DTU.
Prøvestationens virke udvides under store protester i Østerild i Hanherred og bliver nabo til Thylejren:o)

Gammel vin på ny flaske

Ikke en nyhed. Indenfor patentklasse F03D ligger der mindst 100 sådanne sager, nogle med en del år på bagen.

I 1:1 har der været sporadiske prototypeforsøg, hidtil uden gennemslagskraft. Det ældste forsøg jeg kan huske blev udført omkring 1990, det var i USA med en Bonus 65 kW som basismølle.

Evt.merproduktion skal sammenholdes med betydelige udgifter til styring, der kan reagere på vejrskift og ikke mindst uforudsugelige stærke vindstød samt drift/vedligehold af kompliceret mekanisk konstruktion.

Minder mig lidt om de mange patenter med diverse skærme til forhøjelse af vindhastighed gennem rotor. De forøger også kostpris og sårbarhed og er hidtil heller ikke blevet til noget.

Den rigtige vej at gå

Vindmøller er ganske uøkonomiske at balancere med EL-forsyningen med de virkningsgrader, som de er kommet ned i, især på landjorden. 3MW og 6MW møller ender ofte helt nede på 20% virkningsgrad, hvilket gør dem voldsomt besværlige at balancere med den øvrige forsyning.

Disse vindmøller kan netop kun komme i effekt ved alt for høje vindstyrker fordi deres vinger er for små i forhold til generatoren. Hvis man sætter større propel på disse møller for at få dem i effekt allerede ved 4 m/s bliver hele møllen større, men langt mere økonomisk for systemet. Men det kan måske være et problem at bremse energien af propellen ved de højere vindstyrker, med mindre man netop kan trække vingerne sammen.

Hvis Danmark skal indpasse 50% EL fra vind, så kan man ikke gøre det ved hjælp af vindmøller, som kun kan opnå en kapacitetsfaktor på 20 til 30%. Det siger ligesom sig selv. Man kan ikke indpasse et kraftværk på nominelt 72 MW (12 stk møller a 6MW som planlagt ved Tim), hvis det nogle men ikke så mange gange skal levere 72 MW til nettet men gennemsnitligt kun skal levere omkring 15MW. Det kan jo ikke lade sig gøre i praksis, hvis 50% af EL-produktionen i Danmark skal komme fra vind. Det kan kun lade sig gøre incrementelt for nogle enkelte værker. Det bliver i hver fald kostbart i gridden, men også i overkapacitet, både på møllen og de supplerende energiformer.

De danske vindmølleproducenter vel bare ikke forstået at dreje teknologiudviklingen af vindmøllernes præstation i den retning, som en kommercialisering af vindmølleenergien kræver. Så jeg forstår ikke de kommentarer, som er nedladende overfor de New Zealandske forskeres grundidé. Idéen i innovationen er da bedre tænkt end man har set gennem de sidste 20 års konceptuelle udvikling hos de danske private firmaer. Der er det vel pitch reguleringen, der var en stor landvinding innovationsmæssigt for uden den kunne en 6MW mølle vel slet ikke få nogen egentlig virkningsgrad. Det kan vel ikke afvises, at 2 stk1,5 MW møller med teleskopregulering ved siden af pitch reguleringen kan producerer en årsproduktion der overstiger hvad er er muligt på 3 stk 3 MW pitch regulerede danske vindmøller. Men de to små møller bliver jo langt lettere at kommercialisere, for de bliver jo langt mere fleksible og lette at agere med på et marked for EL for den pågældende EL-producent. Støjen fra de to små bliver nok også mindre.

Hvor er de danske ingeniørers opfindsomhed og vilje til at løse både støj og energiproblemerne? Det dominerende design af vindmøller er jo langt fra perfekt endnu.

Re: Den rigtige vej at gå

Hvad er virkningsgraden for en vindmølle?