Regeringsbestilt rapport anbefaler lavere el-afgifter fra næste år
Lavere elafgifter til elbiler og varmepumper fra næste år er blandt anbefalingerne til regeringen fra et udvalg nedsat af den tidligere energiminister. Netop dette bliver kritiseret af uafhængige fagfolk, der dog overvejende er positive over for rapporten, der sigter mod etablering af smart grid i Danmark.
Læs også
-
Højere elpriser skal give 10 mia. kr. til investering i intelligent elnet
Læs mere om
Dokumentation
Ni anbefalinger, der skal få smart grid klar til 2020, når 50 procent af elforsyningen skal komme fra vedvarende energikilder.
Det er overskriften på en ny rapport fra et netværk af aktører i smart grid-branchen, som daværende klima- og energiminister Lykke Friis (V) inviterede til at komme med deres bud på, hvordan vi kommer i gang med smart grid-udbygningen. Rapporten skal indgå i regeringens udformning af en strategi på området.
De ni anbefalinger og 35 delanbefalinger omfatter behov for standardisering af stik, ladestandere og el-målere, behov for mere forskning og udvikling og styrkelse af forbrugernes engagement.
Der er en række system-specifikke anbefalinger om aktivering af energi-lager og decentral produktion samt ændring af elmarkedsforskrifter, så også mindre el-forbrugere kan timeafregnes uden den store udgift.
Også netselskabernes vilkår skal ændres, så de kan få lov at opkræve penge hos elforbrugerne til nødvendige investeringer i smart grid-teknologi.
Endelig er der så de mere forbruger-nære anbefalinger som at indføre variable nettariffer, der afspejler, hvornår nettet er mest belastet. Der foreslås et nyt markedsdesign, hvor alle forbrugere kan deltage, og en endelig slår arbejdsgruppen et slag for at sænke afgiften på el til såkaldt ’fleksibel opvarmning’.
Efterlyser store varmepumper
Vi har bedt to personer med forstand på energisystemer om at kommentere anbefalingerne.
»Gode – og delvis forudsigelige – anbefalinger fra branchen selv. De tager fat i de rigtige ting og peger klart i den rigtige retning,« siger Det Økologiske Råds Søren Dyck-Madsen, som er civilingeniør og selv har siddet med i flere ministerielle arbejdsgrupper vedrørende smart grid og fleksibelt el-forbrug:
»Jeg mangler dog noget om de store varmepumper på kraftvarmeværkerne, som rummer stor fleksibilitet for elsystemet, men hvor afgifter bremser anvendelsen,« siger han.
Lavere el-afgift virker ikke
Hans hovedanke ligger på 3. anbefaling, som handler om at nedsætte el-afgiften på el til elbiler og varmepumper, som kan have et fleksibelt elforbrug. Formålet er at stimulere folk til at erstatte benzin, olie og gas med vedvarende energi:
»Jeg synes, at man anvender afgiftsapparatet for meget til blot at få folk til at skifte teknologi og gå over til el – i stedet for at præmiere fleksibiliteten. I stedet bør man gøre el-afgifterne delvis afhængige af elprisen sammen med de variable net-tariffer. Så får man en variation i elprisen, som automatisk vil præmiere opladning af elbilen udenfor spisetid og en varmepumpe, der kører om natten« siger han.
Han tilføjer, at fordelen ved at anvende el til opvarmning jo først virkelig er en fordel, når man anvender strømmen fleksibelt.
Han tilføjer, at fordelen ved at anvende el til opvarmning jo først er en fordel, når man anvender strømmen fleksibelt.
Mangler de andre 'grids'
Lektor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet synes også, at der er mange gode takter i rapporten, men han mener, at man også skal se på et 'smart grid’ for de andre ’grids’, nemlig fjernvarmenettene og gasnettet.
»Især fjernvarmen og elsystemet hænger jo tæt sammen, så man bør køre de to net i et intelligent samspil. Så ville man jo for eksempel kunne se, at de store varmepumper er meget velegnede til lager for strømmen, men at afgifter spænder ben for udnyttelsen ude på varmeværkerne,« siger han.
Aktiver elhandlerne i stedet for
Brian Vad Mathiesens hovedkritik mod rapporten er dens anbefaling om at aktivere forbrugerne. Han mener ikke, at det flytter ret meget elforbrug at inddrage privatforbrugerne, og at det kun flytter på kort sigt, hvor det store behov i elsystemet er, at man kan flytte elforbrug på længere sigt – for eksempel over flere dage:
»Jeg synes, at vi skal lade de balanceansvarlige elhandlerne sørge for at styre forbrugernes fleksibilitet – selvfølgelig efter forudgående tilsagn fra forbrugerne om, hvorvidt deres varmepumpe må stoppes eller vaskemaskinen startes midt på natten. Elhandlerne har i forvejen adgang til markedssignalerne og kan manøvrere ud fra et samlet overblik,« siger han.
Opmuntrer ikke til besparelser
Derfor er Brian Vad Mathiesen også imod fleksible tariffer hos forbrugerne, fordi det vil gøre folk mindre tilbøjelige til at spare på strømmen, for ’det er jo gratis at vaske om natten’:
»Vi må ikke svække spareindsatsen – heller ikke selv om der er tale om vindmøllestrøm. Hvis vi ikke sparer på strømmen, kommer vi aldrig til at kunne nå målene om at kunne energiforsyne os selv med 100 pct. vedvarende energi,« siger han.
De 9 anbefalinger og 25 delanbefalinger er forsynet med en tidsangivelse af, hvornår initiativet skal i gang. Langt de fleste af tiltagene skal ifølge netærket allerede sættes i gang fra næste år.
