Banedanmark forventer flere revner i Stortrømsbroen
Indtil nu er der fundet to revner i Storstrømsbroen, men broens særlige konstruktion gør det sandsynligt, at der er flere. Broen forbliver lukket de næste tre uger.
Multimedia
Galleri:
Her er revnen i Storstrømsbroen
Læs også
Læs mere om
Revne nummer to er fundet i Stortrømsbroens sydlige ende. Men der er risiko for, at der dukker flere op. Broen har nemlig en lidt speciel udformning.
Den store kraft fra togene, der passerer på sporene oven over, bliver nemlig koncentreret på et lille punkt i svævefaget, og det er netop her, der er risiko for, at man støder på flere revner. Indtil nu har man kun røntgenundersøgt omkring halvdelen af de 94 svævefag.
»Vi kan se tegn i strukturen og i malingen på, at der kan være flere revner,« forklarer Søren Boysen, områdechef i Banedanmark.
Løsningen er indtil videre at udbedre skaden på samme måde som med første revne, hvor det skadede svævefag skal spændes sammen med to bredflangede H-profiljern – et på toppen af og et under charnier-konstruktionen ved hjælp af to trækstænger.
Denne løsning kan sagtens holde i en årrække, og operationen med at udskifte trækstængerne er forholdsvis enkel. Problemet er bare, at det besværligt at komme ind under broen, forklarer Søren Boysen.
Det er også muligt, at udskifte de skadede svævefag, men det er en langt mere besværlig og omkostningsfuld opgave, og det kommer an på Stortrømsbroens fremtid, og det vil Søren Boysen ikke gætte på. Lige nu gælder det om at finde og udbedre de skader, der må være på broen.
Man forventer at være færdig med røntgenundersøgelserne med udgangen af næste uge, men Stortrømsbroen er lukket de næste tre uger, så der er tid til at udbedre eventuelle skader.






