En hjemmetest, der hurtigt kan fortælle dig, om du har prostatacancer, klamydia eller forhøjet kolesterol, er ikke nødvendigvis en god idé, og reglerne på området er langtfra stramme nok til at beskytte forbrugerne.

Sådan lyder konklusionen på en ny rapport fra Teknologirådet, hvor en arbejdsgruppe det seneste år har barslet med en rapport om de medicinske selvtest for at komme med anbefalinger om, hvordan produkterne, der bliver mere og mere almindelige i Danmark, skal håndteres.

Rapporten skelner mellem test, som den enkelte udfører alene, og test, som bliver taget i samarbejde med sundhedsvæsenet.

'Arbejdsgruppen kan ikke anbefale, at borgerne tester sig selv med henblik på at diagnosticere sygdom eller identificere risikofaktorer for sygdom, idet vurdering af, hvem der kunne have glæde af at blive testet og derefter fortolkningen af testresultater, kræver lægefaglig viden i forhold til diagnostik og behandling', lyder en af konklusionerne i rapporten.

Problematiske svar
Problemerne med testene er, at folk risikerer at få et forkert svar – enten fordi testen ikke virker efter hensigten, eller fordi der er biologiske forskelle på mennesker, og testene derfor giver forskellige svar. Det kan betyde, at man ved eksempelvis en test for brystkræft kan få en falsk tryghed, hvis testen er negativ, eller man kan få et falsk positivt svar.

Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at reglerne for afprøvning og godkendelse af selvtest bliver skærpet, så testene bliver afprøvet på en gruppe af mennesker, der senere er de sandsynlige brugere af testene. Desuden mener gruppen, at kravene til fabrikanternes informationspligt skal være skrappere.

Blandt andet skal det fremgå af indlægssedlen, hvordan brugerne selv kan kontrollere, at udstyret fungerer korrekt, og det skal beskrives, hvorvidt produktet kan anvendes af raske borgere til risikovurdering, af personer i en risikogruppe til at opdage en sygdom tidligt eller til at overvåge en sygdom.

»Vi håber, at der kommer nogle bedre afprøvninger af produkterne ud af det, og at informationen om produkterne bliver bedre. Som reglerne er i øjeblikket, mener arbejdsgruppen ikke, at borgerne får fyldestgørende information,« siger Ulla Holm Vincentsen, der er projektleder i Teknologirådet.

Ændre EU-regler
En anden anbefaling er, at EU-reglerne skal ændres, så der bliver oprettet et europæisk organ, som kan afprøve og mærke selvtestene.

»Direktivet om in vitro-diagnostiske test, som er det direktiv i EU-lovgivningen, der behandler selvtest, skal revideres næste år. Det ville være godt, hvis vi kunne komme ind og påvirke det, men det er måske et meget stort ønske. Vi vil i hvert fald gerne sætte en debat i gang,« forklarer Ulla Holm Vincentsen.

Hvis testen bliver taget i samarbejde med sundhedsfagligt personale, er der dog nogle gevinster at hente, vurderer arbejdsgruppen:

'Arbjedsgruppen mener, at der er et betydeligt potentiale for at spare personale- og patienttid, hvis sundhedsvæsenet øger mulighederne for selvtestning af kronisk syge patienter', fremgår det af rapporten.

Rapporten bliver offentliggjort af Teknologirådet tirsdag morgen.