Solstrøm, status 1 år

Af Poul-Henning Kamp,  søndag 23. okt 2011 kl. 12:17

Det er på tide at afrapportere hvorledes det er gået med mine solceller.

Jeg har valgt bagkanten af efterårsferien som skæringsdato, fordi det hvert år er afslutningen på sommerhus sæsonen for os og det tidspunkt hvor køleskab og fryser slukkes og sommerhuset generelt lægges i dvale.

På de forløbne 365 dage, er hovedtallene:

Produktion iflg inverter: 1561.4 kWh
Produktion iflg bimåler: 1566.070 kWh
(Forskel: 0.3%)

Besparelse ved 1566 kWh der ikke er købt:

Moms: 631.16 kr
El: 808.38 kr
Afgifter: 1238.51
Transport: 424.47
PSO: 113.80
Ialt: 3155.78

(Disse tal er opgjort på basis af dags-produktionen og de kvartalsvise elpriser fra SEAS-NVE)

Men, jeg er bag ud med forbruget:

El fra elnettet til sommerhus: 857 kWh
El fra sommerhus til elnettet: 1241 kWh

Egetforbrug: (1566+857-1241): 1182 kWh
Overproduktion (1241-857): 384 kWh
"Udlånt" produktion: 857 kWh.

Den samlede besparelse er derfor kun 2381.95 kr.
(Forholdstal, jeg har ikke de nødvendige data til at opgøre det på dags/kvartals-basis)

Til gengæld burde jeg få 60øre/kWh for overproduktionen, men da jeg stadig ikke har modtaget en elregning/årsopgørelse fra SEAS-NVE, aner jeg ikke om det er 60 øre brutto, eller om det er med/uden moms og alt muligt andet.

Antager vi at det er 60 øre brutto:
384kWh * 0.60kr = 230.40 kr

Det samlede økonomiske resultat er derfor 2612.35 kr/år

Tilbagebetalingstiden lugter dermed af ca. 15½ år.

Nu kommer så den del af beregningen hvor man skal holde ørene lige i munden:

Hvis jeg havde brugt 1 kWh mere, ville det se 1.42 kr bedre ud.

Hvis jeg havde brugt 1 kWh mindre, ville det se 1.42 kr værre ud.

Heraf følger umiddelbart at jeg kan tjene en plovmand om året på at lade lyset på toilettet brænde året rundt (40W*8760h = 350kWh).

Men det giver jo ikke mening, jeg bliver ikke rigere af at tænde lyset...

Hvis jeg istedet kigger på bankbogen, vil 1kWh mere forbrug betyde 60 øre mindre betaling fra SEAS-NVE, ligesom 1kWh mindre forbrug vil betyde 60 øre mere betaling.

Konklusionen må derfor være, at min marginale elpris er 60øre/kWh.

At halvdelen af produktionen har været udlånt til elselskabet inden jeg selv skulle bruge den er et temmelig interessant tal, men det er næppe repræsentativt, da en helårsbolig næppe vil have sammen opførsel.

phk



23. okt 2011 kl 17:28

Mads Bahrt

Levetid vs. tilbagebetalingstiden

Kan man regne med at dit system kan leve de 15 år indtil det er tjent hjem, eller hvad forventes der at blive af vedligholdelsesomkostninger?


23. okt 2011 kl 17:56

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Levetid vs. tilbagebetalingstiden

Kan man regne med at dit system kan leve de 15 år indtil det er tjent hjem, eller hvad forventes der at blive af vedligholdelsesomkostninger?

Bortset fra dataopsamlingen, forventer jeg at anlægget kører uden vedligeholdelse i 20 år.


23. okt 2011 kl 19:28

Jesper Dohrup

Hvordan ser anlægget ud?

Hej Poul Henning
Spændende beretning fra sol-siden.

Har fulgt med i dine spændende kurver over produktion, og historien om træet som skygger lidt.
Hvis man selv skulle igang med sådan et projekt, og godt kan lide lidt gør-det-selv, hvordan kommer man så bedst igang?
Siden du startede projektet, må der også være sket lidt udvikling, og nogle erfaringer du har gjort dig, som du ville gøre anderledes?


23. okt 2011 kl 20:19

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Hvordan ser anlægget ud?


Siden du startede projektet, må der også være sket lidt udvikling, og nogle erfaringer du har gjort dig, som du ville gøre anderledes?

Jeg tror det eneste jeg ville have gjort anderledes idag, er at montere solcellerne højere over taget og med lidt mere mellemrum imellem, begge dele mest af hensyn til at kunne fjerne nedfaldne kviste fra birketræer, skulle det blive nødvendigt.


23. okt 2011 kl 22:09

Bjarke Mønnike

Set i lyste af årets.....

....regnvejrsdage er det så ikke et ret acceptabelt resultat, selv om der har være en del sol her i Oktober?


23. okt 2011 kl 23:00

Rune Ploug

spænnende

Det rigtig godt at få noget real life feedback på hvad "prototyperne" gør der ude og om det findes realistisk at de holder indtil deres tilbage betalings tider ud over den økologiske og uafhængighed som egen energi produktion giver.
Mere af den slags tak!


23. okt 2011 kl 23:27

Michael Eriksen

Re: spænnende

I Sverige har man pillet 20 stk. 25 år gamle paneler ned og målt deres ydelse i et laboratorium. Et panel var defekt og ydede derfor kun 50% men resten ydede 98% af nominel effekt efter 25 år.

Der er ingen grund til at tro de ikke lever 30-40 år hvis de vedligeholdes en smule (holdes vandtætte). Effektelektronikken skal dog nok skiftes et par gange undervejs.

http://www.energimyndigheten.s....pdf


23. okt 2011 kl 23:31

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Set i lyste af årets.....

....regnvejrsdage er det så ikke et ret acceptabelt resultat, selv om der har være en del sol her i Oktober?

Det er 5% bedre end de 1480 kWh som tommelfingerreglen foreskriver for mit anlæg.

Men det er meget svært at afgøre om det skyldes placeringen (tæt på kyst: +10-15% ?), hvor meget der skyldes at solcellerne er helt nye (+5-10% ?) og hvor meget der skyldes at det bare var et godt år for solskin.

Det kompliceres yderligere af at solcellerne ligger i skygge når solen står lavt og jeg har endnu ikke kunnet finde et parameter-fit der kunne give mig en teoretisk vurdering af hvor mange procent produktion jeg mister til disse skygger.


24. okt 2011 kl 08:55

Bjarke Mønnike

Re: Set i lyste af årets.....

Du mener at kystbrisen og vandrefeflekser har kunne influere på resultatet positivt? Og du derudover har problemer træers skygger, som naboerne holdel meget af(sådanne naboer har jeg, nemlig, desværre)


24. okt 2011 kl 09:11

avatar

Thomas Scherrer

vask ?

hvor tit vasker du dine celler rene ?


24. okt 2011 kl 10:46

Bjarke Mønnike

Re: vask ?

Hjerne eller sol ?? :o)


24. okt 2011 kl 11:11

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Set i lyste af årets.....

Du mener at kystbrisen og vandrefeflekser har kunne influere på resultatet positivt?

Godt spørgsmål. Jeg har oplysningen fra en DMI publikation der ikke gik i detaljer.

Det er dog velkendt at Musholm Bugt har et eget mikroklima, f.eks vil sommerbyger ofte først begynde et par hundrede meter inde i landet.


24. okt 2011 kl 11:13

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: vask ?

hvor tit vasker du dine celler rene ?

Det har jeg vejr til :-)

De to paneler på hytten er ældre og ligger tæt på nogle af naboens store birketræer, så dem har jeg givet en enkelt gang med en svaber.

Det gjorde ingen målelig forskel, men de paneler laver heller ikke så meget når batteriet er ladet op.


24. okt 2011 kl 11:49

avatar

Torben Mogensen

Re: vask ?

Man kan få noget spray med nanopartikler til bilruder, der skulle gøre dem mere smuds- og vandafvisende. Det kunne måske være en ide til solpaneler, hvis det viser sig, at snavs o.lign. har en mærkbar effekt på udnyttelsen.


24. okt 2011 kl 12:18

Karl Lohse

Tak for Info!

Dejligt at høre om, jeg glæder mig til selv at kunne være med, og komme med en lignende beretning.

Kører anlægget også om vinteren? Det må man jo gå fra, der er vel ingen grund til at lukke det ned bare fordi det bliver koldt.

Har du gjort nogle tiltag for at sne skal holdes væk, f.eks. som ovenfor nævnt, at behandle med noget der får skidt (og sne) til ikke at kunne sidde så godt fast?


24. okt 2011 kl 12:27

Michael Eriksen

Re: Tak for Info!

Kører anlægget også om vinteren?
Ja, men det yder meget lidt fra nu af til marts. PHK har tidlige vist nogle lidt komplicerede grafer, der til gengæld er pakket med information. Prøv at slå dem op.


24. okt 2011 kl 12:50

Thomas Pedersen

Re: Set i lyste af årets.....

Du mener at kystbrisen og vandrefeflekser har kunne influere på resultatet positivt?

Godt spørgsmål. Jeg har oplysningen fra en DMI publikation der ikke gik i detaljer.

Det er dog velkendt at Musholm Bugt har et eget mikroklima, f.eks vil sommerbyger ofte først begynde et par hundrede meter inde i landet.

Det er en helt generel tendens at sommerskyer først begynder at dannes, når luften kommer over land - hvor sol-termik får den til at stige til vejrs. Men der skal være pålandsvind for at opnå denne fordel.


24. okt 2011 kl 13:01

Bjarke Mønnike

Re: Set i lyste af årets.....

Pålandsvind startes ofte af termikken og ikke omvendt :o)

Derfor sejlede fiskerne ud inden solen stod op i fralandsvinden og sejlede hjem i pålandsvinden om aftenen.....en teknik småfiskere bruger over hele verden.


24. okt 2011 kl 14:19

Hans Henrik Hansen

Re: Set i lyste af årets.....


Derfor sejlede fiskerne ud inden solen stod op i fralandsvinden og sejlede hjem i pålandsvinden om aftenen..

- også kendt som 'solgangsvind', jf.:

http://snl.no/.bilde/solgangsv...g%29


24. okt 2011 kl 14:21

Henrik Mikael Kristensen

Vinkel

Kan man få lidt ekstra om morgenen og aftenen, ved at vinkle de yderste paneler hhv. lidt mod øst og vest, eller vil det koste for meget på ydelsen ved middagssol?


24. okt 2011 kl 14:27

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Vinkel

Kan man få lidt ekstra om morgenen og aftenen, ved at vinkle de yderste paneler hhv. lidt mod øst og vest, eller vil det koste for meget på ydelsen ved middagssol?

Hvis panelerne er seriekoblet (det normale) skal de helst belyses præcist lige meget alle sammen, så det er en dårlig ide.


24. okt 2011 kl 15:42

Morten Andersen

Tilbagebetaling

Jeg synes at have hørt at den hurtigste "tilbagebetaloing" stadig er IKKE at købe solceller - fordi kW prisen falder hurtigere end værdien af den producerede effekt?

Nå men - det skulle stadig være en OK investering.

Mvh Morten


24. okt 2011 kl 16:06

Hans Henrik Hansen

Re: Tilbagebetaling


...- fordi kW prisen falder hurtigere end værdien af den producerede effekt?

- jaså(?) Hvorledes opgøres i så fald 'værdien af den producerede effekt'??


24. okt 2011 kl 16:12

Raymond van Wonterghem

Det største af mine 2 anlæg

EL 2010/2011 Stort anlæg Månedsfordeling iflg. Solskinstimer
maj,2011 117,8% 706 599,2
juni,2010 111,0% 690 621,7
juli 117,6% 728 619,2
august 133,7% 506 378,5
september 120,5% 441 366,0
oktober 114,9% 314 273,3
november 57,8% 84 145,4
december 7,9% 16 203,1
januar 53,2% 96 180,5
februar 122,7% 160 130,4
marts 114,4% 410 358,5
april,2011 95,7% 607 634,3
I alt 105,5% 4.758 4.510

Fornuftig ydelse 22 stk 205Wp. Men korrelerer ikke helt med solskinstimer


25. okt 2011 kl 09:55

Jesper Kjems

Må du godt fraregne forbrug fra som.hus?

Hejsa!

Spændende, men er du sikker på, at du må lægge forbruget sammen fra sommerhus og helårsbolig.

Det vil jo give nogle helt nye muligheder for at installere solceller i sommerhuset eller kolonihaven for at dække forbruget i huset eller lejligheden - men kan man overhovedet det? Så vidt jeg kan læse, er det normalt formuleret så produktionen ikke må overstige den konkrete målers forbrug??

Gode hilsner

Jesper


25. okt 2011 kl 10:37

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Må du godt fraregne forbrug fra som.hus?


Spændende, men er du sikker på, at du må lægge forbruget sammen fra sommerhus og helårsbolig.

Det er faktisk en rigtig sjov detalje.

Loven bruger specifikt ordet "husstanden" og det var en af de detaljer jeg brugte lidt tid på at jagte i planlægningsfasen.

I sidste ende fik jeg en dame fra Skat i telefonen, der efter at have overvejet sagen et splitsekund meddelte, at i alle andre sammenhænge, f.eks udpantning, betragtede man et sommerhus eller kolonihavehus som en del af "husstanden" og hun kunne ikke se at det skulle være anderledes i denne sammenhæng, specielt ikke da Folketinget udemærket kender og bruger ordet "Helårsbolig" når det er det de mener.

Men loven siger også at "Pågældende anlæg skal være tilsluttet til egen forbrugsinstallation i boliger [...]" og det vil jeg umiddelbart tro forhindrer overførsel af "overskudsproduktion" til et andet matrikelnummer, uanset om dette ejes af samme husstand.

I mit tilfælde har jeg ovenikøbet to forskellige netselskaber de to steder, så jeg har slet ikke gidet prøve at spørge...


25. okt 2011 kl 13:48

Bjarke Mønnike

Re: Må du godt fraregne forbrug fra som.hus?

mit tilfælde har jeg ovenikøbet to forskellige netselskaber de to steder, så jeg har slet ikke gidet prøve at spørge...

Det ligner dig da godt nok ikke :o)


25. okt 2011 kl 17:38

Per L. Grunth

Re: Hvordan ser anlægget ud?

PHK: Hvad er störrelsen af din installation i m2 og peakw og hvad er er den (formentlig faste) häldning af solcellerne?

Du har sikkert allerede meddelt os dette i et tidligere indläg, men da jeg ikke forstaar periodeindstillingen i dk.ing`s artikelsögesystem maa jeg bede dig gentage.

Mvh pg.


25. okt 2011 kl 17:47

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Hvordan ser anlægget ud?

PHK: Hvad er störrelsen af din installation i m2 og peakw og hvad er er den (formentlig faste) häldning af solcellerne?

10 paneler, 185 W(peak), stik syd, 20 grader fra vandret.


25. okt 2011 kl 19:21

Jakob Rasmussen

Flere erfaringer

Siden primo maj har mine 20,5 m2 solceller produceret 1989 kWh.
Det ser ud til at følge den estimerede effekt.


25. okt 2011 kl 21:03

Jesper Dohrup

Erfaringer og kommende nystartere

Jeg hører til den nok voksende gruppe af second-movers som er ved at være klar til at installere et solcelleanlæg. Kunne være spændende at benytte denne tråd til at samle lidt erfaring til almindelig nytte og fælles glæde.
1. Hvilke solceller type og leverandør (pris) kan anbefales.
2. Hvilken inverter type og leverandør (pris) kan anbefales.
3. Gode erfaringer (og no-gos) fra konstruktionsfasen
4. Gode tip til at få nogle målinger og data man kan lave sjov med efterfølgende.
Måske er der også gode links at krydre med.


27. okt 2011 kl 15:27

Mikael Ludvig

Ind til videre....

Siden den 22 marts har mine 26m2 ydet 3145 kWh, forhandleren har sagt at solcellerne vil yde ca. 3500 kWh om året.

Det er muligt at følge produktionen på: www.apperup-vejr.dk




28. okt 2011 kl 13:23

Jan Heisterberg

Det er svært at spå - især om fremtiden

Tak for fin redegørelse på 1-årsdagen.

Når du beregner break-even til 15½ år, så går jeg ud fra det en simpel beregning: udgift / indtjening (i 2010-11). Altså ingen rente af investering og ingen stigende el-pris.


Spørgsmål: Hvor følsom er break-even for el-prisændringer e.g. +/- 1, 2 eller 3% per år (som jo også rummer ændrede afregningsprincipper).

OG: for at vi ikke (alle) skal lede, er kan vi få en henvisning til en samlet anlægsbeskrivelse, samt de kurver mv. som også omtales ?

MVH

P.S.: Du nævner at panelerne er seriekoblede.
Kom der ikke i år også et nyt koncept hvor de enkelte paneler blev "styret" separat og dermed både kunne have skygge og varierende retninger ?


28. okt 2011 kl 13:59

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Det er svært at spå - især om fremtiden


Når du beregner break-even til 15½ år, så går jeg ud fra det en simpel beregning: udgift / indtjening (i 2010-11). Altså ingen rente af investering og ingen stigende el-pris.

Jeg lader de to ting gå lige op, det er ikke det halve galt.

Mht tidligere indlæg, google efter "phk solstrøm site:ing.dk"

Jeg har ikke set individuelt inverterede paneler til konkurrencedygtig pris endnu, men det kan kun være et spørgsmål om tid...


28. okt 2011 kl 16:01

avatar

Martin Højriis Kristensen

Re: Det er svært at spå - især om fremtiden

Jeg har ikke set individuelt inverterede paneler til konkurrencedygtig pris endnu, men det kan kun være et spørgsmål om tid...

Skal de ligefrem være individuelt _inverterede_, altså til 230 volt?

Er det ikke nok/billigst at der er en stump effektelektronik der giver dem alle en fast spænding på ex 48 volt på udgangen?

Mange hilsner
Martin Højriis


28. okt 2011 kl 16:25

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Det er svært at spå - især om fremtiden


Skal de ligefrem være individuelt _inverterede_, altså til 230 volt?

Ja, det er der mange fordele ved, først og fremmest at hvert panels DC arbejdspunkt optimeres til bedste effekt, på den måde handicapper et panel med skygge ikke resten af anlægget.

Dernæst er vi oppe i effektiviteter der ligner 96% for invertere, så tabet per panel er i størrelsesordnen 8W, hvilket betyder at blæsere osv. kan spares væk.

Ved at parallekoble panelerne på 230VAC slipper man også for at en fejl på et panel tager hele anlægget ud af drift og panelerne kan være af forskellige størrelse, form, effekt og fabrikat, uden problemer.

Endelig kan der bruges mindre kobber til kablingen: 0.75 kvadrat i stedet for 4 eller 6 kvadrat, uden at tabet øges derved.


28. okt 2011 kl 20:14

Karl Lohse

Re: Det er svært at spå - især om fremtiden


Skal de ligefrem være individuelt _inverterede_, altså til 230 volt?

Ja, det er der mange fordele ved, først og fremmest at hvert panels DC arbejdspunkt optimeres til bedste effekt, på den måde handicapper et panel med skygge ikke resten af anlægget.

Dernæst er vi oppe i effektiviteter der ligner 96% for invertere, så tabet per panel er i størrelsesordnen 8W, hvilket betyder at blæsere osv. kan spares væk.

Ved at parallekoble panelerne på 230VAC slipper man også for at en fejl på et panel tager hele anlægget ud af drift og panelerne kan være af forskellige størrelse, form, effekt og fabrikat, uden problemer.

Endelig kan der bruges mindre kobber til kablingen: 0.75 kvadrat i stedet for 4 eller 6 kvadrat, uden at tabet øges derved.

Meget spændende læsning.

Jeg får 12 styks 300 Wp paneler (plus 1500 Wp varme hver - det er hybrid elektrisk/varme), og de skal monteres 4 i højden gange 3 i bredden. Aperturareal er i alt ca 26 m2. Jeg havde tænkt på at dele dem op i de 6 øverste og nederste, så de nederste kunne slåes fra. Men jeg havde tænkt mig at udføre kablingen således, at hver række skulle føres ind separat (dvs de to øverste rækker til at starte med kobles sammen, og de to nederste ligeså). Men det ville så være forberedt på at det senere kunne deles i fire.

Desværre tror jeg ikke jeg kan have ledninger til alle 12 paneler, da de sidder direkte sammen i en hel række.

Samler jeg alle 12 paneler giver det en samlet peak effekt på 3600 W, og en primær spænding på 336 V. Inverteren har kun to indgange, optimeret til 250-500 V, og jeg havde kun tænkt mig at trække et enkelt kabel mellem tag (2. sal) og inverter (stue-etagen)

Nogen invendinger?


28. okt 2011 kl 20:14

Jan Heisterberg

Fremtiden

Ja men dog: alle argumenterne er på bordet.

Men naturligvis skal der ske en vis udvikling af styre-elektronikken.
MEN, det lyder altå som om hvert panel skal knne leve sin egen verden ´meed sol/skygge/fejl/blade, orientering osv.

Med andre ord: een optimalt orienteret flade med paneler uden fejl er en utopi.,

Blive rprisen lav nok, så er der også basis for overkapacitet med træer som skygger en del af dagen.


28. okt 2011 kl 20:40

avatar

Martin Højriis Kristensen

Re: Det er svært at spå - især om fremtiden


Skal de ligefrem være individuelt _inverterede_, altså til 230 volt?

Ja, det er der mange fordele ved [...]

Tak for en god forklaring

Mange hilsner
Martin Højriis


28. okt 2011 kl 20:48

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Det er svært at spå - især om fremtiden

de skal monteres 4 i højden gange 3 i bredden.

Overvej seriøst at lave pladst til et par str. 46 vandret midt igennem området, hvis du har pladsen, det kunne blive rart at have hvis du skal der op en dag.


30. okt 2011 kl 17:25

Jan Heisterberg

Hvor mange kabler behøves ?

Kommentar til Karl Lohse:

Det virker som om kabler er din mindst udgift. Så hvorfor ikke etablerer størst mulig fleksibilitet ? Dvs. føre flest mulige kabler længst mulig ...
Og til et sted hvor du kan komme til kablerne ?
Jeg mener, måske er der god grund til kun at føre eet kabel fra taget, men hvorfor ikke føre flere kabler (flest mulige) frem til en samle-boks (eller krydsfelt) hvorfra du så trækker et (senere måske flere) kabler til inverter.

Jeg har selv glæde af samledåser til elvarme - som muliggør rekonfigurering aht. styring mv.


30. okt 2011 kl 17:55

Glenn Møller-Holst

Re: Det er svært at spå - især om fremtiden


...
Meget spændende læsning.

Jeg får 12 styks 300 Wp paneler (plus 1500 Wp varme hver - det er hybrid elektrisk/varme), og de skal monteres 4 i højden gange 3 i bredden. Aperturareal er i alt ca 26 m2. Jeg havde tænkt på at dele dem op i de 6 øverste og nederste, så de nederste kunne slåes fra. Men jeg havde tænkt mig at udføre kablingen således, at hver række skulle føres ind separat (dvs de to øverste rækker til at starte med kobles sammen, og de to nederste ligeså). Men det ville så være forberedt på at det senere kunne deles i fire.

Desværre tror jeg ikke jeg kan have ledninger til alle 12 paneler, da de sidder direkte sammen i en hel række.

Samler jeg alle 12 paneler giver det en samlet peak effekt på 3600 W, og en primær spænding på 336 V. Inverteren har kun to indgange, optimeret til 250-500 V, og jeg havde kun tænkt mig at trække et enkelt kabel mellem tag (2. sal) og inverter (stue-etagen)

Nogen invendinger?

Hej Karl

Ingen indvendinger - men tillykke.

-

Muligt forslag hvis du kan overkomme sådan en udfordring - ellers spring forslaget over.

Solcelleanlæg:
http://da.wikipedia.org/wiki/S...%A6g
Citat: "...
Hvis solcellepanelerne har forskellig orientering og vinkling, uens - eller mulighed for skygge, anbefales det at dele panelerne over flere elektriske strenge. Det bedste er i sådanne tilfælde én indbygget DC-konverter eller mikrovekselretter per panelgruppe.[1][2][3]
..."

[1]
A Power Converter for Photovoltaic Applications:
http://webfiles.portal.chalmer....pdf
Citat: "...[pdf-side 62:] Table II Values from energy efficiency- and cost-calculations...Note that even if the cost per module is 4-7 times the C-topology, the cost should be put in relation to the PV-module price, which is 450-600 Euro. This means if the energy production loss due to shading for topology C is greater than 10-20 %, decentralised topologies are more cost efficient..."

Apr 1, 2009, powerelectronics.com: Renewable Energy Through Micro-Inverters:
http://powerelectronics.com/po...409/
Citat: "...Even when it is operating flawlessly, a single-inverter topology can have a negative impact on system efficiency. In most instances, each solar panel has different control requirements to reach maximum efficiency..."

Video demonstration af progressiv skygge og blades virkning på et standard solcellepanel (højre): sunsil.dk: Video
http://www.sunsil.dk/video/


30. okt 2011 kl 18:49

Glenn Møller-Holst

Re: Det er svært at spå - især om fremtiden

Kig også på:

Solar micro-inverter:
http://en.wikipedia.org/wiki/S...rter
Citat: "...
A solar micro-inverter, also referred as microinverter or micro inverter, converts direct current (DC) from a single solar panel to alternating current (AC). The electric power from several micro-inverters is combined and fed into an existing electrical grid [AC-elnet].
...
The main disadvantage of the micro-inverter concept has, until recently, been cost. Because each panel has to duplicate much of the complexity of a string inverter, the costs are marginally greater. This offsets any advantage in terms of simplification of the individual components. As of October 2010, a central inverter costs approximately $0.40 per watt, whereas a micro-inverter costs approximately $0.52 per watt.[7]
...
Released in 2008, the Enphase M175 model was the first commercially successful microinverter; a successor, M190, was introduced in 2009. Encased in a lightweight aluminum enclosure, the M190 was designed to be mounted to the same "rails" used by the panels, typically located behind them where the DC cables emerged from the back of the panel. The M190 includes a CPU that uses power line communication to send status information when polled. A second device, the Envoy, periodically polls each inverter, then sends the information as a batch over the internet to Enphase.[19] The data is collected and presented every 15 minutes on their Enlighten web site.[20]
...
Enphase's success did not go unnoticed, and since 2010 a host of competitors have appeared.
...
Another approach is the power optimizer, which is essentially a DC-to-DC version of the microinverter - everything except the actual "inverter". The power optimizer has all the benefits of the microinverter in terms of maximum power point tracking performance, module isolation, monitoring etc, but is even smaller and simpler than the microinverter. The arrays are then connected to a string inverter as normal.
..."


03. nov 2011 kl 04:09

Karl Lohse

Re: Hvor mange kabler behøves ?

Kommentar til Karl Lohse:

Det virker som om kabler er din mindst udgift. Så hvorfor ikke etablerer størst mulig fleksibilitet ? Dvs. føre flest mulige kabler længst mulig ...
Og til et sted hvor du kan komme til kablerne ?
Jeg mener, måske er der god grund til kun at føre eet kabel fra taget, men hvorfor ikke føre flere kabler (flest mulige) frem til en samle-boks (eller krydsfelt) hvorfra du så trækker et (senere måske flere) kabler til inverter.

Jeg har selv glæde af samledåser til elvarme - som muliggør rekonfigurering aht. styring mv.

Jeg har da også tænkt mig at føre så mange kabler ud som muligt. Men jeg kan ikke dele de 12 paneler op i mere end 4 grupper, da panelerne sidde sammen i fire rækker af tre paneler. Hver af disse tre paneler monteres sammen direkte, og jeg tror ikke det vil være så nemt at føre kabler til hvert enkelt panel.

Et andet forhold er, at skal jeg trække strøm ud ved ca 30 volt DC er der potientielt større tab (lavere spænding). Desuden har jeg allerde investeret i inverter (og den har to indgange, optimeret til 250-500 volt ind).

Poul-Henning, har du overvejet solceller/solvarme i din helårsbolig? Undskyld min ignorance hvis det er beskrevet andetsteds.


03. nov 2011 kl 13:53

Jan Heisterberg

Kabling

Blot endnu en kommentar:
- kabellængderne er vel små (under 10 m)
- lavere kvadrat er vel relativt billigere (almindelig handelsvare)
- inverterne vil have nået teknisk forældelse på 25%-50% af anlæggets levetid.

Men selvfølgelig kan der også overinvesteres; måske bedre at kable om når behovet erkendes - det er bare ofte en længere, vanskeligere beslutning end en time med en skruetrækker i et koblingsfelt.


27. dec 2011 kl 11:26

Ulrik Wentzel


27. dec 2011 kl 15:07

Bjarke Mønnike

Re: Solceller æder af dine dagpenge

Man kan kun ryste på hovedet af tåbelovgivninger som denne.

Nu vil PHK nok ikke få de store problemer med denne lovgivning al den stund at han er rigtigt selvstændig erhvervsdrivende og derfor ikke er omfattet af lige disse tåbeligheder, men som jeg husker fra min egen selvstændighed, antageligt af rigeligt andre tåbeligheder


27. dec 2011 kl 18:46

Hans Henrik Hansen

Re: Solceller æder af dine dagpenge


Man kan kun ryste på hovedet af tåbelovgivninger som denne

- selvfølgelig! Men er det ikke et spørgsmål om at vælge korrekt (hensigtsmæssig) 'ordning', jf.:

Husk at bruge erhvervsordningen og ikke nettomålerordningen, det er meget bedre...
Kilde:

http://ing.dk/artikel/125261-s...0182


09. mar 2012 kl 12:36

Peter Eilskov Svarrer

Køb solstrømanlæg i spanien

Min ven kaj har fået sig et solstrømanlæg, se blog.

Han har regnet ud, at det er tjent hjem på 4 - 5 år.

Der er 16 solpaneler på taget - 24 batterier, specielt til dette formål - Inverter og relæer - Hvis der ikke er strøm nok, så suppleres der med strøm udefra.

Der er i bloggen, foto af: Solfangere, batterier, tallene fra displayet, faktura.

Ved optagelsen af billederne, var solen i meget dårlig vinkel i forhold til solpanelerne. Det var ikke klar sol den dag, men tynde skyer højt oppe.
Aflæsningen var 1,6 kw ved start, kl 10, og 3 timer senere, med solvinklen ca 45 grader på panelerne, var aflæsningen 2,7 kw.

Anlægget, med opsætning og tilslutning koster 24.000 euro.

Efter sigende, koster det dobbelt så meget i DK

Blog: søg på mit navn og blogspot - klik derefter på "hele min profil" - og vælg "kajs solstrøm"

Peter eilskov svarrer


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.