blogs kategori-billede

Amerikanske broer i forfald

Af Christian Munch-Petersen,  søndag 23. okt 2011 kl. 11:18

In New York krydser 17,5 millioner køretøjer hver dag en bro, hvor de bærende elementer er skadede eller under nedbrydning. I Pittsburg står det værst til, idet over 30 procent af broerne er skadede. Ialt drejer det sig om mere end 18.000 broer i USA.

Umiddelbart kollapser broerne ikke, selv om også det er sket. Værre er det, at en skadet bro er et problem, der ikke forsvinder af sig selv -  selv om politikerne prøver at tale sig væk fra problemet, fordi der mangler penge alle andre steder - i Afghanistan, til sundhedsvæsenet, til bankerne og til skattelettelser.

Hvis ikke pengene til brorenoveringen skaffes - præsident Obama havde oprindeligt lagt $50 Mia i posen til infrastrukturreparationer i sin America Job Act - vil et stigende antal broer skulle lukkes i de kommende år med store trafikproblemer til følge. Og så koster det samfundet penge.

Andy Herrmann, president-elect of the Amercan Society of Civil Engineers siger: "Most of the nation's bridges were designed to last 50 years, and today, roughly a third are already 50 years or older".

Se også det tidlige indlæg her på Byggebloggen om broers levetider:
http://ing.dk/artikel/123205-broers-levetid

Danske broer har det meget bedre - netop i disse år kører Vejdirektoratet og Banedanmark store renoverings og opdateringsprogrammer.

Da vi her på Byggebloggen er løsningsorienterede kunne man forslå amerikanerne: Indfør en brugerbetaling i form af en brændstofafgift på fx 50 cents pr. gallon indtil broerne er reparerede.



23. okt 2011 kl 14:09

Michael Eriksen

Heldig

Da vi her på Byggebloggen er løsningsorienterede kunne man forslå amerikanerne: Indfør en brugerbetaling i form af en brændstofafgift på fx 50 cents pr. gallon indtil broerne er reparerede.
Du er heldig du er i eksil i DK, for "over there" ville du hænge i den nærmeste lygtepæl for den slags rendyrket kommunisme :-) Meget kan man beskatte derovre, men ikke benzin.

Det glæder mig at du mener situationen er bedre i Danmark, men der er forskel på "bedre" og "god". Nutidens politikere lider af Grækenlands syndromet: Man bygger nyt stort og flot og så rører man ikke finger inden det får Akropolis-status og kan få EU financiering.


23. okt 2011 kl 14:31

avatar

Christian Munch-Petersen

Re: Heldig

Hej Michael - tak for indlægget.

Jeg ved godt fra familie i US at benzin-beskatning er noget værre noget.

På den anden side er lukkede og/eller kollapsede broer heller ikke populært.

Derfor skal der penge til og det må enten være skattepenge - eller brugerbetaling.

Man kunne forestille sig betaling for den enkelte brokrydsning - endda af den enkelte skadede bro. "Please pay 5 bucks for passing this damaged structure. Your money will used to make the bridge safe in the future!".

Det kræver bare så meget administration at fixe dette.

Derfor er en brændstofafgift så meget billigere og lettere at administrere.

Iøvrigt er du urimeligt negativ overfor danske politikere. Anerkend dog, at de HAR skaffet penge til de danske broer.

Når der er så meget ævl om kloakker, der det fordi en kloak er et kommunalt ærinde (fra den gang man sendte lortet ud i den nærmeste sø). Og staten og kommunerne er sådan lidt onde i sulet på hinanden.

Det svarer til den realitet, at du sikkert hellere vil give skattepenge til vejene tæt ved din bolig - end et sted langt væk fra, hvor du bor.


23. okt 2011 kl 14:52

Thomas (bbb) Hansen

Forsvaret

Nu ville man heller bruge penge eller skatte$ på forsvaret end infrastruktur i USA.

USA ligger ikke så langt fra Danmark i skat, men penge brugt på infrastruktur er kommunisme.

Og det er deres valg.

Mener det er 600 mia$ USA bruger på deres forsvar imod ?? at deres soldater bruger deres tid på at sove.

Men igen, det er deres valg.


23. okt 2011 kl 14:58

Michael Eriksen

Re: Heldig

Når der er så meget ævl om kloakker, der det fordi en kloak er et kommunalt ærinde (fra den gang man sendte lortet ud i den nærmeste sø). Og staten og kommunerne er sådan lidt onde i sulet på hinanden.

Det svarer til den realitet, at du sikkert hellere vil give skattepenge til vejene tæt ved din bolig - end et sted langt væk fra, hvor du bor.
Det har du ganske ret i, men jeg ved lidt om hvordan veje er i København, mens jeg ikke har den fjerneste ide om tilstanden i Struer.

Du har ganske ret i at det er gedemarked med ansvarsfraskrivelsen mellem kommuner, regioner og stat, men som borger er jeg altså ret ligeglad. Jeg kan ikke undlade at betale min kommuneskat men betale min statsskat med glæde. Så jeg føler mig berettiget til en helhedsvurdering.

Men dit indlæg er om generel vedligehold og jeg synes der er plads til forbedringer (tog, broer, veje, kloaker, afvanding ved skybrud). Nogen vil meget hellere bygge en ny Borgmester Jensensvej end vedligeholde den gamle Ex-borgmester Hansensvej. Hvis du er cyklist i det storkøbenhavnske er du ikke i tvivl om hvad jeg mener. Københavnske cyklister får ikke nyresten - de knuses helt automatisk...


23. okt 2011 kl 17:20

Bjarke Mønnike

Re: Heldig

<<<<<Københavnske cyklister får ikke nyresten - de knuses helt automatisk...>>>>

Af højrsvingende lastbiler ??


23. okt 2011 kl 18:05

avatar

Christian Munch-Petersen

Seriøsitet tak

Hvorfor sådan et indlæg som Bjarkes her ovenfor?

Det er udenfor emnet og userisøst i forhold til Michaels indlæg.

Og så gør man ikke grin med noget så alvorligt som dødsulykker med cyklister.


23. okt 2011 kl 22:55

Bjarke Mønnike

Jame så lad os da være seriøse

Hvorledes kan det være, at romerne kunne lave en beton bygning, Pantheon, der står idag, men ingen bygherrer magter at lave en skole, endsige et rådhus idag ,der kan holde, uden at det som her i Allerød er blevet revet ned inden det blev 30 år på grund af gedigent byggesjusk.

Men amerikanske benzinpriser det er seriøst snak her på stedet, Undskyld mig !

Amerikanerne lever med deres teknik og mangel på vedligeholdelse som vi lever med vores......og vores vedligeholdelse af vor infrastruktur er second to none......rend mig...jeg skal gerne tage dig med til vore skoler, der er i forfald...jeg kommer ofte på Lillerød og Engholmskolerne i Allerød og Frederiksborg gymnasium i Hillerød, for ikke at forglemme Katrinedalskolen i Vanløses skandaløse vinduer, der stadigt bærer mine initialer fra dengang jeg gik der for 50 år siden. Pilrådne.

Vi har lige fået repareret vore kanter på vor vejbroer heroppe, tiltrængt, de er også helt fra 1978 og derfor oldgamle , men vor Jernbane viadukt fra 1933 er blevet fordoblet med en klog konstruktion mage til i 2006, uden der er lappe så meget som et hul i den gamle.

.Hvad kunne romerske og førkrigs ingeniørerne den gang som de nuværende genier ikke magter idag ?


23. okt 2011 kl 23:14

Thomas (bbb) Hansen

En bro

En bro/vej bliver nok udsat for lidt mere "stress", end set før.


23. okt 2011 kl 23:32

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Jame så lad os da være seriøse

Hvorledes kan det være, at romerne kunne lave en beton bygning, Pantheon, der står idag, men ingen bygherrer magter at lave en skole, endsige et rådhus idag ,der kan holde, [...]

Bjarke, du er godt klar over at romerne byggede en masse betonbygninger som styrtede ned om ørene på dem allerede dengang ?

Det skete ofte at hele "Insulæ", lejlighedsbygninger, styrtede i grus på grund af byggesjusk.


24. okt 2011 kl 00:36

Torsten Pedersen

Mer Rom-ting

Beton:
http://en.wikipedia.org/wiki/R...rete

Vedligehold:
http://en.wikipedia.org/wiki/R..._use
http://ing.dk/artikel/121604-i...9891

Og for at bakke op til det mere generelle:
http://en.wikipedia.org/wiki/D...pire
Selv tror jeg mest på Edward Gibbons forklaring.


24. okt 2011 kl 08:17

Martin Nielsen

Re: Forsvaret

Nu ville man heller bruge penge eller skatte$ på forsvaret end infrastruktur i USA.

USA ligger ikke så langt fra Danmark i skat, men penge brugt på infrastruktur er kommunisme.

Og det er deres valg.

Mener det er 600 mia$ USA bruger på deres forsvar imod ?? at deres soldater bruger deres tid på at sove.

Men igen, det er deres valg.

Var renovering, og vedligeholdelse af amerikanske broer, så ikke en udmærket "military training exercise" for de amerikanske ingeniør-tropper?


24. okt 2011 kl 08:17

Bjarke Mønnike

Re: Jame så lad os da være seriøse

Ja men så må jeg indrømme at der i bygningsindustrien er "business as usual" på 2000. år :o) Hvor man idag i England river betonboligblokke ned på grund af byggesjusk og man også er igang her i landet flere steder. I Rødovre er der også et par insulæ der skal have en dynamitkur.

Så jeg lægger mig fladt ned og indrømmer, at der ikke sket de store ting siden romerne.

Jeg har det med at holde ferie ved siden af en romersk bro, der ved flere lejligheder har vist, at når romerne besluttede sig for at lave kvalitet ,så var det kvalitet. Ved Kejser Hadrians "sommerhus" i Provence, Vaison la Romaine idag ,er der er en bro over floden Ouveze

http://www.panoramio.com/photo...795?
source=wapi&referrer=kh.google.com

På billedet ser man floden løbe fredelig under broen ,hvorpå selv tunge lastbiler kører over hver dag, men i 1992 kom der en springflod der rev halvdelen af byen ned og dræbte over hundrede personer.

Slugten hvorover broen går blev fyldt med med alt hvad floden havde revet med og vandstanden gik 2 meter over broens rækværk. Broen er normalt 18 meter over dagligt vande. Da vandet var væk kunne man konstatere at rækværket og store dele af byen var væk men selve broen var uskadt.

Var jeg blevet en uge mere i byen havde jeg ikke kunne skrive dette, da de fleste døde kom fra campingpladsen der lå nede ved floden før broen!!

Ærgerligt ikke :o)



24. okt 2011 kl 12:01

avatar

Torben Mogensen

Re: Forsvaret

Var renovering, og vedligeholdelse af amerikanske broer, så ikke en udmærket "military training exercise" for de amerikanske ingeniør-tropper?

Uh ha, nej. Det ville jo være unfair konkurrence overfor de private entrepenører. Samme argument bruges også herhjemme mod at sætte arbejdsløse og værnepligtige til at lave infrastrukturforbedringer.


26. okt 2011 kl 12:38

Anders Bargmann

Re: Jame så lad os da være seriøse



.Hvad kunne romerske og førkrigs ingeniørerne den gang som de nuværende genier ikke magter idag ?


Absolut intet.

I det gamle Rom var der bare penge nok til at lave håbløst overdimensionerede konstruktioner. En sjælden gang har det så vist sig nok til at kompensere for den viden, vi har i dag.

Det samme gælder katedraler, slotte og andet, der har stået meget længe. De er opført med en sikkerhedsfaktor, der vil noget - og det har kompenseret for den manglende viden.

I øvrigt er der sikkert styrtet langt flere bygningsværker sammen den gang end i dag.Næste gang byggede man tykkere mure og søjler, og sådan blev man ved.


26. okt 2011 kl 13:25

Martin Nielsen

Re: Forsvaret

Uh ha, nej. Det ville jo være unfair konkurrence overfor de private entrepenører. Samme argument bruges også herhjemme mod at sætte arbejdsløse og værnepligtige til at lave infrastrukturforbedringer.

Jeg kan godt se logikken i det du skriver, men dog samtidigt se en vis dobbeltmoral, i og med at samfundstjeneste jo også mindsker arbejdsudbudet.
Logikken er på en måde lidt den samme som med de supermarkeder i Danmark, der gerne vil sælge overskudsvarmen fra deres køleanlæg som fjernvarme men som ikke kan gøre dette økonomisk pga afgiftsregler og dermed lukker varmen ud til gråspurvene ( http://ing.dk/artikel/103068-s...ne). De amerikanske ingeniørtropper skal lærer at styrke en bro så deres kampvogne kan køre over den, men gør det på et træningsområde, hvor deres potentielt samfundsnyttige arbejde forbliver potentielt...
Mon ikke det var muligt at finde en løsning så vi nu udnytter de samfundsressourcer vi nu engang har?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.