Tingenes rette navn

Artiklen handler faktisk om sjældne jordarters metaller! Hvorfor så ikke skrive det?

andre markeder?

Hvorfor tager det mange år at genåbne eller åbne helt nye miner?

Verdens (største?) økonomiske supermagt!

Når en så kompetent videnskabsjournalist som Jerns Ramskov bliver sat til at omtale dette handelspolitiske træk fra Kina, så er det forståeligt ud fra den vinkel, at netop "de sjældne jordarters metaller" er uhyre interessante indenfor al moderne metallurgi og materialteknologi til elektronik.

Langt vigigtigere er imidlertid de signaler, disse poltiske træk - og især resten af verdens passivitet - fortæller om det nye økonomiske hieraki i verden:
Ingen anden end verdens stærkeste økonomiske supermagt ville komme godt afsted med så enorme brud på WTO-reglerne og "god handelsskik", som dette er.

Når USA på godt og ondt fremturer med sit militær forskellige steder i verden, må vi også bare bukke og applaudere eller tie stille, da deres militære styrke er overvældende - og desuden uundværlig for "den frie verdens" forsvar mod diktaturer og teokratier.
- Sådan har vi nu også fået det med mht. Kinas handelspolitik.

I Stedet for at græde over det, kan danskerne dog vælge at glæde sig.
Kineserne mangler meget af den brede ekspertviden, der er så typiskt for dansk erhvervsliv. De mangler desuden den kreativitet og omstilbarhed, der kendetegner små selvejende virksomheder med høj kompetence - ikke mindst den kompetence, det giver at befinde sig midt i et af verdens mest moderne enklaver.

Da kinesernes kvantitative produktionspotentiale er enormt, betyder det ikke så meget for dem, hvad denne kompetence koster, og afprøvede, stabile og effektive produktionsanlæg er i denne sammenhæng så vigtig, at prisen er underordnet.

Danskerne skal derfor ikke stræbe efter at producere vindmøller i al evighed - kun udvikle og evt. producere de vigtigste elektroniske komponenter og software samt produktionsanlæg.

>>> Amerikansk industrigigant: »Danmark er fødevareteknologiens Silicon Valley«
Den amerikanske industrigigant SPX satser på det hurtigt voksende globale fødevaremarked. De har derfor etableret sig i Danmark gennem opkøb af tre procesvirksomheder, som har ingeniørekspertise og kvalitetssans, de kan ikke finde andre steder. <<<
http://ing.dk/artikel/121485-a...lley

Der er for øjeblikket næsten 500 millioner kinesiske familier, der på traditionel vis går på markedet hver dag og køber råvare for derefter at bruge en hel arbejdsdag på at tilberede det til familien.
Disse "uproduktive" husmødre vil industrien snart kunne bruge, og da kan de fattige kinesiske bønder også spare meget tid ved ikke at skulle tilbringe den halve tid på et marked, men i stedet kunne levere til fødevarerindustrier, der kan videreforædle det til mere eller mindre færdiglavet mad, som en udearbejdende husmor har tid til at servere.
- Her ligge der et enormt potentiale for det udskældte danske landbrug og deres forarbejdnings- og leverandørindustrier.
- Forudsat altså, at den fissefine nedladenhed overfor dansk fødevareindustri afløses af den respekt og beundring, den fortjener.

Mvh Peder Wirstad

Re: Verdens (største?) økonomiske supermagt!

fissefine

Kan det forundre nogen?

Når man opnår en monopollignende stilling på et marked, er det kun naturligt, at man vil optimere fortjenesten, så meget man kan. Det er det kineserne gør, og det er det feks, olieselskaberne med flere gør. Eksempelvis er det forbløffende ens prisniveauer Shell, Statoil, Exxon mv. har, selv om der er stor forskel på literprisen, om den er hentet i nordsøen, en arabisk ørken eller i rusland.
Når vesten ser passivt til, at kineserne via en statsstyret økonomisk ekspansion, opnår monopoler og andre fordele, er vi selv ude om det. Det eneste fornuftige vi kan gøre, er at holde gang i vores egne nøgleindustrier. Eventuelt via statsstøtte. Den kinesiske metode er også en indirekte statsstøtte, idet den økonomiske udvikling styres målrettet fra politbureauet.
Når vore politikere og økonomer prædiker, at vi KUN skal se vores økonomi i et kapitalistisk perspektiv, skyder vi os selv i foden. Det synspunkt har vores økonomiske modstandere i Kina nemlig ikke.
Mvh.
Jan

Re: Tingenes rette navn

Jørgen Holm-Jensen mener det rette navn er 'de sjældne jordarters metaller' i stedet for blot 'de sjældne jordarter'.

De sjældne jordarter er den betegnelse, jeg har lært, og den er fuldt acceptabel både i følge Den Store Danske Encyklopædi
http://www.denstoredanske.dk/I...rter

og wikipedia
http://da.wikipedia.org/wiki/S...rter

Re.: Re: Tingenes rette navn

Ingen af de angivne kilder tjener som retningsgivende for korrekt, dansk sprogbrug; de registrerer blot katastrofens omfang.

Et teknisk tidsskrift burde være i frontlinien, når det gælder at udtrykke sig korrekt og præcist. En jordart er ganske enkelt noget andet end et metal og derfor er det vildledende at bruge ordet 'jordart' i stedet for ordet 'metal'.

Re: Re.: Re: Tingenes rette navn

jørgen holm-jensen har altså ret. Der er pokker til forskel på et mineral og et metal. Eksempel:
Ceria er en sjælden jordart.
Cerium er en sjælden jordarts metal.

Men det er blevet kutyme at maltraktere danske fagtermer. Ingen generer sig jo længere for at sige "titanium" når man mener titan (det er endda accepteret i ordbøger) eller "tungsten" når man mener wolfram.

Rolig Nu

Jorden har ikke mangel på disse jordarter , det er politik

Re: Re.: Re: Tingenes rette navn

I følge Den Store Danske Encyklopædi er dækker de sjældne jordarter og sjældne jordarters metaller over nøjagtigt det samme: En betegnelse for grundstofferne scandium, yttrium samt lanthaniderne.

Daligsprog/videnskabelig nøjagtighed

"Sjældne jordarters metaller" kan selvfølgeligt ikke være det samme som "sjældne jordarter".

På engelsk heder "[de] sjældne jordarter": "rare earths minerals".
På dansk ville det være smør på flæsk at sige det, da "jordarter" og "mineraler" næsten er sammenfaldende. - Desuden er grunden til ordet "sjældne" i betegnelsen ikke, at selve metallet er så sjældent (gennemsnitligt som kobber), men at de mineraler (malme), der indeholder metallerne, er sjældne.

INGENIØREN har i forskellige artikler om emnet det sidste år brugt i hvert fald disse benævnelser:
"Sjældne råvarer"
"Sjældne metaller"
"Sjældne jordmetaller"
"Sjældne jordarter"
"Sjældne jordarters metaller"

Uanset, hvad gamle ordbøger siger, så er der åbenbart brug for en "oprensning" af sproget, så det er mere naturvidenskabligt korrekt - og da er INGENIØREN vel et medie, der burde gå foran?


Mvh Peder Wirstad

Bjergarter, jordarter, mineraler og ....

Bjergarter, jordarter, mineraler og grundstoffer.
For at klare begreberne lidt: Bjergarter (f.eks. granit og gnejs) nedbrydes til jordarter, der evt. med tiden omlejres til andre bjergarter. Bjergarter og jordarter (med undtagelse af muldjord) er sammensat af mineraler (kvarts, glimmer, feldspat, begblende oma.) De enkelte mineraler er (ikke sjældent komplekse) kemiske forbindelser af grundstoffer, hvoraf mange er metaller. Således er almindeligt hvidt, dansk strandsand en blanding af kvarts, granat, magnetjernsten og enkelte andre (plus en del snavs). Magnetjernsten kan beskrives kemisk som jerntrioxid = Fe2O3, der er en glimrende jernmalm, hvoraf man kan udvinde jern; d.v.s.: isolere grundstoffet jern.

I f.eks. geografibøger ses ordet 'mineraler' brugt som en fællesbetegnelse for naturlige forekomster, der har et økonomisk potentiale derved, at de kan danne basis for industriel fremstilling af anvendelige stoffer -- det kan være i form af kemiske forbindelser ( f.eks. kalk, gibs, bordsalt) eller grundstoffer som rene metaller eller metalloider (f. svovl, brom, iod).

Den dag man finder på at anvende sjældne jordarter til fremstilling af andet end sjældne jordarters metaller, får journalister, der synes at måle deres indflydelse på, hvor meget de kan fordærve det danske sprog, et virkeligt problem. I deres verden vil det se ud, som om man udvinder grundstoffer fra andre grundstoffer.

Ikke, fordi jeg tror, at det vil bekymre dem videre!

Re:Re: Re.: Re: Tingenes rette navn

Hvad er egentligt forskellen på titan/titanium og wolfram/tungsten?