EU’s kvotemarked styrer mod fiasko
Den laveste pris på CO2-kvoter i toethalvt år gør det til en god forretning for virksomheder og energiselskaber at holde fast i de fossile brændsler. Nyt direktivforslag kan gøre udledning helt gratis.
CO2 kvoteprisen skal være tre gange så høj som nu, hvis den skal stimulere energiselskaberne og store virksomheder til investere i vindmøller i stedet for kul. (Foto: Axel Schmidt)
Læs også
-
Ekspert: Lavpris på CO2-kvoter er katastrofal for grøn energi
Læs mere om
Dokumentation
Stik imod hensigten bliver det billigere og billigere for energiselskaber og industrier i EU at fortsætte med at anvende fossile energikilder og udlede store mængder CO2.
I går formiddag nåede prisen for at udlede et ton CO2 på EU’s kvotemarked – som egentlig skulle få virksomhederne til at omstille til vedvarende energi - det laveste niveau i to et halvt år. Nemlig 9,90 euro eller 74,25 kroner for et ton CO2.
Det er knap en tredjedel af prisen for tre år siden og afspejler, at der er alt for mange kvoter i omløb på markedet for CO2-udledningstilladelser.
Det bekymrer energiselskabernes interesseorganisation Dansk Energi, fordi så lav en pris ikke stimulerer til at omstille til grøn energi:
»Hvis f.eks. vindmøller på land skal gøres rentable i forhold til fossil elproduktion, så skal kvoteprisen op omkring 30 euro pr. ton, dvs. en tredobling,« siger Charlotte Søndergren, chefkonsulent i energiselskabernes interesseorganisation Dansk Energi til dagbladet Information.
Frygter for nulpriser
Anders Eldrup, administrerende direktør i Dong Energy kalder grundlæggende kvotesystemet for et fornuftigt system til at sikre, at vi får mest mulig grøn energi for pengene:
»Men forskellige årsager har gjort, at kvoteprisen længe har været for lav til for alvor at få den grønne omstilling til op i gear,« siger han til avisen.
Charlotte Søndergreen frygter, at situationen bliver endnu værre med EU’s kommende energieffektiviserings-direktiv. Ifølge forslaget skal EU’s energiforbrug reduceres med 20 procent i 2020:
»Hvis man får et bindende energisparemål for EU uden samtidig at skære ned på mængden af CO2-kvoter, så bliver kvoteprisen simpelthen nul,« siger hun.
Connie vil stramme loftet
Af samme grund har klimakommissær Connie Hedegaard efter intern strid i Kommissionen fået indføjet i direktivforslaget, at kvoter kan pilles ud og kvoteloftet strammes, hvis gennemførte energibesparelser mindsker behovet for kvoter og dermed får prisen på dem til at dykke yderligere.
»Men det er meget indirekte formuleret, og direktivet i sig selv er stadig kun et forslag,« påpeger Charlotte Søndergren.
EUs CO2 kvotesystem sætter et samlet loft over, hvor meget CO2 EU-virksomhederne i alt må udlede. Inden for dette loft har de enkelte virksomheder fået tildelt et antal kvoter, som så kan handles virksomhederne imellem.
Da den nuværende ordning med et kvotesystem blev indført i 2008, regnede EU-Kommissionen med, at det fastsatte CO2-loft var stramt nok til at sikre kvoteknaphed og en stigende pris på udledning.
Den stigende pris skulle have givet energisektoren og industrien et tiltagende incitament til at investere i energibesparelser, vindkraft eller anden vedvarende energi.






