blogs kategori-billede

Update: Alt GO for lørdagens raketaffyring på Refshaleøen.

Af Peter Madsen ,  fredag 21. okt 2011 kl. 08:56

Alt er GO for lørdagens test af HATV motoren.

Vi forventer pænt vejr uden nedbør. Svag vind i en fornuftig retning for testen, men overskyet.

Tankningen af den trofaste HATV motor starter i aften ved 1800 tiden.

Vi forventer motoren i bænken og klar til tænding imorgen kl 1200.

Vil man opleve testen skal man ankomme mellem 1030 og 1130 imorgen.

Børn skal være i følge med voksen, og jeg anbefaler men ser nogle youtube klip af rumfærgeopsendelser med dem - så har de en fornemmelse af hvad det går ud på - visuelt og akustisk.

Vi glæder os til en god test sammen med jer...!

Peter Madsen

21. okt 2011 kl 09:31

Morten Brønsby

En ting til huskesedlen

Da jeg var til sidste motortest havde jeg ikke tænkt på at tage en kikkert med - men det har jeg denne gang!

Vi ses!

21. okt 2011 kl 11:34

Jens Lindhard

En anden ting til huskesedlen

Husk nu, at tage en video til dem der bor i Jylland.

mvh

Jens Lindhard :-))

21. okt 2011 kl 13:49

Christian Andersen

Rumfærgeopsendelser?

Jow, efter man så har set de opsendelser på YouTube, så skal man nok også huske at fortælle poderne at der altså ikke kommer en egentlig opsendelse på lørdag.

22. okt 2011 kl 09:50

Troels Gripping

Fingers Crossed

Fingers Crossed for a successful test Saturday -with huge amounts of data.

-ALL Systems cehck, alt er klar til turen, -desvære går turen bare til LEGOland i dag. -så håber der er en video snas eller 2 på nettet i aften af testen i dag.

Jylland Check for test-firering
-Troels og Lucca

22. okt 2011 kl 14:05

Elias Holm

Tak for en god test!

Tak for en vellykket rakettest! Det var helt utroligt at være så tæt på at man kunne mærke kræfterne fra raketten og se den impornerede dampsky med ens egne øjne. Det var en meget unik oplevelse!

Her er en video jeg har optaget fra rakettesten: http://www.youtube.com/watch?v...EhQQ (Dette er den korte udgave)

22. okt 2011 kl 14:18

Bill Selmer Jensen

Re: Tak for en god test!

Tak for en vellykket rakettest! Det var helt utroligt at være så tæt på at man kunne mærke kræfterne fra raketten og se den impornerede dampsky med ens egne øjne. Det var en meget unik oplevelse!

Her er en video jeg har optaget fra rakettesten: http://www.youtube.com/watch?v...EhQQ (Dette er den korte udgave)

Tak for en god video - det er fedt at der bliver lagt en video så hurtigt ud efter test - kunne desværre ikke selv være til stede denne gang.

Er spændt på at høre konklusion omkring design/se billeder af jet vanes.

Det virker som om denne HATV ”på filmen” er en smule kraftigere end den sidste HATV der blev affyret?

22. okt 2011 kl 15:18

Elias Holm

Billeder

Sådan så har jeg lagt billederne op på et google webalbum. Der er også billeder af strålerorene.
https://picasaweb.google.com/1...011#

22. okt 2011 kl 15:40

Peter J. Hansen

Re: Billeder

Der er også billeder af strålerorene.

De ser sgu noget svedne ud - skal de absolut sidde der hvor temperatur og tryk er højest?

Findes der tal på temperatur og tryk som funktion af afstanden til dysen?

Et større ror længere ude, måske.

Eller måske ror der er monteret tangentialt i stedet for radialt, så de ikke stikker snuden ind hvor de største kræfter findes.

22. okt 2011 kl 15:49

De stråleror der er lavet af grafit ser ikke gode ud. Men der er et stråleror der er lavet af kobber og det er der ikke sket noget som helst med, ud over det er blevet lidt sort. Så det ser ud til at stråleror af kobber er vejen frem.

22. okt 2011 kl 16:02

Peter J. Hansen

Re: Billeder

Så det ser ud til at stråleror af kobber er vejen frem.

Er det ren kobber? Uden aktiv køling?

Wolfram-kobber ser ud til at have endnu bedre egenskaber mht. varmeledning og -resistens, men det er jo nok ikke billigt ...

Også molybdæn-kobber kunne være interessant ...

22. okt 2011 kl 16:59

avatar

Peter Madsen

Hvem var det der vandt i dag ?

Det var dem fra CS a´

-Vi går i detaljer med resultater af dette i en artikel på mandag i ing.dk - og vi hos CS tænker helt igennem hvad det var vi målte.

Det var wolframkobber vi benyttede til den afprøvede metal jet vane.

Det virkede fuldkommen overlegent - og så siger jeg ikke mer...vi skal se på alle tallende og studere vanen ( for at se om vi måske kan finde en ridse eller noget andet der kan indikere at den faktisk er brugt...)

Forvent en artikel på ing mandag med de helt endelige data.

Men jeg er ved at flække, så bredt er smilet. Yes !

Peter Madsen

22. okt 2011 kl 17:57

Dan von Donner

Tungsten

Jeg ville blot høre hvorfor Tungsten ikke er afprøvet?

Men fandt ud af det er det - min fjollede fejl :)

22. okt 2011 kl 17:57

Morten Rasmussen

Re: Hvem var det der vandt i dag ?

Godt gået Peter!

Det ser ud til at I har cracked endnu et lille problem på vejen til kosmos. Nyd endnu en sejr, det er velfortjænt :)

/mollemand

22. okt 2011 kl 18:26

Peter J. Hansen

Re: Hvem var det der vandt i dag ?

Godt gået!

Denondelyneme :-)

22. okt 2011 kl 21:37

Thomas (bbb) Hansen

Re: Hvem var det der vandt i dag ?

Tillykke og så har i noget at tage med til den 26. Altså sådan mentalt.

22. okt 2011 kl 21:38

Bill Selmer Jensen

Re: Hvem var det der vandt i dag ?

Det var dem fra CS a´

-Vi går i detaljer med resultater af dette i en artikel på mandag i ing.dk - og vi hos CS tænker helt igennem hvad det var vi målte.

Det var wolframkobber vi benyttede til den afprøvede metal jet vane.

Det virkede fuldkommen overlegent - og så siger jeg ikke mer...vi skal se på alle tallende og studere vanen ( for at se om vi måske kan finde en ridse eller noget andet der kan indikere at den faktisk er brugt...)

Forvent en artikel på ing mandag med de helt endelige data.

Men jeg er ved at flække, så bredt er smilet. Yes !

Peter Madsen

Super spændende, og tillykke hvis dine formodninger holder stik - ja det ser ikke ud som om jet vanen er slidt på billedet - spændende og se om den har samme mål/vægt etc. om der er eroderet noget materiale af - glæder mig til artiklen...

23. okt 2011 kl 11:09

avatar

Martin Højriis Kristensen

Re: Hvem var det der vandt i dag ?

Det var wolframkobber vi benyttede til den afprøvede metal jet vane.
Det virkede fuldkommen overlegent

På en eller anden måde falder det hele på plads. At udnytte varmeledningsevnen og varmekapaciteten i et forholdsvist simpelt materiale er meget mere CS end diverse eksotiske materialer. Hvis varmekapaciteten udfordres kan det jo løses simpelt ved at øge massen, eller mere kompliceret ved at køle med ilt eller helium, eller vand for den sags skyld.

Havde i en temperaturprobe på kobberet, eller er det planen næste gang?

Mange hilsner
Martin Højriis

23. okt 2011 kl 13:46

Niels Foldager

Re: Hvem var det der vandt i dag ?

Martin Højriis Kristensen:

Havde i en temperaturprobe på kobberet, eller er det planen næste gang?

Ja. det havde vi.

:-)

23. okt 2011 kl 16:02

avatar

Martin Højriis Kristensen

Re: Hvem var det der vandt i dag ?

Havde i en temperaturprobe på kobberet, eller er det planen næste gang?

Ja. det havde vi.

Så kan du jo nok godt regne mit næste spørgsmål ud :-)
Men jeg skal måske tolke din smiley derhen at det kunne være noget af det der er forbeholdt den kommende artikel om emnet?

Mange hilsner
Martin Højriis

23. okt 2011 kl 17:01

Niels Foldager

Re: Hvem var det der vandt i dag ?

Så kan du jo nok godt regne mit næste spørgsmål ud :-)

Om den var forbundet til måleudstyr?

Det var den skam.

23. okt 2011 kl 18:51

Tobias Tobiasen

Hvordan mon der styres

Jeg er meget spændt på at høre hvordan I vil ende med at styre rakketen ved hjælp af disse.
Det er vel ret besværligt at finde ud af hvor meget der skal justeres på rorerne for at ændre retning uden at ændre for meget. Er det noget der kan testes i prøvestanden eller skal rakketen flyve før man kan teste det?

Skal der skrives noget software der kan justere lidt på rorene, måle effekten på retningen og så justere lidt mere? Eller kan I udtænke noget snedigt mekanisk system der automatisk holder kursen?

Vil den nye raket også rotere? Og hvad gør det ved styringen?

23. okt 2011 kl 21:47

Niels Foldager

Re: Hvordan mon der styres

Tobias Tobiasen:

Er det noget der kan testes i prøvestanden eller skal rakketen flyve før man kan teste det?

Både ja og nej. De elektro-mekaniske systemer til styringen kan testes i prøvestand. Men de reguleringstekniske sider kan kun testes med computersimualtioner og under flyvning.

Skal der skrives noget software der kan justere lidt på rorene, måle effekten på retningen og så justere lidt mere? Eller kan I udtænke noget snedigt mekanisk system der automatisk holder kursen?

Styringen vil være softwarereguleret på basis af løbende IMU-data.

Vil den nye raket også rotere? Og hvad gør det ved styringen?

Raketten skal ikke rotere. Derved opstår netop behovet for aktiv styring, som også HEAT-1X demonstrerede. Principielt kan den aktive styring tage sig af det, men momentet fra stråleror er ikke så stort, da de sidder tæt ved rakettens længdeakse. Så der suppleres mest sandsynligt med en anden anti-spin mekanisme, såsom rollerons.

23. okt 2011 kl 22:17

Tommy Johansson

Re: Hvordan mon der styres

Hvis de monteres som 4 X1 ror kan de da bare "roll"
Som 2X2 har I kun "Yaw," og "Pitch"

24. okt 2011 kl 08:21

Mogens Kjær

Re: Hvordan mon der styres

Hvis de monteres som 4 X1 ror kan de da bare "roll"

Som 2X2 har I kun "Yaw," og "Pitch"

Undskyld mig, men du undervurderer da vist CS temmeligt meget!

24. okt 2011 kl 17:00

Henrik Halle

Styring

Hvordan kommer Heat2x til at styre efter MECO?

Der er da en hel del flyvetid efter MECO ikke?

Henrik

24. okt 2011 kl 19:11

avatar

Martin Højriis Kristensen

Re: Styring

Hvordan kommer Heat2x til at styre efter MECO?

Der vil formentligt være begrænset grund til at styre efter MECO. De to største kilder til kursafvigelser er jetstrålen og atmosfærisk påvirkning, og de er væk efter MECO.

Men ellers har der tidligere været snak om en ottekantet koldgas RCS enhed til rumskibet. Der er vist et billede på facebook-gruppen.

Mange hilsner
Martin Højriis
Nyvalgt Kassemester for CSS

28. okt 2011 kl 15:25

Marius Madsen

Logo :)

Personligt glæder jeg mig til at se en HATV tegne CS logo i luften over bornholm :)

mvh marius

Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.