blogs kategori-billede

IPCC-gate

Af Troels Halken,  torsdag 20. okt 2011 kl. 18:34

IPCC skulle være en organisation af nogle af verdens skarpeste videnskabsmænd og -kvinder inden for klimavidenskab, og dens formål er at skabe et objektivt billede af truslen fra menneskeskabte klimaforandringer til politikere og regeringer verden over, gennem en evaluering af state-of-the-art klimavidenskab. IPCCs klima rapporter anses af fortalerne for katastrofale menneskeskabte klimaforandringer (i det følgende forkortet CAGW) som værende biblen og det som står deri er den højeste sandhed. Sådan bliver den også fremstillet i medierne, af politikere og af mange videnskabelige organisationer. Kort sagt, IPCC er den højeste standard.

IPCC bygger på en forudsætning om et autoritets argument. Altså at fordi argumentet kommer fra en autoritet (her IPCC), så må det være rigtigt. Det er i sig selv en forkert antagelse, da ens argumenter ikke bliver mere valide fordi de kommer fra en autoritet. Men det kan til tider virke, hvis autoriteten har etableret en track-record og har nogle værdier, der efterleves, som understøtter dette. Det er dog langt fra tilfældet med IPCC, som mange eksempler viser.

IPCC er før blevet kritiseret og med god grund. Bla. Er der sagen fra 1992, hvor S. Fred Singer beskyldte Ben Santer for an ændre i det vigtige kapitel 8 om menneskets indflydelse på klimaet. Santer beskyldes for at fjerne alle usikkerhederne, så kapitlets konklusioner kom i overensstemmelse med Summary for Policymakers, der sagde at der var en klar menneskelig indflydelse. Noget de fleste af forfatterne var uenige i.

Senere har vi Climategate, hvor insider emails blev lækket til offentligheden. Det var ikke et kønt syn og gjorde intet for at øge tilliden til IPCC og mange af de implicerede var lead authors for IPCC. Se selv de vigtigste her. Selv hockeyteamets IPCC insidere, skriver om hvordan der er et pres på for at skabe et ”rent” billede. En anden af mainstream forskerne undrer sig også.

Nu ser det ud til at at endnu et søm i ligkisten er blevet banket i. Donna Laframboises som kører bloggen nofrakkingconsensus, har udgivet en bog om IPCC hvor hun udsætter IPCC for lidt due diligence. Noget som medierne og alle andre har undladt. I previewet kan man få fornøjelsen af at læse de første kapitler.

Hvad hun finder er ikke for sarte ører. Organisationen som skulle være sammensat af de fremmeste videnskabsfolk og leve op til de højeste standarder, har udeladt nogle af stjernerne inden for forskellige områder, hvis de ikke var enige i CAGW-tesen.

Poul Reiter pointerede at trods at afsnittet om sundhed mest handlede om malaria, så havde ingen af lead authors publiceret noget som helst inden for det område, og han eksemplificerer det med at IPCC rapporten beskriver hvordan malaria vektoren ikke kan overleve hvor vintertemperaturen kommer under 16 grader C og at vi forbinder det med en tropisk sygdom. Fakta er i midlertid at så sent som i 1800-tallet døde folk af malaria i Nordamerika, Europa og sågar Sibirien. Han kalder kapitlet amatørarbejde. Her er noget mere skriv om den sag.

Chris Landsea forlod AR4 for han mente at det var blevet politisk. En anden er Niels-Axel Mörner som har en 40-årig karriere inden for oceanologi. Han har bevidnet foran en engelsk komite at der er en divergens mellem det billede som IPCC giver af den globale vandstand og det som specialisterne inden for feltet mener. Flere andre har forladt IPCC af lignende årsager.

Men siden at nogle af de fremmeste forskere ikke har skrevet IPCC rapporterne, hvem har så?

Donna viser hvordan mange af lead author'erne er startet i IPCC inden de har skrevet en phd, nogle sågar inden de har fået en kandidatgrad eller publiceret noget som helst. Her snakker vi unge mennesker som er startet med at arbejde for IPCC mens de er i starten af tyverne uden et akademisk cv. Man kan jo godt undre sig over hvad der gør dem til videnskabsfolk i verdensklasse.

Ligeledes beskriver hun hvordan IPCC har skulle opfylde kønskvoter og geografiske kvoter, så det mest af alt minder om når Congo deltager i OL i bobslæde.

Som hun også har skrevet om på sin blog, så er der ikke arms-længde til miljø-aktivister som Greenpeace. Panjuri, formanden for IPCC har skrevet forordet til to Greenpeace udgivelser og det sætter standarden. Richard Klein, som fik sin master i 1992, har siden 1994 været lead author for IPCC seks gange, heraf tre af gangene som coordinating lead author, den højeste plads, i en alder af 28. Først i 2003 fik han sin phd. Hans mangel på et akademisk cv blev måske opvejet af hans andre forcer. Nemlig at han var Greenpeace aktivist.

Bill Hare er et andet eksempel. Han har været talsmand for Greenpeace og beskrives som en legende i organisationen. For IPCC har han i 2007 raporten været lead author og expert reviewer på to ud af tre sektioner af rapporten, samt været en af de fyrre personer som skrev Summary for Policy Makers. Han beskrives i raporten som associeret med Potsdam Institute for Climate Impact Research. Instituttet beskriver ham dog som ”visiting scientist”. IPCC nævner ikke hans tætte bånd til Greenpeace. Af de 40 forfattere til summary rapporten, var 32 såkaldte toppen af poppen forskere. Af de 32, har 11 links til miljøorganisationer. Der er altså ikke tale om en enlig svale.

En af eksperterne i koralrev, på hvis arbejde meget af den del af rapporten bygger, har haft nære bånd til Greenpeace i 17 år. Mellem 1994 og 2000 skrev han fire rapporter for Greenpeace. Siden har han skrevet to rapporter for WWF. Jennifer Morgan er nærmest professionel aktivist og har også været talsmand for WWF. Hun er udpeget til review editor på den næste rapport AR5. Mere on WWFs infiltration af IPCC kan findes her, og her hvor hun nævner 78 navne. Tydeligvis har IPCC ikke nogen klausul om interessekonflikter.

Pga kritikken af IPCC blev der nedsat et råd til at kigge IPCC i kortene. De kom med en kritik for mere end et år siden: ”significant shortcomings in each major step of the IPCC’s assessment process”. En kritik som IPCC efter et år ikke ser ud til at have taget til sig. Nogle vil sige at IPCC har implementeret en politik omkring inhabilitet. Den træder ikke i kraft før 2014.

Donna har også kørt et projekt hvor en flok folk auditerede referencerne i den seneste rapport AR4. På trods af gentagne påstande om den bygger på peer-reviewed litteratur, så fandt de 5600 referencer til grå littertur, dvs ikke-peer-reviewet. Tjek det selv. Det er dokumenteret.

Den sidste udvikling er at IPCC har lavet en plan om at IPCC forfatterne ikke skulle bruge deres normale emailkonti, så IPCC derved kunne omgå de forskellige landes lovgivning om aktindsigt og holde korrespondancen mellem forfatterne hemmelig.

Judith Curry omtaler bogen her og hun har en skarp kommentar med til IPCC: ”As a student of the IPCC since December 2009 (yes I was defending the IPCC until that point), I’ve looked at many of these issues myself. I’ve made some of the same points raised in this book. ” og ”In terms of the broader audience, I have to say that I hope that this book leads to the discontinuation of the IPCC after the AR5 report.”


–-


Implikationerne af alt det her er mange. En af de vigtigste er at IPCC ikke lever op til sine påstande om objektivitet, gold-standard, peer-review osv i deres assesment af klimavidenskab. Videnskabsfolk som har afvigende synspunkter er enten ikke blevet inviteret, eller har trukket sig i protest.

En anden side er at IPCC er blevet hijacket af Greenpeace, EDF og WWF og andre miljøaktivister, noget som heller ikke ligefrem kan siges at fremme tiltroen til IPCC arbejde.

Kort sagt er der langt mellem IPCC egen beskrivelse af sit arbejde og standarder og virkeligheden. IPCC er på ingen måde den autoritet som de har opråbt sig til at være, men en politisk konstruktion til at fremme et bestemt udlægning og politik.

Det som må undre iagttagere mest, er at på trods af at de har søgt efter beviset for CAGW tesen siden 1990, og at USA alene har brugt 30 mia USD af skatteborgernes penge på klimaforskning, så er de ikke kommet nærmere i at placere mordvåbnet i den påståede skyldiges hånd. Det bør mane kraftigt til eftertanke.

Journalisterne og medierne burde have opdaget dette for lang tid siden. Men samfundets vagthunde har pligtskyldigst logret med halen, når IPCC et al har udsendt en pressemeddelelse, og lydigt portretteret den som værende den store sandhed. At organisationer som Royal Society og IDA herhjemme ligeledes har parkeret uvildigheden gør kun ondt værre.

Ved slutning af dagen kan man konstatere at IPCCs troværdighed er ikke-eksisterende, deres assesments ligeså og det gælder også mange af de implicerede klimaforskere.

God efterårsferie!
Troels



20. okt 2011 kl 19:30

avatar

Poul-Henning Kamp


20. okt 2011 kl 20:06

Svend Ferdinandsen


20. okt 2011 kl 20:06

Lars Kuur

Så er det bare igang...

Alle dem her som er blevet holdt uretfærdigt udenfor må så bare komme igang med at skrive nogle papers, hvor de dokumenterer og beskriver hvordan IPCC tager fejl, og hvordan der slet ikke er nogen global opvarmning.

Efter at have læst Troels indlæg kan man vel ikke være i tvivl om der er en hær af folk som med videnskaben i ryggen kan skyde IPCC videnskab i smadder gennem rigtigt videnskabelig arbejde, og ikke igennem blogs og indlæg!


Alle som har taget sig tid til at læse Troels indlæg, gør jer selv den tjeneste at se:
http://www.youtube.com/user/po...ROOg

Og vent så et par måneder, så er alt det Troels skriver også skudt ned... Hvis nogen da gider bruge tiden på det...


20. okt 2011 kl 20:10

avatar

Lars Balker Rasmussen

Det bedste...

...argument mod alle de der videnskabsfolkssammensværgelsesteorier jeg har hørt er at hvis man kigger rundt på konferencer og i literaturen er der absolut INTET videnskabsfolk elsker mere end at bevise at deres kolleger tager fejl.


20. okt 2011 kl 21:22

Bjarke Mønnike

Re: Det bedste...

Hvis det bedste for "videnskabsfolk" er at bevise at andre der kalder sig "videnskabsfolk" er idioter, så er de helt ikke klart videnskabsfolk for så er deres formål position og udødeliggørelse. og ikke søgen om større viden.



20. okt 2011 kl 21:57

avatar

Lars Balker Rasmussen

Re: Det bedste...

Så du siger at videnskabsfolk ikke er mennesker? Ok.


20. okt 2011 kl 22:42

Bjarke Mønnike

Re: Det bedste...

Det skrev jeg ikke. jeg skrev at penge og position er vigtigere for nogen end viden........og jeg er sændt på at se om vandet stiger :o)


20. okt 2011 kl 23:12

Jens Arne Hansen

Re: Det bedste...

om vandet stiger :o)

Selvfølgelig stiger vandet!
Og København bliver oversvømmet af kinesiske turister der vil høre oraklet Villy udtale de berømte ord, de første ankom allerede i går :-)


20. okt 2011 kl 23:28

Svend Ferdinandsen

Re: Så er det bare igang...

Alle dem her som er blevet holdt uretfærdigt udenfor må så bare komme igang med at skrive nogle papers, hvor de dokumenterer og beskriver hvordan IPCC tager fejl, og hvordan der slet ikke er nogen global opvarmning.

Det gør de skam også, men kravene til review er tilsyneladende strammere for artikler der ikke følger hovedstrømmen, og de er et fåtal også fordi de har meget svært ved at få penge til deres forskning.
De kritiske røster drukner simpelthen i hovedstrømmen.

I øvrigt er det kun skøre kugler der benægter GW, det kan jo måles, selvom havet som vel er den bedste måler, ikke helt samarbejder.
Som jeg ser det, har IPCC gennem de sidste 10 år malet sig op i et hjørne, ved at politisere udover hvad videnskaben kunne holde til.
Da deres rapporter har så stor indflydelse på vores dagligdag, via politiske indgreb, er det gået fra blot at være videnskabelige skærmydsler, til noget der berører os alle, og derfor skal det virkelig holde vand.
Når videnskaben begynder at politisere, for at fremme bestemte politiske mål, så er vi langt ude, fordi de politikere som skal udføre det, baserer sig på videnskaben. På den måde bliver det et pokerspil med skjulte kort.


20. okt 2011 kl 23:34

avatar

Troels Halken

Re: Det bedste...

Selvfølgelig stiger vandet!

http://www.dmi.dk/dmi/index/kl....htm

I Villys computermodeller? ;-)

Vh Troels


20. okt 2011 kl 23:42

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Det bedste...

Præcis hvad skulle vi kunne se ud af en graf der viser stormflodshøjder i meter ?


21. okt 2011 kl 00:33

Martin Glob

Trist trist og atter trist...

At IPCC består af en flok sammespiste semi/fulltime videnskabsfolk og andre personager kan vel næppe overraske nogen. Dem der råber højest er også dem der peges på, når der skal nedsættes et udvalg... Men derfor kunne de jo godt yde noget fornuftigt. Der gør de bare ikke fordi man igen og igen kan pege på ævl og kælv der gør at intet er troværdigt. Hvilket også gør sig gældende for den "anden side"...

Men hvor trist hele klimadebatten er vises jo ganske fint her. Et tilsyneladende velgennemtænkt blogindlæg bliver forsøgt skudt ned af et par morsomme tegninger... så er niveauet lagt.

De herre... Niveauet er simpelthen for lavt fra begge sider. Tag jer sammen eller hold dog op med at gøre jer kloge på noget, der åbenlyst ikke er jeres stærkeste side.

Det er mildest talt træls at klimadebatten på ing.dk består af henvisninger til andre "klimaeksperters" blogindlæg. Det må ing.dk kunne gøre bedre...

Martin


21. okt 2011 kl 00:38

Michel Berggren

Re: Det bedste...

Præcis hvad skulle vi kunne se ud af en graf der viser stormflodshøjder i meter ?

Nok næppe meget, men man kunne jo også kigge på figur to hvor skalen er cm. Indrømmet, det betyder man skal læse hele teksten/scrolle down, men det betaler sig somme tider - dog ikke hvis man ikke kan lide hvad man ser.

M


21. okt 2011 kl 08:35

avatar

Troels Halken

Re: Det bedste...


Nok næppe meget, men man kunne jo også kigge på figur to hvor skalen er cm.

Om hvor det er middelvandstanden som vises.

Vh Troels


21. okt 2011 kl 09:01

Bjarke Mønnike

Selektiv Læsning......

.......kaldes det vist.

Troels

Man kan bringe læseheste til reolen, men ikke tvinge dem til at læse;o)

Jeg gruer for når borgerkontakten bliver digitaliseret, hvor borgerne skal pligtlæse kommunernes reklamesider, for at få deres rettigheder, når man ser hvorledes, man til stadighed skal se ,mærkværdige oversprings handlinger, på en så tydeligt sted som DMI´s hjemmesider.......man trykker på linket.....står beviset der ikke med flammeskrift,med det samme, så er det ubrugeligt.......brug og smid væk generationens adelsmærke.

I betragtning heraf er det underligt at en person ,PHK, som har den dybeste respekt for videnskab, kaster vrag på en organisation som DMI, ved vedvarende at påstå vandstigninger, der tilsyneladende ikke er erkendt af de danske eksperter, der er ansat til at overvåge den slags, bare fordi han ikke magter at læse siden til ende om hvorledes og hvad der er målt.

Det er dobbelt underligt fordi med de haglbyger af 200 siders links på amerikansk, han fordrer at vi andre læser ,fordi problemet findes på side xxx , men for at forstå det skal man lige læse side xx og x.

Så er hans kommentar ovenover rigtigt underlig og forhåbentlig en fejl. Kan han ikke finde rundt på en dansk side..... eller har bemærkningen et andet mindre acceptabelt politisk mål?


21. okt 2011 kl 09:08

avatar

Lars Balker Rasmussen

BEST

Troels, du har vel set
http://www.washingtonpost.com/...html
http://www.bbc.co.uk/news/scie...3071

Men det er vel også en sammensværgelse. Finansieret af Koch brødrene.


21. okt 2011 kl 09:11

avatar

Troels Halken

Re: Trist trist og atter trist...

Hej Martin,

De herre... Niveauet er simpelthen for lavt fra begge sider.

Du har ret. Starten på diskussionen var ikke specielt høj.

Det er mildest talt træls at klimadebatten på ing.dk består af henvisninger til andre "klimaeksperters" blogindlæg. Det må ing.dk kunne gøre bedre...

Kritik er altid velkommen. eg er ikke statistiker eller efterforskende journalist, men har et helt normalt arbejde. Min blog her er alene for min og forhåbentligt andres fornøjelse. Som sådan har jeg hverken evnerne eller tiden til selv at efterforske issues i forbindelse med klimadebatten. Det jeg gør er at tage emner op, som jeg finder interessante, kunne tænke mig at få belyst eller på anden måde mener er relevante. Jeg viderebringer derfor bare information, som andre har skabt. Noget som beskriver 90% af medierne i dag. Fordelen nettet er at man kan skrive et indlæg hvor man præsenterer noget information og så henviser til dem som har lavet det, så folk kan gå til kilden, hvis de har lyst til at dykke dybere i det. Så den vej kan du finde de originale indlæg, som jeg også har linket til ovenfor. Det er det bedste jeg kan gøre.

Vh Troels


21. okt 2011 kl 09:29

Mogens Hansen

Re: Trist trist og atter trist...

Kritik er altid velkommen. eg er ikke statistiker eller efterforskende journalist, men har et helt normalt arbejde. Min blog her er alene for min og forhåbentligt andres fornøjelse. Som sådan har jeg hverken evnerne eller tiden til selv at efterforske issues i forbindelse med klimadebatten. Det jeg gør er at tage emner op, som jeg finder interessante, kunne tænke mig at få belyst eller på anden måde mener er relevante.
...
så folk kan gå til kilden, hvis de har lyst til at dykke dybere i det. Så den vej kan du finde de originale indlæg, som jeg også har linket til ovenfor. Det er det bedste jeg kan gøre.

I ovenstående, prøv at udskifte "klimadebatten" med "9/11" og "originale indlæg" med "youtube videoer".

Troels, jeg nyder når du en gang imellem skriver om erhvervsliv, markeder og strategi - det er tydeligvis noget, hvor du kan bidrage med noget positivt og det er mit indtryk, at dette er forudsætningen for, at ing.dk har givet dig plads her.


21. okt 2011 kl 09:33

avatar

Troels Halken

Re: BEST

Troels, du har vel set
http://www.washingtonpost.com/...html
http://www.bbc.co.uk/news/scie...3071

Men det er vel også en sammensværgelse. Finansieret af Koch brødrene.

Ja, det har jeg. Men påstanden om at det er skeptikere ser ud til at være tvivlsom. Richard Muller sagde noget andet, da projektet startede.

Ang. resultaterne, så må vi se. De har ikke været igennem peer-review eller internettets vridemaskine, så indtil de har det, er det bare endnu et bud.

Jeg har heller aldrig benægtet at temperaturen er steget. Den er steget 0,7 grader over de sidste hundrede år i følge eksperterne. Men de målinger som ligger til grund for det her, specielt dem fra havoverfladen har problemer. Hvor mange skibe sejlede rundt i sydhavet i 1910? Havet udgør 2/3 af jordens overflade og det meste af det er sjældent besøgt. Målemetoderne har aldrig været skabt til at give klimadata over hverken havet eller på landjorden. Så om det lige er 0,7, 0,5 eller 0,9 ved vi ikke - og spørgsmålet er om vi nogen side får det at vide - uanset hvor meget man regner på de historiske data. For vi har kun gode data siden 1979.

Vh Troels


21. okt 2011 kl 09:34

Bjarke Mønnike

Re: BEST

Forhåbentlig ikke Lars

Man må antage at det de fremkommer med er det de har har målt.


Men set i lyset at der mange måder at markedsføre sig på, er man med rimelighed nødt til at vurdere, om verden er ved at gå under, som Rylle Pylle råber højt om ,da hun i skoven får en nød i hovedet, eller om dommedags råberiet har bevillingsmæssige årsager.

Jeg har en fornemmelse af både og.

Det er sammenkædningen af "verdens tilstand" man ikke kan blive enige om og om hvorledes man løser det problem at "forværringen" nok er uafvendeligt ,så længe, at man kan brænde ambasade af på grund af en tegning og ikke kan begrænse befolkningstilvæksten effektivt.


21. okt 2011 kl 09:40

avatar

Troels Halken

Re: Trist trist og atter trist...

I ovenstående, prøv at udskifte "klimadebatten" med "9/11" og "originale indlæg" med "youtube videoer".

Mogens, hvorfor prøver du ikke at følge min links til Donnas blogindlæg og så følge hendes links videre til kilden, f.eks. cv, eller der hvor man kan se alle de grå referencer i AR4. Du kan følge det helt tilbage til den enkelte reference i AR4 de fundet som er grå, og så selv tjekke om referencen virkeligt stammer fra noget som er peer-reviewed, og på den måde finde ud at om deres påstand er sand eller falsk. Ja, du kan jo gøre det som stikprøver, eller efterprøve alle hendes påstande på den måde.

Når du har gjort det, så kan vi diskutere om validiteten i det jeg har skrevet. At henvise til 9/11 eller fake månelandinger er ikke et argument for eller imod noget som helst. Det er ren retorik. Gå til kilden i stedet.

Vh Troels


21. okt 2011 kl 09:57

Dennis Krøger

Re: Trist trist og atter trist...

At IPCC består af en flok sammespiste semi/fulltime videnskabsfolk og andre personager kan vel næppe overraske nogen. Dem der råber højest er også dem der peges på, når der skal nedsættes et udvalg...

Så burde hele panelet jo bestå af benægterne...


21. okt 2011 kl 17:35

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Trist trist og atter trist...


Mogens, hvorfor prøver du ikke at følge min links til Donnas blogindlæg [...]

Fordi det ikke er ret relevant hvad en fotograf med en uddannelse i "Womens Studies" mener om global opvarmning ?

http://www.sourcewatch.org/ind...oise


21. okt 2011 kl 18:00

avatar

Troels Halken

Re: Trist trist og atter trist...

Fordi det ikke er ret relevant hvad en fotograf med en uddannelse i "Womens Studies" mener om global opvarmning ?

http://www.sourcewatch.org/ind...oise

Det er jo ligemeget hvad hun er, det er hendes argumenter som betyder noget. Kan du finde fejl i det hun har skrevet?

Sourcewatch? Har du spurgt dig selv om hvem som skriver der, hvem som kan skrive der og hvor meget dokumentation de ikke har for deres påstande?

http://www.sourcewatch.org/ind...urry

"Her climate outreach communication has been critized for containing elementary mistakes and inflammatory assertions unsupported by evidence."

Og Kieth Kloor:
http://nigguraths.wordpress.co...nes/

Meget seriøs side :-)

Vh Troels


21. okt 2011 kl 18:27

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Trist trist og atter trist...


Det er jo ligemeget hvad hun er, det er hendes argumenter som betyder noget. Kan du finde fejl i det hun har skrevet?

Jeg har meget svært ved at se relevansen af hvad hun har skrevet, så hvorvidt det overhovedet er korrekt er mig temmelig ligegyldigt...

Hvem der skriver på Source Watch kan du læse på deres forside.

Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg også meget svært ved at se relevansen af det du skriver...


21. okt 2011 kl 18:50

Glenn Møller-Holst

Re: Trist trist og atter trist...

Hej Troels

Du trænger vist til at undskylde efter at have læst og forstået følgende:

21 October 2011, Global warming 'confirmed' by independent study:
http://www.bbc.co.uk/news/scie...3071
Citat: "...
The Berkeley group says it has also found evidence that changing sea temperatures in the north Atlantic may be a major reason why the Earth's average temperature varies globally from year to year.
...
The claim was that many stations have registered warming because they are located in or near cities, and those cities have been growing - the urban heat island effect.
...
What came out was a graph remarkably similar to those produced by the world's three most important and established groups, whose work had been decried as unreliable and shoddy in climate sceptic circles.
...
"Our biggest surprise was that the new results agreed so closely with the warming values published previously by other teams in the US and the UK," said Prof Muller.
...
They also report that although the urban heat island effect is real - which is well-established - it is not behind the warming registered by the majority of weather stations around the world.
...
The Berkeley team has chosen to release the findings initially on its own website.

They are asking for comments and feedback before preparing the manuscripts for formal scientific publication.
...
"More broadly, this study also proves once again how false it was for 'sceptics' to allege that the e-mails hacked from UEA proved that the CRU land temperature record had been doctored.

"It is now time for an apology from all those, including US presidential hopeful Rick Perry, who have made false claims that the evidence for global warming has been faked by climate scientists."
..."

Resources:
http://berkeleyearth.org/resou....php
http://berkeleyearth.org/video...deo/


21. okt 2011 kl 20:45

avatar

Troels Halken

Re: Trist trist og atter trist...

Du trænger vist til at undskylde efter at have læst og forstået følgende:

Jeg kan ikke lige se hvad jeg skal undskylde for, men uddyb endeligt. Se desuden min kommentar kl933 om best.

Vh Troels


21. okt 2011 kl 22:16

avatar

Knud Nielsen

Re: Trist trist og atter trist...

Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg også meget svært ved at se relevansen af det du skriver...

Maybe, but it helps old engineers like me to believe, that there actually still may be a future for our grand children.

Now, if only Peak Oil and other looming resource scarceness could be solved just as easily.


22. okt 2011 kl 13:13

Thomas Stidsen

Er Greenpeace pålidelig ?

Hvad hvis en række af IPCC's hoved aktører blev afsløret som betalt og aktive i Olieselskaber ??? Så er jeg sikker på at de var blevet lukket på en uge ...

Hvorfor er det lige bedre at de har en dokumenteret baggrund i Greanpeace og WWF ???


22. okt 2011 kl 14:01

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Er Greenpeace pålidelig ?

Hvad hvis en række af IPCC's hoved aktører blev afsløret som betalt og aktive i Olieselskaber ??? Så er jeg sikker på at de var blevet lukket på en uge ...

IPCC er et FN organ og et af de helt store problemer når dokumenterne skulle skrives, var de 'forskere' der var udpeget af bla. Saudi Arabien og andre olielande, som gang på gang insisterede på at udvande konklusionerne.


22. okt 2011 kl 14:29

Thomas Stidsen

Re: Er Greenpeace pålidelig ?

Vi kan godt blive enige om at det er Saudi Arabien er ligeså troværdig, som da Libyen (under Gadaffi) var formand for rådet for menneskerettigheder.

Men er der blevet "opdaget" folk i IPCC som har forbindelse med olie-selskaber ? Jeg har ikke hørt om nogen, og hvis de bliver opdaget
så er jeg sikker på at de ryger ud MEGET hurtigt.

Men sådan som jeg forstår ovenstående blog, så er det nu veldokumenteret at nogle af IPCC's folk har tæt kontakt til Greenpeace, WWF ol.

Hvorfor er det så at disse folk IKKE ryger ud ? Kan deres objektivitet ikke drages i tvivl når de har forbindelse med organisationer som har en bestemt agenda ?

Jeg kan sagtens forestille mig at det er svært at trække uafhængige topforskere i gode universitets-stillinger ind i en organisation som IPCC, mens idealister som mener de kan gøre en forskel bedre kan acceptere nogle formentligt ret dårlige arbejdsforhold. Så jeg kan sagtens se gode grunde til at det er på denne måde, men jeg vil stadig mene at det er et
problem for troværdigheden af IPCC.


24. okt 2011 kl 23:51

Allan S. K. Frederiksen

Re: Trist trist og atter trist...

Hej Troels

Du trænger vist til at undskylde efter at have læst og forstået følgende:

21 October 2011, Global warming 'confirmed' by independent study:
http://www.bbc.co.uk/news/scie...3071

Jeg kan nu ikke se hvad der er at undskylde, blot fordi en forskergruppe har sendt en pressemeddelelse ud, samt nogle eksemplarer af en/fire artikler til nogle journalister.

Ingen af artiklerne fra BEST er endnu officielt optaget til peer-review, og de benytter nogle statistiske metoder som ikke tidligere er blevet benyttet i denne sammenhæng.

Læs følgende artikler (som blot er taget fra en enkelt blog):
http://wattsupwiththat.com/201...iew/
http://wattsupwiththat.com/201...iew/
http://wattsupwiththat.com/201...est/
http://wattsupwiththat.com/201...ted/
http://wattsupwiththat.com/201...est/
http://wattsupwiththat.com/201...ine/

Forklar nu venligst hvorfor Troels skal undskylde noget, på grund af de BEST artikler?


25. okt 2011 kl 00:04

Hans Henrik Hansen

Re: Trist trist og atter trist...


Ingen af artiklerne fra BEST er endnu officielt optaget til peer-review, og de benytter nogle statistiske metoder som ikke tidligere er blevet benyttet i denne sammenhæng

- her er nogle betragtninger ang. beregning af gennemsnitstemperaturer inden for et (land)område, hvor antal/placering af målepunkter varierer meget over tid:

http://wattsupwiththat.com/201...end/


30. okt 2011 kl 11:28

avatar

Troels Halken

BEST

Det ser ud til at det er noget af et kontrovers som er begyndt at udspringe af BEST affæren.

http://www.bishop-hill.net/blo...html

Vh Troels


30. okt 2011 kl 12:47

Hans Henrik Hansen

Re: BEST


Det ser ud til at det er noget af et kontrovers som er begyndt at udspringe af BEST affæren

- også interessant læsning/lidt flere detaljer her:

http://wattsupwiththat.com/201...mes/


30. okt 2011 kl 14:01

avatar

Peter Ole Kvint

Re: Det bedste...

...argument mod alle de der videnskabsfolkssammensværgelsesteorier jeg har hørt er at hvis man kigger rundt på konferencer og i literaturen er der absolut INTET videnskabsfolk elsker mere end at bevise at deres kolleger tager fejl.

Det kommer an på hvem der betaler deres løn. Politikkerne har savnet den kolde krig til at samle folk til om fælles sag. Men klimakampen har de fået en sådan sag som kan samle de grønne krigere.


30. okt 2011 kl 14:31

Svend Ferdinandsen

Det bedste fra troposfæren

Denne gamle diskussion er åbenbart også ved at dukke op igen.
http://judithcurry.com/2011/10...res/

Der er forsøgt mange (bort)forklaringer, hvor en af de bedre er at måle temperaturen via vinden. Stoler de ikke mere på termometre?
En ny en er så at landtemperaturen måske er overvurderet. Den kan vi jo så lade stå lidt.
Det eneste der åbenbart står fast er modellernes forudsigelser.
Som f.eks. at polerne skulle varme mest. Sydpolen køler og Arktis ser heller ikke ud til at have en længere eller voldsommere smeltesæson. http://ocean.dmi.dk/arctic/mea....php


30. okt 2011 kl 18:49

avatar

Troels Halken

Re: Det bedste fra troposfæren

Denne gamle diskussion er åbenbart også ved at dukke op igen.

Ja, bestemt:
http://wattsupwiththat.com/201...008/

Lidt noget juks - men modellerne må jo være rigtige ;-)

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene om det. Hvad der er tydeligt er at der er en divergens mellem modellerne og den observerede virkelighed.

Jeg har kun set at Santer et al har været ude efter nøjagtigheden på de termometre som opsendes med vejrballoner. At vinden skulle være en bedre indikator og at satellitterne tager fejl, lyder i mine øre lidt langt ude.

Vh Troels


02. feb 2012 kl 00:43

Hans Henrik Hansen

Re: Det bedste fra troposfæren


Lidt noget juks - men modellerne må jo være rigtige

- her lidt instruktion i kunsten at 'optimere trenden':


Kevin,
Even without smoothing it is possible to get a trend of nearer 0.75 if the trend starts around 1920 (especially if the cold year of 1917 is at the start)...
Kilde:

http://di2.nu/foia/foia2011/ma....txt


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.