Forskere under ledelse af Carey Lisse fra Johns Hopkins Universitys institut for anvendt fysik har med Nasas infrarøde Spitzer-rumteleskop fundet tegn på, at isfyldte legemer regner ned på et fremmed planetsystem. Forholdene ligner dem, som vores solsystem blev udsat for for flere milliarder år siden i 'Det sene, kraftige bombardement' (Late Heavy Bombardment).

Det var i denne periode, at forskerne bl.a. mener, at vand og andre vigtige ingredienser for livets opståen blev bragt til Jorden. Her blev kometer og andre frosne objekter slynget fra det ydre solsystem og ind mod de indre planeter. Dette bombardement lavede bl.a. de mange kratere på Månen og skabte store mængder støv.

Tegn på sammenstød ved Eta Corvi
Med Spitzer har forskerne fundet et indre bånd af støv omkring den nærliggende stjerne Eta Corvi. Eta Corvi findes 60 lysår borte på den nordlige himmel. Støvet tyder på, at en eller flere gigantiske kometer er blevet pulveriseret ved et sammenstød, måske med en planet.

Eta Corvi-systemet er cirka en milliard år gammelt, hvilket forskerne mener er den rigtige alder til, at et sådant bombardement kan finde sted.

Via Spitzer har astronomerne analyseret lyset fra støvet omkring Eta Corvi. Her viser sig tegn på vandis, organisk materiale og klipper, hvilket tyder på, at støvet stammer fra en komet.

Et lokalt 'Kuiperbælte'
Sammensætningen i denne indre ring minder om den sammensætning, som findes i Almahata Sitta-meteoritten, der faldt ned i Sudan i 2008. Dette tyder på, at begge systemers kometer stammer fra de samme områder i deres respektive planetsystemer.

Længere ude omkring Eta Corvi findes endnu en kraftig ring af koldt støv, som kan være kilden til disse kometer. Denne kraftige ring befinder sig 150 gange længere ude fra Eta Corvi, end Jorden er fra Solen. Ringen svarer til Kuiperbæltet i solsystemet, hvor der findes klippe- og isfyldte legemer. De nye data fra Spitzer antyder, at Almahata Sitta-meteoritten måske stammer ude fra Kuiperbæltet.

Solsystemets balance blev forstyrret
I solsystemets ungdom fandtes der store mængder af frosne legemer ude i Kuiperbæltet. For omkring fire milliarder år siden, eller 600 millioner år efter at solsystemet blev dannet, blev Kuiperbæltet forstyrret. Forskerne mener, det var på grund af påvirkninger fra Jupiter og Saturn, der begge ændrede baner.

Dette skifte i den gravitionelle balance i solsystemet slyngede store mængder af disse legemer ud i det interstellare rum og skabte store mængder støv. En stor mængde af disse legemer blev sendt ud i baner, der krydser planeternes baner og skabte 'Det sene, kraftige bombardement'.

Bombardementet varede til for 3,8 milliarder år siden. Nogle af legemerne blev til kometer, som regelmæssigt kommer på besøg i det indre solsystem.

Resultaterne bliver offentliggjort i det kommende nummer af tidskriftet Astrophysical Journal ved et møde på Nasas Goddard-rumcenter i denne uge.