Medicon Valleys skæbne bør skræmme enhver rationelt tænkende
Den seneste uge har Ingeniøren afdækket dansk bioteks smertefulde nedtur. At milliardinvesteringer gennem mere end ti år kun har kastet godt 1.500 arbejdspladser af sig, er blot én sølle vinkel på et industrieventyr, der er blevet til en skrækhistorie med endnu mere uhygge på vej.
Lad os begynde, dengang biotek var en smuk drøm om fremtiden, dengang forestillingen om et Medicon Valley udspændt i øresundsområdet mellem Danmark og Skåne, sekunderet af regionale initiativer som Bioteam South, skulle være en garant for fremtidig vækst i en super-teknologiklynge, der ikke stod tilbage for it-verdenens Silicon Valley. Lad os gå til årtusindeskiftet.
Den fagre nye verden lå for vores fødder, efter Craig Venter med sin shotgun-teknik havde sekventeret hele det menneskelige genom, håbet var lysegrønt, og de danske styrkepositioner var i særklasse. Der var politisk vilje, masser af venturepenge og åbne forskningskasser; iværksættere brød ud i hobetal fra den støvede farmaindustri, alle troede hørte til i fortiden. Klassisk lægemiddeludvikling var alt for dyr, langsommelig og udtørret for innovation.
Den røde biotekrevolution, derimod, lovede langt hurtigere og billigere produktudvikling, der ville give os lægemidler til langt flere sygdomme, og medicin ville blive udviklet til lidelser, som relativt få mennesker blev ramt af. Man talte åbent om muligheden for personificeret behandling tilpasset det enkelte menneskes genomtype.
Som bekendt er det forløbet anderledes. Antallet af små firmaer og lægemiddelkandidater tyndede ud, efterhånden som de blev dømt ude i de kliniske forsøg. Teknologien var mere kompliceret end som så. Tiden gik, omkostningerne steg, og biotekbranchen begyndte at interessere sig for de samme store sygdomsgrupper som farmaindustrien for at få det til at løbe rundt: sukkersyge, fedme, Parkinsons, Alzheimers og visse kræfttyper.
Milliarderne blev brændt af i testlaboratorierne, men bålets sult efter kontanter synes aldrig stillet. Industrien lyder i stigende omfang som en parodi på landbruget: Send endnu flere penge. Få vil turde. Forståeligt nok.
Ironisk er det, at hjemmesiden for det stærkt markedsførte Bioteam South, en paraplyorganisation for biotekforskning under Syddansk Universitet, i dag er overtaget som et site for casinovirksomhed og onlinepoker.
Elendigheden er ikke enestående for Danmark. Internationalt har industrien, der begyndte for over 30 år siden med etableringen af amerikanske Genentech, svigtet alles forventninger. Og i en situation, hvor sundhedsvæsener verden rundt finder sparekniven frem, er selv de genoplivede farmavirksomheder sat under fornyet pres. Der er ikke længere forretning i at udvikle lægemidler, der er bare lidt bedre end dem, vi kender. Branchens færd ad skyggemørke stier fortsætter.
Læren af biotekdrømmens milliardforlis er stof til eftertanke for de politikere, der vil øremærke store summer af vores penge til investeringer i udvalgte teknologier, fordi de håber at kunne opbygge en anden fantastisk industriklynge: Skal det være bioethanol? Måske miljøteknologi? Eller velfærdsteknologi? Ansvaret er stort, indsatsen høj, og chancen for gevinst er lille. Ingeniøren vil se nærmere på fundamentet for de regeringsudråbte favoritter i den kommende tid.
