Det forsømte tarifeventyr

For ham at se placerer de sig mellem cykler og biler, hvor vi før har set kabinescootere, som dog aldrig har haft den store succes i Danmark.

Men hvad kunne det ikke være blevet til, hvis "tariffer" på elregningen og andre regninger (jf. "vindmølleeventyret") var blevet benyttet til at støtte udvikling af den slags køretøjer!

Lumeneo Smera

Der er andre smalle biler, feks. den franske Lumeneo Smera. Den ligner nærmest en eksotisk akvariefisk på hjul.

http://www.lumeneo.fr/

Solceller+"ellert"

Om sommeren, ville sådan en sød lille "ellert++" spille fint sammen med et middelstort solcelleanlæg, selvom staten skulle skrotte nettomåleordningen.

I så fald, kunne man, med en accu-kapacitet fra 5-7,1 kWh for de viste køretøjer, lade en ganske betragtelig %del af accuens kapacitet op, med egen grøn strøm.

Mvh Rune

P.S. Ja, jeg ved smag og behag er forskellig, men hold da *helt* op, hvor er den Renault grim!

P.P.S. Grunden til at jeg skriver "accu" og ikke "batteri" er, at jeg lærte i gymnasiet at:
Batteri er et serieforbundet antal "elementer" - ikke genopladelige.
Accu(mulatorer) er genopladelige.
Om den definition var forkert, eller senere ændret, ved jeg ikke - men det er vanens magt ;-)

P.P.P.S VW'en er min favorit - både ud fra design og data.

Forøg rækkevidden

Lille og smal. Så mangler der bare at dsb begynder at køre med en "ellert" vogn imellem de store byer... Så kan man nå det meste af dk med sådan en fyr! - hvis det er muligt at parkere dem på tværs i en togvogn, så vil det ikke tage lang tid at få dem af og på...

Re: Lumeneo Smera

Spøjs lille fyr.

Kan sådan en købes, eller er det kun et designstudie?

Re: Solceller+"ellert"

Om sommeren, ville sådan en sød lille "ellert++" spille fint sammen med et middelstort solcelleanlæg, selvom staten skulle skrotte nettomåleordningen.
.

Bortset fra at du ikke er hjemme når solen skinner :-)

Re: Solceller+"ellert"

Om sommeren, ville sådan en sød lille "ellert++" spille fint sammen med et middelstort solcelleanlæg, selvom staten skulle skrotte nettomåleordningen.
.

Bortset fra at du ikke er hjemme når solen skinner :-)

I "gamle dage" ville du have haft ret - men nu er der jo noget, som hedder flextid, og "arbejde hjemme dage" :-)

Mvh Rune

P.S.

...og en ekstra accu, udover den som sidder i bilen, burde desuden ikke være prismæssig uoverkommelig, når vi snakker kapaciteter på 5-7 kWh (forstået på den måde, at den ekstra accu kunne sidde til opladning i solcelleanlægget, når bilen var ude at køre)

Re: Forøg rækkevidden

@Anton Sølvsten

God Idé - på den måde, kunne man implementere et system, som lidt ligner (*dukker mig*) RUF :-)

Lokal frihed, og regional/landsdækkende rækkevidde, samtidig med at man ikke behøver at finde sig i, at sidde i tog eller bus med personer, som fylder 1½ sæde, ævler i mobil, eller hoster/nyser én i hovedet/nakken - man bliver bare siddende i sin egen kabine i sin lille "ellert", mens den bliver transporteret på skinner, og gerne opladet samtidigt :-)

Mvh Rune

Meget spændende

Rigtig god idé - jeg kan godt se, at netop bil nr to, eller til dem der ellers ikke har en bil, er det her en god løsning. Hvis man alligevel kører alene til og fra arbejde, hvorfor så have 5 sæder?

Det er bare utroligt vigtigt, at vi undgår flere knallert-45 fadæser - det er bare SÅ upassende, og farligt, at der skal være trafik som ødelægger rytmen i trafikken. Der bør være krav om mindst 80 km/t i tophastighed til disse køretøjer, hhv 130 km/t hvis de skal køre på motorvej.

Den er god nok..så kom i gang

Problemet med lige ellert og andre "handicap" og nerd lignende køretøj, er jo at dem ikke var egnet til vej brug, og at man føler sig dum i dem..
I sådan en som disse føler man sig ikke mærkelig ved at køre ud i trafikken, tvært i mod. Dertil er batteribanken stadig så lille at prisen bliver overskuelig.
Det vigtigste som jeg ser det er at den kan følge med på motorvejen.
Dermed er det kun alternativ 1 og 2 som synes at have en mulighed i den forbindelse. Hvis man skal pendle, eller ud i trafikken, er det vigtigste at man ikke bliver en stoppeklods for øvrige trafik, og kan følge med i strømmen.

Egentlige er jeg mest forundret over hvorfor det stadige er koncepter.. hvad holder dem tilbage, få nu lortet i produktion, og til en lav pris, istedet for at spille den ud som special for entusiasterne.
Det skal bare i volum, og presses ned så det kommer helt der ned som de abslut billigste biler i markedet findes i dag, og det kan man tillade sig med denne motorisering. Det kan ikke være meget dyrere at producere end en lille bil med 3 cylindret motor.Om den blev 60 kilo tyngre med almindelige GEL deep cyckle batterier, og en smule langsomere, så ville den endda blive langt billigere end de billigste biler i dag. (med en batteribank til under 8 tusind kroner.) Det trænger ikke være så forbasket hi-tech. Lever den endda med optionen uden batterier, så kunden selv kan vælge batteri størrelse. (Vi trænger kun en vej godkendt base.)
Det er mange som ville klare sig med halve batteri kapacitet, bare for at køre ned til butikken og til lokal job, nogle km hver vej.
Lav det modulært.. baterierne er det som koster, så lad folk selv have batterier efter den enkeltes behov.

Bilerne.. støb dem nu blot i plastic med noget sandwich materiale indeni for at give dem aborsberende deformations soner og isoleringsevne
.
Og med acryl glas i bagre vinduer for minmal vægt.
Brug en lille webasto diesel varmer for at holde den varm og dugfri (0,1 liter pr. time)

Problemet for de fleste som vil benytte en miljørigtig minibil er at de fleste af os ikke vil køre rundt i en underperformance ellert, som gør man ser ud som en idiot, og til gener i trafikken. Så hvis man kan lave en prisbillige basis, kapabel af 130 på motorvejen, som kan være 1 seter, eller 2 seter i samme koncept., så ville det strømme kunder til. Men bliv ved at lave "special biler" for at holde en høj pris, og så går det 10 år til inden det er praktiske produkter tilgængelige.

Teknologien for at lave dette har vært her i mindst 10 år.. måske 20-30 år.
Problemet er kun at for vanlige mennesker er det uoverskuelige at lave noget som skal godkendes til trafikken. Så lav os en godkendt og sikker platform, så skal vi nok få sat de batterier i som passer til den enkelte.. hvor svært kan det være ??
Solceller integreret i alle opadvendte flader er en selvfølge i dag. Det laves jo i plastic film i disse dage. Det hjælper på for dem som har parkeret sin minibil nogle dage, så den i det mindste er noget bedre stillet end når man forlod den. For mange som kun kører ned til butikken vil det være nok til at holde den gående i lange perioder.(100 til 200 watt solceller.)
Brug en termisk generator på webastoen som varmer bilen om vinteren, og du får opvarming med 90% virkningsgrad, og den bruger ingen strøm fra batteriet for at varme.Måske endda genererre den lidt strøm til bilstereoen og lys.oveni. Det er kompromier som man må gøre i norden.(For at den skal være komfortabel og lige til at bruge. Ja, så bliver den endda bedre end de fleste biler er i dag, eftersom den kan hurtig varmes op, og kun skal have kabin varmer, og ikke motorvarmer.. 5 min. med diesel varmer og den er klar til at køre med lun temp også en vinterdag. Den luxus opvarmning koster dig 1 krone om dagen.(tur retur fra job), og du beholder komfort og bekvæmmelighed, samtdige som du har en lille "raket" i trafikken.

Fart på den "elektriske snegl"

De nye tanker trækker mindet frem om Ellerten, det danske el-køretøj, som blev opfundet og udviklet af ingeniør Steen Volmer Jensen, og præsenteret U36 på biludstillingen i Bella Centeret i 1985.

Prototypen blev udviklet med støtte fra teknologistyrelsen. I officiel forstand var og er Ellerten ikke en rigtig el-bil, men en elkøretøj eller en eldrevet kabinescooter på tre hjul, hvor der var plads til en voksen og et barn eller noget bagage.
Steen Volmer Jensen ide var ikke at skabe et alternativ til den traditionelle bil, men et supplement. Bag produktionen af Ellerten lå en tanken om, at mere end 80% af befolkningen har under 15 km til og fra arbejde, og mere end 90% af alle der anvender bilen til at komme på arbejde kører alene.

Efter fremvisningen i 1985 gik der to år, før produktionen af Mini-El kom igang. I perioden 1987-1993 stod en række danske virksomheder bag produktionen. I alt blev der produceret 4.070 Ellerter, hvoraf 1.500-1.700 blev solgt i Danmark. Resten blev hovedsagelig eksporteret til Schweiz. Da produktionen er på sit højeste er der ca. 70 medarbejdere tilknyttet og 10-12 biler produceres dagligt.

For at samle kapital til produktionen af Mini-El gik 3000 private anpartshavere sammen med et lokalt pengeinstitut og rejste ca. 90 milioner kroner - mod at de kunne købe en Ellerten til en fordelagtig pris.

Mini-El lever dog ikke op til den lovede driftssikkerhed i de leverede modeller. Et af de største problemer var batterierne, der ikke leverede den lovede rækkevidde, hvorfor bilerne må tilbagekaldes for at foretage de nødvendige konstruktionsændringer. Da El Trans A/S går konkurs, tabte de private investorer og pengeinstituttet ca. 50 mio. kr.


I andet forsøg trådte nye investorer til og skød kapital i et nyt selskab, El Trans 89, der er begynder serieproduktionen af en opdateret version af Ellerten, kaldet Mini-El City. Den var blevet totalt gennemarbejdet og blev bygget med nyudviklede mekaniske og elektriske systemer. En ny motor, gjorde det muligt at accelerere hurtigere og køre op til 50 km/t. Den nye model skaber lidt eksport til europæiske lande, herunder specielt Tyskland, Østrig og Schweiz, men salget og den nye model levede ikke op til forventningerne og El Trans 89 går konkurs i 1991


I det tredie forsøg produceredes en forbedret udgave af Mini-El City - med bedre ruder, bedre ventilation og et batteri-varmesystem, som gjorde at rækkevidden om vinteren ved lave temperaturer blev længere. Virksomheden leverede cabriolet-udgaven til De Olympiske Lege i Barcelona i 1992. Virksomheden gik dog konkurs i 1993.

I 1995 blev produktionen flyttet til Tyskland, hvor Ellerten i dag fremstilles i mindre oplag. Produktionen varetages af CityCom AG


Ellerten gik også under navnene "Knallert med låg", "Den elektriske snegl”, "Det trehjulede badekar", "Det lydløse badekar", "Strømsneglen" og "Plasticpotten".
Det bliver spændende at følge med i, om den omsider får en renæssance!

"Elektrisk snegl" fra Randers

Jeg glemte at nævne, at Ellerten blev født i Randers, som også var hjemsted for virksomheden El-Trans.
Selv om det kostede et antal tusinde kroner i en aktie, som mistede sin værdi, har jeg aldrig fortrudt min personlige opbakning til den gyldne idé.
Hvis Ellerten nu får et virkelig gennembrud i vores moderne verden, hvor hensynet til klima og miljø er livsvigtige, vil det skabe boblende glæde.

Re: Den er god nok..så kom i gang

Et diesel-frit alternativ til Webasto varmer - som ikke er nogen dum idé - er at gennemvarme bilen imens den er koblet til elnettet. 2 minutter før du skal afsted, sender du et signal til bilen, og den kobler el-varmeren på max.

Men noget helt andet er, at kabinevarmer er forkert fokuseret i en 1-pers bil, hvor der ikke er bagsædepassagerer at tage hensyn til. Ratvarme og sædevarme er fint nok til at give føreren en behagelig kropstemperatur, og det kræver kun 1/8 varme (iflg amerikanske studier for nogle år siden). Det siger sig selv, at ved at undlade at varme luften i kabinen kan man stort set eliminere bilens varmetab. Dug på ruderne kan fjernes med direkte opvarmning (varmefilm).

I en biltype som denne, kan man måske også bedre argumentere for, at man ikke behøver at have samme komfort som hjemme i stuen. Man kan sagtens køre bil med jakke på. Dog er ratvarme et must! (Hvorfor har alle biler ikke det?!? Det må da være noget af de nemmeste at lave i hele verden...)

Re: Den er god nok..så kom i gang

enig...:-) Men man skal have muligheden at vælge sådan noget til og fra selv.. alt efter hvor man er. (og hvem man er.. ). Det er netop min pointe.. den 1/8 del fordel er mindre end 1/2 del hvis du medregner hvordan el-opvarmningen produceres, og økonomisk kan diesel varmeren svare sig i forhold til kupe og rat/rude varmer.
Desuden.. markedet er mere end Danmark, og hvis jeg stod fast i sneen en sen aften i bygdenorge, og skulle bruge den sidste el til at holde mig varm til falck bilen kommer.. så foretrækker jeg en diesel varmer som også driver min radio og telefon lader. Når jeg bliver trukket fri har jeg endda batteri nk til at fortsætte turen...:-)
I sydkina har dem heller ikke opvarmede huse, hvorfor dem har vintertøj og vintersko indendørs... Det følger jo den amerkianske undersøgelse godt så.. og er nok det mest effektive..dog.. hvorfor vælger alle i dk at opvarme hele huset, når det er kun kroppen som trænger at varmes ? ;-)
(Og hvem ønsker at koble til el hvert sted man er, for at få varme i kupeen til hjemturen.. Min opfordring.. sørg for at praktiske gode løsninger ikke pludselige ødelægges med dumme beskatninger , i det tilfælde den har 5 liter diesel på tanken til opvarming. Det er trods alt 85 til 90% virkningnsgrad på de varmere.. det er det ikke på el opvarmning. Så kun når stordelen af el er grøn i baglandet er din ide sådan set bæredygtige. :-)

Re: Fart på den "elektriske snegl"

I 1995 blev produktionen flyttet til Tyskland, hvor Ellerten i dag fremstilles i mindre oplag. Produktionen varetages af CityCom AG

Producenten skiftede for nylig navn til SMILES AG, køretøjet har heddet CityEL i mange år og og fås i dag med bedre motor, tophastighed på 63 km/t, forbedret sikkerhed - og valg mellem flere forskellige batteripakker!

Alle batteripakker er i øvrigt litiumbaseret; et væld af forskellige blybatterier har gennem årene været prøvet, og alle som én simpelthen vist sig for upålidelige eller for dyre i sidste ende - litiumcellerne er dyrere i anskaffelse men koster i det lange løb en brøkdel af blybatterierne, medmindre man kun kører 5-10 km om dagen.

Re: Fart på den "elektriske snegl"

Grrrrr... "Det ser ikke ud til at du kan redigere dét indlæg"... Lidt længere timeout, please?

SMILES AG (og den danske importør), er i løbet af de sidste par år begyndt at forhandle flere "rigtige" elbiler fra forskellige producenter. Man kan derfor kun sige at det var på tide at trenden bliver opdaget af de traditionelle producenter og dermed af fagpressen.

Uden at lufte nogen "sammensværgelsesteorier" vil jeg henvise til dokumentaren "Who Killed The Electric Car" der på foruroligende troværdig vis forklarer hvorfor der stadig er tale om koncepter fra de store producenter, og hvorfor de modeller, f.eks. SMILES forhandler, kommer fra små producenter og er lavet fra bunden som elbiler.

Re: Lumeneo Smera

@Nicholas Colding

Spøjs lille fyr.

Kan sådan en købes, eller er det kun et designstudie?

Godt spørgsmål. Jeg skrev til Lumeneo og de svarende følgende på engelsk:

We are actually starting to produce our Smera. These first cars are specially made for partners fleets. We will start to delivers individuals in March 2012. Price in France is 28400 euros, taxes and battery included.

Det må vist være en køretøj specielt til journalister, advokater, pizza-bude og andre velbetalte forretningsfolk ;-) der har brug for at komme hurtigt rundt i en tætpakket myldretids trafik. Til sammenligning koster VW Golf (Trendline) fra 16700 EUR i FR.

Med lidt held skulle det være muligt at se Lumeneo Smera køre rundt i Paris en gang til næste sommer.

Re: Den er god nok..så kom i gang

Du har ret Rune, og jeg tænkte godt nok også på det. Uanset hvor sjældent man kunne tænkes at få brug for en diesel-varmer, så er den pokkers rar at have, når man virkelig har brug for den!

Min bemærkning om at bruge jakke i bilen om vinteren (det gør jeg allerede - min bil er 5-8 km om at blive varm) gik mere på, at jeg ikke ser denne type køretøj som en 'fuld-god' bil. Men selv uden at være en bil der kan bruge til at trække campingvognen, så kan den dække et transportbehov. Den ligger i mine øjne mellem en el-scooter og en 'rigtig' bil. Men brugbar, i modsætning til en Ellert...

Ikke desto mindre, en Webasto el. lign. er en billig og lavpraktisk måde løse problemet med en kold bil om vinteren.

Re: Det forsømte tarifeventyr

@Ernst Krogager:

Men hvad kunne det ikke være blevet til, hvis "tariffer" på elregningen og andre regninger (jf. "vindmølleeventyret") var blevet benyttet til at støtte udvikling af den slags køretøjer!

Det kender vi jo allerede resultatet af!

Vores eget bud er jo Mini-el, som du jo selv kører i, iflg dit billede. De kom til verden nogenlunde samtidig med at vindmølleindustrien så småt begyndte at blomstre i Danmark, men det var de færreste der ville køre i dem.

Selvom jeg havde fået hele husstandens PSO-bidrag refunderet hvert år (som sidste år udgjorde 560 kr), så havde det aldrig fået mig til at vælge i sådan en, og det havde ikke ændret en tøddel ved, at det kun er et udvalg af de mest nørdede miljøtosser, der havde valgt den.

Siden er det danske "miniel-eventyr" dødt, og miniellen produceres idag i Tyskland, for et endnu mere snævert marked for kultkøretøjer. Det ville m.a.o. aldrig have kunnet generere en indtægt på 26 mia kr til den danske statskasse, sådan som vindmølleindustrien gør det idag.

Vi subsidierer rent faktisk hele registrerings, d.v.s. ca 60% af bilens handelspris i Danmark, når folk køber en elbil idag. Hvis elbilerne udgjorde 20% af den danske bilpark, ville det bidrag være adskillige gange højere end det vindmøllebranchen nogensinde har fået.

Alligevel rykker det i sig selv ikke noget nævneværdigt.

Den støtte vi har betalt til vindmøller, ville også have været en dråbe i havet, sammenlignet med hvad der globalt har været brugt på udvikling af de batteriteknologier, der gør at bilindustrien nu for alvor er begyndt at kaste deres kærlighed på elkøretøjer, i et omfang vi aldrig selv ville kunne have løftet i Danmark.

Den udvikling kan vi suverænt takke mobiltelefon- og laptopindustrien for at have løftet.

"Vindmølleeventyret" skyldes at vi selv kunne skabe et marked for små danske producenter, på dansk grund, og dermed bevise for resten af verden, at der er en reel mulighed for at fortrænge fossil energi - med en teknologi vi idag selv sidder på - hvorfor pengene idag kommer mangfoldigt retur til danske skatteydere.

Havde vi med samme økonomiske støtte formået at bevise at elbiler var et reelt alternativ til fossilbiler (hvilket vi umuligt kunne uden Li-Ion batterier og PM-motorer), så havde hele bilindustrien blot stået klar i kulissen, til at nappe hele markedet, med et minimum af gevinst for danske producenter (og statskasse).

Når dit slet skjulte angreb på vindmøllestøtten så er skudt godt og grundigt ned, så har jeg blot tilbage at sige, et jeg faktisk er 100% enig i at vi skal sætte mere ind på at støtte e-mobilitet i Danmark, og udnytte de muligheder vi har for at bidrage med teknologier hertil.

Vi har indenfor vor egen industri masser af kompetence til at udvikle og producere komponenter som fx effektelektronik til elbiler og deres infrastruktur, som meget vel kan udvikles på dansk grund, hvis vi udnytter vores enestående mulighed for at skabe et særligt gunstigt marked for elbiler på dansk grund.

Kan vi blot få lov at levere 1% af komponenterne til fremtidens globale e-mobilitet (elbiler+infrastruktur), så vil et bidrag svarende til det vi har ydet til vindmøller, ligeledes komme mangfoldigt retur.

Re: Det forsømte tarifeventyr

Det kender vi jo allerede resultatet af!

Hvordan i alverden kan vi kende resultatet af noget, der ikke har været prøvet? Forklar venligst: Hvad har vi som samfund reelt gjort for at skabe et ellerteventyr?

Når dit slet skjulte angreb på vindmøllestøtten så er skudt godt og grundigt ned, så har jeg blot tilbage at sige, et jeg faktisk er 100% enig i at vi skal sætte mere ind på at støtte e-mobilitet i Danmark, og udnytte de muligheder vi har for at bidrage med teknologier hertil.

Du må have mig undskyldt, men dine glansbilleder med vindmøllemotiver skal du længere ind i byen med. Det er muligt, at overbetalingen for vindmøllestrøm er en fremragende forretning, men i stedet for glansbilleder vil jeg hellere se et samlet billede af det såkaldte eventyr med alt medtegnet, og hvor finder man det?

I øvrigt vil jeg henvise til en tidligere tråd i gruppen 'Elbiler unplugged' angående diverse muligheder for at få sat fut i elbilerne: http://ing.dk/grupper/elbiler-...172.

Elleten havde da den .....

........fremkom et design der fik alle til at tabe underkæben af beundring.

Som tidligere tilfreds ejer af Messersmitt, Heinkel kabine/Trojan og Isetta kabinescootere, glædede jeg mig til en tur i en ellert.......jeg har kørt i en, to gange ....første og sidste gang.........køre egenskaberne elendighed, ikke acelerationen eller farten, men affjedringen, kørestillingen og manøvringen med dette apparat, plus ind og udstigning er så ukomfortabel at den på ingen måde tåler sammenligning med ovennævte kabinescooterne.

De polske Melex kan fås her

http://www.svenningsens.dk/pro...D=53

De kan fås til ca. 100000 incl moms og har aldeles udmærkede køreegenskaber til nærtrafikopgaver og har en betjenings, kørsels og indstignings komfort alle kan håndtere med plads til mange transportopgaver på ladet.



En elektrisk Heinkel kabine /Trojan ville være et smartere alternativ selv om den kørte 25 km/literen ( og længere ved 50 km/t)dengang, så er der rigeligt plads bag sæder til et antal batterier

Re: Det forsømte tarifeventyr

Hvordan i alverden kan vi kende resultatet af noget, der ikke har været prøvet?

Nej, Ernst! Så længe man ikke har prøvet at overføre hele vindmøllestøtten til ellerter, er der naturligvis intet bevis for at træerne ikke var vokset ind i himlen.

Med sådan et spørgsmål har man jo desværre ingen illusioner om at rationel tankevirksomhed gør indtryk på dig - men jeg prøver alligevel - om ikke andet, så i forventning om at de fleste andre læsere forstår det.

Forklar venligst: Hvad har vi som samfund reelt gjort for at skabe et ellerteventyr?

Jamen, hvad er det du forestiller dig?

Nu kan jeg forstå af din videre kommentar, at vindmøller efter din opfattelse har modtaget en masse støtte, som offentligheden ikke har hørt om, men hvis vi blot forholder os til det vi kan udlede af PSO-ordningen, samt det vi kan se der er afsat af midler i finansloven, via miljø- og energiministeriet, så har hver husstand i snit bidraget med max 600 kr pr år i snit til vindmøller.

Definer så dit "ellerteventyr":

1) Hvor mange af disse husstande skulle have valgt en ellert som transportmiddel, før dit eventyr havde været en realitet, og hvor meget havde 600 kr/år gjort ved det, når elbiler i forvejen har en økonomisk fordel, der svarer til ca 150% af bilens værdi, sammenlignet med tilsvarende biler på benzin og diesel?

2) Lad os forudsætte det helt utopiske, at 600 kr/år/husstand ville have resulteret i at 22% af individuel landtransport idag blev dækket af ellerter; ville det så have gjort Danmark til elbilindustriens Mekka, hvor danske industrivirksomheder genererer over 20.000 gode danske jobs og 26 mia kr/år i eksportindtægter til statskassen?

Næppe, vel! For længe inden en sådan succes havde tegnet sig, havde den etablerede udenlandske bilindustri jo kastet sig over konceptet, præcis som de gør det idag, hvor Li-Ion batterierne HAR skabt fundamentet for et "elbileventyr" - noget som ingen national støtteordning kunne have gjort!

Som jeg påpegede tidligere; De penge der er brugt til vindmøllestøtte er en dråbe i havet, sammenlignet med de penge computer-, tele-, militær- , og nu også bilindustrien bruger på at udvikle batterier, der har en reel chance for at gøre elektriske køretøjer til et brugbart alternativ til hovedparten af den eksisterende bilpark.

Uanset hvor meget Danmark havde satset på ellerter i 80-90'erne, ville vi aldrig være kommet længere end til at raffinere et i forvejen eksisterende koncept af alt små, alt for tunge køretøjer, med alt for kort rækkevidde.

- Et 100 år gammelt koncept, som så lovende ud frem til 1910, men som døde med udbredelsen af benzinstandere.

Med begrænsningen i den daværende batteriteknologi, havde vi ikke engang formået at skabe noget der minder om en Mitzubishi iMiev.

Denne eMiev fik jeg for nyligt tilbudt gratis i et halvt år, men takkede nej, da jeg indså at den ikke havde rækkevidde til at dække mit primære kørselsehov om vinteren.

Sammenlignet med dette tilbud, hvad kunne min andel af vindmøllestøtten ganget med 5 så have rykket?

Havde det været en Chevy Volt (eller Opel Ampera), havde jeg været frisk på det.

Jeg ser derfor frem til, dels at plugin hybrid-biler får tilbudt samme favorisering som eksisterende elbiler (en støtte som dermed hurtigt kommer til at måle sig med vindmøllestøtten), dels at batterier når et teknologisk niveau, til at også fuldelektriske køretøjer kan opfylde det generelle behov for individuel transport med fleksibilitet og rækkevidde.

Re: Det forsømte tarifeventyr

Jamen, hvad er det du forestiller dig?

Så lad mig da citere fra tråden, jeg henviste til ovenfor:
"At se elektrisk drevne køretøjer i forskellige størrelser smutte igennem myldretidstrafikken uden de helt voldsomme forsinkelser burde kunne få selv den mest forhærdede firehjulstrækkerejer til at overveje det fornuftige i at pendle ene mand (eller kvinde for den sags skyld) i en stor bil, som tilmed er væsentligt dyrere at køre i.

Så er der opladningen. En del offentligt foranstaltede parkeringspladser med udtag til opladning af elbiler findes spredt ud over landet, men langtfra nok til at give et tilpas finmasket net af opladningsmuligheder. Det forekommer oplagt at få gjort noget ved dette, og i forhold til de subsidier, der eksempelvis er blevet pumpet i vindmøllerne, er det vel nærmest småpenge, der skulle til for at gøre en mærkbar forskel."

- Et 100 år gammelt koncept, som så lovende ud frem til 1910, men som døde med udbredelsen af benzinstandere.

Ja, og hvad kunne en udbredelse af elstandere mon ikke have afstedkommet i 2010!

De penge der er brugt til vindmøllestøtte er en dråbe i havet ...

Ja, hvad er en milliard vel, når det gælder vindmøller, som fx denne dråbe i 2001:
"Ejerne af gamle vindmøller kan fra den 1. marts hente et ekstra tilskud på op til 900.000 kroner, hvis de river deres gamle vindmølle ned og sætter en ny og større op.

I alt er der mere end en milliard kroner i puljen til vindmølleejerne, og regningen sendes videre til elforbrugerne. Det skriver Jyllands-Posten.

Det nye skrotningstilbud svarer ifølge Energiministeriet til næsten 20 pct. af, hvad en ny mølle koster. Dermed kommer elforbrugerne i realiteten til at betale tilskud til den samme vindmølle to gange, mener økonom Peter Roulund fra Danske Energiselskabers Forening.

Den samlede regning for tilskud til skrotning af de gamle vindmøller løber formentlig op i over en milliard kroner, som altså skal betales af forbrugerne via elregningen, skriver Jyllands-Posten."

Kald det bare overbetaling!