Sumpen under det kommende Nordsjællands Hospital i Hillerød er slem, men dog ikke værre, end at det vil være muligt at bygge det ca. 130.000 m2 store hospital der inden for den økonomiske ramme, som den tidligere regering har udstukket.

Det er konklusionen efter grundige jordbundsundersøgelser i området, fortæller projektchef Claus Roikjer fra Nyt Hospital Nordsjælland.

»Der er vand og blød bund, som vi forventede. Men det er ikke sindssygt komplekst. Og konklusionen er, at det ikke vil være et uoverstigeligt problem.«

Region Hovedstaden har fået foreløbigt tilsagn om 3,8 milliarder kroner fra den tidligere regerings ekspertpanel til at bygge det nye hospital umiddelbart nord for Overdrevsvej i udkanten af Hillerød. Men placeringen – kaldet Vest 1 – ligger delvist oven på en gammel mose og er fyldt med blød jord og vandhuller.

Den valgte placering er blevet kritiseret af blandt andet Det Økologiske Råd, fordi afstanden til den kommende s-togsstation er lige omkring grænsen på 600 meter, der er defineret i planloven.

Derfor er regionen meget opsat på, at få hospitalet placeret så tæt på en kommende s-togsstation som muligt, og det medfører at byggeriet skal ligge så østligt som muligt. Det er desværre det område, hvor den bløde bund er værst, advarede Rambøll, da firmaet sidste år screenede de forskellige placeringsmuligheder.

Derfor var der betydelig usikkerhed om, hvor slem jorden i området er, og hvad det vil koste at bygge der. Rambøll vurderede, at funderingsomkostningerne til at ligge mellem 140 og 425 millioner kroner afhængigt af, hvor dybe pæle, der skal til, og hvor højt der skal bygges.

Rambølls forudsætninger for estimatet var, at der ville blive bygget 130.000 m2, og at man kunne nøjes med pælefundering under halvdelen af byggeriet, og i det store hele, er det også det, som jordbundsundersøgelsen har vist, siger Claus Roikjer.

»På den store klinge, så ser det ud som det Rambøll forudsatte den gang, nogenlunde svarer til det, vi ser i dag.«

Undersøgelserne bekræfter også, at en placering nær stationen vil give problemer, fortæller Claus Roikjer.

»Der er mere blødt og mere vand tæt på stationen. Derfor vil det være dyrere komme tæt på stationen.«

Præcist hvor dyrt, det vil blive, vil Claus Roikjer dog ikke løfte sløret for.

»Samlet set bliver det ikke dyrere, end vi oprindeligt havde regnet med. Nu, hvor vi har et mere detaljeret kendskab til undergrunden, kan vi flytte rundt på vores byggeri for at minimere omkostningerne. Der kan sagtens være lokale problemer, som vi skal forholde os til, men nu er det ikke med bind for øjnene mere.«

Men selv meget høje funderingsomkostninger må ikke stå i vejen for de logistisk set optimale løsninger, understreger han.

»Det vigtigste for os er, at vi får bygget et godt sygehus, der hænger logistisk sammen. Det skal ikke være sådan, at en blød bund kommer til at bestemme, at vi får et dårligere fungerende sygehus,« siger Claus Roikjer.

»Med jordbundsundersøgelserne har vi nu fået så god viden, at vi kan sætte økonomi på forskellige muligheder for byggeriet: Hvis vi bygger et højhus, vil det koste så og så meget, og hvis man bygger et fladt hus, så har den økonomiske konsekvens. Nu skal vi prøve at regne det hele igennem, så vi så at sige kommer til at kaste så få penge i hullet som muligt,« siger han.

Udover økonomiske problemer gemmer den bløde undergrund også andre ting, der kan give udfordringer: Det høje vandtryk vil gøre det dyrt at bygge kældre under hospitalet, og desuden skal en del af grunden kaldet Salpetermosen sandsynligvis udgraves, inden byggeriet kan gå i gang.

Tidligere undersøgelser har nemlig vist, at området har været beboet siden stenalderen. De omkostninger er endnu ukendte. Desuden har der været losseplads på en del af grunden, og jorden skal derfor oprenses, hvis det kommende hospital er nødt til at bruge det areal. Det vil man dog forsøge at undgå.

Projektkonkurrencen om det nye hospital skal efter planen udskrives næste år, mens selve byggeriet forventes udført fra 2016 til 2020.