Vi skal til
...at konkurrere med kineserne, det går i den helt forkerte retning for tiden. Der er ingen som gider os mere, vi er for dovne og for dyre.
Kære Ole Sohn,
Tillykke med posten som Erhvervs- og vækstminister, hvor jeg med særlig interesse har noteret mig, at du ser energi- og klimateknologier som et område Danmark kan skabe vækst, eksport og arbejdspladser på.
Jeg ved, at du har et ganske succesfuldt forlag, som har haft overskud siden du stiftede det i 2004 – og i disse tider og i den branche er det en betydelig bedrift. For det tilfælde, at der skulle være nogle branchemæssige afvigelser mellem selvstændig forlagsvirksomhed og at gøre energi- og klimateknologier til en nations levebrød har jeg samlet nogle erfaringer og råd til dig i dette brev. Jeg har læst regeringsgrundlaget og fokuserer derfor på nogle konkrete, nødvendig tiltag.
Udnyt danske styrker
I Danmark er vi stærke til at samarbejde på tværs af store og små virksomheder og i partnerskaber med universiteter, og vores organisationsformer gør, at vi kan reagere hurtigt sammenlignet med andre lande. Læg dertil, at vi har verdens mest komplekse energisystem, som gør, at hvis vi kan indpasse nye teknologier herhjemme, så kan de også indpasses alle andre steder. Hold godt fast i det og lad være med at udpege specifikke teknologier – det skal aktører og marked nok klare.
Forøg statens investeringer i Højteknologifonden og EUDP
Netop samarbejdet på tværs styrkes af de investeringer staten gør i Højteknologifonden og Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP. De er IKKE erhvervsstøtte, der kan luges ud i, men helt kritiske investeringer i offentlige-private projekter, der kendetegnes ved stor teknologihøjde og stærke forretningsplaner. Jo mere, jo bedre – og husk på, at hver krone fra staten matches 1:1 af de deltagende partnere.
Rens ud i Væksthuse mv.
Hvor der er en revne løber det offentlige innovationssystem ud, uanset om det er en fordel eller ej. Et eksempel er de regionale væksthuse, som gør meget godt, men samtidig opfører sig som Polyfilla, der automatisk fylder alle huller ud med gratis tilbud til opstartsvirksomheder, som ganske enkelt ikke får lov til at dø, uanset hvor dødfødt deres idé måtte være. Med konkurrenceforvridende tilbud (=gratis) og politiske styringsmål som fx at yde assistance til mindst xx virksomheder inden for område y (så man kan råbe successen ud til alverden) gør man opstartsvirksomhederne en bjørnetjeneste ved at vikle dem ind i en fejlagtig og kontraproduktiv opfattelse af deres egne muligheder. Frem for at tillade, at Væksthusene tage brødet ud af munden på langt dygtigere private specialister med sine generelle initiativer bør ressourcerne bruges til rent faktisk at gøre virksomhederne stærkere i en international konkurrencesituation.
Ret op på Copenhagen Cleantech Cluster
Indrømmet, som et regionalt projekt har du som minister ikke stor indflydelse på Copenhagen Cleantech Cluster. Men du kan gøre noget ved hullerne i CCC, som ikke har de tilstrækkelige kvaliteter til at kunne betegne København (eller for den sags skyld Danmark) som en cluster. Vi mangler bl.a. fuldstændig evnen til at lave spin-outs af nye virksomheder fra universiteterne og spin-offs fra store virksomheder. CCC løfter ikke denne opgave, men den er helt kritisk for en region kan udvikle sig til en klynge med de effekter en sådan har. Jeg har for øvrigt tilbudt CCC at assistere til kostpris med denne opgave, hvor min virksomhed har unik specialkompetence, men CCCs styregruppe valgte at fordele pengene til de virksomheder de repræsenterer i stedet for.
Skab kontinuitet
Energisektoren er kendetegnet af store investeringer, både til kraftværker, vindmøller mv., men også til udvikling, test og demonstration af nye teknologier. Et års opbremsning i fx finanslovsbevillingerne til forskning og udvikling tager det mange år at rette op på igen, så det er kritisk at skabe kontinuitet overalt. Det gælder også i rammebetingelser som fx afregning af el fra nye teknologier som fx biomasse og solceller, for hvis disse hele tiden skifter tør ingen investere i udvikling og markedsføring af teknologierne.
Udvikling og produktion hører sammen
Man kan ikke bare outsource produktionen til Kina. Kun gennem et samarbejde mellem udvikling og produktion kan vi få succesfulde produkter med højt vidensindhold dyrket frem – og kun dem kan vi leve af. Efter outsourcing af produktionen outsources udvikling og til sidst administration. Vilkårene for produktion i Danmark skal derfor styrkes, hvis vi skal fastholde arbejdspladser og skabe vækst.
Jeg håber du kan bruge erfaringerne, som er samlet op gennem knapt tyve års erfaring med kommercialisering af energi- og klimateknologier.
Søren Houmøller
Adm. direktør
Civilingeniør, Executive MBA
1st Mile dækker den første kommercielle distance for nye forretningskoncepter
Læs mere på http://www.1stmile.dk
18. okt 2011 kl 21:24
...at konkurrere med kineserne, det går i den helt forkerte retning for tiden. Der er ingen som gider os mere, vi er for dovne og for dyre.
19. okt 2011 kl 13:11
.. vi er for dovne og for dyre.
Hi Soeren;
Occasionally it's difficult to see the wooded areas through the trees.
Altsaa helt aerligt; I'm going to your part of the World for holidays and consequently have arranged for the purchase of an autocamper in 'andedammen'.
Did you know, that (some?) danish banks only accept wire transfers in yankee dollars or danish kroner?
I didn't. My aussie dollars were returned to sender. Sadly for my australian bank, it was then 'forced' to earn the exchange fees (about double of what I expected to pay the danish bank).
Am I wrong, or are danish banks refusing to earn money? What happens if I, heaven forbid, send some serious money to pay for danish goodies?