Energiforbrug . . .
Min Ellert sluger ca. 23 Wh/km ;-)
\Petter
Japanerne kommer - Fords position som USA's mest solgte bilmærke er truet af Toyota's mere benzin-økonomiske biler.
"Det sviner helt enormt meget at bruge en elbil, for el skal jo produceres og det sker mest på kulfyret kraftværker"
Ovenstående har længe været elbilsmodstandernes bedste CO2-argument. for hvis el ikke kommer fra vedvarende energi, så kommer det jo fra fossilt brændsel og i Danmark (og USA) er det i høj grad kul.
Men nu har amerikanske forskere sat sig ned og regnet på energibalancen mellem benzin- og elbiler.
Og ikke overraskende (for mig ihvertfald) så 'koster' det langt mere el at flytte en benzinbil end en elbil. For der skal bruges enorme mængder el til er raffinere olie til benzin. Faktisk bruger en benzinbil mere el til at køre 160 km end en elbil gør.
(link venligst leveret af phk)
Min Ellert sluger ca. 23 Wh/km ;-)
\Petter
17. okt 2011 kl 15:59
Viser lidt hvor absurd afgiftsystemet er på energi. Elbil drift burde være så meget billigere end benzinbiler i følge den historie (33kwh vs. 40kwh+uraffineret benzin for de 100 miles) at benzinbiler uddøde i løbet af få år.
@Petter
Det var godt nok en økonomisk ellert !
Mon ikke der er smuttet et prefix for dig ?
17. okt 2011 kl 16:25
@Petter
Det var godt nok en økonomisk ellert !
Mon ikke der er smuttet et prefix for dig ?
17. okt 2011 kl 17:01
Men skal man så ikke retfærdigvis også indregne energiomkostningerne til produktion af Li-batterierne?
17. okt 2011 kl 17:11
Men skal man så ikke retfærdigvis også indregne energiomkostningerne til produktion af Li-batterierne?
@Niels
Fejl i prefix ? Nix !
Jeg regner da med at komme endnu længere ned, når jeg får re-generéring af bremseenergien integreret i bremsepedalen. Lige nu sidder jeg med en drejeknap, som jeg slår til en gang i mellem.
Jeg har monteret sådan en fætter her : http://www.ebikes.ca/drainbrai...html
Den opsamler og beregner alle interessante data.
@Lars
Jo, man burde lave et samlet "vugge-til-grav" regnestykke på EL- vs. Dinofuel kørsel for f.eks 100.000 km drift.
Jeg tror faktisk godt jeg ved der vinder . . .
\ Petter
17. okt 2011 kl 18:28
Den måler effektiviteten efter batteriet. Der er sandsynligvis en del tab ved opladning af batteriet, så der kræves mere energi tilført.
Ellerten har 3 batterier, af ca. 100AH, med hver 12V. Det bliver totalt 3.6kWh. Desværre kan batterierne kun bruges halvt, så der kan kun trækkes 1.8kWh per opladning. Med et forbrug på 23WH per km. så skulle du kunne køre 78 km per opladning. Det er meget fint for en bil. Men en elcykel er meget mere økonomisk.
17. okt 2011 kl 18:59
Der er næppe noget der kommer i nærheden de næste 100 år. Med mindre nogen revolutionere den mekaniske cykel.
Er der ikke noget med at det kræver endnu mere energi at udvinde diesel? er det indregnet i de grøn/sorte co2 udledninger diesel biler kan bryste sig af.
Ifølge hjemmesiden for ellerter http://www.ellert.info/index.h....htm, indeholder standard batterierne ca 1,8 KWh brugbar energi. På dette opgives ellerten at kunne køre mellem 30 og 50 Km.
Hvis vi nu er optimistiske og regner med de 50 Km får jeg 1800 Wh / 50 Km = 36 Wh pr. Km. Allerede her mener jeg at de 23 Wh pr. Km du opgiver er lige lovligt optimistiske - det skal vist være ned ad bakke og medvind + solen i ryggen og hjemve !
Men hertil kommer jo så, at du skal bruge væsentligt mere energi til at lade batterierne - der er som bekendt tab ved alting. Jeg skal ikke kloge mig på hvor meget tabet er, og jeg kan da også godt se at min første formodning om et glemt prefix ikke holder.
Men det reelle forbrug MÅ altså være betydeligt mere end 23 Wh/Km !
Ja, den måler nemlig FORBRUG, ligesom udtrykket km/l er det normale, når vi taler om forbrug i benzin biler.
Hvis vi skal medregne alle "tab" i de respektive processer, altså fremstilling og distribution af El contra benzin, bliver det straks mere speget.
Jeg er dog ikke i tvivl om, at El-regnestykket også her vinder. . .
Min Ellert har jeg udstyret med 19 stk. 100 Ah LiFePo batterier :
http://en.winston-battery.com/...tery
Desuden har jeg installeret en ny styrring med regen. og en motor med en bedre virkningsgrad.
Men en alm. cykel er da mere økonomisk ;-)
\ Petter
18. okt 2011 kl 08:33
Hvad med el-forbruget til Kul-brydning, transport, etc.? Og det koster el at lave el. Egetforbruget på et elværk er vel ca. 4% til 5% af produktionen. En noget populistisk undertsøgelse.
Før har andre fundet ud at at det billigste rent energi mæssigt er simple biler, der ikke går i stykker, du kører mange år i.
18. okt 2011 kl 08:47
Min Ellert har jeg udstyret med 19 stk. 100 Ah LiFePo batterier :
http://en.winston-battery.com/...tery
18. okt 2011 kl 20:23
Jeg vil lige nævne at regnestykket er lavet med en typisk USAnsk benzinbil, de 21 miles per gallon er kun lige godt 8,9 km/l. Bruger man en gennemsnitlig europæisk benzinbil i regnestykket er det elbilen der bruger mest el. Men der er nok ikke meget tvivl om at elbilerne alligevel klarer sig bedre i det samlede regnskab.
I øvrigt synes jeg til tider at debatten om kørselsøkonomi kommer til at dreje sig lige lovligt meget om el vs. benzin. Vi skal passe på at folk ikke kommer til at føle sig alt for grønne ved at køre rundt i en stor elsluger.
@Flemming
19 stk. fordi der ikke var plads til flere. . . Motoren er op til 72 volt.
Som Jacob siger, kommer debatten hurtigt over mod El vs. Benzin, men da benzin er en begrænset resource, er vi jo tvunget til at overveje alternativer.
Da forbrændingsmotoren har nogle åbenlyse bagdele, uanset hvad der anvendes
som brændstof, mener jeg elslugeren er det mindste onde.
Desuden kan strøm jo fremstilles på mange grønne måder.
\ Petter
19. okt 2011 kl 00:45
Min ellert brugte 28.8 wh/km ved en hastighed på 50km/h. Det var med 3 .lidt tungere 130 Ah blybatterier og ca. 80 kg last. Ellerten var dog forbedret idet strammerullen der bukker remmen modsat var fjernet (den gav en masse problemer med afrevne remme og kostede effekt) samtidig med, at motorens tandremshjul på 24 tænder var udskiftet til 28 tænder. hastigheden var herved forøget fra ca. 40 km/h til 50 km/h uden ændring i strømforbrug.
19. okt 2011 kl 07:50
Kan en fiks kemiker ikke fremstille noget kulbrinte, der kan hældes på en konventionel forbrændingsmotor, ud fra vand og CO2 med tilførsel af vindmøllestrøm?
19. okt 2011 kl 08:20
bruger næsten ingen el da kostprisen for en kWh snart er over en krone og det løser sandelig også trængselsproblemer i byerne.Ingen får råd til at køre.
19. okt 2011 kl 12:11
Der forbruges IKKE mere EL ved raffinering af fossilt brændstof til at køre en bestemt distance, end en tilsvarende elbil bruger for at køre samme distance.
Der bruges mere ENERGI, men kun en brøkdel (dejlig upræcis betegnelse) af denne energi leveres fra elnettet.
Se kommentarer til blogindlægget i linket i artiklen og i linket herunder.
http://www.washingtonpost.com/...html
19. okt 2011 kl 16:14
Kan en fiks kemiker ikke fremstille noget kulbrinte, der kan hældes på en konventionel forbrændingsmotor, ud fra vand og CO2 med tilførsel af vindmøllestrøm?
@Peter
Skulle det retfærdiggøre noget som helst ?
Udsagnet lyder nu så :
Der forbruges mere energi ved raffinering af fossilt brændstof til at køre en bestemt distance, end en tilsvarende elbil forbruger af energi, for at køre samme distance.
Som jeg skrev før, bliver det hurtigt en speget beregning hvis ALT skal med.
Fra projektering af olieboring eller kulminer til benzinstander eller stikkontakt.
Lad os udelade kommentarer om A-kraft i en RUF . . .
Måske var der en vaks ingeniør, der kunne lave en værdistrømsanalyse på hhv. en liter benzin og en kwh ?
\ Petter
20. okt 2011 kl 15:01
Det er en pudsig sammenstilling, og får en til at tænke lidt.
For eksempel på hvor meget el der skal til at lave en kWh. Kan det overhovedet svare sig at lave el?
Jeg vil undlade det sædvanlige sludder med at denne el kan jo laves af vindmøller.
Dybest set savner vi en ordentlig oversigt over hvad det reelt koster at producere en energienhed.
Hvad koster det i energi at få el fra et vandkraftværk som holder i måske 100 år. Energi til opførelse af en dæmning, turbiner, rør m.v. samt elkabler langt ude i ødemarken.
Eller et kulværk - opførelse, turbiner, brydning af kul, transport den halve jord rundt, en eller anden form for CO2 behandling og bortsakffelse af slagger.
Vindmøller - fundament, gear med sjældne metaller, selve tårnet og især møllevinger som efterfølgende er svært nedbrydelige og "backup" systemer til enten ellagring eller anden elproduktion når det er vindstille.
Det ville være rart at nogle satte sig ned og lave ordentlige udregninger på sådanne spørgsmål.
Før vi har det - så glem alt om hvad der er grøn energi!
20. okt 2011 kl 23:44
Dybest set savner vi en ordentlig oversigt over hvad det reelt koster at producere en energienhed.
Vindmøller - fundament, gear med sjældne metaller, selve tårnet og især møllevinger
som efterfølgende er svært nedbrydelige og "backup" systemer til enten ellagring eller anden elproduktion når det er vindstille.
21. okt 2011 kl 01:23
For de fleste elsystemer findes backupen i forvejen, så der er ikke brug for at bygge nye sålænge andelen er "lille". Til gengæld er der ofte brug for nye el-ledninger til at transportere strømmen fra fjerne områder.
21. okt 2011 kl 11:55
Men skal man så ikke retfærdigvis også indregne energiomkostningerne til produktion af Li-batterierne?
21. okt 2011 kl 12:46
Hvad med el-forbruget til Kul-brydning, transport, etc.? Og det koster el at lave el. Egetforbruget på et elværk er vel ca. 4% til 5% af produktionen. En noget populistisk undertsøgelse.
21. okt 2011 kl 16:51
Skal vel også regnes med når det nu skal være en komplet pris på fossile brændstoffer....og alt det svineri Saddam Hussein efterlod i Kuweit...det har garanteret ikke været billigt at rydde op efter de 3 olie relaterede katastrofer ;o)
22. okt 2011 kl 12:45
+1 Det er første gang jeg har set det skrevet sådan
Jeg er stor tilhænger af el- og hybridbiler, men ......
Uden at ville dokumentere det, vil jeg vove den påstand, at det er rent sludder, at det kræver så megen el at raffinere olie til benzin.
Mit umiddelbare gæt er, at langt det største energiforbrug ved raffinering selvfølgelig kommer fra olie. Hvorfor i alverden skulle man bruge en masse el, når man har billig olie ved hånden.
Så artiklens budskab må være en vittighed. - Eller kræve dokumentation, så vi kan påvise fejlene!
23. okt 2011 kl 16:04
Mit umiddelbare gæt er, at langt det største energiforbrug ved raffinering selvfølgelig kommer fra olie.
23. okt 2011 kl 16:20
Hej Petter
Har opdaget at du allerede anvender LiFePO4-akkumulatorer ;-)
http://en.winston-battery.com/...tery
-
Hvis det er rigtigt at du anvender blyakkumulatorer som Jens indikerer, bør du kigge på LiFePO4-akkumulatorer:
Energi. Eksempler på energipriser og specifik energi for forskellige energibærere:
http://da.wikipedia.org/wiki/E...rere
Virker også i frost - hvis du kører i frost:
http://ing.dk/artikel/123301#p...2973
Det kræver dog at lader og aflader (elsystemet i Ellerten) respekterer LiFePO4-akkumulatorer.
23. okt 2011 kl 16:37
Hej Petter
Men jeg kan ikke finde en bekræftelse på deres hjemmeside på at det er LiFePO4-akkumulatorer?
Det er vist LYP-linjen du mener? Det passer med spændingen:
http://en.winston-battery.com/...tery
40Ah modellen har en indre modstand på 0,0013 ohm !
Hvor meget koster de og hvor kan de købes?
Hvor mange (fulde) cykler har du brugt dem?
23. okt 2011 kl 16:43
Kan det være rigtigt at de holder 70% af kapaciteten på 360 dage? Eller er det bare mig, der ikke læse kinesisk (nederst til højre):
http://en.winston-battery.com/...=182
@Holger, hvis det er en vittighed, hvorfor er der så ikke nogen der griner ?
Jeg syntes faktisk der er mere grund til at græde !
At der bliver brugt "noget" energi til at raffinere råolien til benzin kan da ikke komme bag på nogen, så det kan jo kun være mængden, som anfægter.
Dokumentationen er da i det link, som PHK har fundet.
At energien i den artikkel er omregnet til EL, er jo ikke en decideret "fejl".
Man kunne såmend også tage udgangspunkt i ét kg råolie også beregne hvor meget benzin man fik ud af det, hvis man af samme kg skulle føde processen.
Er der nogen der har et bud ?
Som Baldur skriver, er det jo beregnet til bevistløshed, hvad du får ud af ét kg kul i et elværk.
@Glenn, Ja det er LiFePo4 celler jeg har, tilsat en smule Ytrium.
Da jeg købte dem, gennem et firma i USA, hed producentenThunder Sky. De laves på licens flere steder. Jeg gav ca. 110 US$ pr. stk. for 100 Ah celler.
Der kræves selvfølgelig en speciel lader + en masse andet som du kan læse om her : http://forum.mysnip.de/index.p...6373
\ Petter
24. okt 2011 kl 08:44
Jeg "elsker" den enormt fornuftige samligning af energi og ressourceforbrug mellem hele produktionsprocessen for en elbil, og benzinforbruget ude ved forbrugeren i en benzinbil.
Utroligt.
Mht. batteri, så søg efter vanadium redox, og det teknologiske fremskridt hos Fraunhofer.
jeg undre mig tit over hvorfor folk som forbruger og kunde skal
vide eller bekymre sig over hvor mange Wh EL, eller lign
det har "kostet" at produsere en liter benzin eller mælk eller hvad det er vi køber, alt dette forbrug er jo indregnet i produktets pris,
så hvis produktet er benzin og det køre min bil i en passende distance
pr den værdi som passer til mit lommepenge niveau, kan jeg jo være glad.
er jeg utilfreds, kan det være at bilen er forkert type til mit penge niveau,
hvilket man jo har tænk over inden man købte bilen.
For mig er det helt ligegyldigt om bilen køre på Benzin, Vand, EL, eller mælk, for jeg ser det som at den køre på penge, og intet andet.
24. okt 2011 kl 11:24
Problemet er at alle eksternaliteter (dvs. alle miljøeffekter) ikke er medregnet ved nogen form for produktion.
Det kan bl.a. ses ved, at produktionen af produkter er flyttet til f.eks. Kina. Ikke kun pga. lønninger, men også fordi det er nemmere at "svine" der, end i EU. Der er simpelthen ikke de samme miljøregler at medtage i produktionen. Derfor er det ikke altid nok at se på hvad produktet koster.
HVIS vi anerkender, at CO2 er et problem, så er prisen på CO2 udledningen ikke indregnet i de produkter vi køber i Danmark, og som er produceret i f.eks. Kina. Bl.a. fordi der ikke er CO2 kvoter på transport, men også fordi Kina ikke er med i kvotesystemet i forhold til energiforbruget ved produktionen af produkterne.
Dette forhold er bl.a. med til, at vi stadigvæk i Danmark tror at vort CO2 "forbrug"/udledning er 10 ton pr. indbygger, men snarere er 20 ton, netop fordi produktionen af produkterne er flyttet, og at miljøbelastningen er flyttet med. Så ligesom bilens km/liter angivelse kun viser bilens her og nu forbrug, så viser Danmarks ton CO2/indbygger kun DKs forbrug i Danmark.
Er man ikke lige til CO2 som miljøproblem, så kan kan der også peges på andre miljøproblemer end lige CO2. F.eks. andre emissioner (NOx, SOx, partikler mm.). Det kunne også være det forhold at produktioner i Kina/Tredjeverdenslande har lettere adgang til vand, end de borgere, der har brug for drikkevand. Det har måske mere karakter af at være "lokale" miljøproblemer, men alligevel. Kinas forbrug af kul til energiforbrug kan sagtens have globale konsekvenser, dels der hvor kullet er brudt, men også den udledning af f.eks. kviksølv som er en afledt problemstilling, som f.eks. isbjørnene nordpå møder.
Mvh.
Baldur: Jeg var lige ved at give dig ret i, at artiklen mener olie - og ikke el.
Men ved genlæsning af artiklen.... fastholder jeg, at det er rent sludder.
Der står ordret: "For der skal bruges enorme mængder el til er raffinere olie til benzin." - Og det står jo også i overskriften.
Jeg mener, at mellem 6 og 10% af råoliens energiindhold går til raffinering, og så vel 1-2% til transport før og efter.- Så det ændrer ikke ret meget på elbilernes fordele. Men det er klart, at når elektriciteten, som i Danmark, produceres på 55% kul, så kommer CO2-gevinsten ikke, før vi producerer mere el vha. VE og evt. kernekraft.
Men husk, at el- og hybrid-bilernes største fordele er, at de ikke forurener og støjer især i byerne. Plus, at de meget tit kan oplades i timer med el-overskud, og derved udjævne og/eller udnytte den svingende elproduktion.
29. okt 2011 kl 18:32
Du kan jo læse den oprindelige artikel, hvor der står:
In a 2008 report, Argonne National Lab estimated that the efficiency for producing gasoline of an “average” U.S. petroleum refinery is between 84% and 88% (Wang, 2008), and Oak Ridge National Lab reports that the net energy content of oil is approximately 132,000 Btu per gallon (Davis, 2009). It is commonly known that a barrel of crude oil generate approximately 45 gallons of refined product (refer to NAS, 2009, Table 3-4 for a publication stating so). Thus, using an 85% refinery efficiency and the aforementioned conversion factors, it can be estimated that about 21,000 Btu—the equivalent of 6 kWh—of energy are used per gallon of gasoline refined:
Baldur: Stor tak for korrektionen. Nyeste tal fra Energistyrelsen for 2010 siger 44% kul i hele Danmark. Mine 55% var et par år gamle.
Dog vil jeg tilføje, at det stadig er 66% af strømmen, der kommer fra kul, olie og naturgas, der som bekendt alle bidrager til CO2-emissionen.
På min elregning (DONG 2010) står der 72% fra fossil energi, 46% fra kul.
Jeg vil ved foredrag nu sige ca. 2/3 fossil energi.
Det "sværeste" tal er for vindenergien, hvor der officielt produceres tæt ved 22% af strømproduktionen, men kun anvendes 14-15% her i landet. - Det skyldes som bekendt, at vi er nødt til at eksportere store mængder strøm i kraftig blæst, hvor produktionen overstiger behovet. Det kaldes "el-overløb".
Dette er ikke med i den officielle statistik, der jo ønskes så "grøn" som muligt!
29. okt 2011 kl 22:15
Det "sværeste" tal er for vindenergien, hvor der officielt produceres tæt ved 22% af strømproduktionen, men kun anvendes 14-15% her i landet.
Det relative produktionsbidrag til levering af én kWh gennemsnitselektricitet i Østdanmark havde i 2009 følgende sammensætning: 57 % central, 14 % decentral, 11 % vind, 14 % svensk el og 4 % tysk el. I Vestdanmark var fordelingen 54 % central, 21 % decentral og 25 % vind. I Figur 8 ses brændselssammensætningen for el leveret i henholdsvis Øst- og Vestdanmark. Atomkraften i det østdanske elsystem skyldes import.
Baldur: Først det med dokumentationen for at vi er nødt til at eksportere ca. 1/3 af den vind-producerede elektritet.
Det er beregnet af Bertel Lohmann Andersen for årene 2005, 2006 og 2007, og metoden og resultaterne er offentliggjort i rapport, der ligger på reo.dk under "Udgivelser/Rapporter".
I korthed er der på timebasis (tal fra Energinet) for de tre år beregnet korellationen mellem vind-produktion og nettoeksport, altså ialt for 3 x 8760 timer.
I de officielle statistikker er kun angivet vindproduktionen, der ligger tæt ved 20% af elforbruget. - Nu lidt mere.
Så hvis der står, at "Vind-andelen af forbruget" er 19,8%, så er det en politisk oplysning, ikke en reel.
Der er rejst tvivl om størrelsen af det omtalte eloverløb, men ganske almindelig logik siger heldigvis også, at når det blæser kraftigt i hele landet, vil op imod 3,8 GW vind-effekt - sammen med den nødvendige basisproduktion på centrale og decentrale kraft(varme)værker ofte langt overstige elforbruget. Så der er ingen mystik i denne divergens.
OG ... en anden ting: Er der en, der kan svare på, hvordan man kan angive et tal for importeret vind-el???
Fra Norge er det vandkraft, og fra Sverige er det stort set kernekraft. Jo, for de tre kernekraftværker ligger i Sydsverige, og alle vandkraftværkerne i Nordsverige. Og alle tre kabler til DK kommer fra Sydsverige.
Men det er mere politisk korrekt at skrive, at vi importerer vandkraft (og vindkraft) fra Sverige.
Men husk: Dette er en teknisk debat, ikke en politisk!
Din allersidste bemærkning om varmepumper er vi 100% enige om. Og uenigheden om det andet tror jeg (dybest set) er meget lille!
08. nov 2011 kl 00:04
OG ... en anden ting: Er der en, der kan svare på, hvordan man kan angive et tal for importeret vind-el???
08. nov 2011 kl 01:59
Fra Norge er det vandkraft, og fra Sverige er det stort set kernekraft. Jo, for de tre kernekraftværker ligger i Sydsverige, og alle vandkraftværkerne i Nordsverige.
Baldur og Søren: Jeg påstår ikke et øjeblik, at vi ikke ser vores eksporterede vindel igen. Min pointe er, at det især er vinden, der bestemmer tidspunkterne for vores eksport, men at importen bestemmes af vores behov - og naturligvis af prisen. Vi er jo gode købmænd.
Men et eloverskud, vi SKAL af med medfører, at det er købers marked, og prisen er derfor langt mindre, når vi skal sælge, end når vi vil købe. I snit altså.
Med hensyn til import af vindenergi fra Sverige, er det meget småt. Vind-el-dækningen derovre er vel i nærheden af 1%, men da det som regel blæser nogenlunde samtidig her og hisset, er andelen af importeret vind-el = 0,0xx %.
Søren: Du er skarpsindig, indrømmet! Og OK, du har ret i, at jeg her så DK som en helhed, selv om der naturligvis er mest eloverløb i Jylland.
Og din historie om Avedøreværket er da sjov, men Avedøreværket producerer vist ikke el-effekt som vinden blæser.
Hvilke 3 TWh forsvinder ud i den blå luft! Eloverløbet ligger vel omkring 3 TWh/år, og de bliver som sagt eksporteret til vore nabolande (S+N og nu også D). - Og bidrager til den globale CO2-reduktion.
PS til Søren: Er en beregning "fortabt", når man ikke er enig i dens konklusioner? - Har du vurderet metoden og fundet fejl?
09. nov 2011 kl 06:21
Jeg påstår ikke et øjeblik, at vi ikke ser vores eksporterede vindel igen.
09. nov 2011 kl 06:37
Det kræver stadig mere brændsel at producere strøm og varme end kun varme
Er en beregning "fortabt", når man ikke er enig i dens konklusioner? - Har du vurderet metoden og fundet fejl?
Baldur: Du har ret i, at el- og varmemarkedet er så politisk infiltreret, at det mere er økonomi end tekniske/miljømæssige forhold, der styrer det.
MEN.. der er vis logik i at bedømme de aktuelle (nyere) ændringer i energisektoren, og her er det udbygning af vindkraften i disse år, der udgør ændringen af systemet, og som især diskuteres (nu også af overvismanden).
Og værre endnu: Den foreslåede yderlige udbygning, som er blevet usædvanligt politisk korrekt, bør erstattes af mere tekniske, forsyningsmæssige og økonomiske vurderinger - ikke blot argumentet: "De er gode, fordi de er grønne!"
De omtalte beregninger (som også er udført tidligere af Weekendavisen, og senere af Cepos) er altså en slags "marginal-beregninger", der benytter aktuelle tal (2005-7) til at vise, at ekstra vindeffekt medfører ekstra eloverløb. - Som jo får voksende betydning (også økonomisk), hvis vi fortsætter vindmølle-bygningen, som de fleste politikere ønsker.
Min personlige indgang til problemet er, at politikerne burde påvirke elsystemet (varmepumper, el- og hybridbiler, diff.eltariffer og aktive elmålere), så vi og elsystemet kan udnytte en større del af den varierende vindmølleeffekt, og ikke handle "omvendt" som nu: bygge møller, før vi kan udnytte effekten.
Derfor er beregningen relevant for samfundet, og det er os ingeniører, der bør råbe vagt i gevær. - Men de tonangivende politikere er tilsyneladende ligeglade!
09. nov 2011 kl 12:37
Den årelange debat bevæger sig desværre ikke så meget.
Men selvfølgelig styrer økonomien i et markedsstyret system.
Her angives prisen i spotpriser, men endnu mere retvisende i kontrakter.
Omend mine tal er 2,5 år gamle så vil vindkraft blive afregnet med 280 kr. mwh, fast mængde pr. time med 350 kr/kwh, spidslast med 420 kr./mwh.
Således er der ingen tvivl om, at en øget vindkraftanvendelse alt andet lige vil føre til faldende vindkraftafregninger på spotmarkedet og til øget PSO-finansiering af vindkraft. Hvis man ikke vil acceptere disse markedsvilkår er der ikke meget grundlag for udvikling.
Og igen er jeg meget enig med Holger, det kræver en massiv indsats på hele energiområdet for en fornuftig udvikling.
09. nov 2011 kl 13:15
Nu læser man at DONG af egen kraft vil bringe deres kulforbrug ned fra 6 millioner ton/år til 2 millioner ton/år. Og vi kan håbe på at politikkerne hjælper dem med at få det bragt ned til 0.
Forstummer debatten så? Næppe. Men vi slippe måske for disse beregninger der skal vise at alt vindmøllestrøm eksporteres, og på samme tid at elbiler udelukkende kører på kulstrøm.
09. nov 2011 kl 13:52
Holger, vi er vist tæt på at være enige i din beskrivelse, og jeg er glad for din pointe, at du aldrig har påstået at vi ikke ser vores vindel igen - såfremt jeg skal forstå den sådan, at du vedkender at den faktisk KOMMER retur, blot konverteret til vandkraft.
I så fald savner jeg denne præcision, hver gang du argumenterer som: ""...officielt produceres tæt ved 22% af strømproduktionen, men kun anvendes 14-15% her i landet...""!
Man skulle jo nødig få det indtryk, at du helst vil se bort fra den del der kommer retur, for det ville da være dybt useriøst og manipulerende med den indsigt jeg ved du har. Så husk nu at få helheden med fremover!
Faktisk er jeg jo også stort set enig i beregningsmetoden i Lohmann's rapport, hvilket jeg ikke alene "aldrig har benægtet", men faktisk præciseret mange gange - d.v.s. at når el-eksporten korrelerer med vindkraftens fluktuationer, så må det anses for at være vindkraft vi eksporterer - også selvom der ligger nogle store termiske kraftværksblokke tæt på overføringskablernes terminaler, så det helt sikkert er deres elektroner der løber ud i kablerne fremfor vindmøllernes.
Det jeg kritiserer dig for i det pågældende indlæg, er således ikke det kriterium du benytter for at bestemme hvilken type elkraft vi eksporterer.
Det er derimod det, at du benytter et helt andet kriterium, for at bestemme hvilken type elkraft svenskerne eksporterer, når de gør det - nemlig BELIGGENHEDEN, og ikke hvilke kraftværker der REGULERER deres produktion i KORRELATION med import/eksport.
Når jeg skriver at Lohmann's beregning (skulle måske have skrevet "rapport") er fortabt, så er det igen ikke selve regnemetoden, men konklusionen, eksempelvis at han betegner vindkraften som "mindreværdig", med den begrundelse at vindmøller skal have backup-kraft til at producere, når vinden lægger sig, og derudover ser helt og totalt bort fra samspillet med skandinavisk vandkraft, som jo ikke har energi på lager at eksportere til os i vindstille, hvis ikke vindmøllerne selv leverer et overskud til magasinerne når det blæser.
Og ja, når strømmen udveksles over grænserne, så er det udbud og efterspørgsel der bestemmer prisen. Netop derfor er det jo også bund-useriøst at Lohmann nøje udvælger beregningseksempler fra om vinteren, hvor vindoverskuddet og dermed også eksporten er størst, uden samtidig at erkende, at det altså også er på denne årstid efterspørgslen, og dermed prisen, på el er højest - OGSÅ når det blæser!
Når elprisen på den strøm vi eksporterer om vinteren, faktisk er betydeligt højere end den vi betaler for den strøm vi importerer, for at bakke vindmøllerne op om sommeren, hvor der jo for det meste er ligeså meget i underskud, som der i overskud om vinteren, hvordan kan vindkraften så anses om "mindreværdig"??? - Det beviser elprisen da i hvert fald at nordmænd og svenskere ikke opfatter den som!
Og var det ikke tilfældet, så ville den øvrige danske elkraft jo også skrue betydeligt ned, når det blæser om vinteren. Deres produktion har jo en betydeligt højere marginalpris end vindmøllernes, så hvis vi ikke fik en ordentlig pris for vindmøllernes overskudsstrøm, så ville de andre kraftværker være de første til at skrue ned så hurtigt de kunne, og så ville eksporten ikke i nær samme grad korrelere med vindkraft.
Argumentet om varmebunden elproduktion holder jo ikke længere, for KV-værkerne har jo for længst fået lov at bruge al den el de vil til at producere varme med. Alligevel producerer de meget mere el om vinteren, end det er nødvendigt for at levere varme til FV-kunderne - også selvom det blæser - naturligvis fordi det hele kan eksporteres til favorabel pris.
Hvis du og Lohmann ville anstrenge jer den smule, og foretage denne beregning som en helhed, og ikke kun ud fra hjemmekonstruerede kriterier, der kun gælder den ene vej, så ville I, ligesom jeg (og de fleste andre her i debatten, tror jeg på) indse, at danske elforbrugere faktisk har glæde af næsten hver eneste kWh danske vindmøller producerer.
Det bærer alt for tydeligt præg af manipulation, når I påstår andet, og det får hele organisationen REO til at fremstå som en flok vrælende mindrebegavede kællinger, så længe Lohmann's og SHK's påstande bliver ved at ligge frit fremme på jeres hjemmeside! Beklager at skulle sige det! :-(
NB: Det er helt OK at beregne udfra andre kriterer også, eksempelvis som generatorernes beliggenhed, eller som udbudspriserne som CEESA bruger, når bare samme kriterium gælder for import og eksport.
I alle 3 tilfælde kommer man frem til, at danske vindmøller dækker stort set den andel af dansk forbrug, som møllerne producerer - og det bekræfter bare at alle tre metoder er korrekte. Korrelationsmetoden er bare den der bedst forklarer hvordan det nordiske elsystem, med vandkraft, vindkraft, akraft og kul/bio/gaskraft fungerer og går op i en højere enhed.
09. nov 2011 kl 14:10
Holger, ideen om den store vindeleksport med tilhørende beregningsmetode er efterhånden jordet så mange gange, at det er ved at være pinligt at REO med omegn holder fast i den. Når der selv i CEPOS rapport, som forsøger at underbygge metoden, erkender at særligt store "vindeleksportår" skal finde sin begrundelse i tørre skandinaviske år, hvor danske kraftværker arbejder på fuld styrke på at tilfredsstille de svenske og norske markeder, så lider beregningsmetoden af fundamentale problemer. De seneste års problemer med svenske og finske atomkraftværker (med øget dansk eksport til føle) har bare uddybet problemet med "jeres" beregningsmetode.
DEt er faktisk lidt utroligt at I fastholder myten om denstore vindeleksport, for umiddelbart hjælper det jo ikke jeres sag. De sidste to-tre år har eksporten alt overvejende været pull-genereret, altså på grund af et påtrængende behov i de importerende lande. Da vindkraft dårligt kan reguleres op efter aftagerens behov, så har det været de andre kraftværker, der har øget deres udbytte. Det er en ULEMPE ved vindkraft i forhold til brændstofbaseret elproduktion. At vi ved 50% gennemsnitlig årlig elproduktion i 1. kvartal år ville have dækket HELE eksporten nordpå med "overskydende" vindkraftel er en mindre detalje. For Jer ville det være "åh se hvor dårlig vindkraft er, det hele fiser til udlandet", for mig bare mere evidens for at el produceret med vind passer godt til til den helt store udfordring i det nordeuropæiske elforsyning.
Nu har vi andre været tvunget til at forholde os til REOs og CEPOS fejlbehæftede rapporter. Nu kunne jeg godt tænke mig til at I forholder Jer til denne rapport, som tager "Jeres" beregningsmetoder og forudsætninger op til kritisk analyse.
http://www.biee.org/downloads/....pdf
Thomas: Helt korrekt. Debatten flytter sig ikke, og er derfor muligvis spildt!Søren: Vi er så enige, at følgende bemærkning måske er overflødig:
Jeg fastholder naturligvis, at...""...officielt produceres tæt ved 22% af DK's strømproduktion af vindmøller, men heraf anvendes kun 14-15% her i landet...""!
Hvis du læser det, der MENES med denne formulering, så er der ikke modstrid mellem vores udlægninger! - Det betyder (nu mere præcist), at al elektricitet, der produceres i DK enten bliver anvendt i samme sekund - eller eksporteret (og måske anvendt hinsidan). - Og regnestykkerne viser blot, at på de tidspunkter, hvor vind-el produceres, SKAL vi i snit eksportere ca. 1/3. (eller standse en masse møller).
Om det kommer tilbage fra vand, vind eller kernekraft er ligegyldigt, for importen baseres på behov og pris, - ikke på vindhastigheden.
Og jeg gentager, at disse beregninger ikke skal medføre, at vi skrotter velfungerende møller, men at vi skal vide, at endnu flere vindmøller vil medføre endnu større el-overløb - og en endnu højere elpris.
Anders: Den ofte nævnte sammenhæng mellem vind-effekt og eksport er IKKE tilbagevist mange gange. - For den er korrekt. Se selv på tallene - og endnu tydeligere på graferne, som også er vist på www.REO.dk
12. nov 2011 kl 16:29
Og regnestykkerne viser blot, at på de tidspunkter, hvor vind-el produceres, SKAL vi i snit eksportere ca. 1/3. (eller standse en masse møller).