Sådan vil nordmænd bygge flydebroer over fjordene

hvad med dimensioner?

Følger der ingen dimensioner med til forslagene?
Jeg kunne godt lide at vide, hvordan opdriften er lavet.
Umiddelbart ser pontonerne meget små ud, men de kan selvfølgelig godt stå på højkant, hvid fjorden er dyb nok.

Jeg har netop foreslået Aarhus Arkitektskole at bearbejde ideen om en flydebro over et reetableret Kolindsund under projektet "Studio Urban Nature", hvor Kolindsund som sø skal være dansk case.

Re: hvad med dimensioner?

Følger der ingen dimensioner med til forslagene?
Jeg kunne godt lide at vide, hvordan opdriften er lavet.
Umiddelbart ser pontonerne meget små ud, men de kan selvfølgelig godt stå på højkant, hvid fjorden er dyb nok.

Re: hvad med dimensioner?

Hvorfor en flydebro over et evt. kommende Kolinsund??
Den vanddybde der kan komme i sundet, vil med stor sansynlighed ikke kunne give opdrift til en bropille. Så skal basens areal gøres enda meget stort.
Så bliver der måske ikke noget sund tilbage (ironi).
Hvis man ser differencen mellem havniveau og sundets bund, vil jeg anslå, at der bliver max 5 meters dybde. Det bliver enda i en meget lille del af sundet. Resten bliver en lavvandet mose eller sump.
Mvh.
Jan

Re: hvad med dimensioner?

Gennemsnitsdybden i Kolindsund bliver 2½ meter. Dybeste sted 4,5 meter - 4,3 meter under DNN. på stedet hvor broen skal krydse er dybeste sted ca 3,5 meter. Søen bliver altså ikke en lavvandet mose eller sump.
Det var den heller ikke dengang, den bev tørlagt. Idag vil den endda blive ca 2½ meter dybere end ved tørlægningen.

Grunden til forslaget med pontonbro er, at undergrunden ligger ca 16 meter nede under dynden på stedet, så piloteringen af bæresøjler vil være omkostningsfuld.

Pontonerne kunne f.eks have en skibsform. om de skulle rage 30 meter ud på hver side betyder jo ikke noget.
De vil kunne støbes i det endnu tørlagte sund tæt på cementfabrikken i Grenaa og flydes på plads, når sundet fyldes op.
Minimum transport og effektiv byggetid!