/energi

Mystiske metalstave i gyllen halverer svovlbrinter i luften

Jysk opfinder nedsænker forseglede stålkapsler i gylle og reducerer dermed store mængder svovlbrintedampe og ammoniak i luften. Samtidig bliver gyllen tyndere og mere ensartet. Ingen kan forklare hvorfor.

Af Bjørn Godske, tirsdag 18. okt 2011 kl. 07:37

Stanken er tydeligt mindre. Derom er Christian Olesen og hans far, Alfred, der driver et svinelandbrug lidt øst for Horsens, slet ikke i tvivl, efter at firmaet Re2vit har installeret sine såkaldte gyllestave i en af deres svinestalde:

»Siden maj har vi i en af vores svinestalde haft monteret gyllestave, og når man kommer ind i stalden, kan man tydeligt mærke en forskel i lugten i forhold til vores andre stalde. Den er slet ikke så harsk som tidligere. Nu kan vi lugte grisene og foderet i stedet for gyllen,« fortæller Christian Olesen.

Og virksomhedens måleresultater bekræfter deres fornemmelse: Mængden af ammoniak i luften er faldet fra 2,4 ppm til 0,04 ppm, efter at gyllestavene blev installeret i staldens gyllekanaler, mens mængden af svovlbrinter er blevet halveret.

På gården produceres der årligt 17.000 slagtesvin, og et af restprodukterne fra den produktion er cirka 9.000 kubikmeter gylle.

Mystisk væske
Opfinderen af gyllestavene, eller Powerpacks, som de også kaldes, hedder Lars Leth Pedersen, og han har brugt tre år på at udvikle gyllestavene.

»Ideen er, at gyllestaven fungerer som en katalysator. Når væsken passerer forbi, opstår der et svagt elektrisk felt, som vi afleder gennem et jordspyd,« fortæller han.

En af effekterne, som opstår, er beskrevet af en række franske forskere, som har vist, hvordan man med en passende katalysator kan oxydere svovlbrinte til rent svovl ved stuetemperatur.

Den hollandske forsker Arnoldus Cornelis Maria van den Broek, har i sin doktorafhandling fra 1998 yderligere beskrevet, hvordan en katalysator kan øge mængden af stabilt kvælstof i gylle og samtidig afdampe mindre ammoniak til luften. Men i modsætning til hollænderen, som brugte platin og irridium som katalysator-materiale, bruger Lars Leth Pedersen ikke nogen eksotiske materialer.

Faktisk bruger han kun stål og så en speciel væske inde i beholderne, som han ikke er meget for at tale om. Faktisk vil han slet ikke fortælle, hvad der er inde i gyllestavene:

»Nu har vi bedt den hollandske forsker om at undersøge vores gyllestave. For vi er ret sikre på at det er de samme processer, vi har oplevet, som han tidligere har beskrevet med sine mere eksotiske materialer,« siger Lars Leth Pedersen.

Glade grise

På svinebruget kan Christian Olesen se, at grisene trives bedre, fordi de ikke er i kontakt med nær så store mængder svovlbrinter som tidligere. Samtidig er gyllen blevet meget lettere at håndtere:

»Normalt vil gylle lagdele sig, men nu er den blevet meget nemmere at røre op, og rørene stopper ikke så let til. Det gør den nemmere at arbejde med, når vi skal køre den ud,« siger han.

Og det stopper ikke her. For svinebruget har også fået installeret nogle enheder i gårdens egen brønd, så produktionsvandet også har fået en tur forbi en af Re2vits katalysatorer. Det giver mindre kalk i vandet, og ifølge Christian Olesen begynder det våde foder til grisene ikke at gære så nemt, hvis det har stået lidt tid i rørene. Det sparer ham og hans far for en masse besvær, og med den renere luft i staldene har både dyr og mennesker fået det bedre:

»Og så sparer vi udgifter til et dyrt luftrensningsystem,« siger Christian Olesen.



18. okt 2011 kl 07:51

Søren Jespersen

Svaret!

Det skyldes helt sikkert en kombination af ændrede jordstråler og auraterapi, måske krydret med lidt grandervand?

Hvornår kommer der flere spændende artikler om disse videnskaber på ing.dk?


18. okt 2011 kl 08:13

Jan Nyboe

Re: Svaret!

Det var også min første tanke....
MEN da man reelt kan måle et fald i ammoniak koncentrationen, bør der være en mere jordnær og håndgribelig forklaring.
At producenten ikke detaljeret vil fortælle hvad "powerpacken" består af, kan man måske ikke fortænke dem i. Det er trods alt deres forretningsgrundlag.
Det bliver interessant at se en opfølgning med uvildige måleresultater. Hvis den kommer.
Mvh.
Jan


18. okt 2011 kl 08:21

Jens Skov Rudbeck

Re: Svaret!

Tror at du skal skelne imellem videnskab med resultater og private observationer i denne artikel.

I artiklen henviser de til testmålinger og bare fordi han ikke ønsker at oplyser hvad stavene indeholder betyder det på ingen måde at det ikke er et videnskabeligt gennembrud.

At menigmand så afprøver ideen andre steder og kommer med påstande om forbedringer det kan man da ikke skyde opfinderen i skoene?

Mener at den største fejl i denne artikel er overskriften og henvisningerne til "Mystisk væske"


18. okt 2011 kl 08:38

Bjarke Mønnike

Der findes mange former for ....

........narre.......de værste er dem som kommer med nedladende udtalelser om ting de ikke har fjerneste indsigt i.

@Søren Jespersen

Tillad dig selv at læse hele artiklen engang til....specielt dette

<<<<<Den hollandske forsker Arnoldus Cornelis Maria van den Broek, har i sin doktorafhandling fra 1998 yderligere beskrevet, hvordan en katalysator kan øge mængden af stabilt kvælstof i gylle og samtidig afdampe mindre ammoniak til luften. Men i modsætning til hollænderen, som har brugt platin og irridium som katalysator-materiale, bruger Lars Leth Pedersen ikke nogen eksotiske materialer. >>>>>>

http://alexandria.tue.nl/extra....pdf

Her skal du så bemærke...dansk kan være svært.......ikke nogen eksotiske materialer.

Men Lars Leth Pedersen bruger materialer der ikke er så eksotiske og derfor billigere. Der er jo andre katalytiske materialer og metaller. Hvis dette er en kendt proces, kan den ikke patenteres og Lars Leth Pedersen er derfor nødt til at holde sin "opdagelses" parametre tæt på kroppen.

Hvis der kan måles en forskel og den er vedvarende så kan man vove forsøget et andet sted og hvis det samme resultat opstår/ opnåes, så prøver man, og prøver man, så man kan se om tingene fungerer som beskrevet hvergang.

Man skal selvfølgelig være passende skeptisk, så man først kan komme med den slags udtalelser som dine, når et produkt ikke virker og fabrikanten i lighed med strandrørene ,forsætter med at anprise sit produkt, selv om forsøg har anvist at det gør det ikke.

Sammenligningen med "Gandervand" hvor ingen ved og kan forstå hvorledes det virker, er ikke reel, da dette nye produkt har taget udgangspunkt i en kendt teknologi om ammoniakreduktion og helt sikkert ville virke med platin og irridium.





18. okt 2011 kl 08:48

Leif Neland

Re: Svaret!

Det skyldes helt sikkert en kombination af ændrede jordstråler og auraterapi, måske krydret med lidt grandervand?

Hvornår kommer der flere spændende artikler om disse videnskaber på ing.dk?


Videnskab er ikke at sige "Vi ved ikke hvordan dette kan virke, altså kan det ikke virke".
Videnskab er at sige "Vi observerer dette. Vi kan ikke forklare det. Hvad overser vi, er det noget nyt?"

Det nytter ikke at komme med "Enhver kan da se, at det ikke kan virke, det må være svindel"

Der må eksperimenteres; Er det stålet, er det vædsken, er det mekanisk forstyrrelse, er der faldet en rotte i gyllekanalen, der sætter gang i forrådnelsen på en anden måde.


18. okt 2011 kl 08:56

Jesper Søgaard

Overtroisk pjat?

Fremfor at komme med påstande om at det er overtro var det så ikke mere "ingeniør-agtigt" at prøve at forstå processen?


18. okt 2011 kl 09:11

Casper Tovgaard

Mystisk væske ikke så mystisk endda

Nu skal i høre drenge, det er slet ikke så mystisk endda. Svaret findes allerede her på ing.dk. Den mystiske væske kan ikke være andet end vitaliseret Grander vand, som med al tydelighed har vist sit værd inden for dansk industri.

Med venlig og videnskabelig hilsen
Casper


18. okt 2011 kl 09:14

Lars Juul

Re: Overtroisk pjat?

Fremfor at komme med påstande om at det er overtro var det så ikke mere "ingeniør-agtigt" at prøve at forstå processen?

Jo, det har man gjort og konkluderet det at lyder ret fantasy-agtigt. To stave med minimal overflade, fjerner ammoniak fra luften i hvor mange m3 luft? Hvor er ammoniakken henne? Samtidig hører man ikke opfinderen af mirakelmidlet, som må menes at have meget mere praktisk kendskab til processen end andre, om hvad der kan være årsagen til denne "gavnlige effekt".

Ud fra artiklens begrænsede informationer, kan jeg kun sige at det stinker....!


18. okt 2011 kl 09:15

Lars Juul

Re: Mystisk væske ikke så mystisk endda

Nu skal i høre drenge, det er slet ikke så mystisk endda. Svaret findes allerede her på ing.dk. Den mystiske væske kan ikke være andet end vitaliseret Grander vand, som med al tydelighed har vist sit værd inden for dansk industri.

Med venlig og videnskabelig hilsen
Casper

AAaaaargh luftvitalisering!!! Sekskantet luft!!! HJÆÆÆÆÆÆLP <løber væk>


18. okt 2011 kl 09:33

Lars Hareskov

Hokus pokus

Nu må det holde op. Vi kan ikke klare alle de ting som virker, men hvor man ikke ved hvorfor. Først var det Grander vandvitalisering så homøopatisk medicin og nu gyllestaver. Det må stoppe nu. Vi må tænke på de mange højtuddannede mennesker som får smadret deres børnelærdom om at kun det der kan måles og vejes eksisterer. De får forhøjet blodtryk og har svært ved at sove om natten. Vi må henstille til, at disse okulte hændelser ikke refereres her på sitet.


18. okt 2011 kl 10:00

Hans Kofod

Re: Overtroisk pjat?

Kære Lars og Casper m.fl.
I minder mig ret meget om middelalderens gejstelige der var overbeviste om at de viste alt, og derfor hånligt afviste alt det der ikke "passede" med deres viden.

En effektiv måde at gøre dette på er at tillægge modstanderne tåbelige synspunkter, og så afvise dem som tåbelige. Som et eksempel:

To stave med minimal overflade, fjerner ammoniak fra luften i hvor mange m3 luft? Hvor er ammoniakken henne?

Ja det kan godt være svært at forstå at de to stave kan rense 9000m3 gylle, men mon ikke svaret er at de bruger flere stave end der er vist på billedet ;-)

I artiklen nævnes at den hollandske forskers katalysator reducerede mængden af ammoniak - og hævede indholdet af kvælstof. Jeg er ikke kemiingeniør, men vil da gætte på at noget af ammoniakken er omdannet til kvælstof.


18. okt 2011 kl 10:29

Lars Juul

Re: Overtroisk pjat?

Her ser vi så Ingeniøren, der med én hånd arbejder for at styrke fagligheden i folkeskolen med deres matematikkampagne. Med den anden publicerer de ugennemarbejdede artikler med overfladisk journalistisk arbejde om kontroversielle nye produkter med uforklarlige egenskaber. Det tiltrækker kun brægende homoøpater, for hvem én esoterisk teori er lige så god som en anden. Og så kværulerende brokho'der som jeg selv. Slutresultatet er en latterlig, betændt debat under lavmålet, med generering af sidevisninger som eneste formål.

Hvis alle "vitaliseringsprodukterne" virkelig er så revolutionerende, så få en journalist ud i svinestalden så vi kan få syn for sagen. Så må vi jo se om det er en journalists tid værd.

Nå ikke? Tænkte det nok.

Hermed meldt ud af debatten. Med venlig hilsen.


18. okt 2011 kl 10:31

Anders Bargmann

Hmmm...

Jeg synes, der er nogle forunderlige ting her. Jeg aner ikke, om stavene virker, eller om svinebønderne med eller mod deres viden er med i et PR-tiltag. Blot udtaler jeg mig om et par forklaringer, der virker sære og gør mig en smule skeptisk generelt.

For det første, at det skulle have betydning, hvilken væske der findes inde i en lukket beholder af rustfrit stål. Jeg har svært ved at acceptere, at en sådan væske kemisk, elektrisk eller på nogen som helst anden måde skulle kunne interagere med gyllen.

For det andet kan den samme katalysator tilsyneladende både påvirke ammoniak i gyllen, fjerne kalk fra vand og forhindre foder i at gære. Det er en grad af multifunktionalitet, som jeg vil tillade mig at tvivle på. Det er meget forskellige processer, der ligger bag. Fra kemi til vækst af mikroorganismer - det kræver altså en meget underbygget forklaring at acceptere.

For det tredje ville jeg gerne vide, hvordan historien er kommet til verden. Har Ingeniøren selv opsøgt svinebonden - eller er artiklen et resultat af et pressekit fra producenten komplet med udsagn fra tilfredse kunder?


18. okt 2011 kl 10:37

avatar

Peter Warholm

Linky: re2vit.dk

Der mangler måske følgende link i 'links til andet materiale'


http://re2vit.dk/


18. okt 2011 kl 10:44

Jan Damgaard

Re: Overtroisk pjat?

I artiklen nævnes at den hollandske forskers katalysator reducerede mængden af ammoniak - og hævede indholdet af kvælstof. Jeg er ikke kemiingeniør, men vil da gætte på at noget af ammoniakken er omdannet til kvælstof.

Ja, men i hvilken form? Fri Kvælstof, ammonium eller andet?
Hvor er svovl blevet af? Evt er der dannet Ammoniumsulfat?
Artiklen afstedkommer flere spørgsmål end der er data, måske med vilje.


18. okt 2011 kl 10:45

Lars Juul

Re: Linky: re2vit.dk

Mhmmm....kongruensfejl allerede i overskriften på hjemmesiden....mjaha.


18. okt 2011 kl 10:46

Jan Damgaard

Re: Linky: re2vit.dk

Der mangler måske følgende link i 'links til andet materiale'

Der var jeg hurtigt ude, tak.


18. okt 2011 kl 10:51

avatar

Peter Warholm

fungerer ... uden brug af kemi !

Fra overstående site har jeg taget følgende bekymrende udtalese:

"Katalysator uden kemi Basis-teknologien i produkterne er en katalysator, der er elektrisk ladet. Denne ladning påvirker væsken, som staven er nedsænket i. Katalysatoren fungerer uden brug af strømkilder og uden brug af kemi. Ved brug af katalysatoren ændres molekylestrukturen i den pågældende væske."


18. okt 2011 kl 10:58

avatar

Benny Allan Andersen

Menneske, menneske, hvor er du værdig!

Nu kan vi lugte grisene og foderet i stedet for gyllen,« fortæller Christian Olesen

Det lyder som om de grise bliver mishandlet på det groveste.


18. okt 2011 kl 10:58

Finn Aarup Nielsen

Kilder

For at komme tilbage til virkeligheden kunne man eventuelt kigge på de kilder der refereres til. Van den Broek's afhandling hedder "Low temperature oxidation of ammonia over platinum and iridium catalysts " http://alexandria.tue.nl/extra....pdf

Han referer blandt andet til Haldor Topsøe's patent "Process for decomposing ammonia in an off-gas" http://patents.com/us-5587134....html

Jeg har dog ingen forstand på at vurdere dem og om de er relevante. Patent taler om temperaturer på 200-500 grader så vidt jeg kan læse.


18. okt 2011 kl 11:17

Finn Aarup Nielsen

Måleresultater

Det kunne være rart at få Ingeniøren til at beskrive målingerne noget mere.

Der står kun: "Og virksomhedens måleresultater bekræfter deres fornemmelse: Mængden af ammoniak i luften er faldet fra 2,4 ppm til 0,04 ppm"

På virksomhedens hjemmeside stå http://re2vit.dk/index.php/tek...ien:
"Som den 8 uger lange afprøvning på 3 svinebesætninger i området ved Horsens dokumenterer, så resulterer anvendelsen af PP-N Power Packs i gyllen i en halvering af såvel ammoniak belastningen som i svovlbrinte belastningen i staldluften såvel som i afkastet fra staldene."

Det synes alene at være virksomhedens egen målinger. Hvis mængden af ammoniak er faldet fra 2,4 ppm til 0,04 ppm er det så kun i den ene? Er den steget i de andre to. Er mængden af svolvbrinte steget? "Halvering" svarer ikke til forholdet mellem 2,4 og 0,04. Der kunne være grund til at være mistænkelig.

Re2vit sælger også katalysator til marksprøjter. Der hedder det "Vandets molekyler ændres". En besynderlig formulering.


18. okt 2011 kl 11:35

Anders Bargmann

Re: Måleresultater

Der kunne være grund til at være mistænkelig.
.

Du mener vel mistænksom....

Undskyld, men jeg kunne altså ikke lade være.


18. okt 2011 kl 11:40

avatar

Benny Allan Andersen

Zeolit?

er en ionbytter. Men det skal regelmæssigt regenereres.


18. okt 2011 kl 11:45

Anders Bargmann

I øvrigt...

kan jeg ikke helt forstå sammenligningen med den hollandske artikel, Haldor Topsøe m.v.

Disse kilder henviser til iridium og platin, som er metaller med velkendte katalytiske egenskaber.

Re2vit hævder at opnå den samme katalytiske virkning med stål, der mig bekendt ikke kan nedsætte aktiveringsenergien for de kemiske processer, der er tale om - og dermed ikke bruges som katalysator.

Hvorfor så sammenligningen, det er jo to vidt forskellige ting?

Det svarer lidt til at sige, at væsken benzin via en ottomotor kan få en bil til at køre - så må væsken vand også kunne.


18. okt 2011 kl 12:11

Jakob Damkjær

og vi tar lige den kritiske hat på...

fra Re2Vits webside:

"Vi har selv udført test hos tre landmænd med måling af niveauer – så vi har egen dokumentation af effekten, siger Peter Kaspersen."

Godt så... tre landmænd... kunne vi få de data tak ? gerne med tilhørende metorologiske data så en eventuel effekt af vind og nedbør kan fjernes...

For hvis målingen er lavet mellem et tør periode og en regnfyldt periode så er det eneste der er dokumenteret at der lugter mere nær svinestalde når det er tørt og varmt en når det er koldere og regnvejr... og det har man vidst siden der blev bygget en svinestald første gang...

De siger at amoniakken og svovlet ved en katalytisk effekt bindes... fino hvis det ikke hænger i luften længere vis os målingen over hvor det så er ? (et andet sted i luften eller i den faste gylle i en nonvolatil form)...


"Mængden af ammoniak i luften er faldet fra 2,4 ppm til 0,04 ppm"

Plus minus hvad ? og en statistisk test af at data er normalfordelte og at der er signifikant forskel mellem de to, samt en statistisk test af at målemetoden faktisk kan anvendes forsvarligt til at dokumentere denne forskel...

Det lyder for godt til at være sandt men hvis de fine mennesker hos Re2Vit har fundet en hidtil udokumenteret katalytisk effekt af stål så er det da fantastisk....


Men er der ikke ret meget stål i de rør som gyllen transporteres i og i de riste som gyllen løber igennem for at komme ned til gyllegangene ? Det må godt nok være noget specielt stål...



18. okt 2011 kl 12:18

Helge Knudsen

Hvad er der sket med Ingeniøren?

Først Grandervand, nu en anden mirakel væske i stålcylindre. Alt baseret på anekdoter. Hvorfor har redaktionen valgt at afvige fra en lang tradition af videnskabelig ingeniør rapportering?


18. okt 2011 kl 12:21

Casper Tovgaard

Re: Overtroisk pjat?

Det var en spøj. Ikke desto mindre giver den selvfølgelig praj om min holdning til den slags.

Jeg er fuldstændig klar over at vi ikke ved alt - så langt fra endda - og jeg er skam åben over for forskellig synsvinkler. Det jeg har en anke imod er den lidt naive "der er mere mellem himmel og jord"-agtige facon Ingeniøren fremstiller emnrne på.

Hvis vi retter opmærksomhed hen på vores kære ven Grander, så synes jeg Ing.dk skylder at købe dimsen og få den testet og adskilt. Alt andet giver plads til vedvarende spekulation uden fagligt indhold.

Hvem ved, måske er det målet med de seneste arktikler om uforklarlige teknologied.


18. okt 2011 kl 12:23

Lisbeth Fehrmann

Re: Svaret!

"Mystiske metalstave" Ligner MEGET Granders (se: http://www.grander-technologie....php)
Og Ja og hvornår kommer den etablerede videnskab (læs: universiteterne) igang med at forske i dette? Jeg er ledig studerende der er vild efter at komme til at undersøge disse "teknologier"(?), men uni er afvisende over for det. Hvordan kan det være? Lad os dog få underkastet alle disse mirakelprodukter en objektiv analyse!!


18. okt 2011 kl 12:24

Carsten Kanstrup

Ladet stålcylinder eller batteripol?

Det er selvfølgelig noget vrøvl, at en uisoleret stålcylinder kan have nogen form for elektrisk ladning - uanset om den så var opbygget som en kondensator internt, og det er noget vrøvl, at rustfrit stål kan fungere som katalysator; men jeg hæfter mig ved, at staven er jordforbundet og dermed vil kunne fungere som katode eller anode i et almindeligt batteri, hvis der samtidig er andre jordforbundne dele i gyllesystemet, som kan virke som den modsatte pol. Grandervandet er jo også opbevaret i en cylinder af rustfrit stål, så måske skal man bare lave et batteri med kortsluttede/ jordforbundne poler af f.eks. halvrustne jernrør og rustfrit stål for at få disse processer til at ske?

Til Haldor Topsøe, Danisco og landmændene: Prøv om en jordforbundet, blankpoleret plade i rustfrit stål ikke virker nøjagtig lige så godt som alle disse dyre mirakelprodukter og mål evt. strømmen i jordforbindelsen for at se, om det er batterieffekten, der gør det.


18. okt 2011 kl 12:25

Anders Bargmann

Re: og vi tar lige den kritiske hat på...





Det lyder for godt til at være sandt men hvis de fine mennesker hos Re2Vit har fundet en hidtil udokumenteret katalytisk effekt af stål så er det da fantastisk....


Men er der ikke ret meget stål i de rør som gyllen transporteres i og i de riste som gyllen løber igennem for at komme ned til gyllegangene ? Det må godt nok være noget specielt stål...



Enig


18. okt 2011 kl 13:04

Bent Jensen

Mumbo Jumbo

Der er da vist ikke noget der kan få ingeniører op af stolen, som noget de ikke forstår.. sagt med et smil...
Alt skal fortolkes, måske er der en dybere mening med placeringen af komma, eller måske er det fordi Grander nu pludselig staves Gander.

Skæve fortolkninger er dømt til hokus pokus......

Og nej, jeg er ikke ingeniør... Stadig med et smil... ;-)


18. okt 2011 kl 13:05

Anders Bargmann

Re: Svaret!

Jeg er ledig studerende

Hvad vil det sige?

...der er vild efter at komme til at undersøge disse "teknologier"(?), men uni er afvisende over for det. Hvordan kan det være? Lad os dog få underkastet alle disse mirakelprodukter en objektiv analyse!!

Naturligvis fordi det ikke er samfundets opgave at bruge penge på at undersøge produkter, som forskellige producenter sender på markedet. Universiteterne er ikke til for at levere gratis ydelser til diverse virksomheder, der mener at have opfundet noget nyt. Og da slet ikke, når produkterne på forhånd er så tvivlsomme som disse.

Det er udelukkende producentens opgave at finansiere analyser, der dokumenterer effekten - så analyserne skal nok blive udført, lige så snart producenten påtager sig at betale universiteterne eller GTS-institutterne for en uvildig undersøgelse. Det er jo trods alt også producenten, der kan tjene på produktet.


18. okt 2011 kl 13:06

Per A.henning

Elektrisk forskydning af processerne.

Jeg vil starte med at præcisere, at jeg ikke er kemiker, og at nedenstående derfor blot er en lægmands vurdering.
Når jeg læser artiklen, og kommentarerne, så bemærker jeg, at der er en detalje, som de færreste har hæftet sig ved, men som måske netop er det mest centrale i denne ”proces”:
”... gyllestaven fungerer som en katalysator...” og ”...opstår der et svagt elektrisk felt, som vi afleder gennem et jordspyd....”
Der er nok ingen tvivl om, at der naturligt forekommer mange kemiske processer i gyllen.
Ved at ”aflede det elektriske felt”, forskydes den elektriske ligevægt i disse kemiske processer, med et ændret resultat til følge. Denne ændring er tilsyneladende (jf. den hollandske forskers resultater), at der bl.a opstår mere ”stabilt kvælstof” (”...hvordan en katalysator kan øge mængden af stabilt kvælstof i gylle og samtidig afdampe mindre ammoniak til luften...”), og samtidig, at nogle af svovlforbindelserne ender i andre bindingsformer (...franske forskere... ...har vist, hvordan... ...en passende katalysator kan oxydere svovlbrinte til rent svovl ved stuetemperatur...).
Ifølge Wikipedia gælder: ”Svovlbrintegas er desuden et kraftigt reduktionsmiddel”.
Der er derfor stor sandsynlighed for at Svovlbrinte har en væsentlig indflydelse på de processer (også de ændrede), som foregår i gyllen. Det ændrede potentiale i gyllen (pga. afledning) kan meget vel bevirke at en forholdsvis større del af Svovlbrinten når at reagere med andre komponenter i gyllen (f.eks. ammoniak), når Svovlbrinten bobler op (fra bunden? - Så vidt jeg ved opstår Svovlbrinte typisk i iltfattige miljøer?).
Jeg vil formode, at man kunne opnå nogle tilsvarende ændringer af gyllen/gasserne, med en proces, som ”kemisk” ville minde om, det man gør, når man ”rustbeskytter” f.eks. stål (armering) i vejbroer, ved at påtrykke en anodisk spænding - altså analogt - ved at nedsænke nogle elektroder i gyllen, og påtrykke en passende spænding (positiv eller negativ? - jeg gætter på positiv, da man ved en negativ anode formodentlig ville få en større mængde frit ammoniak(?))
@Carsten Kanstrup
Jeg er enig med dig i din betragtning.


18. okt 2011 kl 13:07

Ditlev Petersen

Bevis

Der er en grundlæggende ting ved videnskabelige metoder. Hvis man laver nok eksperimenter (efter alle kunstens regler), vil man engnag imellem komme ud for ét eksperiment, der beviser det rene vrøvl. F.eks. at forbøn i kirken kan helbrede syge patienter. Gentag eksperimentet og lav et sammendrag af resultaterne. Så kommer man lidt nærmere noget, der passer.


18. okt 2011 kl 13:08

Anders Bargmann

Re: Mumbo Jumbo

Der er da vist ikke noget der kan få ingeniører op af stolen, som noget de ikke forstår.. sagt med et smil...
Alt skal fortolkes, måske er der en dybere mening med placeringen af komma, eller måske er det fordi Grander nu pludselig staves Gander.

Skæve fortolkninger er dømt til hokus pokus......

Og nej, jeg er ikke ingeniør... Stadig med et smil... ;-)

Det rette udsagn er nok nærmere, at ingeniører kommer op af stolen, når andre forsøger at misbruge naturvidenskaben til at pådutte verden forskellige former for fusk...


18. okt 2011 kl 13:25

Anders Bargmann

Re: Svaret!



Videnskab er ikke at sige "Vi ved ikke hvordan dette kan virke, altså kan det ikke virke".
Videnskab er at sige "Vi observerer dette. Vi kan ikke forklare det. Hvad overser vi, er det noget nyt?"

Det nytter ikke at komme med "Enhver kan da se, at det ikke kan virke, det må være svindel"

Der må eksperimenteres; Er det stålet, er det vædsken, er det mekanisk forstyrrelse, er der faldet en rotte i gyllekanalen, der sætter gang i forrådnelsen på en anden måde.

Glemmer du ikke lige at undersøge et vigtigt punkt?

Det første eksperiment bør dagå på, om observationen overhovedet er rigtig. Hvad er målt, hvordan er det målt, er målingerne reproducerbare - bemærk at en del af resultaterne tilsyneladene er baseret på fornemmelser - fx at foderet ikke rådner så hurtigt.


18. okt 2011 kl 13:27

Anders Bargmann

Re: Elektrisk forskydning af processerne.

Jeg vil starte med at præcisere, at jeg ikke er kemiker, og at nedenstående derfor blot er en lægmands vurdering.
Når jeg læser artiklen, og kommentarerne, så bemærker jeg, at der er en detalje, som de færreste har hæftet sig ved, men som måske netop er det mest centrale i denne ”proces”:
”... gyllestaven fungerer som en katalysator...” og ”...opstår der et svagt elektrisk felt, som vi afleder gennem et jordspyd....”
Der er nok ingen tvivl om, at der naturligt forekommer mange kemiske processer i gyllen.
Ved at ”aflede det elektriske felt”, forskydes den elektriske ligevægt i disse kemiske processer, med et ændret resultat til følge. Denne ændring er tilsyneladende (jf. den hollandske forskers resultater), at der bl.a opstår mere ”stabilt kvælstof” (”...hvordan en katalysator kan øge mængden af stabilt kvælstof i gylle og samtidig afdampe mindre ammoniak til luften...”), og samtidig, at nogle af svovlforbindelserne ender i andre bindingsformer (...franske forskere... ...har vist, hvordan... ...en passende katalysator kan oxydere svovlbrinte til rent svovl ved stuetemperatur...).
Ifølge Wikipedia gælder: ”Svovlbrintegas er desuden et kraftigt reduktionsmiddel”.
Der er derfor stor sandsynlighed for at Svovlbrinte har en væsentlig indflydelse på de processer (også de ændrede), som foregår i gyllen. Det ændrede potentiale i gyllen (pga. afledning) kan meget vel bevirke at en forholdsvis større del af Svovlbrinten når at reagere med andre komponenter i gyllen (f.eks. ammoniak), når Svovlbrinten bobler op (fra bunden? - Så vidt jeg ved opstår Svovlbrinte typisk i iltfattige miljøer?).
Jeg vil formode, at man kunne opnå nogle tilsvarende ændringer af gyllen/gasserne, med en proces, som ”kemisk” ville minde om, det man gør, når man ”rustbeskytter” f.eks. stål (armering) i vejbroer, ved at påtrykke en anodisk spænding - altså analogt - ved at nedsænke nogle elektroder i gyllen, og påtrykke en passende spænding (positiv eller negativ? - jeg gætter på positiv, da man ved en negativ anode formodentlig ville få en større mængde frit ammoniak(?))
@Carsten Kanstrup
Jeg er enig med dig i din betragtning.

Jeg er bare stensikker på, at både svage og stærke elektriske felters påvirkning af vand og diverse kemiske reaktioner er undersøgt til hudløshed i de seneste 100 år...


18. okt 2011 kl 14:03

avatar

Thomas Pedersen

Re: Svaret!

Jeg er ledig studerende der er vild efter at komme til at undersøge disse "teknologier"(?), men uni er afvisende over for det. Hvordan kan det være?

Lisbeth, hvor studerer du? Jeg tror ikke det kan være svært at finde en DTU vejleder til et bachelor/master/special-projekt om at afprøve gyllestænger under kontrollerede forhold.


18. okt 2011 kl 14:16

Bjarke Mønnike

Re: Svaret!

Korrekt Thomas undersøg hvad der op eller ned.

Virker det, så har vi et interessant erkendelsesproblem med at forstå hvorfor det virker. Virker det ikke ja så er der belæg for at flytte produktet over i snakeoil kassen.

Det er lagt enklere end elfenbenstårns udsagnene der selvfølgeligt skal respekteres ,hvis deres ejere husker, at den viden de besidder har mangler og ingen...ingen er alvidende :o)





18. okt 2011 kl 14:43

Lars Juul

Re: Svaret!

Korrekt Thomas undersøg hvad der op eller ned.

Virker det, så har vi et interessant erkendelsesproblem med at forstå hvorfor det virker. Virker det ikke ja så er der belæg for at flytte produktet over i snakeoil kassen.

Det er lagt enklere end elfenbenstårns udsagnene der selvfølgeligt skal respekteres ,hvis deres ejere husker, at den viden de besidder har mangler og ingen...ingen er alvidende :o)

Hvis du virkelig mener det er værd at at bruge tid og penge på den slags, Bjarke, så ville jeg foreslå du får en åreladning.

Hvis du derefter stadig mener det samme, så har jeg en ufo jeg gerne vil sælge dig med kun ganske få lysår på flyv-o-meteret.

(Nu skal jeg nok holde mund, som lovet...!)


18. okt 2011 kl 15:19

Jesper Mortensen

Re: Svaret!

"Mystiske metalstave" Ligner MEGET Granders (se: http://www.grander-technologie....php)
Og Ja og hvornår kommer den etablerede videnskab (læs: universiteterne) igang med at forske i dette? Jeg er ledig studerende der er vild efter at komme til at undersøge disse "teknologier"(?), men uni er afvisende over for det. Hvordan kan det være? Lad os dog få underkastet alle disse mirakelprodukter en objektiv analyse!!

Jeg vil mene det er Ingeniørens og i særdeleshed Bjørn Godskes ansvar at udøve noget kritisk journalistik, især når de ligger spalteplads til som reklame. Men ellers er det jo producentens ansvar at bevise det virker. (det skriver de at de har, man lad os se data og forsøgsopstilling)


18. okt 2011 kl 15:52

avatar

Poul Fogh

mystik

Som kemiingeniør og elektrokemiker, er dette en interessant sammenblanding af begreber. Ordet "mystisk" anvendes i overskriften - dette er efter min mening bare journalist-pop for at sælge billetter.

Først skal vi lige skelne imellem "uforklarlig","producenten ved ikke selv hvad der foregår" og "hemmelig" (måske fordi man ikke kan få patent på det, måske af andre årsager).

Dernæst: At lave en metaloverflade der adsorberer ammoniak kan næppe være svært. Hvis man kan påtrykke en positiv elektrisk spænding kan man enddog sænke pH omkring hvad der så bliver en elektrode og dermed fremtvinge en oxidation af ammoniakken. Dette kan simpelt gøres ved at lave en bimetal-stang - ligesom kobber/sølv-mønter i en citron danner strøm kan det også laves her, gyllen giver jo væskebroen.


At det virker er efter min vurdering sandsynligt, det kræver nok lidt ingeniør"kunst" at få det op og køre i praksis. men i modsætning til Grandervand og andre finurligheder er her praktiske målinger og ikke bare positive energier at tage udgangspunkt i.

Om det kan kaldes en katalysator er lidt uldent, da det andet metal jo bruges op, men som ammoniak-omdanner er det rigtigt nok.

Personligt er jeg træt af mystikere og pseudovidenskabelige forklaringer på Ingeniøren. Er der virkelig ikke nogle kemikere i Ingeniørens kontaktkreds er kan fortælle lidt om ammoniak? Jeg husker en debat for et stykke tid siden hvor man havde "revolutioneret" luftkvaliteten ved at sænke pH i gyllen. Der var der heller ikke indhentet en mening fra en kompetent kemiker, så det blev oversolgt som en kæmpe nyhed.

Jeg ved godt at jeg lyder som om jeg er ældre end Bjarke når jeg snakker om at man godt ved ting i forvejen og har vidst det længe, men pointen med kemi er at når det er "opfundet" en gang, så ændrer det sig ikke lige med det samme :-)


18. okt 2011 kl 16:24

Peder Møller

Ro på. Der er tale om een(!) måling.

Rolig nu. Det er voldsomt at begynde på de store forklaringer baseret på at der tilsyneladende er foretaget een måling på een gylletank, hvor der var en forandring. Det svarer lidt til at begynde at forklare hvordan en person mon kan være magiker fordi vedkommende kan gætte et fair møntkast 5 gange i træk. Det kunne jo være en tilfældighed da det forventet sker en gang ud af 32.
Desuden kunne staven jo gennem de tre år være prøvet på en del forskellige tanke (med en lille ændring for hver gang, naturligvis), og når det så virker 20. gang må det jo være den seneste forandring og ikke en tilfældighed...
Skulle vi ikke vente på et lidt bedre datagrundlag inden vi begynder at filosofere derudaf og beskylde hinanden for det ene og andet?
Hvis så de seneste resultater kan genskabes pålideligt kan vi begynde at overveje sagen...


18. okt 2011 kl 16:48

Bjarke Mønnike

Re: Ro på. Der er tale om een(!) måling.

@ Peder Møller

Jeg må gå ud fra at dansk ikke er din stærke side, for i mit første indlæg skrev jeg:

<<<<Hvis der kan måles en forskel og den er vedvarende så kan man vove forsøget et andet sted og hvis det samme resultat opstår/ opnåes, så prøver man, og prøver man, så man kan se om tingene fungerer som beskrevet hvergang. >>>>

Det er for mig klart dansk, men jeg skal gerne nedsætte lixen lidt, for jeg siger at en måling er ikke nok!

I det næste indlæg kommer så dette:

<<<<Virker det, så har vi et interessant erkendelsesproblem med at forstå hvorfor det virker. Virker det ikke ja så er der belæg for at flytte produktet over i snakeoil kassen.>>>>

Hvad er dit problem Peder?





18. okt 2011 kl 18:46

Helge Knudsen

James Randy

Maaske er det en ide at kalde paa James Randy
http://en.wikipedia.org/wiki/J...andi


18. okt 2011 kl 21:19

avatar

Joachim Michaelis

Vi får nok først svar...

når en journalist eller videnskabsmand finder pågældende landmand og/eller en af de her stænger, og laver nogen tilbundsgående undersøgelser af sagen.


19. okt 2011 kl 00:54

avatar

Peter Ole Kvint

Kan det være rigtigt

Umidelbart vil man afvise det. Men hvis tanken er af metal og dimsen er af et andet metal så vil der opstå en elektrisk spænding. Spændingen kan påvirke bakterierne som synker (eller stiger) omkring dimsen, og derved røres gyllen langsomt rundt. Måske kan dimsen overføre bakterier fra den ene tank til den næste.


19. okt 2011 kl 10:04

avatar

Erik Beck Jensen

TRYLLESTAV IKKE GYLLESTAV

Hvis bare det virker i praksis, så er teorien jo uden betydning
lad os høre om flere kontrolerede forsøg

det er vel ligegyldigt hvilken farve katten har
når bare den kan tage mus


19. okt 2011 kl 22:33

Torben Nielsen

Nys hjemvendt fra ferie

Jeg læste lige artiklen iden jeg tog afsted. Og hvad se jeg nu?? En stribe af komentarer fra ophissede ingeniører der "kloger" den vildt på baggrund af et morsomt/interessant artikkel!
Hoverende og selvfede belemre de vi andre brevkasselæsere med deres skolelærdom. Føj for den lede!
Var det en videnskabelig artikkel det handlede om var der basis for at råbe op, men en velskrevet artikkel om en "finurlig", ikke videnskabelig observation, nej nej.
Forhåbentlig er denne holdning ikke karakteristisk for danske ingeniører, jeg ville aldrig ansætte den slags i en udviklingsafdeling.
Heldigvis er der da også fredelige indlæg der foreslår enkle veje til at belyse fænomenet.
-Ods for en revolution er måske små, men vanetænkerne laver dem aldrig!


20. okt 2011 kl 20:59

Thomas Nørskov Nielsen

Jern er en kendt katalysator...

For det første er jern, som jo er hovedbestanddelen af (rustfrit) stål, en kendt katalysator. Det vigtigste eksempel er faktisk ammoniakproduktion: Haber-processen, hvor kvælstof og brint på gasform reagerer på en jernoverflade. Processen blev demonstreret første gang i 1909 og er fortsat ikke uden betydning for det kunstgødningsbaserede landbrug (modsat det husdyrgødningsbaserede).


20. okt 2011 kl 21:15

Thomas Nørskov Nielsen

... og rustfrit stål er mange ting

For det andet, kan vi ikke vide, hvilken type rustfrit stål, der er tale om.

Typisk er der relativt store mængder krom og dertil kulstof, nikkel, molybdæn, mangan, bly, alumnium, titanium, kvælstof, svovl (metalurgernes fantasi kender ingen grænser), som giver stålet de egenskaber, som formgivningen og anvendelsen kræver af det.

Her på siden kan vi altså ikke afvise, at stavene er katalytisk aktive!

Hvis jeg var producenten af disse gyllestave, og jeg i øvrigt havde dokumenteret en effekt, ville jeg sørge for medieomtale - koste hvad det vil - og det har gutterne her jo fået. Bag kulisserne ville jeg sørge for at finde ud af præcis hvilken legering, jeg lavede det første batch gyllestave af, og hvad den katalytisk aktive bestanddel er. Mon ikke de allerede er i gang? Ellers risikerer de, at batch nummer to ikke virker - og endnu bedre, de kunne måske få større effekt med en billigere type stål.


21. okt 2011 kl 15:44

avatar

Tine Andersen

Enig i at de stakkels svin

Der står i svovlbrinte (og grisebønderne) er udsat for svær overlast, hvis de går i en evig hørm af H2S, der er svært sundhedsskadeligt, hvis det indåndes.

Nu er det godt nok rigtig mange år siden, jeg sidst satte fod i en svinestald, og der lugtede der godt nok kun af svin!

Måske de der grisebønder skulle overveje at få bedre ventilation i staldene- om ikke andet, så af hensyn til dyrene!

Link: http://da.wikipedia.org/wiki/S...nger

Mvh
Tine- produktionsdyr skal behandles godt!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk