USA's elendige økonomi truer Mars-projektet Exomars, der er et fælles Nasa-ESA-projekt med dansk deltagelse, som skal udforske miljøforhold på planeten. Nasa har sparet den raket væk, som skulle have fløjet projektet til Mars.

Med beslutningen, der blev taget i sommer, hænger Exomars i en tynd tråd, for EU's rumorganisation ESA har ingen rumraketter. Håbet er nu, at russerne vil være med på en afbudsrejse og stille en raket til rådighed, hvis de får lov til at være med i nogle af forskningsprojekterne.

Planen er, at en satellit skal sendes i kredsløb om Mars i 2016, og med denne satellit som kommunikations-relæstation skal der i 2018 landsættes en ny stor robotbil, også kaldet en rover, i planetens røde sand. Her skal den studere vind, støv og fugtighed i Mars' tynde atmosfære i detaljer.

Til nogle af forsøgene skal roveren bruge et dansk-udviklet instrument, Lamda, som er ved at blive testet i en kælder-vindtunnel under Aarhus Universitet. Her skal instrumentet bevise, at det kan fungere under de ekstreme vindforhold, som findes på Mars.

Kun ståpladser tilbage
»Da Lamda blev udviklet, var det ikke bestemt, hvor på Mars roveren skal landes. Og det var faktisk et problem, for der er temmelig meget koldere ved polerne end ved ækvator. De fleste laserdioder står af ved minus 40 grader celsius, og vi regnede med, at Lamda kan komme til at stå i minus 80 grader om natten til plus 20 grader midt på dagen,« siger civilingeniør Kjeld Bruno Pedersen, direktør i Kirkholm Maskiningeniører i Skanderborg, som har været med til at udvikle måleapparatet.

Lamda skal opsamle Mars-overfladens pudderagtige, jernholdige støv på nogle elektrostatiske plader for at studere det, og instrumentet skal også sende et mønster af laserstråler opad i den CO2-holdige Mars-atmosfære for at måle det tilbagekastede lys. Det vil fortælle noget om støvmængder og om lufthastigheden.

»I virkeligheden kan vi ikke være helt sikre på, at Lamda-instrumentet kommer til Mars. For den er med i den italienske instrumentpakke Medusa, og problemet er, at der er for mange instrumenter til den tur. Nogle af dem skal sorteres fra inden afgang,« siger han.

Budgetløst rumprogram
Kjeld Bruno Pedersen synes, det er ekstraordinært, at Danmark overhovedet kan stille med instrumenter til Exomars-projektet. For den europæiske rumfartsorganisation ESA kræver, at alle de medvirkende instrumenter skal udvikles nationalt. Og Danmark er det eneste EU-land, som ikke har et nationalt rumfartsbudget.

»Et budget på bare 150-300 millioner kroner ville gøre underværker, også for dansk industri. Det var forfærdelig ærgerligt, da den tidligere regering ikke ville fortsætte deltagelsen i Ørsted-projektet. Det var et fantastisk projekt, som kunne have givet meget spin-off til danske virksomheder,« siger han.

Nu er der altså et dansk instrument, men bussen er foreløbig aflyst. Tidsrammen til at forhandle et lift med russerne er også ved at løbe ud. Ifølge magasinet BBC News skal en russisk aftale være på plads senest i januar 2012, altså om tre måneder.

»Alt er nu åbent for diskussion. Russerne kan få lov at bidrage til roveren, og der er også en mulighed for, at de kan få udstyr med i satellitten. Der er dog ikke ret meget tid til at få noget med i satellitten, og der er næsten ikke mere plads i roveren,« siger Alvaro Gimenez, som er ESA's videnskabelige chef, til BBC News.