Forestil dig en fem kilometer lang flydebro, der får lovat flyde 300 meter til hver side med vind og strøm, fordi den udelukkende er forankret på landsiderne af Bjørnafjorden.

Sådan en leddelt konstruktion, der består af 150-200 meter lange ledmoduler, som i hver ende er udstyret med pontoner, er aldrig før bygget. Derimod er den et eksempel på norsk nytænkning.

For når der skal opfindes nye brokoncepter, har vejingeniører deres begrænsninger. Sådan tænker de i Norge, hvor vejvæsnet derfor nu vender sig mod ingeniører i offshorebranchen for at få dem til at udvikle koncepter med flyde- og rørbroer.

»Vi traditionelle vejingeniører tænker ofte på vand som en barriere. Offshoreingeniører er mere vant til at udnytte vandets egenskaber og opfatte havet som et bærende element,« siger projektleder Lidvard Skorpa fra Statens Vegvesen.

»Vi har brug den for slags kompetencer for at klare så store krydsninger, som ’Fjordkrydsningsprojektet’ arbejder med,« tilføjer han.

Så sammen med resten af projektgruppen er han på jagt efter personer med den spidskompetence.

Fjordkrydsningsprojektet er et af fire delprojekter under ’Færgefri E39’.

Opgaven er at finde de krydsningstyper – både hængebroer, flydebroer, rørbroer og broer – der kombinerer de egenskaber, som det er muligt at realisere.

Et af projektets formål er at finde potentialet af en sådan færgefri E39 for erhvervsliv og deraf følgende bosættelse og nye rejsemønstre.

E39 er hovedvejen langs kysten mellem Kristiansand til Trondheim. Den skal krydse otte fjordstrækninger.

En del af projektet er at vurdere, på hvilken måde krydsningerne kan udnyttes for at få kraft fra strøm, bølger og vind. Derfor skal krydsninger af elve også tænkes ind.

Et andet delprojekt er vurderingen af, hvilken type strategier og kontraktformer, der – eksempelvis med inspiration fra udlandet eller oliesektoren – er bedst egnet til at gennemføre den slags store projekter.

Projektet er i sin undersøgelsesfase og hverken vedtaget eller budgetteret.